Wikiszótár-vita:Társalgó/dán6

rive (en -r) rake. 
rive vb (rev, revet)  (kradse) scratch;  (flænge, rive hul) tear ( fx he tore his finger on a nail);  (fjerne voldsomt) tear ( fx tear one's clothes off),  (hurtigt) snatch ( fx snatch a purse from somebody);  (om vand, vind etc) sweep ( fx the wind swept off my hat);  (på rivejern) grate ( fx grated cheese);  (med rive) rake;  (farver) grind;  (tændstik) strike; [rives]  (slås) fight,  (kævles) quarrel;  (se også rivende);  [ med præp, adv, adj:]  [rive af] tear off ( fx a leaf from a calendar),  (forsigtigt) detach ( fx a coupon);  [rive hovedet af en]  (fig) snap (el. bite) somebody's head off;  [rive tøjet af ham] tear off his clothes, strip him;  [rive vittigheder af sig] crack jokes;  [rive bort] tear (el. snatch el. carry) away,  (om døden) carry off;  (om vand, vind) sweep away;  [blive revet bort]  (om varer) be snapped up, sell like hot cakes;  [rive (og slide) i] tear at;  [rive i halsen]  (om en drik) burn one's throat;  [noget at rive i]  (dvs arbejde med) something to get one's teeth into;  [han har nok at rive i] he has his hands full;  [rive ham det i næsen] throw it in his teeth, bring it up against him;  [rive i stykker, rive itu] tear (up), tear to pieces;  (se også stump);  [rive løs], se ovf: rive af;  [rive med (sig)]  (også fig) carry away;  (om vand etc også) sweep away ( fx the flood swept away the bridge; the avalanche swept away the house);  [rive en med sig i faldet] pull somebody down with one,  (fig) involve somebody in one's fall;  [rive ned]  (bryde ned) pull down,  (voldsomt) tear down,  (hus også) knock down,  F demolish ( fx a house),  (rive løs) tear off,  (få til at falde) knock down ( fx a vase; the horse knocked down the last fence);  [rive omkuld] knock over, knock down;  [rive op] tear up ( fx tear it up by the roots),  (åbne) tear open ( fx a letter),  (et sår) reopen;  [rive op i såret]  (fig) reopen the old wound;  [rive hø sammen] rake up hay;  [rive hånden til sig] snatch away one's hand;  [rive ud] tear out;  [rive en ud af hans sløvhed] rouse somebody from his stupor;  [rive en ud af hans vildfarelse] undeceive somebody, disillusion somebody;  [rive væk], se ovf: rive bort;  [ med sig:]  [rive sig] get scratched; scratch (, tear) oneself (, one's hands etc) (på  on);  (få flænge i sit tøj) tear one's coat (, trousers, etc) (på on);  (være flot) lash out; spread oneself;  [rive sig i håret] tear one's hair;  [rive sig løs] break loose;  [rive sig løs fra] break away from,  (fig) tear oneself away from. 
rivegilde (omtr =) inquest, post mortem. 
rivejern (et -) grater;  (arrig kvinde) bitch,  T battleaxe; [hun er et rigtigt rivejern]  (også) she is a proper tartar. 
rivende adj  (hastig) rapid, furious;  (om strøm) violent, tearing; [rivende fart] tearing speed;  [det er rivende galt] it is completely wrong;  [den er rivende gal!] the fat's in the fire!  [i rivende hast] very fast, at a great rate;  [rivende tilbagegang] rapid decline;  [rivende tungefærdighed] terrific volubility;  [i rivende udvikling] developing rapidly; progressing by leaps and bounds;  (se også afsætning). 
Rivieraen the Riviera; [ved Rivieraen] on the Riviera. 
rivning (en -er)  (med rive) raking;  (af farver) grinding, rubbing; [rivninger]  (dvs strid) friction (mellem between). 
ro (en)  (hvile) rest;  (fred, uforstyrrethed) peace,  F tranquillity;  (stilhed) quiet, stillness;  (sindsligevægt) composure ( fx keep (, lose) one's composure),  (mere F) equanimity; [ med vb:]  [han kunne aldrig få ro for naboerne] his neighbours would never leave him in peace (el. give him any peace);  [han får ikke ro før man giver ham det] he will not be happy till he gets it;  [ikke have ro på sig] be restless;  [(ikke) have ro i sit sind] be (un)easy in one's mind;  [tag det (bare) så har sjælen ro!] take it and let us hear no more about it! take it, if you must!  [opretholde ro og orden] keep order;  [ med præp:]  [i ro] at rest,  (i fred) in peace,  (om geværlås) at half-cock;  [holde sig i ro] keep quiet,  (ikke arbejde) take a rest;  [i ro og mag] comfortably,  (uden hast) at (one's) leisure;  [i ro og orden] in an orderly manner;  [tage noget med ro] keep calm (el. cool) about something;  (se også knusende, stoisk);  [tag den med ro!]  (ikke hidsig) steady!  T keep your cool! keep your hair on!  (ikke nervøs, ikke for travl) take it easy! easy does it!  (du behøver ikke at skynde dig) there is no hurry!  [falde til ro] calm down; settle down;  [få dem til at falde til ro] calm (, settle) them down;  [gå (el. begive sig) til ro] go to bed,  F retire;  [slå sig til ro] calm down,  (slå sig ned, blive) settle (down);  [slå sig til ro med at] resign oneself to the fact that;  [hun slog sig til ro med at han nok kun var blevet forsinket] she decided that he had only been delayed and left it at that. 
ro vb row, pull,  (med 2 lette årer) scull; [tage ‚n med ud at ro] take somebody for a row;  [ro en båd] row a boat;  [ro godt]  (også) pull a good oar;  [ro i takt] pull together, keep stroke;  [ro en tur] go for a row. 
robe (en -r) evening gown. 
robot (en -ter) robot. 
robust adj robust, sturdy ( fx man; furniture). 
robåd rowing boat. 
rod (en, rødder)  (også mat.) root;  (bølle) tough, rough, rowdy; [rødderne]  (T, spøg.: gutterne) the boys, the lads;  [ondets rod] the root of the trouble;  [ med præp:]  [have rod i]  (dvs være grundfæstet i) be rooted in;  [have sin rod i]  (dvs stamme fra) originate in, be rooted in, have its roots in;  [rykke op med rode] pull (, voldsomt: tear) up by the roots,  (fig også) wipe out;  [sæd på roden] standing crop;  [sælge korn på roden] sell the crop standing;  [træ på roden] standing timber;  [roden til alt ondt] the root of all evil;  [ med slå:]  [slå rod (el. rødder)] take root, strike root;  (fig om ideer: fæste sig) take root, strike root,  (om person: på nyt sted) put down roots;  [skal vi stå og vente her til vi slår rødder?]  T are we to wait here till the cows come home?  [slå dybe rødder] become firmly rooted, take deep root;  (se også uddrage). 
rod (et) disorder ( fx he hates disorder); muddle,  (stærkere) mess ( fx let us clear up this muddle (, mess));  (af ting også) jumble ( fx the room was a jumble of books, papers and beer cans),  (ufremkommeligt) clutter ( fx he could not find anything in the clutter of books and papers on his desk); [i et rod] in a muddle (, mess, clutter). 
rodbehandle vb  (tand) do a root filling to ( fx a tooth). 
rodbehandling (af tand) root filling. 
rodbetændelse (i tand) periodontitis. 
rode (en -r)  (mil.) file; [blind rode] blank file. 
rode vb  (lave roderi) make a mess of things;  (i jorden etc) root;  (søgende) rummage (efter for),  (neds: i andres sager) poke about; [ med præp & adv:]  [rode frem] rake out;  [rode i] rummage in (, among);  [rode sig ind i] get mixed up in;  [rode med]  (arbejde med) busy oneself with,  (nusse med) fiddle with, potter at,  (lave rode i) mess about with,  (reparere på) tinker with;  [rode op i]  (rippe op i) rake up,  (rage i) rummage about in;  [rode rundt i] rummage (, poke) about in;  [rode sammen]  (forveksle, lave rod i) mix up, muddle up ( fx their names, his things),  (lave i en fart) toss together, knock up ( fx a meal). 
rodebutik se II. rod. 
rodehoved untidy person. 
rodekasse (fig) ragbag. 
rodekontor tax collector's office. 
rodemester tax collector. 
roderi (et), se II. rod. 
rodet adj  (uryddelig) untidy, disorderly,  (stærkere) messy;  (fig) badly organized,  (om tankegang) muddled. 
rodfrugter pl root crops, roots;  (mad) root vegetables. 
rodfæste vb: [rodfæste sig] take root. 
rodfæstet adj well-rooted,  (fig) (deep-)rooted, ingrained. 
rodknold swollen root. 
rodløs adj rootless. 
rododendron (en -er)  (bot) rhododendron. 
rodord root word. 
rodskud (root)sucker. 
rodstavelse root syllable. 
rodtegn (mat.) radical sign. 
roduddragning (mat.) extraction of a root (, of roots), evolution. 
roe (en -r) beet;  (turnips) turnip;  (kålroe) swede;  (sukkerroe) sugar beet. 
roedyrkning beet growing. 
roekampagne sugar-beet season. 
roekule clamp. 
roeoptagning beet lifting. 
roer (en -e) rower, oarsman (, kvinde: oarswoman); [den bageste roer] (the) stroke;  [den forreste roer] (the) bow. 
roesukker beet sugar. 
rogn (en) roe,  (gydt) spawn; [gyde rogn] spawn. 
rognfisk spawner. 
rogngydning spawning. 
rok (en -ke)  (spinderok) spinning wheel. 
Rok (en)  (fuglen) Roc. 
rokade (en)  (i skak) castling. 
rokere vb  (i skak) castle; [rokere med]  (fig) move about. 
rokke (en -r)  zo ray. 
rokke vb  (gynge) rock,  (hurtigere) wobble,  (langsomt) sway;  (stavre) dodder;  (svække) shake ( fx somebody's credit, faith);  (flytte (sig)) move,  (kun i negative udtryk) budge ( fx I can't budge it; he won't budge; he refused to budge); [uden at lade sig rokke] without budging an inch;  [rokke ved]  (fig) shake ( fx somebody's faith). 
rokkesten rocking stone. 
roklub (en -ber) boat club, rowing club. 
rokoko (en) rococo. 
rokokostil rococo style. 
rokokotiden the rococo period. 
rolig adj  (stille, fredelig) quiet ( fx now keep quiet! a quiet sea; quiet neighbours, (, streets); a quiet neighbourhood; a quiet life (, sleep); a quiet pattern, quiet colours),  (ikke oprørt; om vejr, vand) calm ( fx weather, sea),  (F: især om dybere ro) tranquil ( fx air, life, sleep);  (ubevægelig) still ( fx keep your feet still! still water),  (som ikke ryster) steady ( fx hand; keep something steady);  (jævn, regelmæssig) steady ( fx flame, tendency), quiet, regular ( fx  breathing, pulse);  (ubekymret) at ease; easy (in one's mind) ( fx he won't be easy in his mind till he knows);  (behersket, fattet) calm, composed;  adv (også roligt) still, quietly, calmly, tranquilly; steadily;  (uden at gribe ind) passively;  (trygt) safely ( fx we can safely leave it to him; it may safely be said that ...); [roligt regne med], se ndf: være rolig for;  [sove roligt] sleep soundly;  [du kan sove roligt] you may sleep in peace;  [tage det roligt], se I. ro: tag den med ro;  [bare rolig!]  (dvs hids dig ned) steady on! take it easy!  (vær ikke bekymret) don't worry!  [ganske rolig]  (uden videre) deliberately; as a matter of course;  T just like that;  [du kan være ganske rolig] you can set your mind at rest, you needn't worry;  [du kan være rolig for at] you may be sure that,  F you may rest assured that,  T you can take it from me that;  [så er jeg mere rolig]  (som svar) that's all right, then;  [ med sb:]  [rolig samvittighed] an easy conscience;  [jeg har ikke haft et roligt øjeblik] I haven't had a moment's peace;  [jeg havde ikke et roligt øjeblik mens han var borte] I kept worrying (el.  I was on edge) all the time while he was away. 
rolle (en -r) part,  (mere F) role; [blive i rollen] keep up one's part;  [falde ud af rollen]  (dvs glemme den) forget one's part,  (spille ukarakteristisk) act out of character,  (røbe sin sande karakter) give oneself away;  [fordele rollerne] cast (el. distribute) the parts,  (fig) arrange duties;  [få en rolle] get (el. be cast for) a part;  [give rollen som], se ndf: spille rollen som;  [se sig i rollen som] see oneself in the part of ( fx a detective);  [spille en rolle]  (også fig) play a part;  [det spiller en stor rolle] it is of great importance, it plays an important part, it matters very much;  [det spiller ingen rolle] it does not matter;  [penge spiller ingen rolle] money is no object;  [spille rollen som Macbeth, spille Macbeth's rolle] take the part of Macbeth, play Macbeth;  [spille rollen som velgører] act the part of benefactor;  [spille rollen som millionær] act the millionaire;  (se også bytte, gå (op i), tildele, udspille). 
rollebesætning cast. 
rollefag (special) line. 
rollefordeling cast;  (det at) casting. 
rolleforventning role expectation. 
rollehavende : [de rollehavende] the cast. 
rollehæfte (et -r) part. 
rolleliste (en -r) cast (list). 
rollespil role playing. 
rolling (en -er) toddler, tiny tot. 
roll-on (en -er) girdle, roll-on. 
rom (en)  (spiritus) rum. 
Rom (byen) Rome; [Rom blev ikke bygget på ‚n dag] Rome was not built in a day. 
Roma Rome; [tale Roma midt imod]  (omtr) oppose established authority; have the courage of one's convictions; stand up for what one thinks is right. 
roman (en -er) novel;  (middelalderlig, eventyrlig; også fig om romantisk hændelse) romance. 
romance (en -r)  (omtr) ballad, romance;  (mus.) romance. 
romanfigur character in a novel. 
romanforfatter novelist. 
romanlitteratur novels pl. 
romansk adj Romance;  (arkitektur, kunst) Romanesque; [romanske sprog] Romance languages;  [romansk stil] Romanesque (style);  (svarer i Engl ofte til) Norman ( fx a Norman Church). 
romantik (en) romance; [romantikken]  (hist.) Romanticism, the Romantic Movement. 
romantiker (en -e) romanticist, romantic,  (hist.) Romantic. 
romantisere vb romanticize. 
romantisk adj romantic. 
rombe (en -r) rhomb. 
rombisk adj rhombic, rhomboid. 
rombudding rum pudding. 
romer (en -e) Roman. 
romerinde Roman lady. 
romerkirken the Roman (Catholic) Church, the Church of Rome. 
romerret Roman law. 
romerriget the Roman Empire. 
romersk adj Roman; [romersk bad]  (svarer til) Turkish bath;  [romersk næse] Roman nose. 
romersk-katolsk adj Roman Catholic. 
romertal Roman numeral. 
rommy (en)  (et kortspil) rummy. 
romtoddy rum toddy. 
Romtraktaten the Treaty of Rome. 
rondo (en -er)  (musik) rondo. 
roning (en) rowing. 
roquefort(ost) Roquefort (cheese). 
ror (et -) rudder ( fx like a ship without a rudder),  (hele styreapparatet, især i faste ordforbindelser) helm;  (rorpind) tiller;  (rat) steering wheel;  (fig) helm ( fx the helm of state); [lægge roret bagbord] port the helm;  [lægge roret om] shift the helm,  (fig) turn over a new leaf;  [komme til roret]  (fig) come into power;  [stå ved roret]  (også fig) be at the helm. 
rorbænk thwart. 
rorgænger (en -e) helmsman. 
rorkætting rudder pendant. 
rorpind (mar) tiller;  (flyv.) stick, control column. 
rorsmand helmsman. 
ros (en) praise; [få ros] be praised;  [tjene til ens ros] be to somebody's credit. 
ros (et)  (pak) riff-raff, scum. 
rosa adj (rose-)pink. 
rose (en -r)  (bot) rose; [ingen roser uden torne] no rose without a thorn, every rose has its thorn;  [livet er ikke en dans på roser] life is no bed of roses (el. not all roses);  [vild rose] wild rose, brier, briar. 
rose * praise,  F commend (for for); [rose ‚n i høje toner] praise somebody to the skies, be loud in somebody's praise, sing somebody's praises;  [rose sig af]  (være stolt af) pride oneself on,  (prale af) boast of;  [kunne rose sig af at have] boast ( fx a fine view);  [uden at rose mig selv] without wishing to boast;  (se også rosende). 
roseklub mutual admiration (el. congratulation) society. 
rosen (en)  (med.) erysipelas. 
rosenbusk rose bush. 
rosende adj commendatory, laudatory,  (stærkt) panegyrical; [omtale ‚n rosende] speak highly of somebody,  (stærkere) sing somebody's praises. 
rosenfarvet adj  (også fig) rose-coloured, rosy. 
rosenfingret adj rosy-fingered; [den rosenfingrede dagning] the rosy-fingered morn. 
rosenflor mass of roses (in bloom). 
rosenhave rose garden. 
rosenknop rosebud. 
rosenkrans (katolsk) rosary; [bede sin rosenkrans] say one's rosary. 
rosenkål (bot) (Brussels) sprouts pl. 
rosenolie rose oil, attar. 
rosenrød adj rosy, rose-coloured, rose-red; [se alt i et rosenrødt skær] see everything through rose-coloured spectacles. 
rosenskær rose colour, rosy hue;  (se også rosenrød). 
rosentræ rose tree;  (veddet) rosewood. 
roset (en -ter) rosette;  (knaphulsroset) favour. 
rosin (en -er) raisin; [som rosinen i pølseenden] as the climax; as a culminating treat. 
rosinbrød (omtr =) currant loaf. 
rosinkage sultana cake. 
roskildesyge (med.) acute gastroenteritis. 
rosmarin (en -er)  (bot) rosemary. 
rosport rowing, boating. 
rosværdig adj praiseworthy, laudable. 
rotarianer (en -e) Rotarian. 
rotaryklub Rotary Club. 
rotation (en -er) rotation, revolution. 
rotationsakse axis of rotation. 
rotationsbevægelse rotary motion. 
rotationshastighed speed of rotation. 
rotationspresse rotary press. 
rotationsstilling (for læge) rotating hospital post. 
rotere vb  (om en akse) rotate, revolve,  (hurtigt) spin,  (omkring noget andet) revolve ( fx the earth rotates about its axis and revolves around the sun); [han ville rotere i sin grav]  T he would rotate in his grave. 
roterende adj rotatory, rotary, revolving. 
rotor (en -er) rotor. 
rotte (en -r)  zo rat; [en gammel rotte]  (fig) an old hand;  [rotterne forlader den synkende skude] the rats leave (el. desert) the sinking ship;  [han er helt til rotterne]  (han er færdig) he is done for,  (han er ruineret) he is down and out, he is on his beam ends;  (han er syg) he is in a terrible state (el. way). 
rotte vb: [rotte sig sammen]  (slutte sig sammen) gang up (imod against, on),  (især hemmeligt) band together,  (lave komplot, F) conspire (imod against). 
rottefælde rat trap. 
rottefænger (en -e) ratcatcher. 
rottegift rat poison. 
rottehale rat's tail;  (fletning) pigtail. 
rottehund ratter;  (terrier) rat terrier. 
rottekrudt white arsenic. 
rotteplage rat nuisance. 
rotterede rat's nest;  (lejekaserne) rookery, warren. 
rotteræs (et)  S ratrace. 
rotteudryddelse extermination of rats. 
rotteunge young rat. 
rotting (en)  (spanskrør) rattan;  (straf) flogging. 
rotunde (en -r) rotunda. 
rotur row; [tage en rotur] go rowing, go for a row. 
rouge (en)  (kosmetik) rouge. 
roulade (en -r)  (slags kage) jam roll, Swiss roll;  (mus.) roulade. 
roulet (en -ter)  (til spil) roulette. 
rouletspil roulette. 
rov (et)  (rovdyrs føde) prey;  (bytte) loot, booty,  F spoil(s),  (stort) plunder; [blive flammernes rov] be consumed by fire;  [dele rovet] share the loot (el. booty, plunder),  (fig) divide the proceeds (, F: plunder),  (om to) go fifty-fifty;  [gå på rov] go in search of prey. 
rovbegærlig adj rapacious. 
rovbegærlighed (en) rapacity. 
rovdrift ruthless exploitation; rape ( fx of the world's resources);  (af landbrugsjord) soil exhaustion;  (instinkt) predatory instinct; [drive rovdrift]  (med jord) exhaust the soil;  [drive rovdrift på noget] rape something ( fx the land), exploit something ruthlessly;  [drive rovdrift på sig selv (el. sine kræfter)] wear oneself out; overdo it. 
rovdyr zo beast of prey, predator,  (pattedyr også) carnivore. 
rovdyrhus carnivores' house. 
rovdyrinstinkt predatory instinct. 
rovfisk carnivorous fish. 
rovfiskeri overfishing,  (stærkere) raping the seas; [drive rovfiskeri] overfish; rape the seas. 
rovfugl zo bird of prey. 
rovgrisk adj rapacious. 
rovmord (et) murder with intent to rob. 
rovmorder (en -e) person who has murdered with intent to rob, robber and murderer. 
royalisme (en) royalism. 
royalist (en -er) royalist. 
royalistisk adj royalist. 
ru adj rough ( fx hands, surface),  (stærkere) rugged ( fx bark, surface);  (bot) scabrous;  (kornet) granular;  (om stemme: hæs) hoarse,  (skurrende) rasping; gravelly ( fx the gravelly voice of Louis Armstrong). 
rub : [rub og stub] lock, stock and barrel. 
rubbe vb: [rub af!] clear out! get off!  [rubbe noget af sig] knock off a good deal of work; get things done;  [rubbe neglene, rubbe sig] look sharp, hurry up;  [rubbe sig med noget] be quick about something;  [rub jer!]  (også) get a move on! make it snappy! 
rubber (en -e)  (i kortspil) rubber. 
rubel (en, rubler) rouble. 
rubin (en -er) ruby. 
rubinrød adj ruby. 
rubladet adj  (bot) rough-leaved. 
rubricere vb classify, label. 
rubricering (en) classification, labelling. 
rubrik (en -ker)  (plads til udfyldning) space, blank;  (avisartikel) article,  (kortere) paragraph;  (overskrift) head, headline. 
rubrikannonce classified advertisement, small ad. 
ruche (en -r) ruche. 
rude (en -r) pane (of glass);  (vindue, også i konvolut) window;  (firkant) square,  (rombe) lozenge, diamond;  (i hinkeleg) compartment; [hinke ruder] play hopscotch;  [slå en rude ud, knuse en rude] break (, kraftigere: smash) a window. 
rude (en -r)  (bot) rue. 
rudeglas window glass. 
rudeknusning window breaking;  (tyveri fra butik) smash-and-grab. 
rudekonvolut window envelope. 
ruder (en -e)  (i kortspil) diamonds pl; [en ruder] a diamond;  [ruder es (, konge, to, tre etc)] the ace (, king, two, three, etc) of diamonds. 
rudestige (til gymnastik) window ladder. 
rudiment (et -er) rudiment;  (levn) survival ( fx it is a survival of an age long gone). 
rudimentær adj rudimentary; surviving. 
ruelse (en) repentance, compunction. 
ruf : [i en ruf] in a jiffy, in no time. 
ruf (et -)  (mar) (kahyts overbygning) cabin top;  (dækshus) deckhouse;  (hytte) poop;  (på bil: kaleche) hood,  (am) folding roof,  (tag) hood,  (am) top. 
ruffer (en -e) procurer. 
rufferi (et) procuring. 
rufferske (en -r) procuress. 
rug (en) rye. 
rugaks ear of rye. 
rugbrød rye bread; [et rugbrød] a rye loaf. 
ruge vb  (om fugle etc) brood, sit,  (fagligt) incubate;  (= udruge) hatch (out); [ruge over]  (grunde på) brood over;  (om mørke) brood over;  [den gerrige ruger over sine penge] the miser guards his money jealously;  [ruge ud] hatch (out). 
rugehøne sitting hen. 
rugekasse sitting box. 
rugemaskine incubator. 
rugeplads hatching place. 
rugetid brooding season;  (udrugningstid) brooding time,  (fagligt) incubation period. 
rugkiks rye biscuit. 
rugmel rye flour. 
rugning (en) brooding,  (fagligt) incubation. 
rugsigtebrød bread (, loaf of bread) made of sifted rye flour. 
Ruhrdistriktet the Ruhr. 
ruhåret adj rough-coated;  (om hund) wire-haired. 
ruin (en -er) ruin; [ligge i ruiner] be (el. lie) in ruins;  [slot som ligger i ruiner] ruined castle. 
ruinere vb ruin; [ruinerende for] ruinous to. 
rulamspels sheepskin coat. 
rulle (en -r) roll ( fx of paper),  (valse, cylinder også) roller, cylinder;  (til møbelfod) castor;  (til at vikle noget om) reel, spool;  (til hår) curler, roller;  (til film) spool,  (med optaget film) reel;  (til at rulle tøj) mangle;  (tov etc) coil; [en rulle tapet] a roll of wallpaper;  (se også I. skrå);  (fortegnelse) (mar) bill;  (lægdsrulle) conscription register; [blive slettet af rullen]  (mil.) [be taken off the conscription register];  [indføre ‚n i rullen] register somebody for national service. 
rulle vb  (også om skib, bølger, øjne, lyd) roll;  (om blodet) roll,  F course;  (tøj) mangle,  (drive rulleforretning) run a mangling business;  (med kagerulle) roll (out), flatten out;  (vikle omkring stok etc) wind, roll;  (køre) roll, wheel, drive;  (S: plyndre) roll, mug; [rulle (sig) en cigaret] roll (oneself) a cigaret;  [rulle en film]  (dvs forevise) run a film;  [få blodet til at rulle raskere] stir one's blood;  [ med præp & adv:]  [rulle en ind i et tæppe] wrap somebody (up) in a blanket;  [rulle med øjnene] roll one's eyes;  [rulle ned] roll down, let down;  [rulle (gardinet) ned] draw the blind;  [rulle tæppet ned] lower the curtain;  [rulle op] roll up,  (omkring en stok etc) wind up,  (tov etc) coil;  (rulle ud) unroll, unwind, uncoil;  [rulle et gardin op] pull up a blind;  [rulle op for vinduet] pull up the blind;  [rulle på r'erne] roll one's r's;  [rulle rundt] roll (over);  [rulle sammen], se rulle op;  [ med sig:]  [rulle sig] roll;  [rulle sig sammen]  (om pindsvin etc) curl up;  [rulle sig ud] come unrolled,  (fig: uventet flotte sig) spread oneself, lash out,  (udfolde sig) let oneself go,  (komme godt i gang) get into one's stride, warm to one's work;  (tage på veje) get worked up. 
rullebord (til servering) dinner wagon; tea trolley. 
rullebræt (legetøj) skateboard. 
rullefilm roll film. 
rulleforretning mangling business. 
rullefortov travelator. 
rullegardin (roller) blind,  (am) window shade. 
rullehåndklæde roller towel. 
rullekone woman who keeps a mangle, mangler. 
rullekrave roll collar;  (på sweater) polo neck,  (am) turtle neck. 
rullekravesweater polo neck sweater. 
rulleleje (et -r) roller bearing. 
rullende adj rolling; [rullende fortov] travelator;  [rullende materiel] rolling stock;  [rullende trappe], se rulletrappe;  (se også togkiosk). 
rullepølse [kind of sausage made of rolled meat]. 
rullesele inertia reel belt. 
rulleskøjte roller skate; [løbe på rulleskøjter] roller-skate. 
rullesteg rolled joint. 
rullesten pebble,  (større) cobble. 
rullestige extension ladder. 
rullestok roller;  (til rulletøj) mangling roller,  (af rulletøj) roll of mangling. 
rullestol wheelchair; [køre i rullestol] go about in a wheelchair. 
rullestrømpe roll-top stocking. 
rulletrappe escalator, moving staircase. 
rulletøj mangling; flatwork. 
rulning (en) rolling;  (af tøj) mangling. 
rum (et -)  (værelse) room;  (lastrum) hold;  (afgrænset del) compartment, partition,  (i hylde, reol) pigeon hole;  (mil.) area; [rummet]  (dvs verdensrummet) space ( fx travel in space; time and space);  [lufttomt rum] vacuum;  (se også tom, II. ydre). 
rum adj: [i rum sø] in (el. on) the open sea;  [en rum tid] (quite) a long time. 
rumba (en) rumba. 
rumdeler room divider. 
rumdragt spacesuit. 
rumfang (et) volume, cubic content. 
rumfart space travel. 
rumflyvning space travel;  (enkelt) space flight. 
rumforskning space research. 
rumfærge space shuttle. 
rumindhold cubic content, capacity. 
rumkabine cabin (of a space craft). 
rumkapløb space race. 
rumkapsel space capsule. 
rumle vb  (også om mave) rumble. 
rumlefelt (i vej) rumble strip, serrated strip. 
rumleri (et) rumble. 
rumlerier pl  (beklagelser, rygter) rumblings,  (uro) unrest; [politiske rumlerier] political unrest,  (udtalelser) political noises. 
rumlig adj of space, relating to space,  F spatial ( fx relations). 
rumme vb contain ( fx that book contains all you need to know),  (også = kunne rumme) hold ( fx the bottle holds 3 litres; the hall can (el. will) hold 500 people; life holds many surprises);  (medføre etc) involve ( fx a danger), imply ( fx a contradiction). 
rummedicin space medicine. 
rummel (en) rumble;  (politisk) agitation;  (se også rumleri); [hele rummelen] the whole lot;  [du kender rummelen] you know (how it is); it's the usual story. 
rummelig adj  (stor) roomy ( fx house, car),  (større; mere F) spacious ( fx residence);  (om tøj) loose-fitting; roomy ( fx coat);  (som der kan være meget i) roomy ( fx cupboard, pockets),  F capacious ( fx bag, pockets);  (fig) broad, elastic ( fx definition). 
rummelighed (en) spaciousness; capaciousness; broadness. 
rummeter (en -) cubic metre. 
rummål cubic measure, measure of capacity. 
rumopvarmning space heating. 
rumpe (en -r) behind ( fx he slapped her behind, fall on one's behind), bottom ( fx she wriggled her bottom),  (spøg.) backside, rump;  (på dyr) rump; [et spark i rumpen] a kick in the pants. 
rumpilot space pilot, astronaut. 
rumraket space rocket. 
rumrejse space flight. 
rumskib spacecraft;  (som styres af besætningen) space ship. 
rumstation space station. 
rumstere vb  (lave støj) make a noise;  (bevæge sig rundt) move about ( fx there is somebody moving about upstairs);  (være travlt beskæftiget) bustle about ( fx she was bustling about in the kitchen);  (lede) rummage. 
rumtermostat wall thermostat. 
rumtid space-time. 
rumvandring space walk. 
rumvirkning spatial effect. 
rumvægt (fys) density. 
rumæner (en -e) Rumanian. 
Rumænien Rumania. 
rumænsk (et & adj) Rumanian. 
run (et): [run på banken] run on the bank. 
rund adj round ( fx ball, table, arm, arch, back, sum, numbers);  (om person) plump,  (lille og rund) chubby,  (kraftigere, F) rotund;  (fig) easy (to get on with);  (se også rundt). 
rundbordssamtale round table conference; round table discussion. 
rundbue round arch. 
rundbuestil Romanesque style, Norman style; [i rundbuestil]  (om person) plump,  (lille og rund) chubby,  (kraftigere, F) rotund. 
runddel (plads) circus,  (am) circle. 
runddysse (en -r)  (arkæol) stone circle;  (gravhøj) round barrow. 
runde (en -r) round;  (politibetjents) round, beat;  (spadseretur) stroll,  (glds T) turn. 
runde vb  (gøre rund) round;  (omsejle) round, double ( fx a cape);  (være krum) curve; [runde af] round off;  [runde ned] round down;  [runde op] round up;  [runde ryggen] stoop. 
rundelig adj ample ( fx reward),  (stærkere) abundant. 
rundet perf part af rinde. 
rundfart sightseeing excursion. 
rundflyvning pleasure flight. 
rundgang (spadseretur) walk round;  (runde) (going the) rounds. 
rundhed (en) roundness,  F rotundity. 
rundholt (mar) spar. 
rundhorisont (på teater) cyclorama. 
rundhåndet adj generous, liberal; [rundhåndet med sine penge] free with one's money. 
rundhåndethed (en) generosity, liberality. 
runding (en -er)  (det at gøre rund) rounding;  (krumning) bending, bend;  (vejbanes) camber. 
rundkaste vb broadcast. 
rundkastning broadcasting. 
rundkirke round church. 
rundkreds circle, ring. 
rundkørsel (plads med rundkørsel) roundabout,  (am) traffic circle. 
rundorm zo roundworm. 
rundpind (strikkepind) circular needle. 
rundpuldet adj round-crowned; [rundpuldet hat] bowler (hat),  (am) derby. 
rundrejse circular tour. 
rundrejsebillet circular ticket. 
rundrygget adj round-shouldered, stooping; [være rundrygget]  (også) stoop. 
rundryggethed (en) stoop. 
rundsav circular saw,  (am) buzz saw. 
rundskrift (en) round hand. 
rundskrivelse circular (letter). 
rundskue (panorama) panorama. 
rundskuedag (kan gengives:) Sightseeing Day. 
rundskåret adj  (om kjole) flared. 
rundspørge (et) opinion poll;  (enquete) enquiry, symposium. 
rundstok pole, round stick. 
rundstrikket adj circular knitted. 
rundstykke (brød) roll. 
rundt adv  (i en kreds: hele vejen rundt) round ( fx send it round; turn round), around,  (am især) around;  (hid og did; i forskellige retninger) about, around ( fx travel (, rush, wander, look) about (el. around)), round,  (am især) around;  præp round ( fx round the world; all the year round); [ forb med gå, løbe:]  [gå rundt] walk about, go round,  (dreje sig) turn round,  (rotere) rotate, revolve;  [lade noget gå rundt] pass something round;  [gå rundt i huset (, gaderne)] walk about (el. around) (in) the house (, the streets);  [flasken gik rundt] the bottle went round;  [lade flasken gå rundt] pass round the bottle;  (se også hat);  [løbe rundt] run about,  (dreje sig) turn round,  (rotere) rotate, revolve;  [få det til at løbe (el. gå) rundt]  (dvs få pengene til at slå til) make (both) ends meet ( fx it is  difficult to make ends meet these days),  (få regnskabet til at balancere) break even ( fx the company will probably just break even);  [det kan lige løbe rundt]  (dvs betale sig) it only just pays;  [det løber rundt for ham]  (dvs svimler) his head is swimming,  (han er forvirret) his head (el. he) is in a whirl,  (han er småtosset) he is dotty;  (se også de andre vb hvormed rundt forbindes, fx byde, dele, finde,  flytte, II. regne);  [ med præp & adv:]  [rundt i] about, around,  (am især) around ( fx look (, wander) about (el. around) the  house; clothes were lying about (el. around) the room);  [rundt om]  (præp) round ( fx they were sitting round the table; walk round the lake), on all sides of;  (adv) = rundt omkring;  [rundt om i] = rundt i;  [rundt om på] = rundt på;  [rundt omkring adv] all around; round about ( fx they were sitting round about, on chairs and benches), around, about ( fx they were just standing around (el. about)), on all sides,  (hist og her) here and there;  (præp) = rundt om. 
rundtenom (en -mer) slice of bread, round (of bread). 
rundtosset adj crazy, dotty;  (svimmel) dizzy;  (forvirret) confused. 
rundtur circular tour;  (se også I. runde). 
rundvisning (en -er) showing round;  (på museum etc) conducted tour. 
rune (en -r) rune, runic letter; [riste runer] carve runes. 
runealfabet runic alphabet. 
runeindskrift runic inscription. 
runesten runic stone. 
runge vb  (genlyde) ring, resound ( fx their cheers rang (el. resounded) through the hall);  (lyde hult) boom,  (metallisk) clang. 
rungen (en) ringing, ring, peal. 
rungende adj resounding ( fx cheers, voice), resonant ( fx sound, voice),  (buldrende) booming; [rungende latter] peal of laughter. 
runkelroe (bot) mangold, mangel(-wurzel). 
runken adj shrivelled;  (især om person) wizened. 
runolog (en -er) runologist. 
runologi (en) runology. 
rus (en -ser)  (student) freshman, first-year student; [kvindelig rus] first-year (woman) student. 
rus (en)  (beruselse) intoxication;  (fig) ecstasy; [få sig en rus] get drunk;  [sove rusen ud] sleep it off. 
ruse (en -r)  (fiskeruse) trap. 
rusk (et)  (uroligt vejr) rough weather. 
rusk (et -) (se ruske)  shake, pull, jerk, twitch. 
ruske vb  (ryste) shake;  (trække) pull,  (pludseligt, hårdt) jerk, twitch; [ruske i] tug at, shake;  [ruske en i armen] shake somebody by the arm;  [ruske hør] pull flax;  [ruske en i håret] pull somebody's hair;  [han sidder og rusker i tremmerne]  (S: er i fængsel) he is (sitting it out) behind bars;  [ruske op]  (dvs trække op) pull up,  (åbne) jerk open,  (vække) rouse. 
ruskind suŠde. 
ruskinds- suŠde ( fx gloves). 
ruskomsnusk (et)  (også fig) hotchpotch. 
ruskregne vb drizzle. 
ruskvejr rough weather. 
Rusland Russia. 
ruslæder Russia leather. 
russer (en -e) Russian. 
russerbluse Russian tunic, Cossack blouse. 
russerstøvle Russian boot. 
russisk (et & adj) Russian; [russisk bad] Turkish bath. 
russisk-fransk Franco-Russian, Russo-French. 
russiskjapansk Russo-Japanese. 
rust (en) rust,  (korrosion) corrosion;  (på planter) rust, mildew, blight; [sætte rust] rust. 
rustbehandle vb treat against rust (el. corrosion). 
rustbeskyttelse corrosion protection; anti-corrosion treatment. 
rustbeskyttende adj anti-rust ( fx paint); corrosion preventing ( fx  grease, oil). 
ruste vb  (blive rusten) rust, become rusty; corrode; [ruste op] rust away;  [gammel kærlighed ruster ikke] [one returns to one's old love]. 
ruste vb  (forberede til krig) arm, prepare for war; [ruste sig] arm oneself;  (forberede sig) prepare (oneself) (til for);  (se også rustet). 
rusten adj rusty; [blive rusten] rust, become rusty;  [rusten stemme] hoarse voice. 
rustet adj armed;  (forberedt) prepared; [rustet til tænderne] armed to the teeth. 
rustfarvet adj rust-coloured, rusty. 
rustfri adj stainless ( fx steel). 
rustificeret adj countrified. 
rustning (en -er)  (brynje etc) armour;  (krigsforberedelse) armament; [begrænsning af rustningerne] limitation of armaments. 
rustningsbegrænsning arms control. 
rustningsindustri armament industry. 
rustningskapløb arms race, armament(s) race. 
rustningskontrol arms control. 
rustplet (en -ter) rust stain. 
rustvogn (ligvogn) hearse. 
rusår first year (at the university). 
rute (en -r)  (vej) route;  (trafikforbindelse) service ( fx there is a regular service between A and B), route; [gå i rute mellem A og B] ply (el. run) between A and B. 
ruteangivelse itinerary. 
rutebil (udenbys) coach,  (bybus) bus. 
rutebilstation coach (, bus) station. 
rutebåd liner. 
rutefart regular service; [gå i fast rutefart mellem]  (om skib) ply (el. run) between;  (fig) shuttle between; run backwards and forwards between. 
ruteflyvemaskine airliner. 
ruteflyvning air service. 
rutine (en) routine; [have rutine i] be experienced (el. skilled) in. 
rutinearbejde routine work. 
rutinemæssig adj (according to) routine ( fx a routine inspection);  adv by routine, routinely. 
rutineret adj  (dygtig) skilled,  (erfaren) experienced,  (øvet) practised. 
rutsche vb slide ( fx along the ice, down a slope, down the banisters),  (usikkert) slither;  (om køretøj: skride) skid ( fx the car skidded across the road and hit a fence). 
rutschebane (op og ned) switchback,  (am) roller coaster;  (kun ned) chute,  (mindre, på legeplads) slide;  (i spiral) helter-skelter; [køre i rutschebane] ride on a switchback. 
rutschetur slide. 
rutte vb: [rutte med sine penge] spend one's money freely,  T splash one's money about;  [der er ikke noget at rutte med] there is nothing to play around with. 
ry (et) reputation,  (berømthed) fame,  F renown; [der gik stort ry af hans bedrifter] his exploits were on everybody's lips;  [have ry for at være] have a reputation for being,  (menes at være) have the reputation of being;  [have et godt ry] enjoy a good reputation;  [komme i dårligt ry] get a bad name (el. reputation). 
ryatæppe rya. 
rydde vb clear ( fx land, a road through a forest, an attic, the slums; for  of, fx clear the roads of snow); [rydde af vejen] remove, clear away, tidy away ( fx the dishes),  (dvs dræbe) put out of the way;  [rydde op] tidy up;  [rydde op i] tidy up ( fx a room);  (fig) clean up;  [rydde ud af et skab] clear out a wardrobe (, cupboard);  [rydde væk], se ovf: rydde af vejen. 
ryddelig adj orderly, tidy. 
rydning (en -er) clearing;  (det at rydde også) clearance. 
rydningsmandskab (i civilforsvar) demolition squad;  (efter togulykke etc) break-down gang. 
ryg (en -ge)  (også stoleryg og bogryg) back;  (bjergryg, tagryg) ridge; [dårlig ryg] bad back;  [for at have ryggen fri] to secure one's retreat;  [jeg vil have min ryg fri] I won't take any responsibility;  [ med præp:]  [bag hans ryg]  (også fig) behind his back;  [falde en i ryggen] attack somebody from behind,  (mil.) attack somebody in the rear,  (fig) stab somebody in the back;  [løs i ryggen]  (om bog) with a broken back;  [han har indflydelsesrige mænd i ryggen] he has powerful backers;  [han har betydelige midler i ryggen] he has considerable resources to draw on;  [han har ministeren i ryggen]  (fig: som støtte) he has the minister behind him;  (se også vind);  [bind med løs ryg] loose (el. hollow el. open) -back binding;  [sidde med ryggen til (‚n)] sit with one's back to somebody;  [ryg mod ryg] back to back;  [på ryggen] on one's back;  [han stod med hænderne på ryggen] he stood with his hands behind him (el.  behind his back);  [tage sækken på ryggen] take the sack on one's back;  [lægge ryg til]  (dvs tage ansvaret) take the responsibility (for),  (være den det går ud over) bear the brunt (of),  T be at the receiving end (of) ( fx the cuts);  (se også løbe, mur, rank, II. ranke, skæv, skyde, vende). 
rygdækning : [have rygdækning]  (mil.) have one's rear covered;  (fig) have a backing. 
ryge vb (røg, røget) smoke ( fx a smoking chimney; do you smoke? smoke a pipe; smoked ham);  (desinficere) fumigate;  (fare) rush, tear;  (gå tabt) be lost,  (gå i stykker) go phut ( fx my radio (, their marriage) went phut); [lade det ryge] let it go;  [ryg og rejs!] get lost!  [der er røget en sikring] a fuse has gone (el. blown);  (se også rygende, røget);  [ med præp & adv:]  [ryge af]  (dvs flyve af) fly off;  [døren røg i] the door banged to (el. banged shut);  (se også luft, tot, vejr);  [ryge løs på] go for;  [ryge ned] rush down,  (om temperatur) drop suddenly,  (om pris) slump;  [ryge på en cigar] be smoking a cigar;  [ryge en pibe `til] season a pipe;  [ryge ud]  (dvs fare ud) rush out,  (blive uvenner) fall out,  (en ræv) smoke out;  [det røg mig ud af munden] I blurted it out, it just slipped out;  [ryge ud over cykelstyret] be thrown (el. pitched) over the handlebars. 
rygebord smoker's table. 
rygeforbud : [der er rygeforbud] smoking is prohibited. 
rygekup‚ smoker. 
rygelig adj smokable. 
rygelse (en) something to smoke. 
rygende adj smoking ( fx chimney); [rygende ruiner] smouldering ruins;  [rygende salpetersyre] fuming nitric acid;  [rygende svovlsyre] fuming sulphuric acid. 
rygende adv: [de er rygende uenige] they totally disagree. 
rygepause smoking break. 
ryger (en -e) smoker; [rygere]  (opslag i tog) Smoking;  [ikke-rygere]  (opslag i tog) No Smoking. 
rygesalon (mar) smoking room, smoke room. 
rygfelt (et)  (på bogbind) panel. 
rygfinne zo dorsal fin. 
rygflyvning inverted flying. 
ryggesløs adj profligate, dissolute. 
ryggesløshed (en) profligacy, dissoluteness. 
ryghvirvel thoracic vertebra. 
ryghynde bolster. 
rygklapper (som altid giver ret) yesman;  (som gør tjenester og venter gengæld) backscratcher,  (snylter) hanger-on. 
ryglæn (chair)back. 
rygmarv spinal cord. 
rygmarvsbetændelse inflammation of the spinal cord. 
rygmarvsprøve lumbar puncture. 
rygmuskel muscle of the back. 
rygning (en)  (tobaksrygning etc) smoking;  (desinfektion) fumigation; [rygning forbudt] No Smoking. 
rygning (en -er)  (på tag) ridge. 
rygrad spine, spinal column;  (fig) backbone. 
rygskade back injury. 
rygskilt (på bogbind) label. 
rygskjold zo carapace. 
rygskævhed curvature of the spine,  (med.) scoliosis. 
rygsmerter back-ache. 
rygstykker : [garve ens rygstykker] tan somebody's hide. 
rygstød back (of a seat, etc);  (fig) support. 
rygsvømning backstroke (swimming); [svømme rygsvømning] do the backstroke. 
rygsæk rucksack;  (lille) knapsack;  (se også mejs). 
rygsøjle vertebral column, spinal column. 
rygte (et -r)  (forlydende) rumour,  F report (om of, om at that);  (omdømme) reputation ( fx have a bad reputation); [han er bedre end sit rygte] he is not so bad as he is made out to be; he is not so black as he is painted;  [rygtet går at, der går rygter om at] it is rumoured that, rumours are circulating that, rumour has it that;  [et løst rygte] a baseless (el. an unfounded) rumour, a vague rumour;  [rygtet har løjet] the rumour is untrue;  [ens gode (navn og) rygte] one's character, one's reputation. 
rygtes vb  (blive kendt) get about ( fx it got about that he had been in gaol);  (forlyde) be rumoured. 
rygtesmed rumour-monger. 
rygvind following wind. 
ryk (et -)  (pludseligt, hårdt) jerk;  (sæt) start,  (spjæt) twitch, jerk;  (travlhed) rush; [det gav et ryk i ham] he started, he gave a start. 
rykind (et) invasion ( fx of tourists),  F influx ( fx of visitors);  (menneskemængde) crowd; [et stadigt rykind af kunder] a constant stream of customers. 
rykke vb  (trække) tug,  (pludseligt, hårdt) jerk,  T yank ( fx yank something off);  (bevæge sig; flytte fx brikker) move;  (gå baglæns) back; [rykke nærmere] move closer, move up,  (nærme sig) approach;  [rykke sin stol nærmere] draw up one's chair;  [ med præp & adv:]  [rykke en for penge] press somebody for payment;  [rykke frem]  (dvs avancere) advance, move forward;  [rykke frem imod Paris] advance on Paris;  [rykke frem med en indvending] advance an objection;  [rykke i noget] tug (, jerk, T yank, F pluck) at something ( fx at somebody's sleeve);  [rykke ‚n i håret] pull somebody's hair;  [rykke ind]  (dvs flytte ind) move in,  (typ: en linie) indent;  [rykke ind i]  (mil.) advance into, enter,  (invadere) invade;  [rykke en annonce ind i en avis] insert (, T: put) an advertisement in a newspaper;  [rykke ned] move down;  (om sportshold også) be relegated ( fx to the second division);  [rykke op]  (om sportshold) move up;  (om elev) go up, be promoted to the next form;  [rykke noget op]  (dvs trække op) pull something up,  (voldsomt) tear something up;  (se også I. rod);  [rykke en elev op i næste klasse] promote a pupil to the next form;  [rykke sammen]  (dvs nærmere til hinanden) sit closer, close up, move up;  [rykke tilbage] draw back, move back,  (mil.) fall back (til on,  fx prepared positions),  (under pres) retreat (til to);  [rykke ud]  (hår etc) pull out,  (hårdt, F) pluck out;  (om brandvæsen etc) turn out;  [rykke ud med sandheden] come out with the truth;  [rykke ud med sproget] come out with it, make a clean breast of it,  T come clean;  [få ham til at rykke ud med nogle penge] extract some money from him,  T screw some money out of him. 
rykkerbrev reminder. 
rykvis adv in jerks, by (fits and) starts. 
ryle (en -r)  zo sandpiper; [almindelig ryle] dunlin. 
rynke (en -r) wrinkle ( fx wrinkles round the eyes),  (dyb, fx i panden) furrow;  (i stof) pucker, gather. 
rynke vb wrinkle (up), pucker (up) ( fx one's forehead),  (i håndarbejde: om stof) gather ( fx a skirt at the waist);  (blive rynket, utilsigtet) wrinkle (up) ( fx this material wrinkles rather easily), pucker (up),  (med små rynker) crinkle (up); [rynke brynene] = rynke panden;  [rynke på næsen] wrinkle up one's nose ( fx at a bad smell), crinkle one's nose;  [rynke på næsen ad]  (fig) turn up one's nose at, look down one's nose at;  [rynke panden]  (også) frown,  (eftertænksomt også, F) knit one's brows. 
rynket adj wrinkled, wrinkly, puckered,  (furet) furrowed;  (om stof) gathered; [med rynket pande] frowning,  (eftertænksomt, F) with knitted brows. 
rype (en -r) zo: [skotsk rype] red grouse. 
ryste vb  (uden objekt) shake (af with,  fx laughter, fear, nervousness; his hand was shaking);  (skælve) tremble (af with,  fx anger, cold, excitement, nervousness),  (især af kulde, frygt også) shiver (af with,  fx cold, fear, fever),  (af frygt også, især spøg.) quake;  (om jorden) shake,  (stærkere, F) quake ( fx the earth shook (, quaked) under us);  (om stemme) shake,  F quaver;  (med objekt) shake ( fx an apple tree, a bottle of medicine, a cocktail, a carpet, a duster);  (fig: svække) shake ( fx his faith),  (chokere) upset,  (stærkere) shock, shake up; [det rystede mig at se ham] it gave me a shock to see him;  [ryste sig] shake oneself;  (se også rystende, rystet);  [ med præp & adv:]  [ryste af sig] shake off ( fx the snow; the pursuers);  (se også støv);  [ryste for ‚n] be scared of somebody;  [ryste for at han skal opdage det] tremble at the thought of his finding out;  [ryste over hele kroppen] shake (, tremble) all over, tremble in every limb;  [han rystede på hånden] his hand was shaking;  [ryste på hovedet] shake one's head (over, ad at);  [ryste sammen] shake up;  [blive rystet sammen] get together;  [ryste ud af ærmet]  (dvs producere uden besvær) toss off ( fx an article, a poem, a song);  [han ryster vittigheder ud af ærmet] he has an inexhaustible fund of jokes;  [han ryster digte ud af ærmet] he produces poems at the drop of a hat. 
rystelse (en -r) shaking, shake, shock;  (kulderystelse) shiver;  (dirrende bevægelse) vibration;  (af jorden) tremor;  (i vogn) jolt, bump;  (fig) shock. 
rysten (en) shake, shaking;  (skælven) tremor. 
rystende adj shaking, shaky;  (rædselsfuld) shocking,  (stærkere) appalling,  (sørgelig, oprivende) harrowing; [være rystende angst] be shaking all over with fear, be in an agony of fear,  T be scared stiff;  [det er mig rystende ligegyldigt] I don't care two hoots;  [rystende stemme] shaking (, F: quavering) voice. 
rysteribs red currants with sugar;  T (fig om person) dodderer. 
rysterist shaking grate. 
rystet adj shaken,  (fig også: forfærdet) shocked,  (stærkere) appalled (over by, over at høre det to hear it),  (svagere) upset; [rystet i sin sjæls inderste], se sjæl. 
rystetur (anfald af rystelser) shiver,  (med.) rigor;  (køretur) shake-up, rough ride. 
rytme (en -r) rhythm. 
rytmeinstrument percussion instrument. 
rytmik (en) rhythmics. 
rytmisk adj rhythmical. 
rytter (en -e) rider, horseman; [spansk rytter]  (mil.) cheval de frise;  [uden rytter] riderless ( fx horse). 
rytterangreb cavalry charge. 
rytteri (et)  (mil.) cavalry. 
rytterske (en -r) horsewoman. 
rytterstatue equestrian statue. 
rytterveksel accommodation bill. 
ræbe vb belch. 
ræben (en) belching;  (ræb) belch. 
ræd adj afraid,  (forskrækket, T) scared;  (ræd af sig) timid,  (stærkere, F) timorous; [være ræd] be afraid (for of). 
ræddes vb be afraid (for of). 
ræddike (en -r)  (bot) black radish. 
rædsel (en, rædsler) horror,  (stærkere) terror;  (noget rædselsfuldt) nightmare ( fx the journey was a nightmare),  (om ting) monstrosity ( fx that sofa is a monstrosity), fright ( fx  her hat is a fright); [indgyde rædsel] terrify;  [det er min rædsel] it is my pet aversion;  [nære rædsel for] have a horror of;  (se også male). 
rædselsbudskab terrible news. 
rædselsfuld adj horrible,  (stærkere) appalling, horrifying,  T horrific;  (dårlig, grim etc) awful,  (stærkere) appalling, hideous,  F vile; [rædselsfuldt dårlig] horrible, too bad for words. 
rædselsgerning atrocity. 
rædselsherredømme reign of terror. 
rædselskabinet chamber of horrors. 
rædselslagen adj horror-struck, in terror. 
rædselspropaganda atrocity propaganda. 
rædselsregimente reign of terror. 
rædselsskrig cry of horror,  (stærkere) shriek of terror. 
rædselsvækkende , se rædselsfuld. 
rædsom adj  (dårlig, grim etc) awful, frightful,  (stærkere) ghastly. 
ræer pl af rå. 
ræk (en)  (gymnastikapparat) horizontal bar. 
rækel (en, rækler) lanky fellow. 
række (en -r) row ( fx of trees, houses, teeth; a seat in the front row),  (tættere og længere) line ( fx of trees, houses, cars);  (oven over hinanden) row, tier ( fx tiers of seats, of shelves);  (om personer) row, line,  (bag hinanden) file,  (geled) rank, line;  (tallerkenrække) rack;  (antal) number ( fx of books, losses, operations, successes, years, prominent persons);  (serie) series ( fx of discoveries, misfortunes, operations; of articles, books, lectures),  (i tidsfølge) succession ( fx of kings, losses, misfortunes, successes),  F sequence ( fx of events, misfortunes);  (suite) suite ( fx of rooms);  (mat.) series ( fx of numbers),  (af tal under hinanden) column,  (differensrække, kvotientrække) progression; [komme i anden (, første) række]  (fig) be of secondary (, primary) importance;  [være i første række]  (dvs blandt de bedste) be in the front rank;  [i første række må jeg nævne] first of all (el. first and foremost) I must mention;  [i række og geled] in serried ranks, drawn up in ranks;  [stille sig i række] line up, queue up,  (side om side) fall into line, fall in;  [stå i række med]  (fig) rank with;  [inden for vore rækker]  (fig) in our ranks;  [stå på række] stand in a row (, line). 
række vb (rakte, rakt)  (give, lange) hand ( fx hand the apples down; hand me that book),  (ved at strække sig) reach ( fx reach me that book, reach the apples down),  (række videre) pass ( fx pass me the salt, please; pass something out through the window);  (nå) reach ( fx as far as the eye can reach),  (om stemme) carry,  (om skydevåben) have a range of ( fx 1000 yards);  (slå til) be enough,  F suffice; [det rækker langt] it goes a long way;  [det rækker ikke langt] it does not go far;  [så vidt min evne rækker] as far as it is in my power;  [ med sb:]  [række ‚n hånden] offer somebody one's hand, shake hands with somebody;  [række hånden frem] hold out one's hand;  [række hånden i vejret] put up one's hand;  [række hånden ud efter noget] reach out for something;  [række næse] cock a snook (ad at);  [række næse ad]  (også) thumb one's nose at;  [række tunge ad en] put (el. stick) out one's tongue at somebody;  [ med præp, adv & sig:]  [række (ud) efter] reach (out) for;  [række over ‚n]  (ved bordet) reach over somebody;  [række sig]  (blive længere) stretch;  [række til] be enough,  F suffice;  [vinen rakte ikke til] there was not enough wine to go round. 
rækkefølge (en) order, succession; [i rækkefølge] in succession,  (efter tur) by turns, in rotation;  [i hurtig rækkefølge] in rapid succession;  [i omvendt rækkefølge] in reverse order. 
rækkehus terraced house,  (moderne) (non-detached) town house;  (am) row house. 
rækkevidde reach ( fx of an arm; have it within reach; place it within (, out of) their reach); range ( fx of a gun, a sound, a radio station);  (flyv.) cruising range;  (betydning) scope, extent; [det ligger uden for min rækkevidde]  (fig: mine evner) it is beyond my powers,  (økonomisk) it is beyond my means. 
rækværk (et -er)  (på bro, skib etc) (guard) rail ( fx don't lean over the rail);  (med tremmer, søjler) balustrade,  (trappegelænder) banisters pl. 
ræling (en -er)  (i åben båd) gunwale;  (det opstående omkring dækket) bulwark,  (overkanten deraf) rail(s); [lænet ud over rælingen] leaning over the rail. 
rænkefuld adj scheming; wily. 
rænker pl  (hemmelige planer) schemes, plot,  (snedige metoder) wiles ( fx a woman's wiles),  (lyssky metoder) underhand methods; [smede rænker] scheme, plot. 
rænkesmed schemer. 
rænkespil se rænke(r). 
rær (et -)  (S: prostituerets kunde) punter; [et langt rær] a lanky fellow. 
ræs (et)  T race, rush; [stå af ræset] opt out. 
ræson (et) reason, sense; [tage imod ræson] listen to reason. 
ræsonnement (et -er)  (ræsonneren) reasoning, argumentation;  (tankegang) chain of reasoning;  (begrundelse) reason. 
ræsonnere vb reason (over about). 
ræsonnør (en -er) reasoner;  (i skuespil) philosophizing character. 
ræv (en -e)  (også fig) fox;  (hunræv) vixen;  (pelskrave) fox (fur); [have en ræv bag øret] be up to some trick;  [Mikkel ræv] Reynard (the Fox);  (se også sur). 
ræveagtig adj foxy, fox-like. 
rævefarm fox farm. 
rævegrav fox's earth. 
rævehale fox brush;  (bot) foxtail grass. 
rævejagt (til hest) fox-hunting,  (enkelt) fox hunt;  (med bøsse) fox-shooting. 
rævelumsk adj foxy; wily. 
rævepels (person) fox. 
ræverød adj foxy, fox(-red). 
rævesaks fox trap. 
ræveskind fox skin;  (pelsværk) fox fur. 
rævestreger pl tricks, funny business, hanky-panky; [der er ingen rævestreger ved det] it is all fair and above-board (el.  fair and square). 
rævesøvn : [sove rævesøvn] sleep with one eye open;  (omtr) lie doggo. 
ræveunge fox cub. 
røbe vb  (afsløre, åbenbare) reveal ( fx a secret, one's plans, one's ignorance; that one knows),  F disclose ( fx a secret, one's identity, one's intentions, one's plans; the journalist refused to disclose his sources), divulge (  fx the plans; one's fears; he had never divulged classified  information to an unauthorized person),  (kun neds) betray ( fx the conspiracy, a secret);  (fortælle) give away ( fx the ending of a detective story, the secret, where he is hiding),  T (i negative, spørgende og betingende udtryk) let on (about) ( fx  don't let on that I told you (, where he is hiding, too much); why did you let on about the plan?);  (afsløre ufrivilligt) give away,  F betray ( fx his accent gave him away (el. betrayed him); betray one's ignorance); [røbe sig] give oneself away,  F betray oneself;  (vise) show ( fx an interest in something, a taste for something),  F display ( fx he displayed no sign of emotion), betray ( fx an  interest in something). 
rød adj red;  (lyserød) pink,  (stærkt rød) scarlet,  (karmoisin) crimson;  (om hår) red,  T carroty;  (rødblond) sandy,  (rødbrun) ginger; [de røde]  (om politisk parti) the Reds;  [hellere rød end død] better red than dead;  [rød og hvid]  (om hud) pink and white;  (se også rødt);  [blive rød] turn red, become red, redden;  [rød i ansigtet]  (permanent) red-faced, ruddy;  [blive rød i ansigtet] = blive rød i hovedet;  [i dag rød i morgen død] here today and gone tomorrow;  [blive rød i hovedet]  (af forlegenhed, vrede) go red in the face, flush,  (af forlegenhed også) blush, colour up,  (af anstrengelse, stolthed) flush;  [rød i kammen], se kam;  [ med sb:]  [Det røde Hav] the Red Sea;  [røde hunde]  (med.) German measles, roseola;  [det virker som en rød klud på en tyr] it is like a red rag to a bull;  [Røde Kors] (the) Red Cross;  (se også lygte, løber, reje, tråd, I. øre). 
rødbede (en -r)  (bot) beetroot,  (am) beet. 
rødben (en -)  zo redshank. 
rødblisset adj  (om person) blotchy, red-faced;  (om hest) sorrel with a blaze; [rødblisset hest] blazed sorrel. 
rødblond adj sandy. 
rødblå adj reddish blue. 
rødbrun adj reddish brown;  (kastaniebrun) chestnut. 
rødbøg (= blodbøg) copper beech;  (bøg) beech. 
rødeg red oak. 
rødel common alder. 
rødgarvet adj tanned. 
rødglødende adj  (også fig) red-hot. 
rødglødhede (en) red heat. 
rødgran common (el. Norway) spruce. 
rødgrød [red fruit juice thickened with cornflour],  (kan gengives) red fruit pudding. 
rødgul adj orange(-coloured). 
rødhaj zo lesser spotted dogfish. 
rødhals = rødkælk. 
rødhud (indianer) Redskin. 
rødhætte : [den lille rødhætte] Little Red Ridinghood. 
rødhåret adj red-haired,  T carroty;  (rødblond) sandy,  (rødbrun) ginger. 
rødkløver red clover. 
rødkridt red chalk, red crayon. 
rødkælk (en -e)  zo robin,  (am) European robin. 
rødkål (bot) red cabbage. 
rødlig adj reddish. 
rødløg (bot) (red) onion. 
rødmalet adj painted red. 
rødme (en) blush, flush;  (af feber) flush. 
rødme vb blush, colour, flush (af with; over at),  T go red; [rødme dybt] blush scarlet. 
rødmende adj blushing. 
rødmosset adj red-cheeked, ruddy,  F rubicund. 
rødmossethed (en) red cheeks pl, ruddiness. 
rødnæset adj red-nosed. 
rødplettet adj red-spotted. 
rødrandet adj red-rimmed ( fx eyes). 
rødskimlet adj roan. 
rødskjoldet adj  (om teint) blotchy,  (solbrændt) sunburnt. 
rødskægget adj red-bearded. 
rødsprængt adj  (om teint) red-veined,  (om øjne) bloodshot. 
rødspætte (en -r)  zo plaice. 
rødsten (mursten) red brick. 
rødstjært zo redstart. 
rødstribet adj red-striped. 
rødstrømpe (ivrig kvindesagsforkæmper) women's libber. 
rødt sb red;  (rød sminke) rouge; [gå over for rødt] cross against the red light; cross the traffic lights at red;  [køre over for rødt]  (også) drive through red;  [se rødt] see red;  [standse for rødt] stop at the red light. 
rødtjørn (bot) red hawthorn. 
rødtunge zo smear dab;  (som ret) lemon sole. 
rødvin red wine,  (bordeaux) claret;  (bourgogne) burgundy. 
rødøjet adj red-eyed. 
røffel (en, røfler) reprimand,  (skarpere) rebuke,  T telling-off, dressing-down; [give ‚n en røffel] reprimand somebody, tell somebody off, give somebody a  (good) dressing-down. 
røg (en) smoke; [der går ikke røg af en brand uden der er ild i den] there is no smoke without fire;  [gå op i røg] be consumed by fire,  (fig) go up (el. end) in smoke ( fx their chances of winning went up in smoke). 
røg præt af ryge. 
røgbombe (mil.) smoke bomb. 
røgdykker (en -e) [fireman equipped with a smoke helmet]. 
røge vb  (madvarer) smoke, smoke-cure;  (mod smitte) fumigate;  (se også røget). 
røgelse (en) incense. 
røgelsekar censer, thurible. 
røgeri (et -er) smokehouse. 
røget adj smoked ( fx bacon, ham, fish);  (se også sild). 
røgfane wisp of smoke. 
røgfang (et -) smoke bonnet;  (over komfur) hood. 
røgfarvet adj smoke-coloured. 
røgflyver skywriter. 
røgforgiftet adj overcome by the smoke,  F asphyxiated. 
røgforgiftning asphyxiation. 
røgforurening smoke pollution. 
røgfri adj smokeless; [røgfri dag] no-smoking day. 
røgfyldt adj smoky, smoke-filled. 
røghætte chimneypot, cowl;  (drejelig) turncap. 
røgkammer smoke box;  (i røgeri) smoking chamber. 
røgkanal flue. 
røgmaske smoke mask. 
røgning (en) smoking, smoke-curing. 
røgplage (en) smoke nuisance. 
røgskade (en) damage by smoke. 
røgskrift (en) skywriting. 
røgsky cloud of smoke, smoke cloud. 
røgslør (mil. & fig) smokescreen; [udlægge røgslør] put up a smokescreen. 
røgsværtet adj smoke-blackened. 
røgsøjle column of smoke. 
røgt (en): [røgt og pleje] care, tending, keeping. 
røgte vb tend ( fx cattle); [røgte (fiske)krogene] check the hooks;  [røgte sit hverv] carry out one's task. 
røgter (en -e) cattleman. 
røgtobak smoking tobacco. 
røgtæppe , se røgslør. 
røjser (en -e)  (gummirøjser) rubber boot, Wellington (boot), gumboot,  (i barnesprog) wellie. 
røllike (en)  (bot) milfoil, yarrow. 
rømme vb  (flygte) run away,  (F el. spøg.) decamp;  (desertere) desert;  (forlade) leave,  T quit;  (rykke ud af) vacate ( fx a flat, a house, a room);  (mil.: opgive) evacuate;  (rydde) clear; [rømme fra] desert from, escape from;  [rømme sit lager] clear one's stock;  [rømme sig] clear one's throat, cough slightly. 
rømmen (en) slight cough. 
rømning (en -er) (se rømme)  escape, desertion; evacuation; clearing. 
rømningsmand runaway, deserter. 
røn (en)  (bot) mountain ash, rowan (tree). 
rønne (en -r) hovel. 
rønnebær (bot) rowanberry;  (se også sur). 
rønnebærtræ , se røn. 
røntgen (røntgenstråler) X-rays,  (røntgenbehandling) X-ray treatment;  (enhed) roentgen. 
røntgenafdeling radiotherapy department. 
røntgenapparat X-ray machine; [røntgenapparater]  (også) X-ray apparatus. 
røntgenbehandle vb X-ray. 
røntgenbehandling X-ray treatment, radiotherapy. 
røntgenbestråling X-raying. 
røntgenbillede X-ray picture, radiograph. 
røntgenfotografere vb X-ray. 
røntgenfotografering X-ray photography, radiography. 
røntgenfotografi se røntgenbillede. 
røntgengennemlysning screening,  (fagligt) radioscopy. 
røntgenlæge radiologist. 
røntgenograf (en -er) radiographer. 
røntgenrør X-ray tube. 
røntgenstråler pl X-rays, roentgen rays. 
røntgenterapi radiotherapy. 
røntgenundersøge vb X-ray, examine by X-rays. 
røntgenundersøgelse X-ray examination, radioscopy. 
røntgenøjne pl: [han har røntgenøjne]  T he is sharp-eyed. 
rør (et -)  (ledningsrør, til vand, gas etc, ofte underjordisk) pipe ( fx gas pipe, heating pipe, waste pipe, water pipe),  (kollektivt) piping ( fx lead piping);  (til andre formål) tube ( fx a glass tube, steel tubes for bicycles (, furniture)),  (kollektivt) tubing;  (telefonrør) receiver; [lægge røret på] put the receiver down, replace the receiver, hang up;  [tage røret af] lift the receiver,  (og lægge det på bordet) take the receiver off the hook;  (se også afløbsrør, billedrør, cigarrør, kakkelovnsrør, kloakrør,  radiorør, sugerør). 
rør (et -)  (plante) reed;  (bambusrør, sukkerrør) cane. 
rør (mil. etc): [stå rør] stand at ease (el. easy);  [rør!] stand at ease! stand easy! 
rørdrum (en -mer)  zo bittern. 
røre (et) stir, commotion; [vække stærkt røre] make a great stir (el. commotion);  (se også andedam). 
røre *  (berøre) touch ( fx he did not touch his food; ikke røre! do not touch!);  (bevæge, sætte i bevægelse) move ( fx I couldn't move my arm);  (se også finger);  (røre rundt (i)) stir,  (blande) mix ( fx a cake, the dough);  (give motion) exercise ( fx a horse); [jeg vil ud og røre benene lidt] I am going out to stretch my legs a bit;  (fig: bevæge, vække medfølelse etc hos) touch,  (dybere) move ( fx it moved him deeply); [det rører ham ikke] it leaves him cold; it does not affect him; he does not care;  [lade sig røre] be moved (to pity),  (dvs formildes) relent;  (se også rørende, rørt);  [ med præp, adv og sig:]  [røre i noget] stir something;  [røre det op med sukker] stir `in some sugar;  [røre på sig] move, stir;  [begynde at røre på sig]  (fig) make itself (, themselves etc) felt;  (neds) rear its ugly head;  [røre rundt (i teen)] stir (the tea);  [røre sammen] mix (up);  [røre sig] stir, move,  (få motion) take exercise;  [ikke en vind rører sig] not a wind (el. breath) is stirring;  [rør dig ikke!] don't move!  [røre noget ud i vand] mix something with water, stir something into water;  [røre ved] touch ( fx don't touch anything until the police arrive);  (omtale) touch on. 
rørelse (en -r)  (sindsbevægelse) emotion;  (medfølelse) pity;  (åndelig strømning, bevægelse) movement, current. 
røremaskine (food) mixer. 
rørende adj touching,  (stærkere) moving;  (rørende og ynkelig) pathetic;  adv touchingly, movingly, pathetically; [tage rørende afsked med en] bid somebody a fond farewell;  [de er rørende enige] they agree completely,  (ironisk) it is quite touching how they agree;  [slå på de rørende strenge] appeal to the emotions. 
røreskål mixing bowl. 
rørfletning canework. 
rørfløjte (en -r) reed pipe. 
rørformet adj tubular, pipe-shaped. 
rørhat (bot) boletus. 
rørhøne zo: [grønbenet rørhøne] moorhen. 
rørig adj agile;  (se også rask). 
rørklokker pl  (mus.) tubular bells. 
rørledning pipeline. 
rørlig adj: [rørligt gods] movables;  (jur) chattels personal. 
rørlægger (en -e) pipe fitter, tube fitter. 
rørpost pneumatic dispatch. 
rørpostledning pneumatic tube. 
rørsanger zo reed warbler; [lille rørsanger] paddy-field warbler. 
rørspurv zo reed bunting. 
rørstilling stand-at-ease position; [i rørstilling] at ease. 
rørstol cane chair. 
rørstrømsk adj sloppy. 
rørstrømskhed (en) sloppy sentiment. 
rørsukker cane sugar. 
rørsæde cane seat. 
rørt adj  (bevæget) touched,  (stærkere) moved; [dybt (el. meget) rørt over] greatly touched by; deeply moved by;  [rørt smør] creamed butter;  [rørt til tårer] moved to tears;  [fiske i rørt vande] fish in troubled waters. 
rørtag reed-thatched roof. 
rørtang pipe wrench. 
rørtrækker (en -e) tube drawer. 
rørtækket adj reed-thatched. 
rørvagtel zo: [lille rørvagtel] little crake;  [plettet rørvagtel] spotted crake. 
rørværksted pipe workshop. 
røræg scrambled eggs. 
røst (en -er) voice; [med ‚n røst] with one voice;  [med høj røst] in a loud voice;  [lade sin røst lyde] make one's voice heard;  [opløfte sin røst] lift up one's voice. 
røst (et -er)  (mar) chains; channels pl. 
røstværk grating. 
røv (en)  (vulg) bum,  (grovere) arse; [let røven!]  (dvs se at komme i gang) shift your arse!  [du kan rende mig i røven] you can put it up your arse; kiss my arse;  [et spark i røven] a kick in the arse;  [være på røven] be on one's arse;  [op i røven!] stuff it! up yours! up your arse! 
røve vb rob (noget fra en somebody of something,  fx rob him of his money); steal ( fx a kiss);  (et barn) kidnap;  (røve og plyndre) loot,  (glds) pillage. 
røver (en -e) robber,  (landevejsrøver også) highwayman, brigand;  (bibelsk) thief ( fx the thief on the Cross);  (spøgende om barn) rascal; [falde iblandt røvere] fall among thieves;  [lege røvere og soldater] play cops and robbers. 
røverbande (en -r) gang of robbers. 
røverhistorie (løgn) cock-and-bull story. 
røverhule robbers' den. 
røverhøvding robber chief. 
røveri (et -er) robbery, hold-up. 
røveriforsøg attempted robbery. 
røverisk adj: [røverisk overfald] hold-up. 
røverkaptajn robber chief. 
røverkule den of thieves, robbers' den; [ikke gøre en røverkule af sit hjerte] make no secret of one's feelings. 
røverkøb : [det er røverkøb] it is a bargain,  T it's dirt-cheap. 
røverrede (en -r) den of thieves, robbers' den. 
røveruvæsen brigandage. 
røvhul (vulg, også fig) arsehole. 
røvrende vb (vulg): [røvrende ‚n]  (snigløbe) stab somebody in the back; do the dirty on somebody;  (fuppe) do somebody in the eye. 
røvslikker bumlicker,  (grovere) arselicker. 
 (en -er)  (rådyr) roe, roe deer. 
 (en, ræer)  (mar) yard. 
 adj raw ( fx meat, milk, weather);  (ikke forarbejdet) raw ( fx hides huder, sugar, silk), crude ( fx oil, sugar),  (ikke bearbejdet) rough ( fx boards, timber);  (grov) coarse ( fx behaviour, joke);  (brutal) brutal ( fx joke), brutish; [sluge det råt]  (fig) swallow it raw,  (om løgn) swallow it hook, line and sinker;  [det er råt]  (= uforskammet) it's a bit thick;  [give råt for usødet] give tit for tat, give as good as one gets. 
råb (et -) call, shout; [råb om hjælp] cry (el. call) for help. 
råbalance trial balance. 
råbe * call (out), cry (out),  (stærkere) shout; [råbe og skrige] bawl, yell,  (fig) rant and rave;  [ med præp & adv:]  [råbe an]  (mil.) challenge;  [råbe en taxi an] hail a taxi;  [råbe efter] call after;  [råbe med aviser (, fisk etc)] cry papers (, fish etc);  [råbe om hjælp] call (el. cry, shout) for help;  [råbe op] shout,  (for at vigte sig) throw one's weight about;  [råbe navnene op] call out (el. over) the names, read out the names;  [han (el. hans navn) blev råbt op] his name was called;  [han var ikke længere borte end at man kunne råbe ham op] he was within earshot (el. call);  [råbe op om] shout about,  (gøre et stort nummer ud af) make great play with, make a great fuss about;  [råbe på]  (person) call,  (ting) call out for ( fx food, help),  (stærkere) shout for,  (kræve) clamour for ( fx they are clamouring for revenge (,  reforms));  (fig) cry out for ( fx the door is just crying out for paint (,  crying out to be painted));  [råbe til en] call (, shout) to somebody;  [råbe til himlen] cry to heaven. 
råben (en) shouting; [råben og skrigen] yells pl, uproar. 
råber (en -e) megaphone;  (moderne, elektrisk) loud-hailer,  T bullhorn. 
råbuk (en -ke)  zo roebuck. 
råbåndsknob reef knot. 
råd (et -)  (vejledning) (piece el. bit el. word of) advice ( fx let me give you a piece of advice; this piece of advice was not taken; the advice was good; this excellent advice was not heeded),  (F: om mere betydningsfulde ting) counsel ( fx give him good counsel; sage counsels);  (middel til at bøde på noget) remedy (for, mod for);  (rådsforsamling) council, board; [et godt råd] a piece of good advice;  [lyt til et godt råd!]  T take my tip!  [mange gode råd] a lot of good advice;  [her var gode råd dyre] this was a difficult situation;  [nu er gode råd dyre!]  T the fat is in the fire!  [ med vb:]  [finde på råd] find a way (out),  F think of some expedient;  [lægge råd op] take counsel together,  (lave sammensværgelse) plot,  F conspire (mod against);  [lægge råd op om] plan,  (neds) plot;  [han ved altid råd] he is never at a loss (what to do);  (se også levende);  [ med præp:]  [det er der råd for] that can be managed (, F: remedied); something can be done about that;  [stå bi med råd og dåd] assist by word and deed;  [spørge ham om råd (el. til råds)] consult him, ask his advice;  [på hans råd] on (el. at) his advice;  [tage en med på råd] consult somebody, hear somebody ( fx we must hear him first);  [der er råd til det] we (, they etc) can well afford it;  [han har råd til at holde bil] he can afford to run a car;  [han har ikke råd til det] he cannot afford it;  [han har godt (, dårligt) råd til det] he can easily (, cannot very well) afford it. 
råd (et)  (i tømmer) (dry-)rot. 
rådden adj rotten ( fx fruit, wood, egg),  (rådden og stinkende) putrid ( fx water);  (om tænder) decayed;  (fig) rotten; [rådden lugt] smell of decay;  [råddent æg] bad egg; rotten egg ( fx they pelted the speaker with rotten eggs);  [behandle ‚n som et råddent æg] handle somebody with kid gloves;  [han skal behandles som et råddent æg] he has a chip on his shoulder. 
råddenskab (en) (se rådden)  rottenness, decay,  F putrescence,  (især i tømmer) rot. 
råde vb advise,  F counsel;  (herske) rule, be master (, mistress);  (bestå, findes) obtain ( fx the conditions obtaining in the private sector);  (være fremherskende) prevail ( fx the mood which prevailed among them), be prevalent, reign ( fx a complete silence reigned in the house); [råde bod på] remedy, make good;  [lad blot mig råde] leave it to me;  [lade sig råde] be advised, listen to reason;  [hvis jeg måtte råde] if I had my way;  [ med præp:]  [råde for] be master (, mistress) of, control;  [det råder jeg ikke for] it is beyond my control;  [råde en fra at gøre noget] advise somebody not to do something; advise somebody against doing something;  [råde over] have at one's disposal,  F command;  [råde til noget] advise (el. recommend) something;  [råde en til at gøre noget] advise (el. recommend) somebody to do something;  [hverken råde til eller fra] be non-committal;  [jeg vil hverken råde til eller fra] I won't advise either way. 
rådelig adj advisable, safe. 
råderum free scope, liberty of action, latitude. 
rådføre *: [rådføre sig med] consult. 
rådgivende adj consultative, advisory ( fx committee, assembly; an advisory body; in an advisory capacity); consulting ( fx architect, engineer). 
rådgiver (en -e) adviser;  (bog) guide (i to). 
rådgivning (en) advising;  F counselling;  (vejledning) guidance; [personlig rådgivning]  (fx til elever) pastoral care and guidance. 
rådgivningslærer guidance teacher, (school) counsellor. 
rådhus town hall,  (i en engelsk "City" og i USA) city hall. 
rådhusbryllup (svarer til) registry-office wedding, register-office marriage. 
rådhuskælder [(restaurant in the) town-hall vaults]. 
rådhusvin (bot) Japanese ivy. 
rådig adj: [være rådig over sine midler]  (jur) be in full capacity. 
rådighed (en) command, disposal; [have rådighed over] have at one's disposal;  F command;  [have fri rådighed over noget] be free to dispose of something;  [til rådighed for] at the disposal of;  [stille (, stå) til ens rådighed] place (, be) at somebody's disposal; make (, be) available for somebody;  [som står til rådighed] available;  [forsøge alle til rådighed stående midler] try every available means, leave no stone unturned. 
rådighedsbeløb : [han fik et rådighedsbeløb] a sum of money was put at his disposal. 
rådighedsvagt : [have rådighedsvagt] be on call. 
rådløs se rådvild. 
rådmand (omtr =) alderman. 
rådne vb: [rådne op] rot,  F putrefy,  (også fig) decay. 
rådplante (en -r)  (bot) saprophyte. 
rådsformand president of a council (, a board). 
rådsforsamling council, board. 
rådsherre councillor, senator. 
rådslagning (en -er) deliberation, consultation; [holde rådslagning] deliberate, consult. 
rådslå vb deliberate, consult ( fx we have consulted about the matter). 
rådsmedlem councillor, member of a council. 
rådsmøde council meeting, board meeting. 
rådsnar adj  (hurtig) quick-witted,  (resolut) resolute,  (god til at finde på råd, F) resourceful. 
rådspørge vb consult ( fx a doctor). 
rådsrepublik Soviet republic. 
rådvild adj  (forvirret) puzzled,  (stærkere) perplexed;  (ubeslutsom) irresolute;  (fortabt) at a loss. 
rådvildhed (en) perplexity; irresolution. 
rådyr zo roe, roe deer. 
rådyrkølle haunch of venison. 
råemne blank. 
råge (en -r)  zo rook. 
rågekoloni rookery. 
råglas rough plate. 
rågummi raw rubber,  (til såler etc) crˆpe rubber. 
rågummisål crˆpe(-rubber) sole. 
råhed (en -er)  (brutalitet) brutality;  (grovhed) coarseness; [en råhed] a brutal act,  (i tale) a coarse expression. 
råjern pig iron. 
råkold adj raw. 
råkost raw (el. uncooked) vegetables and fruit. 
råkostjern shredder. 
råkostspiser raw-food eater. 
rålam zo fawn. 
råmateriale raw material. 
råmetal crude metal. 
råmur exposed brickwork wall. 
rånok (mar) yardarm. 
råolie crude oil. 
råprodukt raw product. 
råsejl (mar) square sail. 
råsilke raw silk. 
råsprit crude alcohol. 
råstof raw material. 
råstyrke (en) brawn; brute strength. 
råstærk adj brawny. 
råsukker unrefined (el. raw el. crude) sugar. 
råsylte vb preserve raw. 
råvare raw material. 
råvildt (et)  zo roe deer;  (kødet) venison. 
s (et -'er) S, s. 
s. (fk side) p. (fk page). 
Saar (flod og distrikt) the Saar. 
sabbat (en -er) Sabbath; [bryde sabbaten] break the Sabbath;  [holde sabbaten] keep the Sabbath. 
sabbatår sabbatical (year). 
sabel (en, sabler) sword,  (ryttersabel) sabre;  (krumsabel) scimitar;  (se også rasle (med)). 
sabelben pl sabre legs. 
sabelfægtning swordplay. 
sabelgehæng sword belt. 
sabelhug sabre (, sword) cut. 
sabelraslen sabre-rattling. 
sabelsluger (en -e) sword swallower. 
sable vb: [sable ned] cut down,  (i stor mængde) massacre;  (kritisere sønder og sammen) take (el. tear) apart, slate. 
sabotage (en -r) sabotage; [øve sabotage mod] sabotage. 
sabotagevagt anti-sabotage guard. 
sabotere vb sabotage. 
sabotør (en -er) saboteur. 
Sachsen Saxony; [Sachsen-Weimar] Saxe-Weimar. 
sachser se sakser. 
sad præt af sidde. 
sadel (en, sadler) saddle; [sidde fast i sadelen] have a firm seat, be firmly seated,  (fig) be firmly in the saddle; be secure;  [kaste af sadelen] unhorse;  (se også svinge (sig)). 
sadeldækken saddle cloth. 
sadelgjord saddle girth,  (am også) cinch. 
sadelknap pommel (of the saddle). 
sadelmager (en -e) saddler;  (møbelpolstrer) upholsterer. 
sadelmagerarbejde saddlery; upholstery. 
sadelnæse saddle nose. 
sadelplads (ved væddeløb) paddock,  (tilskuerplads omtr =) the enclosure. 
sadeltaske saddle bag;  (på cykel) tool bag. 
sadisme (en) sadism. 
sadist (en -er) sadist. 
sadistisk adj sadistic. 
sadle vb saddle; [sadle af] unsaddle,  (= stige af) dismount;  [sadle om]  (fig) change one's mind,  (skifte parti) change sides;  (skifte politik) change one's policy;  (ændre taktik) shift one's ground. 
sadleplads = sadelplads. 
safari (en) safari. 
safian (et) morocco. 
safir (en -er) sapphire;  (i pladespiller) sapphire (stylus). 
safran (en) saffron. 
safrangul adj saffron (yellow). 
saft (en -er) juice;  (i træer, planter) sap;  (indkogt med sukker) syrup; [saft og kraft]  (fig) vigour,  (fynd) pith;  [uden saft og kraft] insipid. 
saftevand [fruit syrup and water]. 
saftig adj juicy,  F succulent ( fx pear, meat);  (om planter) sappy,  (fagligt) succulent; [saftigt græs] lush grass;  [saftig historie] racy (el. juicy) story. 
saftiggrøn adj lush green. 
saftighed (en -er) (se saftig)  juiciness, succulence, sappiness;  (grovhed) raciness,  (ytring) racy remark. 
saftrig adj, se saftig. 
saftstigning (i planter) ascent of sap. 
sag (en -er)  (anliggende) matter;  (emne) subject;  (som man interesserer sig el. kæmper for) cause ( fx collect money (, fight) for a good cause; fight for the cause of freedom);  (retssag) case ( fx a criminal case; lose the case),  (proces også) lawsuit ( fx lose one lawsuit after another);  (papirerne i en sag) file ( fx send the file to the Minister);  (opgave) business ( fx that is not my business); [sager]  (i ministerium etc) business ( fx he is responsible for business relating to education);  (= ting) things;  (anliggender) affairs;  [det er en anden sag (el. en sag for sig)] that is a different matter, that is quite a different story, that's different;  [blande sig i andres sager] meddle in other people's affairs;  [sagen (dvs problemet etc) er at] the thing is ( fx the thing is, you can't trust him);  [sagen er den at]  (dvs det forholder sig sådan) it is like this; the fact (of the matter) is that;  [det er lige sagen]  T (dvs det helt rigtige) that's just the thing (el. ticket);  [det er ikke lige sagen] that's not quite the thing;  [det er netop sagen] that's just the point;  [det er sager!] that's something like!  [det bliver hans sag] that's his affair (el. look-out); that is up to him;  [det må blive din sag at afgøre det] it is for (el. up to) you to decide that;  [det bliver en sag mellem de to] they must settle that between themselves;  [det forandrer sagen] that alters things;  [hvis sagen forholder sig således] if that is the case, if (that is) so;  [få sin sag `for]  (fig) be in for it, be up against it;  [gøre sine sager godt] acquit oneself well;  [i sagen H kontra V] in the case of H versus V,  (jur) in re H versus V;  [det er ingen sag at] it is an easy matter to;  [det kommer ikke sagen ved] it is beside the point, it is not (to) the point, it is irrelevant;  T that's neither here nor there;  [enhver sag kan ses fra to sider] there are two sides to every question;  [det er sådan sin egen sag] it is an awkward business (el. matter);  (se også sikker);  [for den sags skyld] for that matter;  T if it comes to that; come to that;  [det var ikke store sager] it was little enough;  [som sagerne står] as matters stand;  [det er kun et øjebliks sag] it won't take a minute;  [det var kun et øjebliks sag] it was the work of a moment (el. an instant)  ( fx to find the boy and send him off was the work of an instant);  (se også anlægge, kendt, kerne, let, III. rejse, II. tale, værdig);  [ med præp:]  [(lide) for en god sag]  (også spøg.) (suffer) in a good cause;  [afgøre det fra sag til sag] settle (, deal with) it on a case-by-case basis;  [sagen mod X]  (om kriminalsag) the trial of X;  [gå til sagen]  (T: lægge kræfterne i) put one's back into it;  [gå lige til sagen] come straight to the point;  [holde sig til sagen] keep (el. stick) to the point;  [komme til sagen] come to the point,  (T: komme i gang) get down to business;  [det gør intet til sagen] it makes no difference. 
saga (en -er) saga; [en saga blot] a thing of the past;  [han er ude af sagaen]  (= han har ingen chance for at vinde) he is out of the running. 
sagatiden the time of the sagas. 
sagde præt af sige. 
sagesløs adj unoffending, blameless; [overfald på sagesløs person] unprovoked violence. 
sagfører (en -e), se advokat. 
sagkundskab expert knowledge; [sagkundskaben]  (de sagkyndige) the experts. 
sagkyndig adj, sb expert; [sagkyndig bistand] expert advice, skilled assistance. 
saglig adj  (nøgtern) matter-of-fact ( fx account), businesslike ( fx manner, talks);  (upartisk) objective ( fx account, estimate), impartial;  (lidenskabsløs, F) dispassionate ( fx discussion, statement);  (vedrørende fakta) factual ( fx discussion, question, statement). 
saglighed (en) (se saglig)  matter-of-factness, businesslike manner; objectivity, impartiality. 
sagn (et -) legend,  (myte) myth; [sagnet fortæller] tradition says;  [få syn for sagn] see for oneself. 
sagnagtig adj legendary, mythical. 
sagnfigur legendary figure. 
sagnkreds cycle of legends. 
sagnomspunden adj storied, fabled. 
sagntid legendary age. 
sago (en) sago. 
sagogryn pearl-sago. 
sagomel sago flour. 
sagopalme sago palm. 
sagregister subject index. 
sagsanlæg action, (legal) proceedings pl; [true med sagsanlæg] threaten proceedings. 
sagsbehandler (en -e) [person who deals with (, is in charge of el.  responsible for) a case (, matter)];  (i offentlig administration omtr) case officer, officer in charge;  (i socialsager omtr) caseworker, (case) officer ( fx National Insurance rules now fill several fat volumes and the officers responsible for dispensing benefits have no time to consult them). 
sagsbehandling (en) consideration (of a case); [sagsbehandlingen vil vare tre måneder] it will take us three months to consider the case (, to reach a decision). 
sagsfremstilling (jur) statement of claim. 
sagsomkostninger pl costs. 
sagsområde field of responsibility. 
sagsøge * sue,  F proceed against, bring an action against, take legal proceedings against; [sagsøge ham]  (også, T) take him to court. 
sagsøger (en -e) plaintiff. 
sagsøgte the defendant. 
sagt perf part af sige. 
sagte adj  (svag, let) slight, gentle ( fx touch);  (om ild) slow ( fx boil something over a slow fire (el. low heat));  (om lyd) soft, low, subdued ( fx a soft whisper; soft music; a low (el.  subdued) voice);  adv gently,  (om lyd) softly,  (om tale) in an undertone, under one's breath,  F sotto voce; [uret går 10 minutter for sagte] the watch is ten minutes slow;  [så sagte!] gently! 
sagtens (let) easily;  (velsagtens) I dare say, I suppose; [han kan sagtens] he is a lucky fellow;  [du kan sagtens snakke (, le), men] it's all very well for you to talk (, laugh), but. 
sagtmodig adj meek,  (blid) mild, gentle. 
sagtmodighed (en) meekness; mildness, gentleness. 
sagtne vb: [sagtne sin gang, sagtne sine skridt] slacken one's pace;  [sagtne farten] slacken (el. reduce) speed, slow down. 
Sahara the Sahara. 
sakkarin (et) saccharin. 
sakke vb: [sakke agterud (el. bagud)] fall (el. lag) behind;  (mar) fall (el. drop) astern. 
sakramental adj sacramental. 
sakramente (et -r) sacrament;  (se også alter). 
sakristi (et -er) vestry, sacristy. 
sakrosankt adj sacrosanct. 
saks (en -e) (pair of) scissors ( fx where are my scissors? I need a pair of (el. some) scissors),  (stor) (pair of) shears;  (billetsaks) ticket punch;  (fælde) trap;  (dyreklo) claw; [tre sakse] three pairs of scissors (, shears);  [gå i saksen] fall into the trap. 
sakse vb  (klippe ud, fx fra avis) clip;  (i skiløb) herringbone;  (i skihop) cross the skis. 
sakser (en -e) Saxon. 
saksespark scissors kick. 
saksisk adj Saxon. 
saksofon (en -er) saxophone. 
saksofonist (en -er) saxophonist. 
sal (en -e) hall;  (etage) floor;  (publikum) house, audience; [på første (, anden etc) sal] on the first (, second etc) floor,  (am) on the second (, third etc) floor. 
salamander (en, salamandre)  zo newt. 
salat (en -er)  (bot: plante) lettuce;  (ret) salad. 
salatbar salad bar. 
salatfad salad bowl; [salatfadet]  (fangetransportvogn) Black Maria. 
salathoved head of lettuce. 
salatolie salad oil. 
salatslynge salad washer. 
salatsæt salad servers pl. 
saldere vb balance; [saldere en konto] balance an account. 
saldering (en) balancing of accounts. 
saldo (en) balance; [saldoen fra 1983] the balance brought forward from 1983. 
saldokvittering receipt in settlement of all claims. 
salep (en) arrowroot. 
salg (et -) sale; [til salg] for sale. 
salgbar adj saleable. 
salgbarhed (en) saleableness. 
salgsautomat vending machine. 
salgsbetingelser pl terms of sale. 
salgschef sales manager, sales director. 
salgsdirektør = salgschef. 
salgsfremmende adj promotional; [salgsfremmende foranstaltninger] sales promotion. 
salgsfremstød sales drive. 
salgshal market hall. 
salgskampagne sales campaign. 
salgskontor sales office. 
salgskontrakt sales contract. 
salgslokale salesroom. 
salgsmulighed prospective market; [ingen salgsmulighed for] no market for. 
salgsnota sales note. 
salgspris selling price. 
salgsregning account sales. 
salgssucces sales success,  (om bog også) bestseller. 
salgstal pl sales figures. 
salgsudbytte proceeds pl. 
salgsvare article, commodity,  (se I. vare); [god salgsvare] marketable article. 
salgsværdi market value. 
salicyl (et) salicyl. 
salicylsyre salicylic acid. 
salig adj blessed;  (lyksalig) blissful;  (beruset) exhilarated; [salig fryd] bliss;  [blive salig]  (religiøst) be saved;  [min salig mand]  (glds) my poor husband. 
saliggørelse (en) salvation. 
saliggørende adj saving; [det er det eneste saliggørende] it is absolutely the only thing. 
salighed (en) salvation;  (lykke) bliss;  (beruselse) exhilaration; [nej min salighed om jeg gør] I'll be hanged if I do;  [saligheds ed] (Bible) oath ( fx I will take my Bible oath on that). 
saligkåre vb  (kat.) beatify. 
saligprisningerne pl  (bibelsk) the Beatitudes. 
saling (en)  (mar) (langsaling) trestle trees,  (tværsaling) cross trees pl. 
salme (en -r) hymn;  (især om Davids salmer) psalm. 
salmebog hymn book. 
salmedigter hymn writer. 
salmedigtning hymn writing;  (salmer) hymns. 
salmesang hymn singing. 
salmevers verse (el. stanza) of a hymn ( fx hymn no. 444, verses 1-4). 
salmiak (en) sal-ammoniac, ammonium chloride. 
salmiakspiritus ammonia water. 
Salomo(n) Solomon; [Salomo(n)s ordsprog]  (bibelsk) the Book of Proverbs. 
salomonisk adj Solomonic ( fx decision). 
Salomonsøerne the Solomon Islands. 
salon (en -er)  (dagligstue) drawing room,  (am) parlor;  (i hotel etc) lounge, salon;  (billardsalon, barbersalon, etc) saloon,  (am) parlor;  (mar) saloon;  (litterær etc salon) salon; [salonen]  (kunstudstilling i Paris) the Salon. 
salonbøsse saloon gun. 
salonfyrværkeri indoor fireworks. 
salonfæhig adj presentable. 
salonkomedie drawing-room comedy. 
salonkommunist parlour Communist. 
salonriffel saloon (el. gallery) rifle. 
salonvogn saloon car,  (am) parlor car. 
salpeter (et) saltpetre, nitre. 
salpeterholdig adj nitrous. 
salpetersyre nitric acid. 
salt (et -e) salt; [tage (el. forstå) det med et gran (el. korn) salt] take it with a grain  (el. pinch) of salt;  [livets salt] the salt of life;  [lægge i salt], se salte;  [han ejer ikke salt til et æg] he hasn't got a penny to his name;  [strø salt i såret]  (fig) rub salt into his (, her etc) wounds;  [salt og peber]  (om tøj) pepper-and-salt. 
salt adj salt. 
saltagtig adj saltish,  (fagligt) saline. 
saltbøsse salt castor, salt sprinkler, salt pot. 
saltdannelse salification. 
salte vb salt;  (i lage) pickle,  (flæsk) cure. 
saltetønde brine tub. 
saltgrube salt pit. 
saltholdig adj saline. 
saltholdighed (en) salinity. 
saltkar salt cellar;  (stort, i køkkenet) salt box;  (til nedsaltning) brine tub. 
saltkilde salt spring. 
saltkorn grain of salt. 
saltlage brine, pickle. 
saltmandel salted almond. 
saltning (en) salting, curing. 
saltomortale (en -r) somersault; [slå en saltomortale] turn (el. do) a somersault. 
saltopløsning saline solution, brine. 
saltstøtte pillar of salt. 
saltsyre hydrochloric acid. 
saltsø salt lake. 
Saltsøstaden Salt Lake City. 
salttønde salt barrel. 
salturt (bot) glasswort. 
saltvand salt water,  (til nedsaltning) brine. 
saltvandsfisk salt-water fish. 
saltvandsindsprøjtning saline injection;  (fig) shot in the arm. 
salut (en -ter) salute;  (tirade) tirade. 
salutere vb salute. 
salutskydning the firing of a salute (, of salutes). 
salve (en -r)  (skud) volley,  (især om salut el. fra krigsskib) salvo;  (fra maskingevær etc) burst;  (skældsord) volley (of abuse). 
salve (en -r)  (til indgnidning) ointment. 
salve vb  (indvie) anoint ( fx anoint him king); [Herrens salvede] the Lord's Anointed. 
salvekrukke ointment jar. 
salvelse (en) unction. 
salvelsesfuld adj unctuous. 
salvere vb: [salvere sig] get out of harm's way. 
salveten : [i salveten] out of harm's way,  T home and dry,  (især økonomisk) sitting pretty. 
salvie (en)  (bot) sage. 
salv(n)ing (en) anointing, anointment. 
salær (et -er) fee;  (ved auktion) buyer's premium. 
samarbejde (et) co-operation (mellem between, among  fx the close co-operation among the Nordic countries);  (især om bestemt opgave) collaboration (mellem between, among  fx close collaboration among industrial firms);  (partnerskab) partnership; [han takkede for (et) godt samarbejde] he thanked them for their co-operation;  [(et) politisk samarbejde] political co-operation;  [indlede et udenrigspolitisk samarbejde] institute co-operation in the field of foreign policy;  [i samarbejde med] in collaboration (el. co-operation) with;  [samarbejde med fjenden] collaboration with the enemy;  [nært (, nærmere) samarbejde] close co-operation (el. collaboration). 
samarbejde vb co-operate (med with, om at in -ing,  fx co-operate with them in finishing the project; we shall have to co-operate with them if we are to succeed);  (især om bestemt opgave) collaborate (med with, om on,  fx collaborate with him on a novel);  (til en helhed), se sammenarbejde; [samarbejde med fjenden] collaborate with the enemy. 
samarbejdsudvalg liaison committee;  (på arbejdsplads) joint council; works committee, works council. 
samarit (en -ter) first-aid man. 
samaritan (en -er) Samaritan;  (sted, hvor fattige bespises) soup kitchen;  (se også barmhjertig). 
samariterkursus first-aid class (el. course). 
samaritertjeneste ambulance service. 
sambeskatning joint taxation. 
sambladet adj  (bot) sympetalous. 
samboplante (en -r)  (bot) monoecious plant. 
samdrægtig adj concordant, harmonious, in unison. 
samdrægtighed (en) concordance, harmony. 
sameksistens (en) co-existence. 
samfuld adj: [samfulde fem dage] five whole days. 
samfund (et -)  (generelt) society ( fx the affluent (, permissive) society; a classless  (, free) society; Danish society; industrialized societies);  (mindre samfund, fællesskab) community ( fx Denmark is a country of small communities);  (trossamfund) religious community;  (plantesamfund) community; [de helliges samfund] the Communion of Saints;  [samfundet] society ( fx change society; our duties towards society; an enemy of society), the community ( fx our duties towards the  community; what is taught in schools is for the community, not the teachers, to decide);  (se også melde (sig ud)). 
samfundsanliggende (et -r) public matter. 
samfundsbevidst adj social-minded. 
samfundsborger (en -e) citizen. 
samfundsfag (omtr) social studies pl; social science subjects. 
samfundsfarlig adj dangerous to society, anti-social. 
samfundsfjende (en -r) public enemy. 
samfundsfjendtlig adj anti-social. 
samfundsforhold pl social conditions. 
samfundshjælper (en -e)  (T: kapselåbner) bottle opener. 
samfundsklasse social class. 
samfundskundskab social studies pl; civics. 
samfundslag se samfundsklasse. 
samfundslære (en) = samfundskundskab. 
samfundsmæssig adj social;  F societal ( fx problems); [samfundsmæssigt set] from a social point of view. 
samfundsnedbrydende subversive. 
samfundsnyttig adj useful to society, socially useful. 
samfundsomvæltning revolution. 
samfundsonde (et -r) social evil. 
samfundsopgave social task, task incumbent on the community;  (se også samfundssag). 
samfundsorden social order. 
samfundsorienteret adj socially orient(at)ed. 
samfundsorientering social education. 
samfundsreformator social reformer. 
samfundsrelevant adj socially relevant ( fx a socially relevant curriculum). 
samfundssag cause of national importance;  (se også samfundsanliggende). 
samfundssind public spirit. 
samfundsstige social ladder. 
samfundsstilling social position. 
samfundstaber social loser. 
samfundstjeneste community service. 
samfundsvidenskaber pl social sciences. 
samfundsøkonomi economics; [samfundsøkonomien] the economy. 
samfærdsel (en) communication(s), traffic. 
samfærdselsmiddel means of communication. 
samfølelse fellow-feeling, solidarity. 
samgift adj married to each other. 
samhandel trade ( fx expand trade with the African countries). 
samhørighed solidarity. 
samklang harmony. 
samkvem (et) communication (med with, mellem between, among); [have samkvem med]  (F: omgås) associate with,  (neds) consort with. 
samkvemsret (mht børn) visiting rights pl. 
samkøre vb  (koordinere) co-ordinate;  (køre flere i samme bil til arbejde) pool-drive;  (data) link, combine, pool. 
samkørsel (en, -kørsler) co-ordination; pool-driving;  (i edb: af data) linkage of data (, of records), combination (el. pooling) of data;  (samtidig kørsel af programmer) multi-programming, multiple processing. 
samle vb gather ( fx mushrooms, pebbles, wealth, information, experience),  (mere systematisk) collect ( fx material for a book; information; one's thoughts);  (om personer) gather ( fx gather people about one), collect ( fx  collect all the pupils in the big hall),  (til bestemt formål, F) assemble ( fx an audience; the members of the committee; people for a meeting);  (tiltrække) attract ( fx he stood on a box to attract an audience);  (maskindele etc) assemble;  (opdynge) accumulate ( fx a lot of books; enormous riches),  F amass ( fx a fortune);  (til en enhed) unite ( fx a country),  F unify; [samles] gather, meet;  (se også samlet);  [ med sb:]  [samle appetit] get up (el. gather) an appetite;  [samle mod] get up (el. pluck up) courage;  [samle en hær] raise an army;  [samle kræfter]  (komme sig) recuperate;  [samle alle sine kræfter] gather all one's strength;  [ med præp, adv:]  [samle ind]  (foretage indsamling) collect (til for),  (fx på arbejdsplads, T) pass the hat round;  [samle op] pick up;  [samle på bøger (, frimærker etc)] collect books (, stamps etc);  [ikke noget at samle på]  T (ironisk) nothing to write home about;  [samle sammen] get (el. gather) together ( fx one's things), collect;  [ med sig:]  [samle sig] gather, collect,  (for bestemt formål, F) assemble (om round), congregate;  (ophobes) gather ( fx dust gathered on the books), collect,  (gennem lang tid) accumulate ( fx books (, dust) had accumulated on his desk);  (tage sig sammen) collect oneself,  (koncentrere sig) concentrate (om on);  [samle sig en formue] accumulate (, F: amass) a fortune;  [interessen (, mistanken) samler sig om ham] the interest (, suspicion) centres on him;  [de samlede sig om deres fører]  (dvs for at støtte) they rallied round their leader. 
samlebånd assembly line, production line. 
samledåse junction box. 
samlefabrik assembly plant. 
samleje (et -r) sexual intercourse,  F coitus; [have samleje] have sexual intercourse,  T have sex. 
samlelinse convex lense. 
samlemuffe (elekt) terminal strip;  (se også samlings-). 
samler (en -e) collector; [samlere]  (om visse naturfolk) food gatherers. 
samlermani mania for collecting. 
samlerobjekt collector's item. 
samles vb, se samle (sig). 
samleskinne (elekt) bus bar. 
samlesæt (do-it-yourself) kit;  (legetøj) assembly kit; [sælge noget som samlesæt] sell something in kit form. 
samlet adj  (hel) total, whole ( fx the total (el. whole) amount (, cost, debt));  (fælles) joint ( fx efforts);  (forsamlet) assembled; [mens parlamentet er samlet] while Parliament is sitting (el. in session);  (se også samle);  adv in the aggregate,  (i fællesskab) jointly,  (i flok og følge) in a body ( fx they marched in a body to the  townhall); [optræde samlet] act in concert, act as a body;  [ med sb:]  [samlet beløb] total (amount), sum total;  [et samlet beløb på] a total of;  [med samlede fødder] with one's feet close together;  [samlet løsning] package solution, overall solution;  [samlet optræden] joint action;  [samlet overenskomst] package deal;  [samlede værker (el. skrifter)] complete (el. collected) works. 
samleve vb cohabit (med with). 
samlever (en -e) common-law husband,  F cohabiter. 
samleverske (en -r) common-law wife,  F cohabiter. 
samleværk composite work. 
samleværksted assembly shop. 
samling (en -er)  (det at samle) gathering, collection,  F assembling;  (ophobning) accumulation;  (af et rige) unification;  (af maskindele) assembling, assembly;  (det som er samlet) collection ( fx of paintings),  (af mennesker) gathering, crowd;  (mindre) lot ( fx they are an odd lot),  (mere neds) gang, pack ( fx of thieves);  (parlamentssamling) session;  (sammenføjning, fx på møbel) joint; [få samling på] gather together ( fx the boys, one's thoughts), get together ( fx he hopes he can get his life together);  [blæse til samling]  (mil.) blow the assembly. 
samlingsministerium coalition government. 
samlingsmuffe pipe coupling. 
samlingsmærke symbol of unity; standard bearer ( fx of a party). 
samlingspunkt rallying point. 
samlingsregering coalition government. 
samlingssted rallying ground, rendezvous. 
samlingsstue common room,  (mil.) day room. 
samliv (et) life together, common life;  (ægteskabeligt) married life,  (jur) matrimonial cohabitation,  (seksuelt) marital relations pl,  (uden ægteskab) cohabitation; [genoptage samlivet] resume marital relations. 
samlivsformer pl living arrangements; types of relations between men and women. 
samlæsning joint teaching, joint lessons pl. 
samme adj the same;  (lige stor) equal;  (omtalte) the said ( fx the said gentleman); [den selv samme], se selvsamme;  [jeg har (, der er) kun den samme] it's the only one I've got (, there is);  [i det samme] just then;  [med det samme]  (straks) at once;  [det er mig det samme] it is all the same to me;  [det kan være det samme] it doesn't matter; never mind;  [det er det samme som at sige] it is as much as to say, it is the same as saying,  F it is tantamount to saying;  [det er godt det samme] it is just as well; and a good thing too!  [den er til det samme] that is what it is for;  (se også øjeblik). 
sammen adv together;  (i forening, også) jointly, between them (, us, you);  (til mindre omfang) up ( fx fold up, roll up); [alle sammen], se allesammen;  [alt sammen] all (of it);  [bo i hus sammen] live in the same house;  [sammen med] with ( fx spend the day with him; live with him),  (tillige med) together with, along with;  (se i øvrigt de vb hvormed sammen forbindes, fx gå, komme, løbe, tage  (sig)). 
sammenarbejde vb  (til en helhed) unify, fuse,  (kombinere) combine,  (koordinere) coordinate; [de er godt sammenarbejdede] they pull well together. 
sammenbidt adj dogged, obstinate; [med sammenbidte tænder] with clenched (el. set) teeth. 
sammenbinde vb bind together,  (til et bundt) tie up. 
sammenblande vb mix (together);  (forveksle) mix up, confuse (med with). 
sammenblanding mixture; confusion. 
sammenbrud (et -) breakdown ( fx a breakdown in negotiations; a nervous breakdown), collapse. 
sammenbygget adj built together. 
sammenbøjet adj bent double, doubled up. 
sammendrag (et) summary ( fx of the speech, of the arguments, of the events),  F resum‚,  (især af artikel, bog) abstract. 
sammendrage vb summarize, sum up. 
sammenfald (et -)  (sammenstyrtning) collapse;  (sammentræf) coincidence;  (opgåen i ‚t) merging;  (identitet) identity (mellem between). 
sammenfaldende adj  (ens) identical ( fx views). 
sammenfatte vb summarize, sum up. 
sammenfiltret adj tangled ( fx hair, threads), matted ( fx hair, fibres). 
sammenflikke vb, se flikke (sammen). 
sammenfolde vb fold (up). 
sammenfoldelig adj folding, collapsible. 
sammenføje vb join (together). 
sammenføjning (en -er) joining;  (stedet) joint. 
sammenhobe vb heap up, accumulate; [sammenhobet]  (om personer) huddled together. 
sammenhobning (en) accumulation. 
sammenhold (et) solidarity; [der må være sammenhold mellem os] we must stick together;  [der er et stærkt sammenhold i familien] it is a close-knit family;  [sammenhold giver styrke] union is strength. 
sammenholde vb  (sammenligne) compare. 
sammenhæng (en) connexion,  (indre, logisk) coherence,  (med omgivende tekst, forhold) context ( fx guess the meaning from the context; consider something in its social context); [sammenhængen]  (kendsgerningerne) the facts; the truth (of the matter);  [i sammenhæng]  (dvs i rækkefølge) consecutive ( fx three consecutive days); consecutively,  (som et hele) as a whole;  [i denne sammenhæng] in this connexion (, context);  [mangel på sammenhæng] incoherence;  [uden sammenhæng] incoherent(ly);  [sagens rette sammenhæng] the true facts of the case. 
sammenhængende adj coherent ( fx mass; explanation, system);  (uafbrudt) continuous, unbroken ( fx series);  (umiddelbart følgende hinanden i tid) consecutive ( fx three consecutive weeks);  (forbundne) connected ( fx events);  (stødende op til hinanden) adjoining ( fx houses); [en sammenhængende fortælling]  (dvs som udgør et hele) a connected narrative;  (logisk sammenhængende) a coherent narrative;  [et sammenhængende hele] a connected whole. 
sammenhørende adj belonging together. 
sammenkalde * call (together) ( fx call the boys together, call a press conference),  (mere officielt, F) convene, summon ( fx the members, a conference; a specially convened meeting), convoke ( fx a parliament); [sammenkalde til et møde] call (, F: summon, convene) a meeting. 
sammenkitte vb cement (together). 
sammenklappelig adj folding, collapsible. 
sammenklumpet adj crowded,  (om personer også) huddled together. 
sammenklæbe vb, se klæbe (sammen). 
sammenkneben adj: [med sammenknebne læber] close-lipped; tightlipped;  [med sammenknebne øjne] with one's eyes screwed up. 
sammenknytte vb link together, connect. 
sammenkoble vb, se koble (sammen). 
sammenkog (et), se rodsammen. 
sammenkogt adj: [sammenkogt ret] (mixed) stew; casserole. 
sammenkomst (en -er) gathering,  (efter adskillelse) reunion ( fx of old former pupils, of old friends);  T get-together;  (møde) meeting; [selskabelig sammenkomst] social gathering. 
sammenkrøben adj crouching, huddled (up). 
sammenkrøllet adj crumpled (up). 
sammenkæde vb chain together;  (fig) link together, link up. 
sammenlagt adj put together, combined;  (sammenfoldet) folded (up); [en sammenlagt mad] a sandwich;  [sammenlagt sum] total. 
sammenligne vb compare; [sammenligne med]  (dvs sammenholde) compare with ( fx compare the copy with the original);  (sidestille) compare to ( fx compare a writer to Dickens),  (billedligt) compare to,  F liken to ( fx compare wisdom to gold);  [det kan sammenlignes med] it is comparable with;  [det kan ikke sammenlignes med] it cannot compare with, it cannot be compared with;  [de kan slet ikke sammenlignes] there is no comparison (between them). 
sammenlignende adj comparative. 
sammenligning (en -er) comparison; [anstille en sammenligning] make a comparison;  [tåle sammenligning med] bear comparison with;  [det tåler ikke sammenligning med] it cannot compare with, it cannot be compared with;  [i sammenligning med] in (el. by) comparison with, (as) compared with;  [uden sammenligning]  (ved sup) without comparison, far and away, easily ( fx the best). 
sammenligningsgrundlag standard of reference. 
sammenligningsvis adv by way of comparison. 
sammenlægge vb put together;  (sammenfolde) fold up;  (sammentælle) add (up);  (slå sammen) join, unite,  (især merk) merge; amalgamate ( fx firms; farms). 
sammenlægning (en)  (cf sammenlægge) putting together; folding (up); addition, joining, uniting; merging; amalgamation. 
sammenløb (af floder) confluence,  (af linier, veje) convergence. 
sammenløben adj  (om mælk) curdled; [sammenløben hob] mob. 
sammenløbende adj confluent, convergent. 
sammenpakket adj: [tæt sammenpakket] closely packed together. 
sammenpresning compression. 
sammenpresse vb press together, compress. 
sammenrend (et) gathering;  (hob) crowd, mob, bunch;  (klike) clique. 
sammenrotning (en) conspiracy, plot. 
sammenrotte vb, se II. rotte. 
sammenrullet adj rolled up, coiled (up). 
sammenryste shake up; [blive sammenrystet]  (fig) get together. 
sammensat adj compound;  (indviklet) complex; [sammensat af] composed of,  T made up of;  [en sammensat natur] a complex character;  [sammensat ord] compound;  [sammensat tid]  (gram.) compound tense. 
sammenskrive vb write in one word, write solid;  (tekster) compile. 
sammenskudsgilde Dutch treat;  (hvor hver medbringer en flaske) bottle party. 
sammenslutning (en -er) union; fusion ( fx of two parties; of the EEC and EFTA);  (af firmaer) amalgamation, merger;  (trust) combine; trust;  (forening) association, union, league. 
sammenslutte unite; fuse;  (om firmaer) amalgamate, merge. 
sammenslynget adj interlaced, intertwined; [tæt sammenslynget]  (om elskende) in a close embrace. 
sammensmelte vb melt (el. fuse) together;  (fig) amalgamate, merge. 
sammensmeltning (en -er) melting together, fusion;  (fig) amalgamation, merger; fusion ( fx of the EEC and EFTA). 
sammensnerpende adj astringent. 
sammensnerpet adj  (fx om mund) pursed up. 
sammensnøre vb, se II. snøre. 
sammensnøring (en -er) constriction. 
sammensparet adj: [sammensparede penge] savings. 
sammenspil (i musik) ensemble playing,  (i sport etc) teamwork;  (fig: vekselvirkning) interaction,  F interplay (mellem between). 
sammenspillet adj: [være godt sammenspillet] play well together. 
sammenspist adj intimate; tight ( fx clique); [være sammenspist med]  (også) be (well) in with. 
sammenstille vb place together;  (i gruppe(r)) group;  (sammenligne) compare. 
sammenstilling (en -er) juxtaposition, collocation; grouping; comparison. 
sammenstimling (en -er) crowd,  F concourse. 
sammenstuvet adj closely packed (together),  (om personer også) huddled together;  (mar) stowed close. 
sammenstykke vb, se II. stykke (sammen). 
sammenstyrtning (en) collapse,  (om jord etc) falling in,  F subsidence. 
sammenstød (et -)  (kollision) collision,  T smash-up;  (skænderi) clash; angry exchange ( fx between the Prime Minister and the leader of the Opposition),  F skirmish;  (kamp) clash ( fx between police and demonstrators),  (mil. også) encounter, engagement;  (uoverensstemmelse, fx mellem begreber) clash; [et sammenstød af uheldige omstændigheder] an unfortunate coincidence,  F an unfortunate concatenation of circumstances. 
sammenstødende adj: [sammenstødende omstændigheder] a combination of circumstances, a coincidence. 
sammensunken adj collapsed, fallen in; [sidde sammensunken] sit hunched up. 
sammensurium (et) hotchpotch, jumble. 
sammensvejse vb weld;  (fig) weld together. 
sammensvejsning (en -er) welding;  (svejset sted) weld. 
sammensvoren adj: [de sammensvorne] the conspirators. 
sammensværge vb: [sammensværge sig] conspire (imod against; om at to);  (fig:) conspire to ( fx everything conspired to prevent the journey). 
sammensy vb, se sy (sammen). 
sammensyning (en -er) sewing together;  (af sår) suture;  (søm, syning) seam. 
sammensætning (en -er) composition;  (sammensat ord) compound. 
sammensætte vb put together ( fx a team); make up ( fx a programme);  (udfærdige) draw up ( fx a report),  F compose ( fx a letter);  (gram.: ord) compound. 
sammentrykke vb, se I. trykke (sammen). 
sammentrykning compression. 
sammentræde (et) assembly. 
sammentræf (et -) coincidence ( fx a happy (, an unhappy) coincidence). 
sammentræffende se sammenstødende. 
sammentrække vb, se trække (sammen). 
sammentrækning contraction. 
sammentrækssyning pulled-thread work. 
sammentrænge * press together;  (til mindre omfang) compress;  (fig) condense. 
sammentrængning (en) pressing together; compression; condensation. 
sammentrængt adj  (om fremstilling) compact,  (kort og klar) concise;  (forkortet) condensed;  (meget sammentrængt) compressed. 
sammentælle vb add up;  (stemmer) count. 
sammentælling (en -er) summing up, addition;  (af stemmer) counting, count. 
sammentømret adj framed; [fast sammentømret]  (fig) close-knit. 
sammenvokset adj grown together, united;  (sår) healed (up); [hans øjenbryn er sammenvoksede] his eyebrows meet. 
sammenvoksning (en) growing together, coalescence;  (af sår) healing (up). 
sammesteds adv in the same place,  (om citat) ibidem. 
sammestedsfra adv from the same place. 
sammestedshen adv to the same place. 
Samoaøerne pl Samoa, the Samoan Islands. 
samojede (en -r) Samoyed. 
samordne vb co-ordinate. 
samovar (en -er) samovar. 
samråd (et -) consultation; [efter samråd med ham] having consulted him;  [i samråd med] in concert with. 
samsending (en -er) simultaneous transmission;  (NB this programme is being transmitted simultaneously on BBC 1). 
samskrivning (en -er)  (edb, telex) call. 
samspil (et)  (mus.) ensemble playing;  (fig) interaction,  F interplay (mellem between);  (forhold) correlation (mellem between,  fx form and ornament). 
samspilsramt adj (socially) maladjusted. 
samstemmende adj concurrent; [efter alles samstemmende mening] by common assent (el. consent). 
samt conj and, and also, plus; [med samt] together with. 
samtale (en -r) conversation,  (mere uformel) talk,  F discourse;  (dialog) dialogue;  (interview) interview ( fx call the applicants in for an interview);  (telefonsamtale) call ( fx put through a call to Oxford), (telephone) conversation;  (se også telefonsamtale); [føre en samtale] carry on (el. hold) a conversation ( fx few pupils are capable of holding an ordinary conversation in French);  [i samtale med] in conversation with;  (se også personlig). 
samtaleanlæg intercommunication system,  T intercom. 
samtaleemne (et -r) subject (, F: topic) of conversation. 
samtaleform : [i samtaleform] in the form of a dialogue. 
samtalepartner interlocutor; [min samtalepartner]  T the person I was talking to. 
samtalestof subjects of conversation. 
samtid : [hans (, vor) samtid] his (, our) age (el. contemporaries);  [samtiden]  (ofte =) that age, that time. 
samtidig adj contemporary (med with,  fx he was contemporary with Shakespeare);  (samtidigt indtræffende) simultaneous ( fx attack, movements),  (synkron) synchronous; [vore samtidige] our contemporaries. 
samtidig(t) adv at the same time,  (mere præcist) simultaneously;  (på den anden side) at the same time; on the other hand; [samtidig(t) med at] at the same time as, while. 
samtidighed (en) simultaneousness, synchronism. 
samtidshistorie contemporary history. 
samtidshistoriker contemporary historian. 
samtidsorientering modern studies pl. 
samtlige adj, pl all. 
samtykke (et) consent; [give sit samtykke] (give one's) consent (til to). 
samtykke vb consent; [samtykke i] consent (, mindre F: agree) to;  [samtykke i at] consent to -ing;  [samtykke med] agree with;  [nikke samtykkende] nod assent;  [den der tier, samtykker] silence gives consent. 
samvirke (et) co-operation;  (sammenslutning) association, union. 
samvirke vb co-operate, work together. 
samvirkende adj co-operative; [samvirkende årsager] concurrent causes. 
samvittighed (en) conscience; [berolige (el. dulme, døve) sin samvittighed] ease (, F: soothe) one's conscience;  [en dårlig samvittighed] a bad conscience;  [få (, have) dårlig samvittighed] have a bad conscience ( fx he had such a bad conscience when he was late); feel guilty;  [give ham dårlig samvittighed] make him feel guilty;  [(en) god (el. ren) samvittighed] a clear conscience;  [med god samvittighed] with a clear conscience;  [handle imod sin samvittighed] act against (the promptings of) one's conscience;  [ond samvittighed] a bad conscience;  [have noget på sin samvittighed] have something on one's conscience;  [hvad har du på samvittigheden?] what's on your mind?  (se også I. ære);  [tale til ‚ns samvittighed] appeal to somebody's conscience. 
samvittighedsfange prisoner of conscience. 
samvittighedsfuld adj conscientious,  (omhyggelig) painstaking,  (F: stærkere) scrupulous. 
samvittighedsfuldhed (en) conscientiousness, scrupulosity. 
samvittighedskrise crisis of conscience. 
samvittighedskvaler pl pangs (el. qualms) of conscience. 
samvittighedsløs unprincipled, unscrupulous. 
samvittighedsnag remorse, pangs of conscience;  (især i negative forbindelser) compunction ( fx he didn't have the slightest compunction about doing it); [plaget af samvittighedsnag] racked by a bad conscience. 
samvittighedssag matter of conscience. 
samvittighedsspørgsmål = samvittighedssag;  (nærgående spørgsmål) indiscreet question. 
samvær (et) being together; [vi havde et fornøjeligt samvær] we had a pleasant time together;  [selskabeligt (el. socialt) samvær] a social gathering;  [tvangfrit samvær] an informal gathering. 
sanatorieophold stay in a sanatorium. 
sanatorium (et -er) sanatorium,  (am også) sanitarium. 
sand (et) sand; [strø sand på] sand;  (fig) smooth things over,  (dække over uenigheden) paper over the cracks;  [løbe ud i sandet] come to nothing, be abortive;  (gradvis) peter out;  (fuse ud) fizzle out. 
sand adj true;  (ægte) real, true ( fx a true Christian);  (ligefrem) veritable ( fx you are a veritable Sherlock Holmes),  T regular ( fx you are a regular hero; that child is a regular  nuisance); [det er sandt] it is true,  (dvs for resten) by the way,  T come to think of it;  [det er kun alt for sandt] it is only too true;  [sandt for dyden] upon my word;  [det skal være mig en sand glæde at] I shall be delighted to;  [det er da ikke sandt!] surely not! don't say that!  [ikke sandt?], se ikke;  [der er noget sandt i det] there is some truth in it;  [sandt nok!] true enough!  [det var et sandt ord] you never spoke a truer word;  [ikke et sandt ord] not a word of truth;  [sandt at sige] to tell the truth;  [så sandt jeg hedder George] as sure as my name is George;  [så sandt hjælpe mig Gud] so help me God;  [så sandt jeg lever!] as I live and breathe!  [det er så sandt som det er sagt!] you (, he etc) never said (el. spoke) a truer word!  [for godt til at være sandt] too good to be true. 
sandal (en -er) sandal. 
sandbanke sand bank;  (sandhøj) sandhill. 
sandblæsning sandblasting. 
sandbund sand(y) bottom. 
sanddru adj truthful,  F veracious. 
sande vb: [sande til] sand up. 
sande vb: [måtte sande] experience the truth of;  (om bitter erfaring) find to one's cost. 
sandelig adv indeed, in truth;  (bibelsk) verily. 
sandeltræ (bot) sandalwood. 
sandet adj sandy. 
sandflugt sand drift. 
sandfærdig adj truthful,  F veracious. 
sandfærdighed (en) truthfulness,  F veracity. 
sandgrav sand pit. 
sandgrund : [bygge på sandgrund] build on sand. 
sandhed (en -er) truth ( fx the naked truth; scientific truths; eternal truths); [sandheden er at] the fact of the matter is that;  [i sandhed] indeed;  [sandheden er ilde hørt] nothing hurts like the truth;  [i sandhedens interesse må jeg tilføje] in fairness I must add;  [i overensstemmelse med sandheden] in accordance with the truth;  [tale sandhed, sige sandheden] speak (el. tell) the truth;  [sig mig sandheden!] tell me the truth!  [når jeg skal sige sandheden] to tell the truth;  [sige ‚n nogle ubehagelige sandheder] tell somebody a few home truths;  [sandhedens øjeblik] the moment of truth. 
sandhedskærlig adj veracious, truth-loving. 
sandhedskærlighed (en) veracity, love of truth. 
sandhedssøger (en -e) seeker after truth. 
sandhedsvidne (et -r) martyr. 
sandjord sandy soil. 
sandkage (omtr =) Madeira cake. 
sandkasse (til leg) sandpit;  (kasse med sand) sandbox. 
sandkasseleg : [det er sandkasseleg]  (fig) it is a charade. 
sandorm zo lug worm. 
sandpapir sandpaper; [slibe med sandpapir] sandpaper. 
sandpumper sand-pump dredger. 
sandsiger (en -e) soothsayer. 
sandskorn grain of sand. 
sandsten sandstone. 
sandstorm (en -e) sandstorm. 
sandstrand sandy beach. 
sandsynlig adj probable, likely; [det sandsynligste er at] it is most likely that, the odds are that. 
sandsynliggøre vb make (, F: render) probable. 
sandsynlighed (en) probability, likelihood; [efter al sandsynlighed] in all probability;  [der er sandsynlighed for at] it seems probable that. 
sandsynlighedsberegning calculation of probability, probability calculation. 
sandsynligvis adv probably, in all probability; [han kommer sandsynligvis]  (også) he is likely to come. 
sandsæk sandbag. 
sandwich (en -es el. -er) sandwich. 
sandørken sandy desert. 
sanere vb  (bringe orden i) reorganize ( fx finances), reconstruct;  (om beboelseskvarter) redevelop; [sanere beboelseskvarterer] carry out slum clearance. 
sanering (en) reorganization, reconstruction;  (af beboelseskvarter) (slum) clearance; redevelopment. 
saneringsejendom condemned house. 
saneringsmoden adj ready (el. ripe) for redevelopment. 
saneringsselskab redevelopment company. 
sang (en -e) song;  (det at synge) singing, song;  (digt) song;  (del af større digt) canto, book; [tage (el. få) undervisning i sang] take singing lessons. 
sang præt af synge. 
sangaften (koncert) recital ( fx of Schubert songs). 
sangbar adj singable. 
sangbog song book. 
sangbund sounding board; [det fandt ingen sangbund hos tilhørerne] it met with (el. called forth) no response in the audience. 
sangdrossel zo song thrush. 
sanger (en -e) singer;  (digter) poet, bard;  (troubadour) minstrel;  (sangfugl) song bird,  (poet.) songster,  zo (Sylviidae) warbler. 
sangerinde (en -r) singer. 
sangforening choral society,  (mindre, let glds) glee club. 
sangfugl songbird. 
sangkor choir. 
sangleg singing game. 
sanglig adj vocal. 
sanglærer singing master. 
sanglærke zo skylark. 
sangspil vaudeville. 
sangstemme (singing) voice. 
sangsvane zo whooper swan. 
sangtime singing lesson. 
sangundervisning singing lessons pl ( fx give (, take) singing lessons). 
sangviniker (en -e) sanguine person, optimist. 
sangvinsk adj sanguine. 
sanitetsartikler pl sanitary appliances. 
sanitetsdeling (en -er)  (mil.) medical platoon. 
sanitær adj sanitary. 
sanitør (en -er) (house) cleaner. 
sank præt af synke. 
sanke vb gather, collect; [sanke aks] glean;  (se også kul). 
sankt Saint, St ( fx St (el. Saint) Bernard, St Bernard dog, St Croix, St Helena, St Peter). 
sankt Gertrud : [glansen er gået af sankt Gertrud] the gilt is off the gingerbread. 
sankt Hans (24. juni) Midsummer Day. 
sankthansaften Midsummer Eve. 
sankthansbål Midsummer bonfire. 
sankthansdag Midsummer Day. 
sankthansorm zo glow-worm. 
sankthansurt (bot) orpine. 
sanktion (en -er)  (godkendelse) sanction, assent;  (straffeforanstaltning) sanction. 
sanktionere vb sanction. 
sanktvejtsdans St Vitus's dance. 
sans (en -er) sense; [han ejer ikke kritisk sans] he has no critical sense whatever;  [have sans for] have a sense of ( fx humour), be alive to ( fx  beauty), appreciate ( fx literature);  [drikke sig fra sans og samling] drink oneself into a stupor;  [gå (, være) fra sans og samling] lose (, be out of) one's senses (el.  mind);  [være ved sine sansers fulde brug] be in possession of all one's faculties,  (se også humoristisk, II. sund, I. vid). 
sans (i kortspil) no trump(s); [‚n sans] one no trumps;  [melde sans] call no trumps. 
sanse vb  (opfatte) perceive (by the senses);  (kunne modtage sanseindtryk) have sensation; [han sansede ikke at lukke for vandet] he hadn't the presence of mind to turn off the tap;  [jeg sansede ikke hvad der skete] I was not aware of what was happening;  [jeg sansede ingenting] I felt nothing;  [han kunne hverken sanse eller samle] his head was all in a whirl; he did not know where he was. 
sansebedrag sense illusion, hallucination. 
sanseindtryk sense impression. 
sanselig adj  (som angår sansningen) sensuous;  (erotisk etc) sensual ( fx enjoyment, pleasures),  F carnal ( fx desire); [den sanselige verden] the material world. 
sanselighed (en) sensualism, sensuality. 
sanseløs adj distracted, frantic; [sanseløs af skræk] frantic with terror. 
sansenerve sensory nerve. 
sanseredskab sense organ. 
sanskrit (et) Sanskrit. 
sansmelding (i kortspil) no-trump call. 
sansning (en) sense perception, sensation. 
sapphisk adj Sapphic ( fx stanza). 
saracensk adj Saracen. 
sardin (en -er) sardine. 
sardindåse sardine tin. 
Sardinien Sardinia. 
sardinier (en -e) Sardinian. 
sardonisk adj sardonic. 
sarkasme (en -r) sarcasm. 
sarkastisk adj sarcastic;  adv -ally. 
sarkofag (en -er) sarcophagus (pl sarcophagi). 
sart adj  (svagelig) delicate;  (følsom) sensitive ( fx have a sensitive skin);  (som ikke kan lide snavs etc) fastidious ( fx he is too fastidious to change a baby's nappie);  (som let bliver stødt) touchy. 
sat perf part af sætte. 
sat adj sedate,  (især neds: lidt for sat) staid; [af sat alder] of mature years;  [sat væsen] sedateness; staidness. 
satan Satan; [en (ren) satan] a devil (incarnate);  [for satan!] damn me!  [så for satan! satans også!] damn it! blast it! oh hell!  [kør som bare satan!] drive like hell!  [ubekvem som bare satan] damned (el. bloody) uncomfortable;  [satan til tid] a hell of a long time;  [satans flot] damned smart;  [en satans] a hell of a ( fx business, noise);  [det var satans!] well, I'll be damned!  (se også fanden). 
satanisk adj satanic ( fx schemes);  (koldt beregnende) diabolic(al) ( fx cruelty);  (stærkere) fiendish. 
satellit (en -ter) satellite. 
satellitstat satellite (state). 
satin (et) sateen. 
satinere vb calender. 
satire (en -r) satire (over on). 
satiriker (en -e) satirist. 
satirisere vb: [satirisere over] satirize. 
satirisk adj  (spottende) satirical ( fx comment, laughter, person);  (om skrift, forfatter etc) satiric ( fx poem, style). 
satisfaktion (en) satisfaction; [give (, kræve) satisfaktion] give (, demand) satisfaction. 
sats (en -er)  (takst etc) rate;  (typ) matter ( fx standing matter); type ( fx a legible type),  (det at sætte) composition;  (mus.) movement;  (brændbar ladning) combustible composition;  (på tændstik) head. 
satsbillede (typ) arrangement, lay-out. 
satse vb: [satse på]  (vædde på) bet on, put one's money on ( fx a horse);  (sigte efter) aim at ( fx an overall settlement) (på at to,  fx we aim to finish the project in May), have in view;  (sætte ind på) concentrate (one's efforts) on ( fx research, export);  (løbe an på) gamble on ( fx him; a quick victory; John being  willling);  (stole på) count on,  T bank on;  (med objekt: sætte på spil) stake on ( fx he has staked a fortune on it);  [satse meget på] stake a lot on. 
satsning (en -er) (se satse)  betting; aiming; gamble. 
satte præt af sætte. 
Saturn Saturn. 
satyr (en -er) satyr. 
satyragtig adj satyr-like. 
satyrspil satyric drama. 
sauce se sovs. 
saudi-araber (en -e) Saudi (Arabian). 
Saudi-Arabien Saudi Arabia. 
saudi-arabisk adj Saudi (Arabian). 
sauna (en -er) sauna. 
sauterne (en) Sauterne. 
sav (en -e) saw. 
savanne (en -r) savanna. 
savblad saw blade. 
savbuk (en -ke) sawbench, sawhorse. 
save vb saw; [save igennem] saw through;  [save op] saw up;  [save over] saw through,  (i to stykker) saw in two;  (se også gren). 
savfisk (en -)  zo sawfish;  (= savhaj) saw shark. 
savl (et) slobber, slaver. 
savle vb dribble ( fx baby has dribbled on his bib),  (voldsommere) slaver,  (mere T) slobber,  (neds) drool; [savle over]  (fig) slobber over,  (stærkere) drool over;  [savle `til] slobber. 
savlesmæk (en -ker) bib. 
savn (et -)  (behov) need ( fx a deeply felt (, long-felt) need);  (mangel) want, lack;  (nød) want, privation ( fx suffer want (el. privation)); [afhjælpe et savn] meet (el. supply) a need (, want);  [efterlade et savn] leave a void;  [føle savnet af] miss, feel the want of;  [det vil ikke være noget savn for mig] I shall not miss it;  [et stort savn]  (dvs tab) a great loss. 
savne vb  (føle (, opdage) savnet af) miss ( fx they miss one another; it will never be missed; when did you miss the letter?);  (ikke have) be without, lack, want;  (især i negative forbindelser, F) want for ( fx she shall never want for money while I am alive; he wants for nothing);  (trænge til) be in want of, want ( fx the house wants a coat of paint), need ( fx he needs practice);  (ikke have nok af) be short of ( fx ideas); [rygtet savner ethvert grundlag] the report is completely without foundation,  (mere F) the report is devoid of all foundation (el. is utterly groundless);  [jeg savner ord til at udtrykke det] I am at a loss for words to express it;  [savnes] be missed,  (ikke være til stede) be missing;  [savnet] missed, regretted,  (fraværende, ikke fundet) missing;  [de savnede]  (mil.) the missing. 
savojard (en -er) Savoyard. 
Savojen Savoy. 
savojkål (bot) Savoy (cabbage). 
savskærer (en -e) sawyer. 
savskæreri (et -er) sawmill. 
savsmuld sawdust. 
savsnit kerf. 
savtakket adj serrated ( fx knife);  (uregelmæssigt) jagged. 
savtand saw tooth. 
savudlægger (en -e) saw set. 
savværk sawmill. 
S-banen [the electrified metropolitan railways of Copenhagen]. 
scenarium (et, scenarier) scenario. 
scene (en -r) scene ( fx the scene changes from London to a country inn; scene II; the balcony scene of 'Romeo and Juliet'; don't make a scene!);  ((del af) teater, også fig) stage ( fx put a play on the stage; retire from the stage); [sætte i scene] produce,  (også: iværksætte) stage ( fx a demonstration);  [gå over scenen]  (om stykke) be acted, be performed;  [gå til scenen] go on the stage;  [det kom til en scene] there was a scene;  [uden for scenen] off (the) stage. 
sceneanvisninger pl stage directions. 
scenebillede scene. 
sceneforandring change of scenery. 
sceneinstruktør producer, director. 
scenekunstner actor, actress. 
scenemester (teat) stage manager. 
sceneri (et -er) setting,  (også natursceneri) scenery. 
sceneskifte (et -r) change of scenery. 
scenevant adj confident, experienced. 
scenisk adj scenic. 
scenograf (en -er) set designer. 
scenografi (en) set design. 
scepter (et, sceptre) sceptre;  (mar) stanchion. 
schattere vb  (lægge skygger på) shade;  (spille i nuancer) shimmer. 
schattering (en -er)  (det at) shading;  (nuance) shade. 
Schelde(floden) the (river) Scheldt. 
schellak shellac. 
scherzo (en -er) scherzo. 
schizofreni , se skizofreni. 
schlager (en -e) hit. 
Schlesien Silesia. 
schlesisk adj Silesian. 
schuft (en -er) scoundrel,  (let glds) cad. 
Schwaben Swabia. 
schwabisk adj Swabian. 
Schwarzwald the Black Forest. 
Schweiz se Svejts. 
schæferhund Alsatian (dog). 
scilla (en -er)  (bot) squill, scilla. 
scirocco (en) sirocco. 
scooter (en -e) scooter. 
score vb score ( fx a goal);  T (få fat i) land;  (hugge) nick. 
scrapbog scrapbook, press-cutting book. 
se vb (så, set)  (have synsevnen, få øje på, opfatte, indse) see ( fx he can't see; I saw him fall; have you seen the paper? we see from your letter that ...; I don't see the fun of it; I am pleased to see you; see red);  (bruge synsevnen, se sig om, rette blikket, søge) look ( fx he could see it if he would only look; he looked and saw that I was right; I looked in at the window; look over there! look under the bed);  (om noget der foregår) watch ( fx a football match, the sun setting, television);  (prøve) see ( fx I'll see what I can do); [se!] look! see!  [se, se!] indeed! really!  [se ham!] look at him!  [se selv!] look for yourself!  [se side 50] see page 50;  [se engang!] (just) look!  [se nu at blive færdig!] hurry up!  T get a move on!  [se så!]  (dvs det var `det) there now!  (for at påkalde opmærksomhed) now then!  [ser du]  (indledende) well, you see;  [der kan du selv se, der ser du] there you are (el. see); there it is; I told you so;  [vi får se] we shall see; that remains to be seen;  [vi får se om] we shall see (el. it remains to be seen) whether;  [nu har jeg set det med! nu har jeg aldrig set så galt!] well, I never!  [lade sig se] appear, show oneself;  [lad mig se] let me see,  (dvs vent et øjeblik) let me see; now;  [ser man det!] indeed! really!  [man så ham smile] he was seen to smile;  [men se om han gør] but catch him doing it;  [nej, vil du se] just look;  [vil du se du kommer ud!] out you go!  (se også gerne, helst; seende, set);  [kan det ses?] does it show?  [vi ses ofte] we often meet;  [de sås ofte sammen] they were often seen together;  [vi ses!]  (dvs på gensyn) see you!  [ med præp og adv:]  [jeg skal se ad]  (dvs hvad det er) I'll (go and) see;  (dvs hvad der kan gøres) I'll see what can be done;  [heraf ser man] hence it appears;  [se en mand an] size up a man;  [se tiden an] wait and see, hold off;  [se bort fra] leave out of account, ignore,  F discount ( fx the evidence of the police; that possibility may be discounted);  [`se efter]  (følge med øjnene, tage vare på) look after ( fx he stood looking after me; will you look after the children?),  (søge efter) look for ( fx I looked for him in all the rooms);  [se `efter]  (med efterfølgende bisætning) see ( fx I'll see if she's at home);  (uden objekt eller bisætning) look;  (efterse) examine, look through,  (gøre i stand) mend,  (grundigt) overhaul;  [se noget efter]  (i en bog) look something up;  [han så efter i bogen] he consulted the book;  [han så ikke regningen efter] he did not examine the account;  (se også II. søm);  [se langt (dvs længselsfuldt) efter] look wistfully at;  [jeg kan se det for mig] I can see it;  [for mig at se] as far as I can see;  (se også hånd, øje);  [se frem for sig] look straight in front of one;  [se frem til]  (dvs glæde sig til) look forward to;  (neutralt) anticipate ( fx I anticipate it with some anxiety (, with pleasure));  [se godt] have a good eyesight;  [se hen til] = se frem til;  [se en i ansigtet] look somebody in the face;  [jeg gad vidst hvad hun ser i ham] I wonder what she sees in him;  [se det i fjernsynet] see (el. watch) it on television;  [se ham i fjernsynet] see him on television;  (se også øje);  [se noget igennem] look through (el. over) something,  (revidere) revise something;  [se ind til mig en dag] drop in (and see me) one day;  [se det med andre øjne], se ndf: se på det med;  [se ned på]  (også fig) look down on;  [se op til]  (fig) look up to;  [se over på lektien] look the lesson over;  [se på] look at,  (flygtigt) glance at ( fx one's watch),  (grundigt) eye ( fx eye somebody jealously (, with suspicion)),  (som tilskuer) watch ( fx what they are doing);  (fig: opfatte, betragte) look on, regard,  F view (som as),  (hænge sig i) mind, be particular about;  (uden objekt: være tilskuer) look on, watch ( fx he was merely looking on (el. watching));  [jeg kunne se på hans ansigt at] I could see from (el. tell by) his face that;  [se på det med] look on it with ( fx disapproval, mistrust);  [se på det med andre øjne] see it in a different light;  [se på det med deres øjne] look at it through their eyes;  (se også II. nærmere, stort);  [se `til]  (være tilskuer) look on;  [`se til en]  (besøge) (go and) see somebody,  (passe) look after somebody;  [se meget til en]  (dvs ofte se en) see much of somebody;  [har du set noget til ham?] have you seen anything of him?  [når man ser nærmere `til] when you take a closer look; on closer inspection;  [køn at se til] handsome to look at;  [se til `ham!] look at him!  [se til højre (, venstre)!]  (mil.) eyes right (, left)!  [se `til at]  (= sørg for at) see that, look to it that;  [se `til om han gør det] catch him doing it; do you `think he will;  [han er ikke til at se nogen steder] he is nowhere to be seen;  [se tilbage] look back;  [se tilbage på] look back on;  [se `ud]  (om udseende) look ( fx you look tired; he looked sad),  (dvs for mig at se) seem ( fx he seemed tired; he seems hardly  human),  (dvs så vidt man kan se) appear ( fx he appeared (to be) tired;  the stars appear small to us);  [`se ud] see out ( fx the window is so dirty that I can't see out); look out ( fx I didn't see him when I last looked out);  [se godt ud], se godt;  [hvor du ser ud!] what a sight you are!  [hvordan ser han ud?] what does he look like?  (ved en bestemt lejlighed) how does he look?  [det ser sådan ud!]  (= det synes at være tilfældet) it looks like it!  [se ud ad vinduet] look out of the window;  [det ser ikke ud af meget] it is not much to look at;  [han kunne ikke se ud af øjnene] he could not see out of his eyes;  [det ser ud som om] it looks (el. seems) as if,  (ofte mods i virkeligheden) it appears as if;  [det ser ud til regn] it looks like rain;  [det ser ud til at] it looks (el. seems) as if,  (ofte mods i virkeligheden) it appears that;  [det ser du også ud til] you look it (too);  [ med sig:]  [se sig for] look where one is going;  [se sig i spejlet], se spejl;  [se sig om (el. omkring)] look (a)round, have a look round;  (dvs se sig tilbage) look round;  (rejse omkring) travel around,  T get around;  [inden man får set sig om] before you know where you are;  [se sig om efter] look round (el. about el. around) for;  [han har set sig om i verden] he has seen the world, he has travelled a great deal;  [se sig om på et sted] take a look at a place, take a look round;  [se sig gal (, mæt) på], se gal, mæt;  [se sig tilbage] look back. 
seance (en -r) s‚ance. 
secernere vb secrete. 
sedan (en)  (bil) saloon,  (am) sedan. 
seddel (en, sedler) slip (of paper);  (pengeseddel) (bank) note,  (am) bill;  (lotteriseddel, låneseddel, garantiseddel) ticket;  (mærkeseddel) label,  (vedhængt) tag;  (lille brev) note. 
seddelautomat (ved benzintank) banknote-operated (petrol) pump. 
seddelbank note-issuing bank. 
seddelcirkulation note circulation. 
seddelmappe note case. 
seddelpenge paper money. 
seddeludstedelse note issue. 
sediment (et -er) sediment. 
sedimentær adj sedimentary. 
seende adj seeing;  (mods blind) sighted; [blive seende] recover one's eyesight. 
seer (en -e)  (TV) viewer;  (profet) prophet,  (glds) seer. 
seergave gift of prophecy. 
seertal number of viewers;  (som udtryk for popularitet) (audience) ratings pl. 
segl (et -) seal; [lukke med segl] seal;  [min mund er lukket med syv segl] my lips are sealed. 
segl (en -e)  (krumkniv) sickle ( fx the hammer and sickle). 
seglformet adj sickle-shaped,  (fagligt) falciform. 
segllak sealing wax. 
seglring seal ring. 
segment (et -er) segment. 
segne vb drop,  (langsomt) sink ( fx sink under the burden). 
segnefærdig adj ready to drop ( fx with fatigue). 
Seine(n) the Seine. 
seismograf (en -er) seismograph. 
sej (en -er)  zo coalfish, saithe. 
sej adj tough ( fx meat, job);  (om metal) ductile;  (om væske) viscous;  (T: vigtig) swanky;  (stædigt vedholdende) dogged ( fx application (flid), resistance), stubborn ( fx will, resistance),  F tenacious;  (se også sålelæder). 
sejhed (en) (se II. sej)  toughness; ductility; viscosity; swank; doggedness, tenacity. 
sejl (et -) sail; [for fulde sejl] at full sail; all sails set;  [sætte sejl] make sail, set sail;  [sætte alle sejl til]  (fig) put every ounce of energy into it (el. into the work);  T pull out all the stops;  [under sejl] under sail;  (se også vind). 
sejlads (en -er) navigation;  (sørejse) sail ( fx a week's sail from Hull),  (især længere sørejse) voyage; [farlig for sejladsen] dangerous to navigation. 
sejlbar adj navigable. 
sejlbræt sailboard. 
sejlbåd sailing boat. 
sejldug canvas. 
sejle vb sail;  (dyrke sejlsport) yacht;  (sejle i robåd) row,  (i kano, kajak) go canoeing,  F canoe;  (afsejle) sail, leave (til for);  (gennem luften) sail;  (skride, komme sejlende) sail ( fx into the room);  (T: ligge i rod) be in a mess ( fx the kitchen was in a mess); [gulvet sejlede af vand] the floor was swimming with water;  [sejle agterud]  (dvs komme bagud) lag behind;  [sejle ham agterud] leave him behind, outstrip him,  F outdistance him,  (mar) leave him astern;  [tage ud at sejle] go for a sail,  (i robåd) go for a row;  [klar til at sejle kl. 10] ready to leave at 10 o'clock;  [det hele sejlede for mig] my head was in a whirl; everything was swimming before my eyes;  [sejle i kano (, kajak)] go canoeing,  F canoe;  [sejle i ballast] sail in ballast;  [sejle i sænk], se sænk;  [komme sejlende ind i værelset]  (fig) sail (el. sweep) into the room;  [sejle med damper]  (etc) go by steamer (etc);  [han sejlede til USA med "Queen Elizabeth"] he went to USA on (board) the "Queen Elizabeth";  [sejle med kul] carry coal;  [gulvet sejlede med vand] the floor was swimming with water;  [sejle mellem Esbjerg og Harwich] run (el. ply) between E. and H.;  [sejle over Atlanten] cross the Atlantic;  [sejle på Kina] be in the China trade;  [han er sejlet til Amerika] he has left for America;  (se også sø). 
sejler (en -e)  (sejlskib) sailing ship;  (sejlsportsmand) yachtsman; [10 sejlere]  (dvs skibe, fagligt) 10 sail;  [en god sejler]  (om skib) a good sailer. 
sejlfærdig adj ready for sea. 
sejlføring (en) (spread of) canvas. 
sejlgarn string,  (mar) twine; [et stykke sejlgarn] a piece of string. 
sejlivet adj tenacious of life,  T tough; [være sejlivet]  (fig) die hard ( fx old habits die hard). 
sejlivethed tenacity of life. 
sejlklar adj ready to sail. 
sejlklub yacht club. 
sejlløb (et -) fairway, channel. 
sejlmager (en -e) sailmaker. 
sejlordre sailing orders pl. 
sejlrende = sejlløb. 
sejlrute shipping route;  (meget befærdet) sea (el. ship) lane. 
sejlskib sailing ship; [20 sejlskibe]  (fagligt) 20 sail. 
sejlsport yachting. 
sejlsportsforening = sejlklub. 
sejlsportsmand yachtsman. 
sejltur sail. 
sejpine * keep on the rack,  F torment; [sejpine ‚n]  (med venten etc) keep somebody on tenterhooks. 
sejpineri (et) slow torture. 
sejr (en -e) victory,  (fig) triumph; [gå af med sejren] be victorious, carry the day,  (i konkurrence etc) win, come out the winner, carry off the prize,  (fig) prevail, triumph;  [vinde sejr] gain the victory, be victorious,  (fig) triumph (over over). 
sejre vb win, gain the victory,  F be victorious, conquer;  (i konkurrence etc) win, come out the winner;  (fig) prevail, triumph; [sejre over] win a victory over,  F triumph over, conquer,  (i sport) beat, win over;  (fig) overcome ( fx one's fear; disease), prevail (el. triumph) over  ( fx the forces of evil). 
sejrende adj victorious; winning. 
sejrherre conqueror, victor;  (sport etc) winner; [sejrherren fra Waterloo] the victor of Waterloo. 
sejrrig adj victorious, triumphant. 
sejrsbudskab news of a victory. 
sejrsgang triumphal progress; [gå sin sejrsgang] go from strength to strength;  (blive dominerende) establish itself. 
sejrsikker adj confident of victory (el. of winning el. of success). 
sejrsparade victory parade. 
sejrsstolt adj triumphant. 
sejrstrofæ trophy. 
sejtflydende adj viscous. 
sejtørre vb dry slowly. 
sekant (en -er) secant. 
sekel (et, sekler) century. 
sekondløjtnant second lieutenant;  (mar) sub lieutenant. 
sekondviolin second violin. 
sekret (et -er) secretion. 
sekretariat (et -er) secretariat;  (i firma) general office. 
sekretion (en) secretion; [indre sekretion] internal secretion. 
sekretær (en -er) secretary,  (møbel) escritoire, secretaire. 
sekretærfugl secretary bird. 
seks six. 
sekscifret adj, se -cifret. 
seksdageskrigen (hist.) the Six-Day War. 
seksdagesløb six-day (bicycle) race. 
seksdobbelt adj sixfold,  F sextuple. 
sekser (en -e) six;  (bus etc) number six. 
seksfodet adj six-footed; [seksfodet vers] hexameter. 
sekskant hexagon. 
sekskantet adj hexagonal. 
sekskantnøgle hexagonal socket wrench. 
seksløber (en -e) six-shooter. 
sekspersoners : [sekspersoners bil] six-seater. 
seksradet adj: [seksradet byg] six-rowed barley. 
sekst (en -er)  (mus.) sixth. 
sekstal six; [et sekstal] a six. 
sekstant (en -er) sextant. 
seksten num sixteen. 
sekstende adj sixteenth. 
sekstendedel sixteenth. 
sekstendedelsnode semiquaver,  (am) sixteenth note. 
sekstenårig sixteen-year-old; of sixteen; [de seksten til nittenårige] the sixteen to nineteen-year-olds;  (NB 16 to 19 education). 
sekstet (en -ter) sextet. 
seksti sixty. 
sekstiden : [ved sekstiden] at about six o'clock,  T round about six o'clock. 
seksual- sexual ( fx crime, hygiene, life), sex ( fx crime, criminal, life). 
seksualundervisning sex education; sex teaching. 
seksuel adj sexual. 
seksårs , se seksårig. 
sekt (en)  (mousserende hvidvin) sparkling hock. 
sekt (en -er)  (kirkesamfund) sect. 
sekterer (en -e) sectarian. 
sekterisk adj sectarian. 
sektion (en -er) section;  (med.) post-mortem (examination), autopsy. 
sektor (en -er) sector. 
sektvæsen (et) sectarianism. 
sekularisere vb secularize. 
sekund (et -er) second. 
sekund (en -er)  (mus.) second;  (fægtning) seconde. 
sekunda adj  (andenklasses) second-rate. 
sekundant (en -er) second. 
sekundavarer pl second-rate goods, seconds. 
sekundaveksel second (bill) of exchange. 
sekundere vb second. 
sekundviser (en -e)  (i ur) second hand. 
sekundær adj secondary. 
sekvens (en -er) sequence. 
sele (en -r) strap;  (sikkerhedssele) seat belt;  (seletøj) harness;  (til at løfte med) sling;  (til småbørn) reins pl,  (bæresele) carrying sling;  (svømmesele) swimming belt;  (fx på forklæde) shoulder strap; [seler]  (bukseseler) braces,  (am) suspenders;  [lægge sig i selen]  (fig) put one's back into it; put one's shoulder to the wheel;  [lægge sig i selen for at] spare no efforts to, make a special effort to;  [lægge sele på en hest] harness a horse;  (se også livrem). 
selektiv adj selective. 
selektivitet (en) selectivity. 
selen (et)  (kem) selenium. 
selestrop brace(s) end. 
seletøj harness; [lægge seletøj på en hest] harness a horse. 
selleri (en)  (selleriknold) celery root;  (plante: bladselleri) celery;  (knoldselleri) celeriac. 
selleriknold celery root. 
selleritop celery leaves pl. 
selskab (et -er)  (forening) society, association;  (merk) company,  (især am) corporation;  (selskabelig sammenkomst) party;  (personer som er sammen fx på rejse) party;  (gæster) company ( fx entertain the company);  (samvær) company,  F society ( fx I enjoyed his company (, society));  (omgang) company ( fx he is not fit company for you);  (selskabslivet, den fine verden) society; [komme i dårligt selskab] get into bad company;  [det gode selskab] Society;  [være uden for det gode selskab] be an outsider;  [sætte sig uden for det gode selskab]  (dvs opføre sig upassende) go beyond the pale;  [være i godt selskab] be in good company;  [gøre os selskab] join us;  [have (el. holde) selskab] give (el. have el. throw) a party;  [holde en med selskab] keep somebody company;  [i selskab med] together with, in company with;  F in the society of ( fx one's friends);  [jeg har set dig i selskab med ham] I have seen you in his company;  [for selskabs skyld] for company('s sake), to keep him (, me etc) company. 
selskabelig adj social ( fx gathering, accomplishment);  (som ynder selskab) sociable,  (om dyr & spøg. om mennesker) gregarious; [selskabelig dannelse] good manners pl;  [selskabelige forpligtelser] social obligations;  [selskabelige talenter] (drawing-room) accomplishments. 
selskabelighed (en): [han kan godt lide selskabelighed] he likes parties;  [drive megen selskabelighed]  (som vært) entertain a great deal. 
selskabsbeskatning company taxation. 
selskabsdame (lady's) companion. 
selskabsdans ball-room dancing. 
selskabsdragt evening dress;  (for kvinder også, F) evening gown. 
selskabskjole (dameselskabskjole) evening dress (, F: gown). 
selskabsleg parlour game. 
selskabslivet society. 
selskabsmand : [han er en god selskabsmand] he is a pleasant man to have at a party;  [han er den fuldkomne selskabsmand]  F he has every social accomplishment. 
selskabsmenneske : [han er et selskabsmenneske] he is the party type; he loves parties. 
selskabspapegøje zo (undulat) budgerigar;  (fig neds) chatterer. 
selskabsrejse conducted tour,  T package tour. 
selskabsskat corporation tax. 
selskabstaske evening bag. 
selters(vand) seltzer water. 
selv (et) self. 
selv pron myself, yourself, himself, herself, itself, oneself, ourselves, yourselves, themselves ( fx I did it myself; one had better do it oneself; you saw it yourselves); [mig selv] myself;  [hende selv] herself (etc);  (se også selve);  [hun syr selv sit tøj] she makes her own clothes;  [de har selv et hus] they have a house of their own;  [døren lukker selv] the door shuts automatically,  (på skilt:) self-closing;  [det må du selv om] that's up to you; that's your look-out;  [selv samme], se selvsamme;  [når jeg selv skal sige det] though I say it myself;  [det kan du sige dig selv] it goes without saying;  [selv tak!] se II. tak;  [du er et fæ! Det kan du selv være!] you are a fool! Same to you! el. You are another! el. Fool yourself!  [ efter sb:]  [se ud som sundheden selv] look the picture of health;  [han var uskyldigheden selv] he was innocence itself; he was innocence personified;  [han er ærligheden (, venligheden etc) selv] he is the soul of honesty (, kindness etc);  [ med sig:]  [bide sig selv i fingeren] bite one's own finger;  [det siger sig selv] that goes without saying;  [tage sig selv af dage] take one's (own) life;  [han ligner sig selv] he is just the same as ever;  [han ligner (, er) ikke sig selv] he is not himself;  [han ligner (, er) ikke mere sig selv] he is not his old self;  [ med præp:]  [han gjorde det af sig selv] he did it of his own accord;  [det knækkede af sig selv] it cracked of itself;  [som virker af sig selv] automatic, self-acting;  (se også II. følge, ude);  [for sig selv]  (dvs alene) alone, by oneself;  (se også begynde, noget);  [hos mig selv] in my own house;  [i sig selv] in itself;  [gå i sig selv], se gå;  [komme til sig selv igen], se komme. 
selv adv even; [selv hans fjender] even his enemies, his very enemies;  [selv om] (even) though ( fx I say it (even) though he is my brother), in spite of the fact that;  (om hypotese) (even) if ( fx I would say it even if he was (, F:  were) my brother). 
selvagtelse self-respect; [som har selvagtelse] self-respecting. 
selvangivelse (til skat) (income) tax return;  (blanket) (income) tax form. 
selvanklage self-accusation. 
selvantændelse spontaneous ignition (el. self-ignition). 
selvbebrejdelse self-reproach. 
selvbedrag self-deception,  F self-delusion. 
selvbehag (self-)complacency. 
selvbehagelig adj (self-)complacent. 
selvbeherskelse self-control;  (fattethed) self-possession. 
selvbeskuelse introspection. 
selvbesmittelse self-abuse. 
selvbestaltet adj self-appointed. 
selvbestemmelsesret (right of) self-determination. 
selvbestøvning self-pollination,  (fagligt) autogamy. 
selvbetjening self-service. 
selvbetjeningsforretning self-service store. 
selvbetjeningsvaskeri launderette, washerette,  (am) laundromat. 
selvbevidst adj (self-)conceited, arrogant;  (selvsikker) self-assured. 
selvbevidsthed (en) (self-)conceit, arrogance. 
selvbinder (en -e) reaper-binder. 
selvbiografi autobiography. 
selvbrænding self-immolation. 
selvbuden adj: [selvbuden gæst] intruder,  T gatecrasher;  [komme som selvbuden gæst] intrude,  T gatecrash. 
selvbygger do-it-yourself builder,  T do-it-yourselfer. 
selvbyggerhus do-it-yourself house. 
selvcensur self-censorship. 
selvdisciplin self-discipline. 
selvdramatisering self-dramatization. 
selvdød adj  (om kreatur) dead (from accident or disease). 
selve the actual ( fx in the actual hall; during the actual ceremony), itself ( fx the house itself is quite large),  (om person) himself, herself; [selve den (, det)] the very ( fx the very air she breathes; the very fact that ...);  [i selve dette hus] in this very house;  [selveste kongen] the king himself. 
selveje (et) freehold. 
selvejende adj: [selvejende institution] independent (el. self-governing) institution. 
selvejer freeholder;  (af bil) owner-driver. 
selvejerbil private car. 
selverhverv independent employment. 
selverhvervende adj  (selvstændig) self-employed;  (selvforsørgende) self-supporting ( fx wife). 
selverkendelse self-knowledge; [have selverkendelse]  (dvs kende sin begrænsning) know one's own limitations. 
selvfinansierende adj self-financing. 
selvforgudelse self-worship. 
selvfornedrelse self-abasement. 
selvfornægtelse self-denial. 
selvfornægtende adj self-denying. 
selvforskyldt adj self-induced, self-inflicted, which one has brought on oneself. 
selvforstærkende adj self-perpetuating ( fx process). 
selvforsvar self-defence. 
selvforsynende adj self-sufficient. 
selvforsyning self-sufficiency. 
selvforsørgende adj self-supporting, independent. 
selvforyngelse (i skov) natural reproduction. 
selvfølelse self-esteem,  (stolthed) pride,  (overlegenhed) arrogance;  (psyk), se selvopfattelse. 
selvfølende adj  (indbildsk) conceited,  (stolt) proud,  (overlegen) arrogant. 
selvfølge (en) matter of course;  (se også turde). 
selvfølgelig adj  (naturlig) natural,  (uundgåelig) inevitable ( fx result);  (indlysende) obvious;  adv of course, naturally; [en selvfølgelig sag] a matter of course. 
selvfølgelighed (en -er) matter of course, obviousness;  (banalitet) truism;  (naturlighed) naturalness ( fx with complete naturalness). 
selvgjort adj of one's own making. 
selvglad adj pleased with oneself, self-satisfied. 
selvglæde self-satisfaction. 
selvgod adj self-righteous, smug. 
selvhad self-hatred. 
selvhersker autocrat. 
selvhjulpen adj  (som kan klare sig selv) self-reliant; self-sufficient;  (selvforsørgende) self-supporting, independent;  (som selv har arbejdet sig frem) self-made. 
selvhjælp self-help;  
selvhævdelse self-assertion. 
selvhævdende adj self-asserting, self-assertive. 
selvhøjtidelig adj self-important, pompous. 
selvindlysende adj self-evident, obvious. 
selvinduktion (elekt) self-induction. 
selvinstruerende adj self-instructional ( fx material). 
selvironi self-irony. 
selvisk adj selfish. 
selviskhed (en) selfishness. 
selvklar adj self-evident. 
selvklog adj self-opinionated;  (indbildsk) conceited. 
selvklæbende adj self-adhesive;  (om konvolut) self-sealing. 
selvkritik self-criticism. 
selvkørende adj self-propelled ( fx gun);  (som kører i egen bil) who drives his (, her) own car;  (ofte =) coming by car. 
selvlavet adj home-made, of one's own making. 
selvlukkende adj self-closing;  (om konvolut) self-sealing. 
selvlyd vowel. 
selvlysende adj luminous. 
selvlært adj self-taught. 
selvmodsigelse (self-)contradiction;  (logisk selvmodsigelse) contradiction in terms ( fx a poor millionaire is a contradiction in terms);  (se også vikle (sig ind i)). 
selvmodsigende adj (self-)contradictory. 
selvmord suicide; [begå selvmord] commit suicide. 
selvmorder suicide. 
selvmorderisk adj suicidal. 
selvmordsforsøg attempted suicide; suicide attempt. 
selvmordskandidat (som forsøger selvmord) would-be suicide;  (som kunne tænkes at forsøge) potential suicide. 
selvmordstanker pl: [omgås med selvmordstanker] contemplate (, meditate) suicide. 
selvmål (i sport) own goal. 
selvom , se III. selv. 
selvopdragelse self-education. 
selvopfattelse self-concept. 
selvopgivelse despair,  (især national) defeatism. 
selvopgivende adj despairing; defeatist. 
selvopholdelsesdrift instinct of self-preservation. 
selvoplevet adj personally experienced; [selvoplevede begivenheder] personal experiences. 
selvopofrelse self-sacrifice. 
selvopofrende adj self-sacrificing. 
selvoptaget adj self-centred,  (stærkere) self-obsessed. 
selvoptagethed self-centredness. 
selvovervindelse self-conquest,  (ofte =) resignation. 
selvplager someone who torments himself. 
selvplageri self-torture. 
selvportræt self-portrait. 
selvransagelse soul-searching. 
selvrealisering self-realization, self-fulfilment. 
selvregistrerende self-registering, self-recording. 
selvregulerende adj self-regulating. 
selvrespekt self-respect. 
selvretfærdig adj self-righteous. 
selvrisiko (assur) own risk;  (det man selv skal betale) excess. 
selvros self-praise; [selvros stinker] self-praise is no recommendation. 
selvrådig adj self-willed, wilful. 
selvrådighed (en) wilfulness. 
selvsagt adv of course, obviously. 
selvsamme adj the very same; the self-same, the identical. 
selvsikker adj self-assured,  T cocksure. 
selvsikkerhed (self-)assurance, cocksureness. 
selvskabt adj self-created, of one's own making; self-contrived ( fx  difficulties, problems). 
selvskreven adj  (oplagt) obvious ( fx he is the obvious candidate for the post); [være selvskreven som leder af ekspeditionen, være selvskreven til at lede  ekspeditionen] be the very (el. the obvious) person to lead the expedition;  [være selvskreven til stillingen] be the very (el. the obvious) person for the post. 
selvskyldner (jur) surety. 
selvsmagende adj unctuous, complacent. 
selvspillende adj: [selvspillende klaver] player-piano. 
selvstarter (en -e) self-starter. 
selvstudium private (el. independent) study; [til selvstudium] for self-tuition. 
selvstyre (et) self-government; home rule;  F autonomy. 
selvstyrende adj self-governing,  F autonomous. 
selvstændig adj independent ( fx research, work);  (original) original ( fx contribution);  (med egen virksomhed) independent ( fx businessman), self-employed (  fx craftsman);  (særskilt) self-contained ( fx system); separate ( fx the house is divided into two separate flats);  (egen) of one's own ( fx have a fortune of one's own), independent (  fx have independent means); [selvstændig erhvervsdrivende] self-employed person;  [en selvstændig kunstart] an art form in its own right;  [selvstændig landmand] farmer owning and working his own farm;  [selvstændig lejlighed] self-contained flat. 
selvstændighed (en) independence. 
selvsuggestion self-suggestion. 
selvsyn personal inspection; [af selvsyn] from personal experience. 
selvsået adj self-sown, self-seeded. 
selvtilfreds adj self-satisfied, (self-)complacent,  (stærkere) smug. 
selvtilfredshed self-satisfaction, (self-)complacency, smugness. 
selvtillid self-confidence, self-reliance; [mangel på selvtillid] diffidence, lack of self-confidence. 
selvtilstrækkelig adj self-sufficient. 
selvtægt (en) self-help; [gribe til selvtægt] take the law into one's own hands. 
selvudfoldelse self-realization, self-fulfilment. 
selvudslettende adj self-effacing. 
selvvalg (tlf) direct dialling (by subscribers), subscriber dialling;  (af udenbys samtaler) subscriber trunk dialling (fk STD),  (am) direct distance dialing (fk DDD);  (af udenlandske samtaler) international direct dialling (fk IDD). 
selvvalgt adj self-elected; self-imposed ( fx live in self-imposed isolation (, exile));  (tlf) self-dialled ( fx trunk calls); [over selvvalgt emne] on a subject chosen by the candidate himself. 
selvvirkende adj automatic, self-acting. 
selvødelæggelse self-destruction. 
semafor (en -er) semaphore. 
semantik (en) semantics. 
semantisk adj semantic. 
semester (et, semestre) term (of six months),  (am også) semester; [i semestret] during term. 
semifinale (en -r) semifinal; [deltager i semifinale] semifinalist. 
semikolon (et -er) semicolon. 
seminar (et -er) seminar. 
seminarieadjunkt (svarer til) lecturer (at a college of education). 
seminarieelev = lærerstuderende. 
seminarielektor (svarer til) senior lecturer (at a college of education). 
seminarierektor principal of a college of education (, am: teachers' college). 
seminarieuddannet adj trained in a college of education (, am: teachers' college), college-trained. 
seminarist (en -er) person with a training college (, am: teachers' college) education;  (se også lærerstuderende). 
seminarium (et, seminarier) teacher-training college,  (hedder nu officielt i Engl) college of education,  (am) teachers' college. 
semit (en -ter) Semite. 
semitisk adj Semitic. 
semuljegryn semolina. 
sen adj late ( fx hour, dinner);  (sendrægtig) slow,  F tardy;  (noget sen, forsinket) belated ( fx recognition, reward), tardy ( fx  admission);  (om fremtid) remote ( fx the remotest generations); [i en sen alder] late in life,  F at an advanced age;  [det sene forår] the belated spring;  [sen til at gøre noget] slow to do something ( fx be slow to act),  F tardy in doing something ( fx in acting);  (se også senere, senest, sent). 
senat (et -er) senate. 
senator (en -er) senator. 
senblindhed acquired blindness. 
sende * send,  (merk også, F) forward, dispatch;  (radio, TV) broadcast; transmit; [sende af sted] send off,  F dispatch,  (brev) post;  [holde op med at sende]  (om radio) go off the air;  (se også II. bud, fjernsyn, marked). 
sendebud messenger. 
sendelse (en) mission. 
sendemand (delegeret) delegate. 
sender (en -e)  (radiosender) transmitter. 
senderstation transmitting station. 
sendetid sending period (el. time); [den bedste sendetid i TV] peak viewing time;  (mht reklamer) prime time. 
sending (en -er)  (vareparti) consignment, shipment;  (med skib) cargo;  (i telegrafi) transmission. 
sendrægtig adj slow,  F dilatory, tardy. 
sendrægtighed (en) slowness,  F dilatoriness, tardiness. 
sene (en -r)  (anat) sinew,  (fagligt) tendon. 
senehinde (en -r) synovial membrane;  (øjets) sclera. 
senehindebetændelse synovitis;  (i øjet) sclerotitis. 
senere adj (komp af sen) later;  (fremtidig) future ( fx generations);  adv later,  (bagefter) afterwards; [før eller senere] sooner or later;  [senere hen] later on;  [i den senere tid] recently,  F of late;  (især i negative og spørgende sætninger) lately ( fx I have not seen him lately);  [i de senere år] in recent years; during (el. in) the last (el. past) few years ( fx he has lived here during the last few years);  [tre år senere] three years later. 
seneskede (en -r) synovial sheath. 
senest adj (sup af sen) latest;  (i den fjerneste fremtid) remotest ( fx remotest posterity);  (sendrægtigst) slowest;  adv at the latest; [senest fredag] not later than Friday, by Friday (at the latest);  [onsdag aften eller senest torsdag morgen] on Wednesday evening, or at the latest on Thursday morning;  [i den seneste tid] quite recently;  [i de seneste år] in recent years, during (el. in) the last (el. past) few years. 
senet adj sinewy. 
seng (en -e) bed;  (uden sengeklæder etc) bedstead; [holde sengen] keep to one's bed,  F be confined to one's bed;  [gå i seng, gå til sengs] go to bed;  [ligge i sengen] be in bed,  (være syg) be ill in bed;  [ligge i sengen med influenza] be laid up with the flu;  [være oven senge] be up and about, be on one's feet again;  [få te på sengen] have tea in bed;  [tage ‚n på sengen] find somebody in bed;  (fig: overrumple) catch somebody napping;  (overraske) take somebody by surprise;  [stå ud af sengen] get out of bed;  [sidde ved hans seng] sit at his bedside;  (se også ben). 
sengebord bedside table;  (som går ind over sengen) overbed table. 
sengeforligger (bedroom) rug. 
sengehest bed guard, bedstaff. 
sengehimmel canopy, tester. 
sengekammerat bedfellow. 
sengekant edge of the bed, bedside ( fx sit at his bedside). 
sengeklæder pl bed clothes, bedding. 
sengelampe bedside lamp. 
sengeleje (et): [der venter ham et længere sengeleje] he will be confined to his bed for some length of time. 
sengeliggende adj confined to one's bed,  (langvarigt) bedridden; [syg og sengeliggende] ill in bed. 
sengelinned bed linen. 
sengeløber rug. 
sengepladser pl  (på hospital) beds; [huset har 8 sengepladserer] the house can sleep 8. 
sengested bedstead. 
sengestolpe bedpost. 
sengetavle (på hospital) bed chart. 
sengetid bedtime. 
sengetæppe (på sengen til pynt om dagen) bedspread, bed cover, counterpane;  (uldtæppe) blanket,  (vatteret) quilt;  (duntæppe) eiderdown. 
sengeudstyr bed clothes pl, bedding. 
senil adj senile. 
senilitet (en) senility, dotage. 
senior (en -er & adj) senior. 
seniorchef senior partner. 
seniorsergent senior sergeant. 
seniorspejder (drenge-) senior Scout, Venture Scout;  (pige-) senior Guide, ranger. 
senkapitalismen late capitalism. 
senkapitalistisk adj late-capitalistic. 
sennep (en)  (krydderi) mustard;  (plante: gul sennep) white mustard;  (agersennep) charlock. 
sennepsfrø (et -) mustard seed. 
sennepsgas mustard gas. 
sennepskorn mustard seed. 
sennepskrukke mustard pot. 
sennepsplaster mustard plaster. 
sennesblade pl senna leaves. 
sensation (en -er) sensation; [skabe sensation om noget] make a sensation of something;  [vække sensation] cause (el. make el. create) a sensation. 
sensationel adj sensational. 
sensationsblad sensational paper;  (smudsblad) yellow paper, gutter paper. 
sensationsjournalistik sensation mongering; yellow journalism. 
sensationslysten adj sensation-seeking. 
sensibel adj sensitive;  (se også sart). 
sensibilitet (en) sensitivity. 
sensitivitetskursus (psyk) sensitivity training course. 
sensitivitetstræning (psyk) sensitivity training. 
sensommer late summer ( fx a day in (the) late summer). 
sensualisme (en) sensualism. 
sensualist (en -er) sensualist. 
sensuel adj sensual. 
sent adv late; [bedre sent end aldrig] better late than never;  [som man sent vil glemme] not soon to be forgotten;  [for sent] too late;  [10 minutter for sent] 10 minutes late;  [komme for sent] be late ( fx he was 10 minutes late), arrive too late;  [komme for sent til at] arrive too late to;  [komme for sent til noget] be late for something, miss something;  [komme (10 minutter) for sent til toget] miss the train (by 10 minutes);  [sent om aftenen] late at night;  [sent på dagen] late in the day;  [sent på sommeren] in (the) late summer;  [være sent på den] be late;  [så sent som i går] as late as yesterday, only yesterday. 
sentens (en -er) maxim, apophthegm. 
sententiøs adj sententious. 
sentimental adj sentimental,  T slushy, sloppy;  (flæbende) maudlin. 
sentimentalist (en -er) sentimentalist. 
sentimentalitet (en) sentimentality,  T sloppiness, slush;  (mindre neds: følelser) sentiment. 
S. E. & O. (fk salvo errore et omissione) E. & O. E. (fk errors and omissions excepted). 
separat adj separate;  adv separately;  (i en konvolut for sig selv) under separate cover. 
separatfred separate peace. 
separation (en -er) (judicial) separation; [få (, søge) separation] obtain (, apply for) a (judicial) separation. 
separationsbevilling separation order. 
separatisme (en) separatism. 
separatist (en -er) separatist. 
separatistisk adj separatist. 
separatkabinet private room, cabinet particulier. 
separatkonto separate account. 
separator (en -er) separator. 
separatudstilling one-man exhibition. 
separere vb separate (judicially); [separeret] separated. 
sepia (en) sepia. 
september (en) September;  (datoangivelser er opført under april). 
septet (en -ter) septet. 
septiktank septic tank. 
septim (en -er)  (mus.) seventh. 
septisk adj septic; [septisk tank] septic tank. 
seraf (en -er) seraph. 
serafisk adj seraphic. 
serail (et -ler) seraglio. 
serber (en -e) Serb. 
Serbien Serbia. 
serbisk (et & adj) Serbian. 
serenade (en -r) serenade; [bringe ‚n en serenade] serenade somebody. 
serge (et) serge. 
sergent (en -er)  (mil.) sergeant;  (mar) petty officer. 
serie (en -r) series (pl series);  (fabrikationsserie) batch;  (fjernsynsserie, fortsat) serial,  (række uafhængige udsendelser) series. 
serieforbindelse series connection. 
serieforbundet adj (connected) in series. 
seriefremstillet adj produced in batches. 
serieproduktion batch production. 
seriøs adj serious ( fx discussion, buyer, offer);  (mods populær) serious ( fx music), quality ( fx newspaper, magazine, bookshop, publisher); [seriøs køber] bonafide buyer. 
serpentine (en -r)  (af papir) (paper) streamer;  (bugtning) serpentine winding. 
serpentinevej (ad bjergside) corkscrew road. 
serum (et, sera) serum. 
serumbehandling serum treatment,  (fagligt) serotherapy. 
serumlaboratorium serum laboratory. 
servante (en -r) washstand. 
servantespand slop pail. 
servantestativ washstand, washhand stand. 
servantestel washstand set. 
serve (en -r)  (i tennis etc) service ( fx lose one's service). 
serve vb  (i tennis etc) serve; [du skal serve] it is your turn to serve, it is your service. 
servebold service. 
servere vb  (varte op) wait (at table);  (sætte på bordet) serve; [der er serveret, middagen er serveret] dinner is served;  [servere for] wait on ( fx we were waited on by two servants); serve (  fx the waiter served us with soup). 
servering (en) service. 
serveringsdame waitress. 
serveringsgryde (ovnfast) oven-to-table pot,  (ofte =) casserole. 
serveringslokale refreshment room. 
serveringspersonale waiters (and waitresses). 
service (et -r)  (bordstel) service, (dinner) set; [service udlejes] tableware for hire. 
service (en)  (betjening) service;  (vedligeholdelse) maintenance. 
servicefag service trade. 
serviceindustri service industry. 
servicemodul (i rumfart) service module. 
serviceniveau level of service(s). 
servicestation service station, garage. 
servicetårn (for raket) gantry. 
serviceydelse service. 
serviet (en -ter) (table) napkin, serviette;  (gazestykke) swab;  (renseserviet, af papir) (paper) tissue;  (barberserviet) towel. 
servietmappe napkin holder. 
servietring napkin ring. 
servil adj servile. 
servilitet (en) servility. 
servitrice (en -r) waitress. 
servitut (en -ter)  (positiv) easement;  (negativ, der begrænser brugsret) restrictive covenant. 
servobremse power(-assisted) brake. 
servomotor servomotor. 
servostyret adj servo-controlled. 
servostyring power(-assisted) steering. 
sesam (en)  (bot) sesame; [sesam luk dig op!] open sesame! 
session (en -er) session;  (mil.) examination of men liable for military service;  (udskrivningsmyndigheder, omtr =) medical board,  (am) draft board. 
set perf part af se, adj seen; [maskinen (etc) set bagfra (, forfra)] rear (, front) view of the machine  (etc);  [dybest set] basically;  [ilde set] unwelcome, disliked;  [politisk set] politically;  [sådan set] in a way;  [det sete afhænger af øjnene der ser]  (kan gengives) it all depends on how you look at it;  (NB 'Is she beautiful?' 'Beauty is in the eye of the beholder'). 
setter (en -e)  (hund) setter. 
settlement (et -er) settlement. 
Sevilla Seville. 
sevresporcelæn SŠvres (porcelain). 
seværdig adj worth seeing. 
seværdighed (en -er) sight; [bes‚ seværdigheder] go sightseeing. 
sex sb sex. 
sex-appeal sex appeal. 
sexet adj sexy. 
sexisme (en) sexism. 
sexistisk adj sexist. 
sexliv sexual life, sex life. 
sexobjekt sex object. 
sfinks (en -er) sphinx. 
sfinksagtig adj sphinx-like. 
sfære (en -r) sphere. 
sfærisk adj spherical. 
sgu (kan gengives:) damned ( fx that's damned funny (, annoying)), damned if not ( fx I'm damned if that is not Peter), damned well ( fx I  should damned well hope so); bloody ( fx it's a bloody shame; it's bloody (well) raining again; he is bloody wonderful). 
shag (en) (smoking) tobacco;  (billigere, fintskåret) shag. 
shagpibe (short) pipe. 
shagtobak = shag. 
shah (en -er) shah. 
shakespearesk adj Shakespearian. 
shampoo (en) shampoo. 
shampooe vb shampoo. 
shanghaje vb shanghai. 
shantung (et) shantung. 
sheik (en -er) sheik;  (charmør) glamour boy;  (kæreste) young man. 
shellak (en) shellac. 
sherif (en -fer) sheriff. 
sherry (en -er) sherry. 
Shetlandsøerne the Shetland Isles, the Shetlands. 
shirting (et)  (til bogbind) cloth; [indbundet i shirting] cloth-bound, in cloth. 
shop (en -per)  (biks) (small) shop. 
shorts pl shorts. 
shrapnel (en -s)  (mil.) shrapnel. 
si (en -er) sieve;  (især til væske) strainer ( fx tea strainer, milk strainer);  (dørslag) colander. 
si vb strain, filter; [si `fra] strain off ( fx barley boiled in water and then strained off). 
Siam Siam. 
siameser (en -e) Siamese (pl -). 
siamesisk adj Siamese ( fx Siamese twins). 
Sibirien Siberia. 
sibirisk adj Siberian. 
sibylle (en -r) sibyl. 
sibyllinsk adj sibylline. 
siciliansk adj Sicilian. 
Sicilien Sicily. 
sid adj long and loose, ample, full. 
sidde vb (sad, siddet) sit;  (om ting: være anbragt) be ( fx the key was in the door);  (om tøj) fit;  (om hund) sit up;  (være i fængsel) be in prison,  T do time; [sidde og læse] be (el. sit) reading;  [hvordan sidder mit hår (, slips)?] is my hair (, tie) all right?  [den sad!] that remark went home!  [en lussing der sad] a well-aimed box on the ear;  (se også model);  [ med præp & adv:]  [sidde `af]  (stå af hest) dismount;  [sidde en bøde af]  T work off a fine;  [sidde `efter] be kept in, stop in, stay in,  F be detained;  [lade ham sidde efter] keep him in, detain him;  [sidde fast] stick, be stuck; catch ( fx her dress caught on a nail); be caught;  (se også sadel);  [sidde for en maler] sit to an artist;  [sidde i et udvalg] sit (el. serve) on a committee;  [sidde dårligt (el. småt) i det] be badly off;  [sidde godt i det] be well off;  [sidde hårdt i det] be hard up;  [vi sidder kønt (el. net) i det], se II. køn;  [sidde inde]  (dvs i fængsel) be in prison,  T be inside;  [sidde inde med] hold,  F possess;  [sidde ned] be sitting (down),  (sætte sig) sit down,  F take a seat;  [sidde op] be sitting up,  (stige til hest) mount,  (op i vogn) get in,  (mil.: i lastvogn) entruck;  [sidde oppe] sit up;  [sidde `over]  (dvs sidde efter), se ovf: sidde efter,  (ikke blive rykket op) repeat a year, not go up,  (i kortspil) be dummy, sit out;  (i dans) sit out,  ("varme bænke") be a wallflower;  [sidde (og hænge) over bøgerne] be poring over one's books;  [sidde på]  (dvs ikke ville give fra sig) hold on to, sit on,  (holde nede) sit on;  [sidde på pengene (el. kassen)] hold the purse strings;  [det vil jeg ikke lade sidde på mig] I won't have anybody believe that of me;  [sidde tilbage]  (efterladt) be left behind;  [hun sad tilbage med to børn] she was left with two children;  [sidde tilbage med smerten] be left to foot the bill;  T be left holding the baby (el. carrying the can). 
siddebadekar sit-down bathtub. 
siddende adj sitting, seated;  (om regering) in office;  (om person: som sidder i et embede) incumbent ( fx President, governor); [blive siddende] not get up,  F stay seated, remain sitting (el. seated), keep one's seat;  (siddende fast) stick ( fx the car stuck in the mud; the burrs (, the nickname) stuck);  (forblive) stay,  F remain;  [bliv endelig siddende!] please don't get up!  F please stay seated! 
siddeplads seat; [der er siddeplads til 500 i salen] the hall can seat 500;  [26 siddepladser]  (opslag i rutebil etc) seating capacity 26; to seat 26 passengers. 
side (en -r) side ( fx of bacon; of the body; of a ship, of a house);  (mil.) flank;  (af bjerg) side, face;  (i bog) page;  (af en sag) aspect, side ( fx look at all sides of the problem (, question));  (parti) side ( fx whose side are you on? he is on our side);  (kant, hold) quarter ( fx we cannot expect help from that quarter);  (karakteristisk træk) point; [hans stærke (, svage) side] his strong (, weak) point;  [en sag har altid to sider] there are two sides to every question;  [vælge side] take sides;  [ med præp:]  [den juridiske side af sagen] the legal aspect of the matter;  [fra alle sider] from all sides, from every side,  F from all quarters;  [angribe fra siden]  (mil.) attack in the flank;  [fra ansvarlig side] from responsible quarters;  [vi må se sagen fra begge sider] we must see both sides of the question;  [jeg kender ham ikke fra den side] I have not seen that side of him; I do not know that side of his character;  [vise sig fra sin bedste side] show oneself in the most favourable light,  (om opførsel) be on one's best behaviour;  [bestræbelser fra hans side] endeavours on his part;  [se det fra den humoristiske side] see the funny side of it;  [fra hvilken side man end ser sagen] whichever way you look at it;  [set fra den side] seen from that side,  (fig) looked on in that light;  [se alt fra den lyse side] look on the bright side of everything;  [med hænderne i siden] arms akimbo;  [køre i højre (, venstre) side] drive on the right (, left);  [side om side] side by side (med with);  [på side 5] on page 5;  [på næste side]  (også) overleaf ( fx continued overleaf);  [på den anden side] on the other side,  (fig) on the other hand;  [men på den anden side er det ikke svært at] but then (el. then again) it is not difficult to;  [på den ene side ... på den anden (side)] on the one hand ... on the other  (hand);  [‚n på siden af hovedet] a box on the ear;  [på den forkerte (, rigtige) side af] on the wrong (, right) side of (  fx of forty; get on the wrong side of him; keep on the right side of him (, of the law));  [komme op på siden af] catch up with;  [det kan ikke komme op på siden af]  (fig) it can't compare with (el. to), it can't touch;  [jeg på min side ønsker ikke at] speaking for myself, I don't want to;  F for my part, I don't want to;  (se også II. lad, latter, lægge (sig), nederst, sikker, øverst);  [til side] aside;  [hun så ikke til den side hvor han var] she did not so much as look at him; she ignored him completely;  [til alle sider] in all directions ( fx scattered in all directions),  (dvs på alle sider) on all sides ( fx surrounded on all sides by trees);  (se også lidt, lægge, spøg, stikke, sætte);  [ved siden af] by the side of, beside;  (foruden) besides ( fx he has a bookshop besides being a teacher);  (i sammenligning med) in comparison with, compared with (el. to) ( fx  he is nothing compared to you);  (som bibeskæftigelse) on the side ( fx he had a night job on the side);  [ved siden af mig] beside me, at (el. by) my side; next to me;  [det er helt ved siden af] it is completely beside the point,  (dvs forkert) it is wide of the mark ( fx the description is not wide of the mark);  [inde ved siden af] next door,  (i værelset ved siden af) in the next room;  [lige ved siden af] quite near, next door (to);  [værelset ved siden af] the next room;  [stå ved ens side]  (fig) stand by somebody. 
sideantal number of pages. 
sidebane branch line. 
sidebemærkning passing remark;  (dvs afsides) aside. 
sideben rib ( fx food that sticks to your ribs). 
sideblik sidelong glance. 
sidebygning (side) wing. 
sidedør side door. 
sidegade side street. 
sidegang (i tog) corridor. 
sidegren (lateral) branch;  (på stamtræ) collateral branch. 
sidehandling secondary plot. 
sidehængt side-hinged ( fx window). 
sidekammerat [pupil with whom one shares a desk]; [min sidekammerat] the boy (, girl) I sit next to. 
sidekapel side chapel. 
sideleje (et): [aflåst sideleje] recovery (el. coma) position. 
sidelinie (af boldbane) side line,  (i fodbold) touchline;  (slægts) collateral branch;  (jernbane) branch line. 
sidelomme side pocket. 
sidelys sidelight. 
sidelæns adv sideways. 
sideløbende adj parallel. 
sidemand person standing (, sitting etc) next to one, neighbour;  (se også sidekammerat). 
sidemoræne lateral moraine. 
siden adv since ( fx he disappeared and has not been seen since; better than ever before or since);  (derefter) afterwards, later (on);  (om lidt) presently, by and by; [lige siden] ever since;  [det er længe siden] that was a long time ago,  (sagt når man mødes igen) what a long time it has been,  T long time no see;  [det er 2 år siden] that was 2 years ago;  [for længe siden] a long time ago,  F long ago;  [for ikke længere siden end i går] only yesterday;  [for en måned siden] a month ago,  (set i forhold til datiden) a month before ( fx I had already done it a month before);  [i dag for en uge siden] a week ago today. 
siden præp & conj since;  (i betragtning af at, også) seeing that; [siden han ønsker at rejse] since (el. seeing that) he wants to leave;  [det er mange år siden jeg har set ham] it is years since I saw him;  [det er 20 år siden han døde] he died 20 years ago, it is 20 years since he died;  (NB it is 20 years ago today since he died; it was 20 years ago  yesterday that he died);  [siden sidst] since the last time,  (ofte =) since we met last. 
sidenet (i fodboldmål) side netting. 
sideordnet adj co-ordinate. 
sideror rudder. 
sideskib (i kirke) aisle. 
sidespejl (på bil) external rear-view mirror, side-view mirror;  (på skærm) wing mirror. 
sidespor side track, siding; [føre ind på et sidespor]  (fig) sidetrack ( fx the conversation);  [komme ind på et sidespor] get sidetracked; wander from the point. 
sidespring side leap;  (fig) digression; [foretage et (ægteskabeligt) sidespring] have an affair on the side,  F leave (el. stray from) the straight and narrow, stray,  T have a bit on the side. 
sidespørgsmål side issue. 
sidestille vb compare;  (ligestille) put on the same footing (med as); [kunne sidestilles med] be comparable with. 
sidestillet co-ordinate, on the same footing. 
sidestykke side (piece);  (fig) parallel, counterpart; [uden sidestykke] unequalled,  (uden fortilfælde, F) unprecedented. 
sidetal (antal) number of pages;  (nummer) page number. 
sidevej side road. 
sidevind side wind; cross wind ( fx beware of cross winds). 
sidevogn (til motorcykel) side car. 
sideværts adv sideways; broadside. 
sidevåben (et -) side arm. 
sidst adj last,  (nyest, senest) latest;  (om tid: som netop er gået) last, past ( fx hour, year);  (adv) last;  (conj) when ... last ( fx when I was there last); [ forskellige forb:]  [den sidste] the last,  (sidstnævnte af to) the latter;  [den fjerde sidste] the last but three;  [det sidste] the last (thing) ( fx that was the last thing I should do; the last I heard of him);  [har du hørt hans sidste?] have you heard his latest?  [sidst men ikke mindst] last (but) not least;  [hvornår så du ham sidst?] when did you see him last? (el. last see him?);  [sidst jeg så ham] when I saw him last (el. last saw him);  [ med sb:]  [de sidste 14 dage] the last (el. this) fortnight,  (am) the last two weeks;  [de to sidste dage] the last two days;  [de sidste dages hellige] the Latter-Day Saints;  [sidste halvdel af] the latter half of;  [til sidste mand] to the last man;  [sidste mode] the latest fashion;  [sidste måned] last month;  [i den sidste tid] recently,  F of late,  (især i negative og spørgende sætninger) lately ( fx have you seen him lately?);  [hans sidste time] his last hour;  [sidste år] last year;  [i de sidste år] in recent years; during (el. in) the last (el. past) few years;  [i de sidste ti år] during (el. in) the last ten years, for ten years past;  (se også mohikaner, olie, ord, sommer, vilje, vinter, I. ære, øjeblik);  [ med præp:]  [sidst i juli] late in July;  [sidst i tyverne (, trediverne etc)]  (om alder) in his (, her) late twenties (, thirties etc),  (om årstal) in the late twenties (, thirties etc);  [sidst på måneden] at the end of the month;  [sidst på sommeren] late in the summer, in late summer;  [siden sidst], se I. siden;  [til sidst]  (til slut) finally, at the end ( fx at the end they played the  national anthem);  ...);  (efter en lang udvikling) in the end ( fx in the end he gave up), finally,  (endelig, omsider) at last ( fx at last he came), finally,  (langt om længe) at long last, at length,  (til syvende og sidst, F) eventually ( fx he hesitated for a long time, but eventually he decided to try);  (se også først);  [til det sidste] to the last ( fx faithful to the last), to the end;  [kæmpe til det sidste] fight to a finish. 
sidstlevende adj sole surviving. 
sidstnævnte the last-named; the last-mentioned;  (af to) the latter. 
siesta (en) siesta; [holde siesta] take a siesta. 
sifon (en -er) siphon. 
sig pron oneself, himself, herself, itself, themselves,  (efter præp) one, him, her, it, them ( fx he enjoyed himself, he looked about him); [bide sig i tungen] bite one's tongue;  [klø sig i hovedet] scratch one's head;  [slå sig på låret] slap one's thigh;  (forb med vb, se disse, fx rejse, skynde, vise);  [sig selv], se II. selv;  [ forb med præp:]  [frygtsom af sig] timid (by nature), naturally timid;  [en klasse for sig] a class apart (el. of its own el. by itself);  [holde piger for sig og drenge for sig] keep girls and boys apart;  [det er en sag for sig] that is another matter;  (se også hver, noget & i (pkt a));  [ud med sig!] out you go! 
sige vb (sagde, sagt) say;  (fortælle) tell ( fx can you tell me the name of this lake? tell us what you know; tell me, did you really do it? tell the truth; tell him to do it);  (betyde) mean ( fx it means a lot);  (om ting, dyr) go ( fx crack went the whip; the guns went boom; ducks go quack quack); [man kan ikke sige andet end at han gør fremskridt] there is no denying that he is making progress;  [han siges at være rig] he is said to be rich;  [have meget at sige]  (om person) have a great influence,  (om forhold) be very important;  [det har intet at sige] it does not matter; never mind!  [hun har ikke noget (, meget) at skulle have sagt i den sag] she has no (, not much) say in the matter;  [hvad siger De?] I beg your pardon? what did you say?  T sorry?  (dvs forbavset) do you (really) mean that?  [hvad sagde jeg!]  (dvs der kan du se) I told you so! what did I tell you!  [gør hvad der bliver sagt] do as you are told;  [hvad skal det sige?] se ndf;  [jeg har hørt sige at] I have heard (it said) that;  [det siger du ikke] you don't really mean that! you don't say! no!  [det siger jeg ikke!] that would be telling!  [var det ikke det jeg sagde?] se ndf: sagde jeg det ikke nok;  [det siger mig ikke noget] that doesn't mean (, F: convey) anything to me;  [sagde jeg det ikke nok!] didn't I tell you (so)? what did I tell you!  [det lod han sig ikke sige to gange] he did not wait to be told twice;  [jeg har ladet mig sige, man har sagt mig] I have been told;  [man siger at] it is said that, people (el. they) say that;  [som man siger] as they say,  (dvs som ordsproget siger) as the saying goes (el. is) ( fx more haste less speed as the saying goes);  [man siger så meget] people will talk;  [det må jeg sige], se nok: det må jeg nok sige;  [du siger noget!] a good idea!  (am) you said it!  [det siger mig ikke noget], se ovf;  [jeg skal sige dig noget], se ndf;  [det må jeg nok sige], se nok;  [sige sig selv], se selv;  [hvad skal det sige!]  (forarget) what is the meaning of this?  (især am) what is the big idea?  [han er - hvad skal jeg sige - lidt træt] he is - how can I put it - a bit tired;  [jeg skal sige dig noget] I'll tell you what;  [som sagt] as I said before;  (som nævnt) as already mentioned;  [som sagt så gjort] no sooner said than done;  [som man siger], se ovf;  [om jeg så må sige] so to speak, as one might say;  [så at sige] so to speak,  F as it were;  (dvs næsten) practically;  [så siger vi det] all right, then;  [hvad siger du så!] how about that!  [hvad jeg ville sige] what I was going to say;  [det vil sige] that is (to say), that means;  (om forbehold) at least ( fx I know him - at least I have spoken to him);  [ved du hvad det vil sige?] do you know what that means?  [jeg ved hvad det vil sige at være fattig] I know what it means (el. is) to be poor;  [vil du dermed sige at du rejser?] do you mean to say that you are leaving?  (se også videre);  [ med præp & adv:]  [sige en avis `af] cancel (one's subscription to) a paper;  [sige noget `efter] repeat something;  [sige noget efter ‚n] repeat something after somebody;  [siges meget for og imod], se IV. for;  [sige fra]  (melde fra) cry off, back out, excuse oneself;  (give besked) say so;  [sige sig løs fra] dissolve one's connection with; break away from;  [sige noget `frem] recite something;  [sig frem!] speak out!  [sige `imod] contradict;  [sige det med få (, med enkle) ord] say it in a few (, in simple) words;  [hvad vil du sige med det?] what do you mean by that?  [sig det med blomster] say it with flowers;  [det samme kan siges om ham] the same is (el. holds) true of him;  [sige `op] give notice;  (se også opsige);  [du har intet at sige over mig] I don't take my orders from you;  [sige ‚n noget på] accuse somebody of something;  [det eneste der kan siges ham på] the only thing that can be said against him;  [sige `til] say so, say the word;  [sige farvel til] say good-bye to;  [jeg sagde til ham: "Du må gå"] I said to him, "You must go";  [jeg sagde til ham at han tog fejl] I told him that he was mistaken;  [jeg sagde til ham at han skulle gå] I told him to go;  [jeg har sagt det til ham] I have told him;  [hvad siger du til et parti skak?] what do you say to (el. how would you like el. T how about) a game of chess?  [far rejser i morgen, hvad siger du til det?] Daddy is leaving tomorrow, what do you think of that (el. what have you got to say about that)?  [jeg siger det til mor!] I'll tell Mum!  [han sagde ikke noget til det]  (dvs protesterede ikke) he did not object;  [det er der ikke noget at sige til]  (dvs det er i orden) that is only fair,  T fair enough!  (det kan jeg ikke kritisere) I don't blame you (, him etc). 
sigel (et, sigler) symbol, sign. 
sigende (et): [efter sigende] by (el. from) all accounts;  [efter sigende er han (den skyldige)] he is said to be (the culprit);  [efter hans sigende] according to him;  [en efter sigende bedre udgave] a reputedly better version. 
sigende adj: [(meget) sigende] meaning ( fx look, smile), expressive ( fx silence), significant,  F eloquent ( fx gesture, look). 
signal (et -er)  (også fig) signal;  (hornsignal, tromme også) call; [give signal til afgang] give the signal for departure;  [på et givet signal] at a prearranged signal (el. sign);  [signalet er sat] the signal is up;  [udsende signaler] send signals, give signals ( fx the US government gave mixed signals), signal;  [ændre signaler] change the signals,  (fig) change signals,  (skifte politik) reverse one's policy. 
signalement (et -er) description;  (se også udsende). 
signalere vb signal. 
signalering (en) signalling. 
signalflag signal flag. 
signalfløjte signal whistle. 
signalhorn (mil.) bugle;  (bilhorn) horn. 
signalhus (jernb) signal box. 
signalisere vb signal. 
signalisering (en) signalling. 
signallygte (jernb) signal lantern, signal lamp. 
signallys signal light. 
signalmand signalman. 
signalmast signal mast. 
signalpasser (en -e) signalman. 
signalstation signal station. 
signaltjeneste (mil.) communications pl. 
signaltrompet (mil.) bugle. 
signalvinge signal arm. 
signatarmagt signatory (power). 
signatur (en -er) signature;  (på landkort etc) sign. 
signe vb bless, pronounce a blessing on. 
signere vb sign; [signeret eksemplar (af bog)] inscribed copy;  [signeret krans] inscribed wreath. 
signet (et -er) signet, seal. 
signetring seal (el. signet) ring. 
sigt (et) sight;  (sigtbarhed) visibility; [efter sigt] after sight;  [på 40 dages sigt]  (merk) at forty days' sight;  [på kort (, langt) sigt]  (fig) in the short (, long) term (el. view);  [arbejde på langt (, kort) sigt] take the long (, short) view;  [betale ved sigt] pay at sight. 
sigtbar adj clear; [sigtbart vejr] good visibility, a clear day. 
sigtbarhed (en) visibility. 
sigte (et)  (det at sigte) aim;  (sigtemiddel) sight;  (formål) aim, object; [tabe af sigte] lose sight of;  [ude af sigte] out of sight;  [i sigte]  (også fig) in sight;  [få i sigte] sight, catch sight of;  [tage sigte på] take aim at,  (fig) aim at, have as an object,  (angå) concern;  [have videre sigte]  (fig) aim further. 
sigte (en -r)  (si) sieve,  (til mel) bolter,  (til væsker) strainer. 
sigte vb  (tage sigte) take aim; [sigte efter (el. mod)] aim at, aim for ( fx his head);  [sigte højt] aim high;  (fig) set one's sights high;  [sigte imod]  (fig) aim at, aim for ( fx a seat in Parliament);  (styre hen imod) aim for ( fx a vacant seat);  [sigte imod at] aim to, aim at -ing;  [sigte på] = sigte efter;  [sigte imod, sigte til]  (dvs have til formål) aim at,  (hentyde til) talk about,  F refer to,  (indirekte) allude to;  [jeg ved ikke hvad du sigter til] I don't know what you are talking about;  T I don't know what you are driving at (el. getting at);  [jeg sigtede ikke til dig] my remark wasn't aimed at you; I wasn't referring to you. 
IV. sigte vb  (anklage) charge (for with); [den sigtede] the suspect;  (i retten) the prisoner;  [sigtet for]  (også) on a charge of. 
V. sigte vb  (si) sift;  (mel) bolt; [sigte fra] sift out. 
sigtebrød [bread (, loaf of bread) made of bolted rye flour (and wheat flour)]. 
sigtekorn (mil.) fore sight. 
sigtekærv (mil.) notch of the rear sight. 
sigtelinie line of sight. 
sigtelse (en -r)  (anklage) charge. 
sigtemel bolted rye flour. 
sigtemidler pl  (mil.) sights. 
sigtning (en) (se V. sigte)  sifting; bolting. 
sigtveksel bill payable at sight, sight draft. 
sigøjner (en -e) gipsy,  (sigøjnere kalder sig selv) Romany. 
sigøjneragtig adj gipsyish. 
sigøjnerbande gipsy band. 
sigøjnerliv gipsy life. 
sigøjnerorkester gipsy (el. tzigane) band. 
sigøjnerske (en -r) gipsy woman. 
sigøjnervogn gipsy caravan. 
sikkativ (et -er) siccative. 
sikke(n) what (a) ( fx what a fool (he is)! what an idea! what nonsense! what fools!);  adv how ( fx (see) how they run! how dirty he is!); [sikke tider!] I wonder what the world is coming to! 
sikker adj  (forvisset) sure,  (stærkere) certain (på of, about, på at that),  (helt sikker, F) positive (på at that);  (især: på sine egne evner) confident (på of, på at that);  (utvivlsom) sure ( fx sign, method), certain ( fx knowledge; it is certain that he is not coming; so much is certain: he is not coming; victory seemed certain),  (stærkere, F) positive ( fx proof);  (sikret, i sikkerhed, som kan holde el. bære) safe ( fx my money is safe; at last we are safe; keep it in a safe place; a safe investment; is the ice safe?);  (med henblik på fremtiden, tryg) secure ( fx future, job; at last we can feel secure; a secure investment; is your money secure there?);  (pålidelig) safe ( fx driver), reliable ( fx source),  F unerring ( fx instinct, judgment, taste);  (som ikke ryster el. vakler) steady ( fx hand, supporter);  (dygtig) competent;  (selvsikker) (self-)confident, self-assured,  (ofte let neds) sure of oneself,  (neds) cocksure; [have et sikkert blik for] have an unerring eye for;  [for at være på den sikre side] to be on the safe side;  [han er sikker vinder]  (dvs vil sikkert vinde) he is a sure winner, he is sure to win,  T he is a dead cert;  (dvs har vundet sikkert) he is a clear winner;  [det er både sikkert og vist] that is absolutely certain;  (se også forvaring, I. kilde, overbevisning);  [ med præp:]  [sikker for (el. imod)] safe from, secure from;  (stærkere) immune from (el. against) ( fx attack, persecution);  [være sikker i noget] be well up in something, master something;  [sikker i sin sag] sure of what one is saying, certain that one is right;  [være sikker på en]  (stole på en) rely (el. depend) on somebody;  [være sikker på at vinde]  (dvs sejrssikker) be sure (, stærkere: confident) that one will win  (el. of winning);  [jeg er sikker på at] I am sure (el. certain el. confident) that ( fx he will come);  (lidt mere usikkert) I dare say that ( fx he will come);  [stå tidligt op for at være sikker på at komme til tiden] get up early to be sure (el. certain) of getting there in time;  [jeg er ikke sikker på at] I am not sure (el. certain) that;  [det er jeg nu ikke så sikker på] I don't know about that;  [det skal du nu ikke være så sikker på] don't be too sure;  [jeg er ikke sikker på om] I am not sure (el. certain) if (el. whether);  [sikker på benene] steady on one's legs;  [være sikker på hånden] have a steady hand;  [sikker på sig selv] sure of oneself, self-confident. 
sikkerhed (en) safety,  (især med henblik på fremtiden) security (mod from, against);  (mht spionage, forsvar) security;  (tryghed) security;  (vished) certainty;  (selvtillid) confidence, assurance;  (dygtighed) skill; proficiency ( fx in English);  (garanti) security ( fx for a loan),  F collateral ( fx use one's house as (a) collateral for a loan); [for en sikkerheds skyld] for safety's sake;  [få sikkerhed (dvs vished) for at] get proof that;  [bringe i sikkerhed] carry (, føre: lead) to safety, remove to a safe place (el. out of harm's way);  [et lån med sikkerhed i hans ejendom] a loan secured on his property;  [jeg kan ikke sige det med sikkerhed] I cannot say with certainty (el. for certain);  [stille sikkerhed] provide (el. give) security. 
sikkerhedsafstand safety distance. 
sikkerhedsbestemmelser pl safety regulations;  (mht spionage) security regulations. 
sikkerhedsbælte (i fly, bil) seat belt; [spænde sikkerhedsbæltet] fasten one's seat belt,  T belt up. 
sikkerhedsforanstaltning safety precaution, precautionary measure;  (mht spionage også) security precaution. 
sikkerhedsforvaring preventive detention. 
sikkerhedsgodkendelse (mil. etc) safety clearance. 
sikkerhedskonference security conference. 
sikkerhedskæde safety chain;  (på dør) door chain. 
sikkerhedslampe safety lamp. 
sikkerhedslås safety lock;  (på armbånd etc) safety clasp. 
sikkerhedsmargin safety margin. 
sikkerhedsnet (også fig) safety net ( fx the social safety net); [spænde et sikkerhedsnet ud under] stretch out a safety net under. 
sikkerhedsnål safety pin. 
sikkerhedspoliti security police. 
sikkerhedspolitik security policy. 
sikkerhedsrepræsentant safety representative. 
sikkerhedsrisiko security risk. 
sikkerhedsrådet (i FN) the Security Council. 
sikkerhedssele (i bil) seat belt ( fx compulsory wearing of seat belts); [spænde sikkerhedsselen] fasten one's seat belt,  T belt up. 
sikkerhedstjeneste security service. 
sikkerhedsvagt security guard;  (brandmand) fire picket. 
sikkerhedsventil (i kedel & fig) safety valve. 
sikkert adv  (hvor tvivl er udelukket) (most) certainly, for certain, for sure;  (utvivlsomt) undoubtedly,  (højst sandsynligt) without doubt, no doubt;  (formodentlig) probably, very likely;  (i god behold) safely ( fx get safely into port);  (bestemt, tillidsfuldt) confidently;  (uden at ryste el. vakle) steadily;  (om optræden) (self-)confidently,  (stærkere) with complete self-assurance; [han kommer sikkert] he is sure to come,  (dvs formodentlig) I suppose (el. I dare say) he will come;  [langsomt men sikkert] slowly but surely;  [sikkert virkende] infallible, unfailing. 
sikre vb make sure,  F ensure ( fx that it is done properly);  (garantere) guarantee ( fx guarantee them regular employment (, a living wage)),  F ensure ( fx ensure them a say in the matter);  (få fat i, skaffe) get,  F secure ( fx secure them good seats);  (beskytte) protect (imod against, from,  fx attack, bombs,  exploitation),  F secure (imod against, from,  fx secure the house against burglars, secure them from being disturbed), (safe)guard (imod from, against);  (hindre i at bevæge sig) fasten,  F secure ( fx the doors, the windows); [sikre en noget]  (dvs garantere) guarantee (, ensure) somebody something, ensure something for somebody;  (skaffe) get (, secure) somebody something, get (, secure) something for somebody;  [sikre sig]  (dvs skaffe sig) secure (oneself) ( fx a good seat);  (forvisse sig om) make sure,  F ensure ( fx that all the doors are locked);  [sikre sig imod]  (træffe foranstaltninger) provide against ( fx a new oil crisis), guard against ( fx illness, suspicion, mistakes),  (beskytte sig imod) protect oneself against ( fx attack);  [sikret imod] safe (el. secure) from,  (stærkere) immune from (el. against) ( fx attack, criticism, persecution). 
sikring (en -er) securing, protection;  (mil.) protection,  (am) security ( fx protection (, security) on the march);  (på skydevåben) safety catch;  (elekt) fuse ( fx a fuse has blown); [til sikring imod] as a protection (el. precaution) against. 
sikringsanordning safety device. 
sikringsprop plug fuse. 
sikringsskab fuse box,  (am) cut-out box. 
sikringsstyrelsen the National Social Security Office. 
siksak : [i siksak] zigzag ( fx the road runs zigzag). 
siksakke vb zigzag. 
siksakkurs zigzag course. 
siksaklinie zigzag line. 
siksaklyn forked lightning. 
sild (en -)  zo herring ( fx have herring for dinner; a tin of herrings); [død som en sild] dead as a doornail;  [en død sild]  (fig) a dead duck; a dud;  [røget sild] smoked herring,  (saltet og røget) kipper,  (koldrøget) bloater;  [ikke en sur sild værd] not worth a scrap;  [(så tæt) som sild i en tønde] packed like sardines (in a tin). 
silde adv late; [tidlig og silde] at all hours; early and late. 
sildeanretning assorted herring dishes pl. 
sildeben herringbone. 
sildebensmønster herringbone pattern. 
sildebensvævet adj herringbone. 
sildefiskeri herring fishery. 
sildefødning (en -er) late-born child;  T afterthought. 
sildegarn herring net. 
sildeolie herring oil. 
silderøgeri herring smokehouse. 
sildesalat [salad of pickled herring, beetroot, etc]. 
sildestime (en -r) shoal of herrings. 
sile vb  (om regn) pour down monotonously;  (sive) seep, ooze. 
silhouet (en -ter) silhouette; [i silhouet] in silhouette;  [tegne sig i silhouet mod aftenhimlen] be silhouetted against the evening sky. 
silhouetklipper (en -e) silhouettist. 
silicium (et)  (kem) silicon. 
silikat (et) silicate. 
silikone (en -r) silicone. 
silikose (en)  (med.) silicosis. 
silke (en) silk. 
silkeabe zo marmoset. 
silkeagtig adj silky. 
silkeavler (en -e) silk breeder. 
silkebånd silk ribbon. 
silkefor (et) silk lining. 
silkekjole silk dress. 
silkeorm silkworm. 
silkepapir tissue paper. 
silkesnor silk cord; [sende en silkesnoren] invite somebody to resign. 
silketøj silk, silk fabric. 
silkevæver silk weaver. 
silo (en -er) silo. 
silopakhus silo warehouse. 
simili (et) imitation. 
simili- artificial, imitation ( fx pearls). 
similidiamant paste diamond. 
simle (en -r) roll. 
simpel adj  (enkel, ligefrem) simple, plain ( fx a simple method (, problem); plain food (, dress); it is quite simple, it is as plain as can be);  (blot og bar) mere ( fx mere justice demands it); common ( fx  honesty); plain ( fx it is your plain duty to do it);  (vulgær) common, vulgar ( fx manners);  (nedrig) low, mean; [af den simple grund at] for the simple reason that;  [af simpel høflighed] out of common courtesy;  [en simpel karl] a vulgar fellow;  [simpelt flertal, simpel majoritet] a simple (el. an ordinary) majority;  [en simpel soldat] a common soldier. 
simpelhed (en) (se simpel)  simplicity, plainness; vulgarity; meanness. 
simpelt adv  (ufint) meanly; [ganske simpelt] very simply,  (slet og ret, absolut) simply;  [simpelt hen] simply. 
simplificere vb simplify. 
simplifikation (en) simplification. 
simulant (en -er) malingerer. 
simulation (en) simulation. 
simulere vb pretend to be ( fx deaf, indifferent), sham ( fx deaf, deafness; he is only shamming);  (anstille sig syg) pretend to be ill,  (F: for at slippe for pligt) malinger. 
simultan simultaneous. 
simultanoversættelse simultaneous translation. 
simultanparti (skak) simultaneous game. 
simultantolk simultaneous interpreter. 
simultantolkning simultaneous interpreting. 
sine pron his, her (, stående alene: hers), its, one's ( fx he took his hat; she took her hat; hurt one's finger); [betale (el. svare) enhver sit] pay everyone his due;  [det har sine grunde] there are good reasons for it;  [gøre sit (til noget)] do one's share (towards something), do all one can,  T do one's level best;  [passe sit] mind one's own affairs (el. business);  [han tænkte sit] he had his own ideas on the subject;  (se også hver, sag, sted, tid, I. vis). 
sind (et -) mind ( fx an open mind; change one's mind; open one's mind);  (sindelag) temper, disposition, temperament; [et heftigt sind] a violent temper;  [et lyst sind] a sunny (el. happy) disposition;  [et tungt sind] a brooding disposition;  [et vanskeligt sind] a difficult temperament;  [ med præp:]  [ung af sind] young at (el. in) heart;  (se også øje);  [få i sinde at] take it into one's head to;  [have i sinde at] intend to, mean to;  [have ondt i sinde] mean (el. be up to) no good;  [i sind og skind] through and through ( fx Danish through and through);  [i sit stille sind] inwardly, secretly;  [det ligger mig på sinde] it is near to my heart;  [hvad der ligger mig mest på sinde] what I have most at heart;  [lægge en på sinde at] strongly advise somebody to,  F exhort somebody to;  [lægge sig det på sinde] bear it in mind;  [være til sinds at] mean to,  (være tilbøjelig til) be inclined to. 
sindbillede emblem, symbol (på of). 
sindbilledlig adj emblematic, symbolic(al). 
sinde (gang): [ingen sinde] never;  (se også nogen sinde). 
sindelag (et) disposition, temper, temperament. 
sindelagskontrol (dvs kontrol af loyalitet) loyalty test. 
sindelagsskifte change of heart. 
sindet adj disposed ( fx friendly disposed); [engelsk sindet] pro-English;  [kongelig sindet] royalistic. 
sindig adj  (ligevægtig) sedate, sober-minded;  (rolig) steady;  (langsom) slow ( fx at a slow pace). 
sindighed (en) sedateness; steadiness; slowness. 
sindrig adj ingenious, clever. 
sindrighed (en) ingenuity, cleverness. 
sindsbevægelse emotion ( fx he spoke with deep emotion);  (ophidselse) agitation, excitement. 
sindsforvirret adj deranged. 
sindsforvirring derangement. 
sindslidelse mental disorder. 
sindslidende adj mentally ill;  sb (ofte =) psychiatric patient. 
sindsligevægt equanimity; [bringe en ud af sindsligevægt] upset somebody, ruffle somebody's temper. 
sindsligevægtig adj placid,  (uforstyrrelig, F) imperturbable;  (uanfægtet; især foran sb) cool. 
sindsoprivende adj nerve-racking,  F harrowing. 
sindsoprør tumult of mind, (state of) agitation. 
sindsro peace of mind;  (uanfægtethed) coolness,  F equanimity,  (uforstyrrelighed) imperturbability; [bevare sin sindsro] remain calm. 
sindsstemning frame of mind, mood. 
sindssvag adj  (urimelig) preposterous; [sindssvag fart] terrific speed;  [sindssvag pris] exorbitant price;  [sindssvagt grinagtig] screamingly funny. 
sindssyg adj mentally sick ( fx care for the mentally sick), mentally ill;  (skør) mad, insane ( fx idea);  sb mental patient,  (vanvittig person) madman, lunatic. 
sindssyge (en) mental illness. 
sindssygehospital mental hospital. 
sindstilstand state of mind, frame of mind;  (se også nedtrykt). 
sindsudvidende adj mind-expanding. 
sinecure (en -r) sinecure. 
singalesisk (et & adj) Sin(g)halese. 
singels pl  (sten) shingle. 
single (en)  (i tennis) singles; [en single] a game of singles. 
singleton (en) singleton. 
singrøn (en -)  (bot) periwinkle. 
singularis (en) the singular (number). 
sinkadus : [en på sinkadusen] a clip over the ear, a blow on the head;  [give ham ‚n på sinkadusen]  (også) clout him; land him one. 
sinke (en -r)  (mindre begavet barn) backward child (el. pupil); [jeg er en ren sinke ved siden af ham] I simply am not in it with him. 
sinke (en -r)  (i fodtøj) heel plate. 
sinke (en -r & vb)  (i snedkeri) dovetail. 
IV. sinke vb delay, detain. 
sinnober cinnabar. 
sinolog (en -er) Sinologist. 
sinologi (en) Sinology. 
sinologisk adj Sinological. 
sintre vb sinter. 
sinus (en -er)  (mat.) sine;  (med.) sinus. 
sionisme (en) Zionism. 
sionistisk adj Zionist. 
sippernip (en -per) prude. 
sippet adj prudish;  (pertentlig) prim;  (se også sart). 
sippethed (en) prudery; primness. 
sirat (et -er) ornament. 
sirbusk ornamental shrub. 
sirene (en -r) siren; [sirenerne lød] the sirens sounded (el. went). 
sirenesang siren song. 
sirlig adj  (pyntelig) neat, trim,  F dapper ( fx a dapper little man);  (pertentlig) meticulous,  (neds, T) finical, finicky;  (om stil) finical, finicking. 
sirlighed (en) neatness,  (pertentlighed) meticulousness;  (i stil) finical character. 
sirplante (en -r) ornamental plant. 
sirts (et) print, chintz. 
sirup (en)  (mørk) treacle,  (am) molasses;  (fin, lys) syrup,  (am også) sirup. 
sisal (en) sisal. 
sisken (en -er)  zo (grønsisken) siskin. 
sisyfosarbejde Sisyphean labour. 
sit , se sin. 
sitre vb quiver,  (skælve) tremble. 
sitren (en) quivering; trembling. 
situation (en -er) situation; [vanskelig situation] difficult situation, predicament,  T fix ( fx we are in the same fix);  [være situationen voksen] be equal to the occasion,  T be up to it;  [være i en fortvivlet situation]  (også) have one's back to the wall;  (se også højde, redde). 
situationsfornemmelse (takt) tact;  (forståelse af en situation) sense of occasion. 
situationskomedie situation comedy. 
situationsplan site plan. 
situationssans = situationsfornemmelse. 
situationsspil role playing. 
situeret adj: [vel situeret] well off;  [dårligt situeret] badly off;  [hvordan er han situeret?] how is he situated financially? 
siv (et -)  (bot) rush; [det gamle siv]  (om person) the old bird. 
sive vb ooze, seep,  (om lys) filter;  (fig) filter ( fx ideas kept filtering back into the country),  (T: liste af) slope off; [sive bort]  (også fig) ooze (el. seep) away;  (gå lidt efter lidt) trickle away ( fx people began to trickle away);  [sive ind] ooze (el. seep) in,  (fig: blive forstået) sink in ( fx it took time for the warning to sink in),  (am) soak in;  [sive ud] ooze (el. seep) out,  (ved utæthed) leak out;  (fig) filter out ( fx the news filtered out),  (ved utæthed) leak out ( fx the secret (, the news) leaked out),  (komme el. gå ud lidt efter lidt) trickle out ( fx information (, people) trickled out);  [lade det sive ud] leak it ( fx to the press). 
sivebrønd cesspool. 
sivkranset adj fringed with rushes. 
sivmåtte rush mat. 
sivsanger zo sedge warbler. 
sivsko rush shoe. 
sixpence (en -r)  (kasket) cloth (, tweed) cap. 
sixtinsk adj Sistine, Sixtine ( fx the Sixtine Chapel). 
sj. (fk sjælden(t)) rare, rarely. 
sjak (et) gang; [hele sjakket] the whole lot of them. 
sjakal (en -er)  zo jackal. 
sjakformand ganger. 
sjakre vb barter;  (om gadehandel) hawk, peddle;  (tinge) haggle (om over); [sjakre med] deal in, buy and sell. 
sjal (et -er) shawl. 
sjalskrave shawl collar. 
sjap (et) slush. 
sjapis (en) slush ice. 
sjappe vb slosh, slop. 
sjappet adj slushy. 
sjask (et) slush. 
sjask interj splash! 
sjaske vb splash, slop;  (sjokke) shuffle. 
sjasket adj  (våd) sloppy, slushy;  (sjusket) sloppy ( fx work, dress). 
sjaskregn downpour. 
sjat (en -ter) drop, spot;  (rest) heel tap, slop. 
sjette adj sixth. 
sjettedel sixth. 
sjippe vb skip,  (am) jump (el. skip) rope. 
sjippetov skipping rope,  (am) jump rope. 
sjofel adj  (gemen) dirty ( fx trick), beastly ( fx behaviour), shabby ( fx  treatment);  (lurvet) shabby ( fx clothes);  (uanstændig) dirty, smutty, bawdy ( fx story). 
sjofelhed (en -er)  (sjoverstreg) dirty trick;  (sjofel historie etc) dirty (el. smutty) story (, joke etc),  (sjofelt udtryk etc) obscenity. 
sjofle vb treat shabbily, neglect. 
sjok : [nummer sjok] the last (one). 
sjokke vb shuffle, shamble. 
sjov (et)  (løjer) fun, a lark;  (besvær) trouble ( fx we had a lot of trouble getting him home); [det er ikke sjov at vente] it is no fun waiting;  [det er bare sjov] I am only kidding;  [det er ikke bar sjov] it is not all beer and skittles;  [for sjov, for sjovs skyld]  (dvs i spøg) in fun ( fx I said it (, ran after him) only in fun),  for a lark;  (for fornøjelsens skyld) for the fun of it, for fun ( fx he does it for fun, not to make money),  T for kicks; [lave sjov] have fun, have a lark;  [de lavede en masse sjov] they had lots of fun;  [lave (el. holde) sjov med en] play a trick (, tricks) on somebody, have a lark with somebody,  T kid somebody,  (bilde ham noget ind) pull somebody's leg, have somebody on;  [man har ikke andet sjov end det man selv laver] [the only fun you have is what you make for yourself];  [gå på sjov] go on the booze;  [tilfældig sjov]  (dvs arbejde) odd jobs;  [det er der ikke meget sjov ved] that is not much fun, there is not much fun in it;  [der er ikke noget sjov ved at] there is no fun in -ing. 
sjov adj  (morsom) funny ( fx this is not funny),  (underholdende) fun ( fx he (, the play) was great fun; it is great fun to go skiing);  (foran sb) funny ( fx story),  T fun ( fx clothes, people, time);  (underlig) funny ( fx noise, smell), odd; [det er (vældig) sjovt at] it is great fun to;  [det er ikke (særlig) sjovt at] there is no fun in -ing;  [have det vældig sjovt] have great fun;  [sjovt nok] oddly enough; funny thing you know ( fx funny thing, you know, the light was on);  [det sjove ved det] the fun of it, the joke ( fx I don't see the joke);  [det sjove (dvs mærkelige) ved det er at] the funny thing is that;  [der er ikke noget sjovt ved at], se I. sjov. 
sjover (en -e) bastard;  (spøg.) skunk; [din lille sjover!]  (spøg. til barn) you little rascal! 
sjoveragtig adj dirty. 
sjoverstreg dirty trick; [lave en sjoverstreg mod ‚n] play somebody a dirty trick, play a dirty trick on somebody. 
sjus (en -ser) whisky-and-soda,  (am) highball. 
sjusk (et) scamped (el. slovenly) work. 
sjuske (en -r) slut. 
sjuske vb scamp (el. be slovenly with) one's work; [sjuske med] scamp, be slovenly with. 
sjuskedorte slattern, slut. 
sjuskefejl careless mistake. 
sjuskehoved sloven. 
sjuskeri (et) sloppiness, slovenliness; scamped work. 
sjusket adj  (om person) untidy,  (stærkere) sloppy, slovenly;  (om arbejde) slipshod,  (stærkere) sloppy, slovenly, scamped;  adv sloppily, in a slovenly way (el. manner). 
sjuskethed (en) untidiness; sloppiness, slovenliness. 
sjusse vb: [sjusse sig frem til]  T guesstimate. 
sjæl (en -e) soul ( fx his immortal soul);  (person) soul ( fx he is a merry (, thirsty) soul; a dear old soul; don't tell it to a soul),  (ofte ironisk) creature ( fx a gentle (, helpful, thirsty) creature);  (svømmeblære i sild) sound; [alle sjæls dag] All Souls' Day;  [jeg får ikke fred i min sjæl før] I shall have no peace of mind until;  [af hele min sjæl] with all my heart;  [lægge hele sin sjæl i] put one's whole heart into, put one's heart and soul into;  [han er sjælen i foretagendet] he is the moving (el. driving) spirit of the enterprise;  [hans sjæl er ikke med i det] his heart is not in it;  [rystet i sin sjæls inderste] shaken to the core of one's soul;  [uden at have mødt en (levende) sjæl] without having met a (living) soul;  [min sjæl og salighed] upon my soul;  [på sjæl og legeme] in mind and body;  [svage sjæle] weak-willed people;  [to sjæle og ‚n tanke] two minds with but a single thought;  (ofte siges:) great minds think alike. 
sjælden adj  (mods almindelig) rare ( fx bird, book; visit; beauty),  (sjældent indtræffende også, svagere) infrequent ( fx event, visit),  (bemærkelsesværdig også) remarkable,  (stærkere) exceptional ( fx ability, loyalty);  (mods rigelig) scarce ( fx first editions of this writer are (getting) scarce); [en sjælden gang] at rare intervals,  T once in a blue moon;  (se også grad);  [sjældent]  (adv) (ikke tit) seldom, rarely ( fx I seldom (el. rarely) meet him),  (overordentlig) remarkably ( fx good), exceptionally ( fx  gifted);  [ikke så (helt) sjældent] as often as not;  [meget sjældent] seldom if ever. 
sjældenhed (en -er)  (cf sjælden) rarity, infrequency;  (sjælden ting) rarity, rare thing; [høre til sjældenhederne] be a rare thing. 
sjæle vb sentimentalize, attitudinize;  (om skuespiller) emote. 
sjælefred peace of mind. 
sjæleglad adj delighted, overjoyed. 
sjælehyrde pastor; spiritual adviser. 
sjælekval agony. 
sjælelig adj mental; [sjælelige lidelser] mental sufferings. 
sjæleliv mental life. 
sjælemesse requiem (mass). 
sjæleri (et) sentimentalizing, attitudinizing. 
sjælesorg cure of souls, pastoral care. 
sjælesørger (en -e) spiritual adviser. 
sjælevandring transmigration of souls, metempsychosis. 
sjælevarmer (en -e) bed jacket. 
sjælfuld adj  (udtryksfuld) expressive,  (vemodig) soulful. 
Sjælland Zealand. 
sjællandsk adj Zealand;  (et) (dialekt) Zealand dialect; [den sjællandske syge] laziness. 
sjællænder (en -e) Zealander. 
sjælløs adj soulless. 
sjælløshed (en) soullessness. 
sjælsadel nobility of soul. 
sjælsrenhed purity of soul. 
sjælsrå adj cynical, brutal. 
sjælsråhed cynicism, brutality. 
sjælsstorhed greatness of soul;  (se også sjælsadel). 
sjælsstyrke strength of mind,  F fortitude. 
skab (et -e) cupboard,  (am også) closet;  (finere, ofte med glasdør; også radioskab) cabinet;  (klædeskab) wardrobe;  (pengeskab, madskab) safe;  (bogskab) (closed) bookcase;  (lille aflåseligt vægskab) locker; [sige ham hvor skabet skal stå] tell him where he gets off;  [det er konen der bestemmer hvor skabet skal stå] the wife wears the trousers (el. pants). 
skab (et)  (sygdom) scab,  (især hos hunde) mange;  (skadedyr) vermin;  (om ting) muck. 
skabagtig adj affected. 
skabagtighed (en) affectation. 
skabe * create, make;  (fremkalde) cause, give rise to; [skabe om til] transform into;  (se også skabende, skabt);  [ med sb:]  [skabe en forandring] bring about a change;  [skabe interesse for] create (el. arouse) an interest in;  [skabe kontakt med] establish contact with;  [skabe tillid] build confidence,  (indgyde) inspire confidence;  [skabe utilfredshed] give rise to dissatisfaction;  (se også historie, sensation);  [ med sig:]  [skabe sig]  (dvs være skabagtig) be affected, attitudinize;  (opføre sig tåbeligt) play the fool ( fx stop playing the fool),  ("spille komedie") put on an act,  (tage på vej) make a fuss (over over, about),  T create, carry on,  (gøre knuder etc) play up ( fx my leg has been playing up all  week);  [skabe sig en karriere] make (, F: carve out) a career (for oneself);  [skabe sig et navn] make a name for oneself;  [skabe sig om] transform oneself. 
skabekrukke affected person; poseur. 
skabelon (en -er)  (form) shape;  (model) templet, pattern;  (til farvelægning) stencil. 
skabelonagtig adj according to a set pattern, stereotyped. 
skabelse (en) creation, making. 
skabelseshistorien the Story of the Creation;  (1. Mosebog) Genesis. 
skabende adj creative ( fx artist, art). 
skaber (en -e) creator, maker;  (fig også) architect ( fx the architects of the alliance). 
skaberak (et -ker)  (sadeldækken) caparison. 
skaberevne creative power. 
skaberglæde creative zest. 
skaberi (et) affectation, make-believe. 
skaberkraft creative power. 
skabertrang creative urge. 
skabet adj mangy, scabby;  (væmmelig) beastly. 
skabhals se skabekrukke. 
skabilken(hoved) (milliner's) block, barber's block;  (fig) scarecrow, fright. 
skabiose (en -r)  (bot) scabious. 
skabning (en -er)  (væsen) creature;  (det skabte) creation; [skabningens herre]  (mennesket, manden) the Lord of Creation. 
skabrøs adj scabrous. 
skabsbøsse closet queen. 
skabsdør cupboard door. 
skabsfryser upright freezer. 
skabskuffert wardrobe trunk. 
skabslåge se skabsdør. 
skabsmodel (af radio etc) cabinet model. 
skabsseng wardrobe bed. 
skabt adj created, made; [være godt skabt] have a good figure;  [ikke begreb skabt om], se begreb;  [der er ikke mening skabt i det] it does not make sense at all; it is without rhyme or reason;  [være som skabt til at være lærer] be cut out to be a teacher, be a born teacher;  [den er som skabt til dig] it might have been made for you. 
skade (en -r)  (fugl) magpie. 
skade (en -r)  (fisk) skate. 
skade (en -r)  (på ting etc) damage (på to,  fx the damage done to the car (, their marriage, his reputation)),  (fortræd) harm ( fx what harm can it do?),  F mischief ( fx the bombs (, the speech) did a lot of mischief);  (på legemet) injury (på to,  fx severe injuries to the legs),  (skavank) trouble ( fx I have got a bit of the old trouble);  (maskinskade) breakdown;  (forsikringsskade, tab) loss; [skade at han ikke kom] what a pity he did not come;  [det er skade] it is a pity;  [en gammel skade]  (dvs sygdom) an old trouble;  [gøre skade] do (el. cause) damage,  (fortræd) do harm;  [det gør mere skade end gavn] it does more harm than good;  [det er ingen skade til at] there is no harm in -ing ( fx in trying);  [skaden er sket] the damage (, harm, mischief) has been done;  [der er ingen skade sket] there is no harm done;  [lide skade, tage skade]  (om ting) be damaged, suffer damage,  (om person) be hurt;  [ med præp:]  [af skade bliver man klog] once bitten twice shy;  [han er blevet klog af skade] he has been taught by bitter experience;  [han havde ikke taget nogen skade af sit uheld] he was none the worse for his accident;  [han tager ingen skade af at arbejde] work will do him no harm;  [han kom for skade at vælte vasen] he was unfortunate enough to upset the vase, as (ill-)luck would have it he upset the vase;  [dække imod al skade] cover against all risks;  [komme til skade] come to harm, be hurt, be injured;  [til skade for] to the detriment of;  [være til skade for] be injurious to,  (svagere) be detrimental to;  [det er ingen skade til at komme lidt for tidligt] there is no harm in being a little before time;  [du kan uden skade nævne hans navn] you can safely mention his name;  [du kunne uden skade være lidt høfligere] a little more politeness would not do any harm (, F: would not be amiss). 
IV. skade vb  (om materiel skade) damage ( fx the car, the crops);  (om legemsskade) injure ( fx he injured his leg),  (T & oftest mindre alvorligt) hurt;  (om helbred) damage ( fx one's health),  (svagere) harm ( fx one's health; breast milk substitute may harm the baby),  (F: svække, også om funktion) impair ( fx growth; one's health; one's hearing, one's eyesight); [skadet]  (fx om sportsmand) injured;  (fig) damage, injure ( fx his reputation; our trade),  (svagere) harm ( fx his business, his reputation, oneself), do harm to; [det skader ikke] it will do no harm, there is no harm in it;  [det vil skade mere end gavne] it will do more harm than good;  [hvad kan det skade at forsøge?] where is the harm in trying? what harm is there in trying? 
skadedyr (også om menneske) pest;  pl (også) vermin. 
skadedyrslaboratorium pest control laboratory. 
skadefro adj gleeful, malicious; [være skadefro over noget] gloat over something. 
skadefryd (malicious) glee, malicious pleasure, malice; [betragte med skadefryd] gloat over. 
skadelidt adj injured; [den skadelidte] the sufferer, the injured person,  (i forsikringssprog) the claimant, the insured. 
skadelig adj harmful ( fx effect, influence; harmful to the eyes (, one's health, the environment)),  (stærkere) damaging ( fx effect),  (svagere, T) bad ( fx for the digestion (, one's eyes, one's  health));  F injurious ( fx to one's health (, career)), detrimental ( fx to our interests),  (meget stærkt & ofte snigende) pernicious ( fx influence, lies, propaganda). 
skadelighed (en) harmfulness. 
skadesanmeldelse notification (el. advice) of claim. 
skadeserstatning compensation,  (tilkendt ved retten) damages pl;  (krigsskadeserstatning) (war) indemnity, reparations pl. 
skadesløs adj: [holde skadesløs] indemnify. 
skadesløsholdelse (en) indemnification. 
skadestue casualty department,  T casualty. 
skadevirkning harm,  F adverse effect ( fx the adverse health effect of air pollution); deleterious effect. 
skadevolder (en -e) person causing the loss. 
skaffe vb  (få fat i) get ( fx I'll try to get you a job; get a taxi (, tickets) for them),  F obtain ( fx I have been unable to obtain the book for you; his  ability obtained him the post),  (om noget eftertragtet) secure,  (ved særlige anstrengelser) procure ( fx tickets (, seats) for them);  T put in the way of ( fx he put me in the way of a good job (, offer));  (finde, fx om penge) find ( fx a job, a buyer; I have to find $2,000),  (om penge også) raise ( fx we hope to raise $5,000);  (levere) provide ( fx accommodation; they had to provide their own food; he provided me with information), supply;  (fig: vinde etc) gain ( fx this gained him the job (, a nickname)), win;  (volde) cause ( fx it caused me endless worry);  (transportere) get ( fx get him out of the country); [ med sb:]  [skaffe ‚n bryderier] give somebody (a lot of) trouble;  [skaffe lindring] bring relief;  [skaffe plads] find room;  [ med præp, adv:]  [skaffe ‚n af med noget] get rid of something for somebody,  F rid somebody of something;  [skaffe ‚n af vejen] get somebody out of the way,  (dræbe) put somebody out of the way;  [skaffe noget af vejen] remove something, take something away; get rid of something;  [jeg vil ikke have noget at skaffe med dem] I will have nothing to do with them;  [(ikke) til at skaffe] (un)obtainable;  [skaffe til veje] get (hold of),  F obtain,  (med særligt besvær) procure;  [ med sig:]  [skaffe sig] get,  F obtain, secure, procure,  (se ovf);  [skaffe sig adgang] gain admission,  (om tyv etc) gain entry;  [skaffe sig af med] get rid of;  [skaffe sig fjender] make enemies;  [skaffe sig at vide] find out,  F ascertain;  (se også II. ret, ørenlyd). 
skaffe vb  (mar) eat, mess; [pibe til at skaffe]  (mar) pipe dinner. 
skaffedyr T provider. 
skaffegrejer pl mess gear. 
skaffetid mess time. 
skafot (et -ter) scaffold; [bestige skafottet] mount the scaffold. 
skaft (et -er)  (på redskab) handle;  (spydskaft, søjleskaft) shaft;  (støvleskaft, strømpeskaft) leg;  (kosteskaft) stick;  (piskeskaft) stock, handle;  (på anker, nøgle etc) shank; [kniv med skaft af elfenben] ivory-handled knife;  [hans hænder sidder godt på skafterne] he is handy;  [hans hænder sidder løst på skafterne] he is free with his fists. 
skaftestøvle top boot. 
skaftevæv foot-powered loom. 
Skagen the Skaw. 
Skagerak the Skagerak. 
skagle (en -r) trace; [slå til skaglerne]  (more sig) have a fling;  (gå på sjov) go on the spree. 
skak sb chess; [holde ‚n i skak] hold somebody in check,  (med skydevåben) keep somebody covered;  [et parti skak] a game of chess;  [sige skak] give check;  [spille skak] play chess. 
skakbrik chessman, chess piece. 
skakbræt chessboard. 
skakke : [på skakke] aslant. 
skakklub chess club. 
skakmat adj checkmate;  (udmattet) fagged out, done in; [gøre ‚n skakmat] checkmate somebody,  (fig) drive somebody into a corner. 
skakmester chess champion. 
skakopgave chess problem. 
skakspil chess;  (bræt og brikker) chessboard and chessmen. 
skakspiller chessplayer. 
skakt (en)  (mineskakt, elevatorskakt) shaft;  (trappeskakt) well;  (affaldsskakt) chute, shoot. 
skaktræk (et -) move. 
skakturnering chess tournament. 
skal (en -ler)  (æggeskal, muslingeskal, østersskal, skildpaddeskal, nøddeskal etc) shell;  (halvdel af muslingeskal) valve;  (frugtskal) peel, skin;  (bælg) pod, husk;  (på korn) husk;  (melonskal) rind;  (fra huden) flake, scale;  (hjerneskal) skull;  (= hoved) nut, nob; [blive gal i skallen] cut up rough;  [trække sig ind i sin skal]  (også fig) go into one's shell;  [få en på skallen] get a sock in the face; get a blow on the head;  [give ham en på skallen] sock him one. 
skal præs af skulle. 
skala (en -er)  (målestoksforhold) scale;  (mus.) scale,  (spændvidde) gamut;  (på radio) dial; [efter en stigende skala] on an ascending scale, progressive(ly);  [hele skalaen af følelser] the whole gamut of emotions;  [spille skalaer] practise scales. 
skaldepande (en) bald head;  (person) bald-head, bald-pate. 
skaldet adj  (på hovedet) bald(-headed);  (hårløs) hairless;  (sølle) wretched, paltry. 
skaldethed (en) baldness. 
skaldynge (en -r) shell heap. 
skaldyr (et -)  zo shellfish; [toskallede skaldyr]  zo bivalves;  [de lækre skaldyr]  (klich‚ for østers) the succulent bivalves. 
skalkagtig adj roguish, arch. 
skalkagtighed (en) roguishness, archness. 
skalke vb: [skalke lugerne] batten down the hatches. 
skalkejern (mar) batten. 
skalkeklampe (en -r)  (mar) cleat. 
skalkeliste (mar) batten. 
skalkeskjul blind; [et skalkeskjul for] a blind for, a cloak for. 
skalle (en -r)  zo roach. 
skalle (en -r): [nikke ‚n en skalle] smash one's head into somebody's face;  [de gav den en ordentlig skalle]  (dvs arbejdede hårdt) they pitched into the job. 
skalle vb: [skalle af]  (om maling etc) peel off, flake off;  (om hud: af solbrændthed) peel ( fx my nose peeled). 
skallesluger (en -e)  zo merganser; [lille skallesluger] smew;  [stor skallesluger] goosander. 
skallesmækker (en -e) rough, hooligan. 
skalmeje (en -r) shawm. 
skalmur facing wall. 
skalotteløg (bot) shallot. 
skalp (en -e) scalp. 
skalpejagt : [være på skalpejagt] be scalp-hunting. 
skalpejæger scalp-hunter. 
skalpel (en, -ler) scalpel. 
skalpere vb scalp. 
skalte vb: [skalte og valte med] do as one likes with. 
skam (en)  (vanære) shame,  (stærkere) disgrace ( fx you are a disgrace to your school);  F dishonour,  (stærkere) ignominy;  (skamfølelse) shame;  (anstændighedsfølelse) sense of decency; [det er en skam]  (dvs skammeligt) it is a shame; what a shame!  (dvs kedeligt) it is a pity; what a pity!  [bringe skam over] bring shame on, disgrace,  F bring dishonour on ( fx one's family);  [få skam til tak] reap ingratitude;  [gøre ham skam] disgrace him, be a disgrace to him;  [gøre ‚n til skamme] put somebody to shame;  [gøre noget til skamme]  (overgå) put something into the shade,  (kuldkaste noget) frustrate ( fx his calculations, his  aspirations),  (skuffe) disappoint ( fx his hopes);  [gøre ens ord til skamme] belie somebody;  [hun har skam af ham] he is a disgrace to her;  [have bidt hovedet af al skam] be lost to all sense of decency, have thrown decency to the winds;  [han har ikke skam i livet] he does not know what shame is, he is without any sense of shame;  [for skams skyld] in common decency; (if only) for the sake of appearances;  [til min (egen) skam, med skam at melde] to my shame. 
skam adv really ( fx I really mean it; I really don't know),  (svagere) you know ( fx that is not so easy, you know; he is clever, you know). 
skamben (anat) pubis. 
skambide vb savage. 
skambyde vb: [skambyde ‚n] make somebody a disgracefully low offer. 
skamfere vb  (vansire) disfigure;  (beskadige) damage ( fx the furniture). 
skamfering (en) disfiguration. 
skamfile vb  (mar) fret, chafe. 
skamfiling chafing. 
skamfuld adj ashamed,  (stærkere: dybt beskæmmet, F) mortified; [gøre ‚n skamfuld] make somebody feel ashamed, make somebody blush;  [skamfuld over noget] ashamed of something;  [skamfuld over at] ashamed that. 
skamfuldhed (en) (feeling of) shame,  (stærkere, F) mortification. 
skamfølelse sense of shame. 
skamløs adj shameless,  (skamløs og fræk) impudent; barefaced ( fx lie). 
skamløshed (en) shamelessness, impudence. 
skamme vb: [skamme ‚n ud] scold somebody, tell somebody to be ashamed of himself, take somebody to task;  [skamme sig] be ashamed (of oneself);  [du skulle skamme dig! skam dig!] you ought to be ashamed of yourself!  [skamme sig for at] be ashamed to ( fx he is ashamed to tell);  [skamme sig over] be ashamed of;  [skamme sig over at] be ashamed that ( fx I am ashamed that you should see this). 
skammekrog : [stille ‚n i skammekrogen] put somebody in the corner. 
skammel (en, skamler) (foot)stool;  (knæleskammel) prie-dieu, kneeler. 
skammelig adj disgraceful, scandalous ( fx behaviour, treatment),  (stærkere) outrageous ( fx lie);  T sinful ( fx waste);  (grov) gross ( fx deception); [det var skammeligt]  (dvs en skam) what a shame. 
skamplet stigma; [sætte en skamplet på ‚n] cast a stain on somebody's honour;  [være en skamplet på] be a reproach to,  (stærkere) be a disgrace to. 
skamride vb: [skamride en hest] founder (el. override) a horse. 
skamrose * praise fulsomely. 
skamrødme (en) blush (of shame). 
skamskyde vb maim. 
skamskænde vb  (mishandle) mutilate;  (vansire) disfigure. 
skamslå vb manhandle, beat up;  (invalidere) cripple. 
skamstøtte (en -r) [monument of infamy]. 
skandale (en -r) scandal;  (optrin) (scandalous) scene; [vække skandale] cause a scandal. 
skandalehistorie (piece of) scandal. 
skandalisere vb disgrace,  (afsløre) expose. 
skandaløs adj scandalous, disgraceful ( fx behaviour, treatment). 
skandere vb scan. 
skandering (en) scanning. 
skandinav (en -er) Scandinavian. 
Skandinavien Scandinavia. 
skandinavisk adj Scandinavian. 
skandinavisme (en) Scandinavism. 
skandskrift (et -er) lampoon. 
skank (en -er) shank, leg; [bruge sine skanker, røre skankerne] stir one's stumps;  [stryge skank]  (om heste) interfere. 
skanse (en -r)  (feltbefæstning) fieldwork, entrenchment,  (udenfor liggende) redoubt;  (mar) quarterdeck; [holde skansen]  (fig) hold the fort (el. the field); keep the flag flying;  [dø som den sidste på skansen] die in the last ditch. 
skanseklædning (mar) bulwark. 
skansepæl palisade. 
skar præt af skære. 
skarabæ (en -er)  zo scarab. 
skare (en -er) crowd ( fx a large crowd (of people) collected in the square);  (flok, i bevægelse) troop ( fx of children);  (især: under en anfører) band ( fx of fugitives);  (hærskare) host ( fx of admirers). 
skare vb: [skare sig om] flock round. 
skarevis adv in crowds. 
skarlagenrød adj scarlet. 
skarlagensfeber scarlet fever,  (med.) scarlatina. 
skarn (et)  (snavs) dirt,  (stærkere) filth,  (gadeskarn) mud,  (affald) refuse;  (ekskrementer) dung, droppings pl,  F excrement(s);  (flueskarn) flyspecks pl;  (slet person) beast,  F wretch; [dit lille skarn!] you little mischief!  [man kan også gøre et skarn uret] one must give the devil his due;  [hjælpe en op af skarnet]  (fig) raise somebody from the gutter;  [kaste skarn på]  (fig) throw mud at;  [et utaknemligt skarn] an ungrateful wretch. 
skarnbasse zo dung beetle. 
skarnbøtte dustbin,  (am) garbage can. 
skarnsknægt scamp. 
skarnskvinde hussy. 
skarnsstreg (en -er) mischievous trick,  (grovere) dirty trick. 
skarntyde (en)  (bot) hemlock. 
skarp (en)  (æg) edge. 
skarp adj sharp,  (stærkere, F) keen ( fx knife, edge),  (fig) keen ( fx eye, hearing, sight, intelligence),  F acute;  (tilspidset) sharp ( fx corner), pointed;  (tydelig) sharp ( fx image), clear-cut ( fx features, profile, division);  (hvas, streng) sharp ( fx tone, tongue, rebuke), keen ( fx satire), severe ( fx rebuke),  (bidende) biting, cutting ( fx reply, satire);  (om smag) sharp,  F pungent,  (bidende skarp) acrid;  (om frost, vind) keen, piercing;  (se også skarpt);  (om ammunition) live ( fx ammunition, cartridge), ball ( fx  cartridge); [skarpt skud] round;  [skyde med skarpt] fire live cartridges;  [ med sb:]  [skarpt angreb] violent attack;  [under skarp bevogtning] closely guarded;  [have et skarpt blik for] have a keen eye for;  [skarp drejning] sharp turn;  [skarp forfølgelse] close (el. hot) pursuit;  [skarpe forholdsregler] severe (el. harsh) measures;  [skarp grænse] sharp (el. well-defined) limit (, boundary);  [skarp iagttager] keen (, F: acute) observer;  [skarp kant] sharp edge;  [have skarpe kanter]  (fig) be abrasive;  [skarp konkurrence] keen competition;  [skarp kontrast] sharp contrast;  [skarp lyd] piercing (el. shrill) sound;  [skarpt lys] glaring light;  [skarp ost] strong cheese;  [skarp stemme] sharp voice,  (skurrende) rasping (el. harsh) voice,  (skinger) strident voice;  [i skarpt trav] at a smart trot;  [holde skarpt udkig] keep a sharp look-out;  (se også forhør, lud, parentes). 
skarphed (en) (se skarp)  sharpness, keenness; acuteness; severity. 
skarpladt adj loaded with live cartridges. 
skarpretter (en -e) executioner. 
skarpsindig adj acute ( fx observer, thinker, observation),  (indtrængende) penetrating ( fx analysis),  (skønsom) discerning ( fx critic),  (nøgtern) shrewd ( fx observer, remark);  (F el. ironisk) perspicacious ( fx critic; remark; how perspicacious of you to notice that!). 
skarpsindighed (en) acuteness, penetration, shrewdness, perspicacity. 
skarpskydning live firing (exercise). 
skarpskytte sharpshooter. 
skarpskåren adj sharp-cut;  (om profil) clear-cut. 
skarpsleben adj sharp-edged. 
skarpsyn sharp eyes;  (fig) penetration, acuteness. 
skarpsynet adj sharp-sighted, keen-sighted;  (fig) penetrating; acute ( fx observer). 
skarpt adv sharply, keenly; severely; [forfølge skarpt] be in close (el. hot) pursuit of;  [se skarpt på] look keenly at;  [skelne skarpt mellem] make a sharp distinction between; 
skarv (en -e)  zo cormorant. 
skat (en -te)  (kostbarhed) treasure;  (skjulte kostbarheder) treasure ( fx a buried treasure), hoard;  (forråd) store ( fx of learning); [min skat!]  (til person) darling! sweetheart! my dear!  (især am) honey! 
skat (en -ter)  (til staten) tax;  (til lokale myndigheder, uden for Engl) local taxes,  (i Engl, kun af fast ejendom) rates;  (forbrugsskat) excise tax ( fx on tobacco, alcohol and petrol);  (afgift) duty;  (beskatning) taxation ( fx reduce (, increase) taxation);  (især hist.: tribut) tribute ( fx they had to pay (a) tribute to the conqueror); [skattens mønt] the tribute money;  [skatter og afgifter] taxes and dues;  [betale skat af] pay tax (, taxes) on;  [betale i skat] pay in tax ( fx pay $1,000 (, 30 per cent) in (income) tax);  [hvad betaler du i skat?] how much income tax do you pay?  [lægge skat på noget] put (el. lay) a tax (, duty) on something,  F impose a tax (, duty) on something;  [sætte en i skat for $1 000] assess somebody at $1,000. 
skatkammer treasury,  (fig) storehouse. 
skatkammerbevis treasury bill. 
skatkiste treasure chest. 
skatmester treasurer. 
skatskyldig adj tributary. 
skatte vb  (værdsætte) appreciate,  (stærkere, F) esteem highly; [(højt) skattet] highly esteemed. 
skatteansættelse assessment. 
skattebillet (opkrævning) tax demand note, (income) tax demand. 
skatteborger taxpayer. 
skattebyrde burden of taxation, burden of taxes ( fx shift the burden of taxes on to the poor), tax burden. 
skattecirkus , se skattefidus. 
skattedepartement inland revenue department. 
skatteevne ability to pay taxes. 
skattefidus tax avoidance scheme;  T tax fiddle. 
skattefordel tax benefit. 
skatteforhøjelse increase of taxation. 
skattefradrag (ved indtægtsangivelse) deduction;  (fra skattevæsenets side, fx forsørgerfradrag) allowance. 
skattefri adj tax-free;  (se også bundgrænse). 
skattefrihed exemption from taxation. 
skattegraver treasure hunter. 
skattegrundlag tax base. 
skatteindtægt (skatteyders) taxable income;  (statens) revenue. 
skattekilde source of taxation. 
skattelettelse tax relief; [skattelettelser] tax concessions;  (se også skattenedsættelse). 
skatteligning assessment (of taxes). 
skatteliste register of taxpayers. 
skatteloft tax ceiling. 
skattelovgivning fiscal legislation. 
skattely tax haven. 
skattemæssig adj fiscal. 
skattenedsættelse tax reduction, tax cut. 
skattenægtelse refusal to pay taxes;  (lovgivende forsamlings) refusal to grant supplies. 
skattenægter (en -e) tax refuser. 
skatteobjekt object of taxation. 
skatteopkræver (en -e) tax collector. 
skatteoprør tax revolt. 
skatteparadis tax haven. 
skattepligtig adj liable to pay taxes;  (om ting el. værdier) taxable; [skattepligtig indtægt] taxable income. 
skatteplyndring the fleecing of taxpayers. 
skattepolitik fiscal policy. 
skatteprocent rate of taxation. 
skatterestance unpaid (balance of) taxes, tax arrears pl,  T back taxes. 
skattesnyder (der udnytter smuthuller) tax avoider,  (ulovlig) tax evader,  T tax dodger. 
skattesnyderi (ved at udnytte smuthuller) tax avoidance,  (ulovligt) tax evasion,  T tax dodging. 
skattesvindel tax fraud. 
skattetryk pressure (el. burden) of taxation, burden of taxes, tax burden. 
skattetræk tax deduction. 
skattetænkning [thinking in terms of tax advantages]. 
skatteudskrivning imposition of taxes, taxation. 
skatteunddragelse tax evasion. 
skattevæsen (myndigheder) taxation authorities pl,  (system) system of taxation; [skattevæsenet]  (i Engl) the Inland Revenue,  T the taxman,  (am) the Internal Revenue. 
skatteyder (en -e) taxpayer. 
skatteår tax year, fiscal year. 
skavank (en -er) fault,  F defect,  (mindre) flaw ( fx in his character, in the scheme);  (ulempe) drawback ( fx about the scheme);  (legemlig) disability. 
ske (en -er) spoon;  (stor, med langt skaft) ladle;  (murske, planteske) trowel; [give ham det ind med skeer] din it into his head, spoon-feed him;  [han er ikke nem at bide skeer med] he is a handful;  [tage skeen i en anden hånd]  (ændre metode) take another line,  (dvs forbedre sig) turn over a new leaf. 
ske *  (indtræffe) happen ( fx has anything happened? a strange thing happened),  F occur ( fx an unfortunate incident occurred; it has never occurred before),  (foregå også) take place ( fx these events took place many years ago);  (opstå) come about ( fx a change has come about (, taken place); how did the accident (, the misunderstanding) come about?), be ( fx there has been an accident (, a change in the plans, an improvement));  (overgå) happen to ( fx what has happened to him? something dreadful has happened to me);  (udføres) be done ( fx it shall be done!), be made ( fx a mistake was made); [sket er sket] what is done cannot be undone;  [ske din vilje!] Thy will be done!  [det sker at han kommer for sent] he is sometimes late;  [det kan ske for enhver] that can happen to anybody;  [det kan godt ske du har ret] you may be right;  [lad det ske lidt hurtigt] be quick about it,  T get a move on, make it snappy;  [det er hvad der kan ske] these things will happen; worse things happen at sea;  [hvad er der sket med ...?] what has happened to ( fx him, his car?);  [det er sket med ham]  T he has had it; it is all up with him;  [der er sket en forandring med ham] he has changed;  [der er sket ham uret] he has been wronged;  [ske hvad der vil] come what may. 
skeand zo shoveler. 
skeblad bowl;  (bot) water plantain. 
skede (en -r)  (også bot, anat) sheath;  (moderskede) vagina; [trække af skeden] unsheathe;  [stikke i skeden] sheathe. 
skedekniv sheathknife. 
skedevand aqua fortis. 
skeformet adj spoon-shaped. 
skefuld (en -e) spoonful. 
skehejre zo spoonbill. 
skeje vb: [skeje ud]  (mar) knock off,  (fig) have one's fling; live it up. 
skejs (en -er) T: [skejser] dough;  [ikke en skejs] not a bean. 
skel (et -)  (grænse) boundary, dividing line;  (adskillelse) barrier ( fx the class barrier),  (skelnen) distinction (mellem between,  fx rich and poor, illusion and reality; make the distinction between the two words clear); [komme til skels år og alder], se skelsår;  [gøre ret og skel til alle sider] give everyone his due;  [sætte skel (i en udvikling)] mark an epoch. 
skele vb squint; [skele til] squint at,  (fig) have an eye to ( fx one's own interests);  [han skeler på venstre øje] he has a squint in his left eye. 
skelen (en) squint, squinting;  (fagligt) strabismus. 
skelende adj squinting, squint-eyed. 
skelet (et -ter) skeleton;  (af en konstruktion, roman etc) framework; [skeletter i skabet]  (fig) skeletons in the cupboards. 
skelettere vb skeletonize. 
skellig adj: [skellig grund] good reason. 
skelne vb  (skimte) make out ( fx we could just make out the ship in the distance),  (også: opfatte, F) distinguish ( fx a faint sound, his face in the dark),  (ved anstrengelse) discern;  (kende forskel på) distinguish ( fx the different colours),  F discern,  (finere) discriminate ( fx minute differences); [skelne a fra b] tell (, F: distinguish etc) a from b;  [skelne mellem a og b] distinguish (etc) between a and b;  [jeg kunne ikke skelne dem fra hinanden] I could not tell them apart (el.  from each other);  [ikke til at skelne fra hinanden] indistinguishable. 
skelneevne discrimination. 
skelnelig adj distinguishable, discernible. 
skelnen (en) discrimination (mellem between), differentiation (mellem of), distinction (mellem between,  fx make a distinction between two synonyms). 
skelsættende adj epoch-making ( fx event); [det blev skelsættende] it was a watershed. 
skelsår : [komme til skelsår og alder] come to (el. reach) the years (el. age) of discretion. 
skeløjet adj squint-eyed, cross-eyed; [ikke så skeløjet]  T not bad. 
skeløjethed (en), se skelen. 
skema (et -er)  (grundrids) framework; outline;  (diagram) diagram;  (blanket) form,  (am) blank;  (spørgeskema) questionnaire;  (skoleskema, etc) timetable,  (am) schedule;  (plan) schedule ( fx a work schedule);  (fast system) scheme; [lægge skema]  (i skole) arrange (el. draw up) a (, the) timetable. 
skemad (en -) spoon meat, spoon food. 
skemafri : [skemafri dag] day without fixed lessons. 
skemalagt adj timetabled ( fx subject, lesson). 
skemalægger (en -e) timetabler. 
skemalægning (i skole) timetabling. 
skemamæssig adj schematic; [af skemamæssige grunde] on account of the timetable. 
skematisk adj schematic; [skematisk fremstilling] schematic (el. general) outline;  [skematisk tegning] diagram. 
skepsis (en) scepticism;  (tvivl også) doubt ( fx religious doubt). 
skepticisme (en) scepticism. 
skeptiker (en -e) sceptic. 
skeptisk adj sceptical (over for of). 
sketch (en, -es el. -er) sketch. 
ski (en -) ski; [stå på ski] ski, go ski-ing. 
skib (et -e) ship,  F vessel;  (i kirke) nave,  (sideskib) aisle;  (typ) galley; [brænde sine skibe] burn one's boats;  [dødt skib] derelict;  [pr. skib] by sea;  [ørkenens skib]  (kamelen) the ship of the desert. 
skibakke ski slope. 
skibbrud (et -) shipwreck; [lide skibbrud] be (ship)wrecked,  (kun om person også) be cast away,  (fig) be wrecked, fail ( fx their plans failed); go on the rocks  ( fx their marriage went on the rocks),  F founder ( fx the project foundered);  [lide skibbrud i livet] fail in life;  [fælles skibbrud trøster] misery loves company. 
skibbruden adj shipwrecked, castaway. 
skibsagent shipping agent. 
skibsaktie shipping share. 
skibsapotek (ship's) dispensary. 
skibsbesætning (ship's) crew, ship's company. 
skibsbygger (en -e) shipbuilder. 
skibsbyggeri (værft) shipyard;  (bygning af skibe) shipbuilding. 
skibsbygningskunst naval architecture. 
skibsdreng (ship's) boy. 
skibsdæk deck (of a ship). 
skibsefterretninger pl shipping news. 
skibsfart navigation;  (som erhverv) shipping (trade). 
skibsfører (ship)master. 
skibsførerbevis master's certificate. 
skibshandler (en -e) ship('s) chandler. 
skibsingeniør naval architect (el. constructor). 
skibsinspektør (i rederi) (marine) superintendent;  (i skibstilsyn etc) ship surveyor. 
skibsjolle (en -r) dinghy. 
skibsjournal ship's log, log book. 
skibskammerat shipmate. 
skibskanon naval gun. 
skibskaptajn (ship)master, sea captain. 
skibskiste sea chest. 
skibsklarerer (en -e) shipbroker. 
skibsklokke ship's bell. 
skibskok ship's cook. 
skibskompas ship's compass. 
skibskonstruktør naval architect (el. constructor). 
skibskost sea fare. 
skibskronometer marine chronometer. 
skibsladning (sending) shipment,  (last) cargo, shipload. 
skibslanterne (navigation) light. 
skibslejlighed shipping opportunity; [få skibslejlighed til] obtain a passage to. 
skibslæge ship's doctor. 
skibslængde ship's length. 
skibsmandskab ship's company, crew. 
skibsmodel ship's model, model of a ship. 
skibsmotor marine engine. 
skibsmægler shipbroker. 
skibsofficer ship's officer. 
skibspapirer pl ship's papers. 
skibsprovianteringsforretning marine stores. 
skibsprovianteringshandler ship('s) chandler. 
skibspræst chaplain. 
skibsreder (ship)owner. 
skibsrederi firm of (ship)owners, shipping company. 
skibsregister ship's register. 
skibsrum (tonnage) tonnage. 
skibsrute shipping route. 
skibsside ship's side. 
skibsskrog hull (of a ship). 
skibsskrue (screw) propeller, screw. 
skibssætning (arkæol) stone ship. 
skibstilsyn inspection of ships. 
skibstvebak ship's biscuit. 
skibstømrer ship's carpenter, shipwright. 
skibsudrustning marine equipment. 
skibsværft shipyard, shipbuilding yard. 
skid (en)  (vulg) (vind) fart;  (som skældsord) turd ( fx he is a little turd), shit ( fx you big shit); [ikke en skid]  (dvs intet) damn all;  [ikke en skid værd] not worth a shit (el. damn);  [slå en skid] fart;  [have en lille skid på] be tipsy. 
skide vb (sked, skidt)  (vulg) shit, crap. 
skide- (forstærkende) bloody ( fx good, exciting). 
skideballe : [få en skideballe] be torn apart;  [give ‚n en skideballe] tear somebody apart. 
skidefuld adj pissed. 
skideligeglad adj: [jeg er skideligeglad] I don't give a shit. 
skiden adj  (snavset) filthy. 
skidengrå adj dirty grey. 
skidentøj soiled linen. 
skiderik (en -ker)  (vulg) shit, turd. 
skidragt ski suit. 
skidt (et)  (snavs) dirt,  (stærkere) filth;  (fig) trash, rubbish; [hele skidtet] the whole lot;  [komme ned i skidtet] go to the bad;  [det lille skidt] poor little mite;  [skidt med det!] never mind!  [have penge som skidt] be lousy with money, be rolling in it;  [man skal have syv pund skidt om året]  (svarer til) we must eat a peck of dirt before we die;  [ikke regne ham for det skidt man træder på] treat him like dirt. 
skidt adj bad, rotten;  adv badly; [komme skidt fra noget]  (kludre med noget) make a mess of something;  [det kom han skidt fra]  (dvs det lykkedes ikke) he did not get away with it;  [en skidt fyr (el. knægt)] a good-for-nothing,  T a bad lot,  S a nasty piece of work;  [skidt stillet] badly off;  (se også dårligt; tilpas). 
skidteri (et) rubbish, trash. 
skidtfisk trash fish. 
skidtvigtig adj stuck-up; bumptious. 
skifer (en) slate; [tække med skifer] slate. 
skiferbrud (et -) slate quarry. 
skiferdækker (en -e) slater. 
skiferler shale. 
skifersten slate. 
skifertag slate(d) roof. 
skifertavle slate. 
skifertækker (en -e) slater. 
skift (et -)  (arbejdshold, arbejdsperiode) shift; [arbejde i skift] work (in) shifts;  [på skift] by turns ( fx work by turns), in turn, alternately;  [gøre det på skift] take turns at it. 
skifte (et -r)  (forandring) change;  (arbejdshold) shift ( fx work in 3 shifts);  (arbejdsperiode) shift, turn;  (mar: vagthold) watch;  (i mur) course;  (sporskifte) changing of the points,  (skiftespor) points pl,  (am) switch;  (del af stafetløb) lap;  (afløsning) relief ( fx of the watch), relay ( fx of horses);  (jur) division of an estate;  (arveskifte) administration (and distribution) of a deceased person's estate. 
skifte vb  (ombytte, forandre) change ( fx one's address, one's clothes, one's job; change parties (, seats)); shift ( fx scenery);  (forandre sig) change ( fx the weather (, wind) changed),  (om mindre ændring) alter;  (variere) vary ( fx prices vary from place to place);  (veksle) alternate ( fx alternate between work and sleep; rain and sunshine alternated);  (stige om) change ( fx change at Windsor);  (jur) divide (, distribute, administer) an estate;  (se også skiftende, skiftes); [ med sb:]  [skifte ble]  (på et barn) change a baby's napkin (, T: nappie);  [skifte dæk] change a tyre;  [skifte kørebane] change from one lane to the other,  (pludseligt) cut out;  [skifte lagener] change the sheets;  [rejsende til Windsor skifter her] change here for Windsor;  [skifte retning] change (one's) direction, change (el. alter) one's course;  [skifte sengelinned] change the bed linen;  (se også ejer, gear, I. ham, mening, sol, spor, vadested);  [ med præp, adv:]  [skifte fra ... til]  (om fag etc) change from ... to ( fx change from biology to physics);  [skifte om på] change round;  [skifte på et barn] change a baby;  [skifte på sengen] change the bed;  [skifte ud] replace ( fx all the bulbs; a broken lock); renew ( fx the water in the swimming pool; a tyre);  (i sport) substitute;  [skifte det ud med noget andet] replace it with (el. by) something else; substitute something else for it. 
skiftebehandling administration of an estate. 
skiftedag [day on which servants used to change jobs];  (omtr =) quarter-day. 
skifteholdsarbejde shiftwork. 
skifteholdsarbejder shift worker. 
skifteholdstillæg shift bonus, shift allowance. 
skiften (en) change;  (vekslen) alternation ( fx of the seasons). 
skiftende adj changing, varying ( fx with varying success), shifting;  (foranderlig, som tit skifter) changeable ( fx moods);  (som afløser hinanden) alternate ( fx alternate rain and sunshine), alternating; [skiftende regeringer] successive governments. 
skiftenøgle (universalnøgle) adjustable spanner, monkey wrench;  (på skrivemaskine) shift key. 
skifteret probate court;  (konkurs-) bankruptcy court. 
skiftes vb take turns (til at to); [skiftes til at arbejde] take turns at working, work by turns. 
skiftesamling meeting of heirs (, creditors). 
skiftesko pl a change of shoes, spare shoes. 
skiftespor switch;  (sporskifte) points pl,  (am) switch. 
skiftetøj a change (of clothes), spare clothes pl. 
skiftevis adv by turns, alternately. 
skifting (en -er) changeling. 
skiftning (en) changing, change. 
skiføre : [det er godt skiføre] it is good ski-ing snow. 
skihop (enkelt hop; hopbakke) ski jump;  (det at hoppe) ski jumping. 
skik (en -ke) custom ( fx ancient (, religious) customs; it is a Danish custom),  (ofte neds, F) practice,  (tradition også, F) usage ( fx an ancient usage);  (vane) custom,  F practice; [skik og brug] custom, common practice;  [det er skik og brug] it is customary;  [have for skik at] be in the habit of -ing,  F make a practice of -ing;  [han har for skik at]  (også) it is his custom to;  [(man skal) skik følge eller land fly] when in Rome do as the Romans do;  [det er skik hos araberne] it is a custom among the Arabs;  [sætte (el. få) skik på en (, noget)] get (el. lick) somebody (, something) into shape. 
skikke vb  (sende) send. 
skikke vb: [skikke sig]  (opføre sig ordentligt) behave oneself, behave properly;  (passe sig), se anstå (sig). 
skikkelig adj good-natured,  (fredelig, uskadelig) inoffensive ( fx citizen), harmless ( fx  chap, dog);  (rimelig) reasonable ( fx price); [opføre sig skikkeligt] behave properly;  (se også skrog). 
skikkelse (en -r) shape ( fx a fiend in human shape), form ( fx the god appeared in various forms),  (tilstand) state ( fx restore the house to its original state);  (legemsform) shape ( fx he has a handsome shape; she has a fine shape), form ( fx her beautiful (, graceful, well-proportioned) form);  (person) figure ( fx a well-known figure; I saw a (dark) figure approaching),  (utydelig også) shape, form ( fx we saw a dark (, strange) shape (el.  form) in the distance);  (i drama, maleri, historien etc) figure ( fx the greatest figure of our time; he was fascinated by the figure of Jesus),  (i litteratur også) character; [hans planer antager fastere skikkelse] his plans are taking a more definite shape;  [antage menneskelig skikkelse] assume human shape;  [i skikkelse af] in the shape of;  (se også bedrøvelig). 
skikket adj  (egnet) fit, suitable (til for);  (kvalificeret) qualified (til for). 
skilderhus sentry box. 
skilderi (et -er) picture. 
skildpadde (en -r)  zo tortoise,  (havskildpadde) turtle;  (om materialet) tortoise shell; [forloren skildpadde] mock-turtle. 
skildpaddeskal tortoise shell. 
skildpaddesuppe turtle soup. 
skildre vb  (fortælle om) describe ( fx a landscape, his journey; what happened),  (levende) portray, depict ( fx the life of a country family; depict a landscape), paint a picture of,  (indgående, F) delineate ( fx a character); [skildre noget i glødende farver] paint a glowing picture of something. 
skildrer (en -e) portrayer,  F delineator. 
skildring (en -er) description, picture. 
skildvagt sentry,  (glds, litt) sentinel; [stå skildvagt] stand sentry, mount guard. 
skille * separate ( fx separate chaff from grain, religion from philosophy; the Sound separates Denmark from Sweden (el. Denmark and Sweden)),  F part ( fx the war had parted them from their family);  (dele) divide ( fx a word; the war divided many families; a fence to divide (el. separate) the garden from the field), part ( fx one's hair in the middle);  (brat, voldsomt, F) sever ( fx the head from the body);  (om to personer) separate,  F part ( fx two fighters; two lovers; only a few minor points  separate us),  (fjerne fra hinanden, gøre til uvenner) come between ( fx husband and wife; no one can come between us; don't let a little thing like that come between us); [blive skilt]  (dvs om ægtepar) be divorced, get a divorce ( fx he was divorced (el.  got a divorce) some years ago);  (uden objekt) (om mælk: løbe sammen) curdle;  (åbne sig, om tøj etc) come apart; [ med præp & adv:]  [skille ad] separate,  F part ( fx two fighters; I can't separate the pages of the book, they stick together; separate the white and yolk of an egg);  (tage fra hinanden) take to pieces, take apart ( fx a toy),  (om maskine også) take (el. strip) down;  (uden objekt), se ovf;  [skille en af med noget] relieve somebody of something, take something off somebody's hands;  [skille noget fra] separate something, sift something out;  [lade sig skille fra sin mand (, hustru)] divorce one's husband (, wife);  [ med sig:]  [skille sig] part ( fx the waters parted);  [skille sig af med] part with ( fx one's house);  (tage af, fx frakke) take off;  [skille sig godt fra sit hverv] acquit oneself well;  [skille sig ud fra] be different from,  (fjerne sig) break away from, detach oneself from;  [skille sig ved] part with. 
skillelinie dividing line; boundary. 
skillemur partition wall. 
skillemønt (småpenge) (small) change; small coins pl. 
skillerum partition. 
skilles vb  (om personer) separate,  F part,  T split,  (ved skilsmisse) be divorced;  (om ting) part, come apart;  (om mælk) curdle; [deres veje skiltes] their ways parted;  [skilles ad] = skilles;  [da vi skiltes] when we separated,  F when we parted, at parting;  [skilles som venner] part friends. 
skilletegn punctuation mark. 
skillevej crossroads;  (NB a crossroads);  (fig også) parting of the ways; [stå på skillevejen] be at the parting of the ways, be at the crossroads. 
skillevæg (i rum) partition (wall),  (indvendig væg) interior wall;  (anat) septum. 
skilling (en -er) [old Danish coin]; [han ejer ikke en skilling] he hasn't got a penny (to his name);  [få smæk for skillingen] have a run for one's money;  [holde på skillingen] be close-fisted;  [holde (el. spare) på skillingen og lade daleren rulle] be penny-wise and pound-foolish;  [det koster skillinger]  (dvs mange penge) it costs a packet;  [tjene en net skilling] make a packet;  (se også levne, tobak). 
skillinge vb: [skillinge sammen] club together. 
skillingsvise broadside (ballad), broadsheet (ballad). 
skilning (en -er) parting; [lægge en skilning] make a parting. 
skilre vb: [skilre af (el. fra)] partition off. 
skilsmisse (en -r)  (opløsning af ægteskab) divorce;  (afsked) parting, separation; [søge skilsmisse, ansøge om skilsmisse] apply for a divorce,  F file (el. present) a petition for divorce;  [få skilsmisse] obtain a divorce. 
skilsmissebarn child of divorced parents. 
skilsmissebegæring petition for divorce. 
skilsmissedom divorce decree. 
skilsmissegrund ground(s) for divorce. 
skilsmissesag divorce case. 
skilt (et -e)  (forretningsskilt) sign, signboard,  (reklameskilt) advertisement board,  (gadeskilt, færdselsskilt) sign,  (vejskilt) signpost,  (navneskilt) (name)plate,  (tavle, også på bus etc) board;  (mærke, kendetegn) badge ( fx a policeman's badge);  (tekst, i TV) caption. 
skilte vb: [skilte med] display,  (prale med) show off, make a show of ( fx one's learning). 
skiltefabrikant sign maker. 
skiltemaler sign writer. 
skiltepræger (en -e) label maker. 
skiltning (en)  (ved vej) signposting. 
skiløb ski-ing. 
skiløber skier. 
skimle vb go mouldy. 
skimlet adj  (muggen) mouldy;  (med meldug) mildewed, mildewy. 
skimmel (en)  (mug) mould;  (meldug) (downy) mildew. 
skimmel (en, skimler)  (hest) (gråskimmel) dapple-grey,  (hvidskimmel) roan. 
skimmelsvamp (bot) mould fungus. 
skimte vb see dimly;  (få et glimt af) catch a glimpse of; [jeg kunne lige skimte det] I could just make it out (, F: discern it);  [skimte lys] see (a) light;  (fig) see the light at the end of the tunnel. 
skin (et)  (lys) light,  (stærkt, ubehageligt) glare; [skinnet bedrager] appearances are deceptive;  [bevare skinnet] keep up appearances;  [han har skinnet imod sig] appearances are against him;  [redde skinnet] keep up appearances, save one's face;  [under skin af venskab] under a show of friendship. 
skinangreb feint. 
skinbarlig adj incarnate; [den skinbarlige djævel] the devil incarnate. 
skind (et -) skin ( fx of a calf, a snake, a potato, a grape, a sausage, boiled milk);  (af okse, hest etc) hide;  (dyrs pels) coat;  (til pelsværk) fur, pelt;  (læder) leather;  (på tromme) skin, vellum;  (om person: stakkels skind) poor thing; [ikke andet end (el. lutter) skind og ben] all skin and bone(s);  [være bange for sit skind] fear for one's skin;  [være ved at gå ud af sit gode skind]  (dvs af forskrækkelse, overraskelse) be ready to jump out of one's skin;  [være ved at gå ud af sit gode skind af] be bursting with ( fx  curiosity, impatience), be beside oneself with ( fx vexation);  [holde sig i skindet] control oneself; behave oneself;  [holde skindet på næsen]  (dvs klare sig) keep one's end up,  (økonomisk) scrape by, make ends meet;  [redde skindet] save one's skin;  [trække skindet af et dyr] skin (el. flay) an animal;  [våd til skindet] wet to the skin, wet through;  (se også II. klæde (af), gylden, sind). 
skindbeklædning leather clothing. 
skindbind leather cover,  (helbind) full leather (binding). 
skindbåd skin boat. 
skindfor (pelsfor) fur lining. 
skindhandske leather glove. 
skindhue fur cap. 
skindkant (pelskant) fur edge. 
skindkrave fur collar. 
skindpels fur coat; [sætte lus i skindpelsen] make mischief. 
skindryg (på bog) leather back; [med skindryg] quarter-bound. 
skindød (en) apparent death, suspended animation,  (med.) asphyxia. 
skindød adj apparently dead, in a state of suspended animation,  (med.) asphyxiated;  sb asphyxiated person. 
skinfægtning sham fight. 
skinger adj, se skingrende. 
skingre vb shrill. 
skingrende adj shrill,  (skærende, ubehagelig, F) strident. 
skinhellig adj sanctimonious,  (hyklerisk) hypocritical. 
skinhellighed false piety;  (hykleri) hypocrisy. 
skinke (en -r) ham. 
skinkeærme leg-of-mutton sleeve. 
skinmanøvre demonstration, feint. 
skinne (en -r)  (jernbaneskinne etc) rail;  (til forstærkning) (iron) band;  (til brækket lem) splint;  (se også benskinne); [køre på skinner]  (fig: gå glat) run on rails;  [løbe af skinnerne] leave the rails;  [få noget sat på skinner]  (fig: i gang) get something going; get something off the ground. 
skinne vb shine;  (svagt, flakkende, F) glimmer; [skinne af renlighed] be spotlessly clean;  [solen skinner mig i øjnene] I have the sun in my eyes;  [skinne igennem]  (kunne ses) show through ( fx the spots (, his true character) shone through);  (blive tydelig) be (el. become) apparent ( fx his disappointment was apparent);  [lade det skinne igennem at] hint that; let it be understood that;  (se også skinnende). 
skinneben shin(bone),  (anat) tibia. 
skinnebremse (en -r) rail brake. 
skinnebrud (et -) a broken rail,  (fagligt) rail breakage. 
skinnebus rail car. 
skinnecykel cycle trolley. 
skinnekøl (mar) bar keel. 
skinnelegeme permanent way. 
skinnende adj shining, bright; [skinnende ren] spotlessly clean. 
skinnerømmer (en -e)  (på lokomotiv) cowcatcher,  (am også) fender, pilot. 
skinnestød (rail) joint. 
skinproces (skueproces) show trial. 
skinsyg adj jealous (på of). 
skinsyge (en) jealousy. 
skippe vb  T (opgive) throw up, drop;  (forlade) quit, skip ( fx one's job). 
skipper (en -e) skipper, master (of a ship). 
skippereksamen examination for the master's certificate. 
skipperhistorie yarn, traveller's tale. 
skipperskæg Newgate fringe. 
skisma (et -er) schism. 
skismatiker (en -e) schismatic. 
skismatisk adj schismatic. 
skisport ski-ing. 
skisportsted ski resort. 
skistav ski stick. 
skistøvle ski boot. 
skitropper pl ski troops. 
skitse (en -r) sketch,  (til plan, bog etc) (rough) outline, (rough) draft. 
skitsebog sketch book. 
skitsemæssig adj rough; sketchy. 
skitseplan sketch plan; outline plan. 
skitsere vb sketch, rough out,  (fig også) outline. 
skive (en -r)  (af brød, kød, frugt etc) slice;  (rund plade) disk, disc;  (pottemagerskive) potter's wheel;  (i blok) sheave;  (pakning) washer;  (urskive) face, dial;  (på automatisk telefon) dial;  (skydeskive) target;  (for spydigheder) butt, target;  (T = grammofonplade) disc;  (T = omgang) round ( fx he stood a round (of drinks)); [være skive for hans vittigheder] be a butt for his jokes;  [skære i skiver] slice (up). 
skive vb  (en åre) feather. 
skivebremse disc brake. 
skiveskydning target practice. 
skizofren adj, sb schizophrenic. 
skizofreni (en) schizophrenia. 
skjald (en -e) bard;  (om oldtidsforhold) scald. 
skjaldedigtning scaldic poetry. 
skjalv præt af skælve. 
skjold (en -er)  (plet) discoloration, blotch. 
skjold (et -e)  (dækvåben) shield,  (mindre) buckler;  (våbenskjold) escutcheon, coat of arms;  zo shield,  (krabbes) carapace. 
skjoldbrusk (anat) thyroid cartilage. 
skjoldbruskkirtel thyroid gland. 
skjolddrager (en -e) shieldbearer;  (bot) skullcap. 
skjoldet adj blotched,  (misfarvet) discoloured. 
skjoldlus scale insect. 
skjoldmø valkyrie. 
skjorte (en -r) shirt; [hvid stivet skjorte] dress shirt, boiled shirt;  (se også II. bar, II. klæde (af)). 
skjortebluse shirtblouse,  (am) shirtwaist. 
skjorteblusekjole shirtdress. 
skjortebryst shirt front. 
skjorteknap shirt button,  (kraveknap) stud. 
skjortepullover knit shirt. 
skjorteærme shirt sleeve; [i skjorteærmer] in (one's) shirt sleeves;  [trække i skjorteærmer] take off one's coat. 
skjul (et -)  (ly) cover, shelter;  (skjulested) hiding place; [komme frem af sit skjul] come out of hiding;  [i skjul af] under cover of;  [krybe i skjul] seek shelter,  (skjule sig) hide (oneself) (for from);  [lege skjul] play hide-and-seek;  [ikke lægge skjul på] make no secret of;  [ikke lægge skjul på at] make no secret of the fact that, not hide (el.  disguise el. F conceal) the fact that. 
skjule * hide,  F conceal (for from);  (fig) hide,  F conceal (for from,  fx one's feelings from somebody),  (tilsløre) disguise ( fx one's true feelings, the problem),  (dække over) cover up ( fx a mistake); [have noget at skjule] have something to hide;  [skjule sig]  (gemme sig) hide (for from), hide oneself,  F conceal oneself;  (holde sig skjult) be (in) hiding,  (om ting: være skjult) lie hidden;  (se også skjult; spor). 
skjulested hiding place;  (for person også) hide-out. 
skjult adj hidden ( fx treasure, reserves, defect, meaning, quotation),  F concealed;  (tilsløret også) disguised ( fx quotation),  (let tilsløret) veiled ( fx hostility, threat);  (lurende) latent ( fx danger);  (hemmelig) secret,  F covert ( fx enemy, hostility, influence, signal); [holde noget skjult] keep something hidden, hide (, conceal) something;  [holde sig skjult] be (in) hiding;  [i det skjulte] secretly,  T on the quiet. 
sklerose (en): [dissemineret sklerose] multiple sclerosis. 
sko (en -) shoe; [over en lav sko] indiscriminate(ly);  [vide hvor skoen trykker] know where the shoe pinches;  [skyde en noget i skoene] attribute (el. ascribe) something to somebody;  [gå i for små sko]  (fig) be smallminded;  (se også kridte, I. pudse). 
sko vb shoe ( fx a horse). 
skobørste shoe brush. 
skobånd shoe lace,  (am også) shoestring. 
skocreme shoe polish. 
skod (et -der)  (mar) bulkhead. 
skod (et -) stump, butt,  (cigaretskod også) fag end. 
skodde (en -r)  (vinduesskodde) shutter. 
skodde vb  (med årerne) back the oars, back water. 
skodde vb: [skodde en cigaret]  (for at gemme resten) top a cigarette,  (mase den ud) stub out (el. butt) a cigarette. 
skoflikker (en -e) cobbler. 
skoggerlatter roar of laughter,  (neds) guffaw. 
skoggerle vb roar with laughter,  (neds) guffaw. 
skohorn shoehorn. 
skolastik (en) scholaticism. 
skolastiker (en -e) scholastic. 
skolastisk adj scholastic. 
skolde vb scald,  (om solen: skolde huden) burn,  (stærkere) scorch; [skoldet ihjel] scalded to death. 
skoldhed adj scalding (hot). 
skoldkopper pl chicken pox, varicella. 
skole (en -r) school ( fx build a new school; the whole school knew it; the Romantic school);  (højere skole, ofte) college;  (uddannelse) training;  (lærebog i musik) manual; [ med vb & adj:]  [skolen begynder kl. 8] school begins at 8 o'clock;  [danne skole]  (ny skik) set a fashion;  [skolen fik fri] the school was given a holiday;  [sort skole] strictly academic school;  [ med præp:]  [gå fra skole] walk home from school;  [i skolen] at (el. in) school ( fx what did you learn at (el. in) school today?);  [gå i skole] go to school,  (generelt også) be at school ( fx my youngest son is still at  school);  [sende (el. sætte) i skole] send to school;  [tage ham i skole] take him to task;  [være i skole] be at school;  [gå til skole] walk to school;  [gå ud af skolen] leave school. 
skole vb school, train. 
skoleafgift school fee(s). 
skoleafslutning , se afslutning. 
skolealder school age; [børn i skolealderen] children of school age; school-age children. 
skolearbejde school work. 
skolebal school dance. 
skolebarn school child. 
skolebespisning school meals service. 
skolebestyrer principal, headmaster; director (of a school). 
skolebestyrerinde principal, headmistress. 
skolebetjent school porter, caretaker,  (især am) janitor. 
skolebibliotek school library. 
skoleblad school magazine. 
skolebog school book,  (lærebog) textbook. 
skolebogsforfatter (school) textbook writer. 
skolebord desk. 
skolebrug : [til skolebrug] for (the use of) schools, for use in schools;  [en Englandshistorie til skolebrug] a school history of England. 
skolebænk form. 
skolecentral resource(s) centre. 
skoledag school day. 
skoledirektion (svarer i Engl til) local education authority. 
skoledirektør director of education, chief education officer,  (am) superintendent of schools. 
skoledistrikt catchment area. 
skoledreng schoolboy. 
skoleeksempel textbook example, object lesson ( fx an object lesson in how not to do it). 
skoleelev pupil, schoolboy, schoolgirl. 
skolefag school subject. 
skoleferie holidays pl,  (am) vacation. 
skolefjernsyn schools (el. educational) television. 
skolefly trainer aircraft. 
skolefobi (psyk) school phobia. 
skoleform type of school. 
skolegang schooling ( fx after 9 years' schooling; who paid for his schooling? he has had very little schooling);  (det at gå i skole) school attendance ( fx compulsory school  attendance); [ingen skolegang i dag] no school today;  [6 timers skolegang] 6 hours' school. 
skolegård playground; school yard. 
skolehjem (omtr =) community home. 
skolehue school cap. 
skolehygiejne school hygiene. 
skoleinspektør head teacher. 
skolekammerat school friend; [vi var skolekammerater] we were at school together. 
skoleklasse , se klasse. 
skolekomedie school play; [spille stykket som skolekomedie] give a school performance of the play. 
skolekommission education committee. 
skolekundskaber pl knowledge acquired at school; [have gode skolekundskaber] be well educated. 
skolekøkken school kitchen;  (fag) domestic science. 
skoleleder , se skolebestyrer. 
skolelov Education Act. 
skolelæge school medical officer. 
skolelærer (en -e) schoolteacher,  (ofte neds) schoolmaster. 
skoleløb (omtr) school career. 
skolemad packed lunch. 
skolemand teacher, educationist. 
skolemester schoolmaster. 
skolemodenhed school readiness. 
skolenævn (omtr) parents' council, school council. 
skolepatrulje school crossing patrol; school safety patrol. 
skolepenge school fees. 
skolepige schoolgirl. 
skolepligt compulsory school attendance. 
skolepligtig adj of (legal) school age; [skolepligtig alder] compulsory school age;  [forlængelse af den skolepligtige alder] raising of the (compulsory) school age;  [børn i den skolepligtige alder] children under school-leaving age. 
skoleprogram annual report of a school; school prospectus. 
skolepsykolog school psychologist. 
skoleradio broadcasting for schools, schools broadcasting. 
skolereform school reform. 
skoleret : [stå skoleret]  (fig) be taken to task, be called to account. 
skoleridning dressage. 
skoleskema timetable. 
skoleskib training ship. 
skoleskovtur school picnic. 
skolestue classroom. 
skolesøgende adj schoolgoing; [jeg har to skolesøgende børn] I have two children at school. 
skoletaske school bag. 
skoletavle blackboard;  (skifertavle) slate. 
skoletid school hours pl;  (den tid man gik i skole) school days pl; [efter skoletid] after school. 
skoletime lesson. 
skoletræt adj tired of school. 
skoletræthed [school fatigue]. 
skoleudsendelse schools broadcast. 
skolevej way to (and from) school. 
skolevejleder guidance teacher. 
skolevogn learner car, tuition car;  (vognen er mærket: L). 
skolevæsen education, educational system;  (skolemyndighed) education authority. 
skoleår school year. 
skoliast (en -er) scholiast. 
skoling (en) schooling, training. 
skolopender (en, skolopendre)  zo centipede. 
skolæst (skomagers) last;  (skostiver) shoe tree. 
skomager (en -e) shoemaker, bootmaker;  (lappeskomager) cobbler, shoe repairer; [skomager bliv ved din læst] (cobbler) stick to your last;  [skomagerens kone og smedens hest har de dårligste sko]  (svarer til) the shoemaker's son always goes barefoot. 
skomagerdreng shoemaker's apprentice; [det regner skomagerdrenge ned] it is raining cats and dogs. 
skomagermester master shoemaker. 
skomagersvend journeyman shoemaker. 
skomagerværksted shoemaker's (shop). 
skoning (en)  (af hest) shoeing;  (på nederdel) bottom lining. 
skonnert (en -er) schooner. 
skonæse toe (of a shoe). 
skopudser (en -e) shoeblack,  (am) shoeshine. 
skorpe (en -r)  (brødskorpe, jordskorpe, lavaskorpe, isskorpe etc; også fig) crust;  (på sår) scab; crust;  (osteskorpe) (cheese) rind,  (afskåren) cheese paring; [med en skorpe af snavs] (en)crusted with filth;  [sætte skorpe] crust,  (med.) form scabs, produce a scab. 
skorpedannelse (en -r) encrustation. 
skorpet adj crusty;  (med.) scabby. 
skorpion (en -er)  zo scorpion; [skorpionen]  (astr) Scorpio. 
skorsten (en -e) chimney;  (lokomotivskorsten) chimney,  T funnel,  (am) smokestack;  (skibsskorsten) funnel, smokestack;  (murværk om flere skorstensrør på tag) chimney stack; [ryge som en skorsten]  (fig) smoke like a chimney. 
skorstensfejer (en -e) chimney sweep. 
skorstensild chimney fire. 
skorstenspibe chimney pot. 
skorstensrør flue;  (se også skorstenspibe);  (T: høj hat) stovepipe (hat). 
skorte vb: [det skorter på] there is a lack of;  [det skorter ham på] he is short of ( fx money), he lacks, he is wanting in ( fx courage);  [ikke lade det skorte på] be liberal with. 
skorzonerrod (en)  (bot) viper's grass. 
skose (en -r) gibe,  (skarpere) taunt. 
skose vb gibe at,  (skarpere) taunt. 
skospids (en -er) toe (of a shoe). 
skospænde shoe buckle. 
skosse (en -r)  (af is) floe. 
skostiver shoe tree. 
skosværte (en) shoe polish. 
skosål sole of a shoe. 
skot (et -ter)  (mar) bulkhead. 
Skotland Scotland. 
skotsk adj Scottish ( fx accent, customs, towns, universities; the Scottish Symphony),  (kun om personer) Scots ( fx lawyer);  (i visse faste forb, især om produkter) Scotch ( fx tomatoes, whisky, wool). 
skotsk (et)  (dialekt) Scots, Scotch. 
skotskternet adj tartan; [skotskternet stof] tartan. 
skotte (en -r) Scotsman, Scot;  (terrier) Scotch terrier; [skotterne]  (om hele nationen) the Scots;  [fem skotter] five Scotsmen. 
skotte vb: [skotte til] steal a glance at; look at out of the corner of one's eye. 
skottehue (highland) bonnet;  (skråhue) glengarry;  (rund) tam-o-shanter. 
skotøj boots and shoes pl,  F footwear. 
skotøjsfabrikant (boot and) shoe manufacturer. 
skotøjsforretning shoe shop. 
skotøjsæske shoe (el. boot) box. 
skov (en -e)  (stor, oprindelig) forest ( fx large areas were covered with forest; Sherwood Forest),  (mindre, plantet) wood ( fx there is a wood behind the house);  (fig) forest ( fx a forest of masts); [skoven]  (ofte =) the woods ( fx a walk in the woods; the woods are lovely in autumn);  [han kan ikke se skoven for bare træer] he cannot see the wood for the trees;  [tage i skoven] go out into (el. go to) the woods;  (ofte =) go for (el. on) a picnic;  [helt i skoven]  (fig) wide of the mark. 
skovarbejder forest worker,  (især am) lumberjack. 
skovareal forest area. 
skovbevokset adj (well-)wooded. 
skovbrand forest fire. 
skovbrug (et) forestry. 
skovbryn edge of a wood. 
skovbund forest floor. 
skovdistrikt forest district. 
skovdue zo (ringdue) wood pigeon;  (huldue) stock dove. 
skove vb  (fælde træer) cut down trees,  F fell (and sort) timber, log. 
skovegn woodland area. 
skovejer (en -e) forest owner. 
skovfattig adj sparsely (el. poorly) wooded. 
skovfoged (forest) ranger. 
skovfredning forest preservation. 
skovfyr (bot) Scotch pine. 
skovgrænse timber line. 
skovhugger se skovarbejder. 
skovhugst cutting,  F felling. 
skovjordbær (bot) wild strawberry. 
skovkant edge of a wood. 
skovklædt adj wooded,  F forest-clad. 
skovl (en -e) shovel,  (mindre) scoop ( fx coal scoop, grain scoop);  (på hjulskib) paddle;  (på vandhjul) bucket;  (på turbine) blade;  (på gravemaskine) bucket;  (skovlfuld) shovelful; [få skovlen under]  (tage kraftigt fat på) crack (el. clamp) down on, put the clampdown on  ( fx tax evasion);  [få skovlen under ham]  (få krammet på ham) get him where one wants him,  (få ham standset etc) put the skids under him. 
skovlblad blade. 
skovle vb shovel, scoop,  (cf skovl); [skovle mad i sig] shovel food into one's mouth;  [skovle penge ind] rake it in, make heaps of money. 
skovlfuld (en -e) shovelful, scoop(ful),  (cf skovl). 
skovlhjul paddle wheel. 
skovlskaft handle of a shovel. 
skovløber forest guard, gamekeeper. 
skovløs adj treeless, woodless. 
skovmus zo long-tailed field mouse. 
skovmyre zo wood ant. 
skovmærke (bot) woodruff. 
skovmår zo pine marten. 
skovnatur woodland scenery. 
skovomkranset adj  (poet.) wood-embosomed. 
skovparti piece of woodland; woodland scene. 
skovrider (en -e) forest supervisor. 
skovrig adj (well-)wooded, well-timbered. 
skovrydning forest clearing. 
skovsanger zo wood warbler. 
skovskade zo jay. 
skovslette glade. 
skovsnegl zo black slug. 
skovsneppe zo woodcock. 
skovstjerne (bot) chickweed wintergreen. 
skovstrækning woodland. 
skovsvin litter lout,  (am) litterbug. 
skovsyre (bot) wood sorrel. 
skovsø forest lake. 
skovtrold woodland troll. 
skovtræ forest tree. 
skovtur outing in the woods, picnic. 
skovtursstemning : [i skovtursstemning] in an outing mood. 
skovtykning thicket. 
skovvej forest road, road through a wood. 
skovviol (bot) wood violet. 
skovæble crab (apple). 
skovøkse felling axe. 
skrab (et) scrape,  (lyd, også) scraping sound;  (ragelse) trash. 
skrabe vb scrape ( fx a carrot, one's elbow, one's chin (dvs barbere sig), a ship's bottom, hides, a dish, paint off the wall; scrape with one's feet);  (skrabe skæl af) scale;  (fiske) dredge ( fx for oysters);  (kradse) scratch ( fx the dog was scratching at the door; the hens were scratching (about) for food); [ med præp & adv:]  [skrabe af] scrape off;  [skrabe sammen] scrape (el. scratch) together;  [skrabe til sig] scrape (el. scratch) money together, feather one's nest;  [blive skrabet ud]  (med.) be curetted. 
skraber (en -e) scraper;  (til at fiske med) dredge; [tage sig en skraber] take a nap, have forty winks. 
skrabet adj  (nedskåret) pared(-down) ( fx budget);  (spartansk, uden pynt) F austere ( fx house),  T no-frills ( fx the airline has introduced a no-frills service),  (efter vb) without frills; [brød med skrabet smør] bread and scrape. 
skrabeæg free-range egg. 
skrabnæsespil spillikins pl. 
skrabsammen (et) scratch collection, trash. 
skrabud (et) a bow and a scrape. 
skral adj  (om vinden) scant; [det er skralt med ham] he is poorly, he is in a bad way;  [det er skralt med forretningerne] business is slack. 
skrald (et -)  (brag) clap, crash, crack ( fx of thunder),  (langvarigt, rungende) peal ( fx of thunder);  (af trompet etc) blare, blast; [tage skraldet] face the music. 
skrald (et)  (affald) rubbish,  F refuse,  (am) trash,  (køkkenaffald) garbage. 
skralde (en -r) rattle;  (på værktøj) ratchet; [blive gal i skralden] blow one's top. 
skralde vb  (runge) peal,  (skratte) rattle;  (om trompet etc) blare; [en skraldende latter] a roar of laughter,  (neds) a guffaw. 
skraldebøtte dustbin, rubbish bin,  (am) trash can, garbage can;  (i køkken) waste bin, garbage pail. 
skraldemand refuse collector,  T dustman,  (am) garbage collector,  T garbage man. 
skraldespand , se skraldebøtte. 
skraldevogn dustcart;  (se også renovationsvogn). 
skraldgas gas made from refuse. 
skralle vb  (mar) haul forward. 
skramle vb rattle ( fx the car rattled along; a shower of stones rattled on the roof), clatter ( fx pots and pans clattered in the cupboard),  (rumle) rumble; [skramle med] rattle, clatter. 
skramlekasse (om bil) banger,  (am også) jalopy. 
skramlen (en) (se skramle)  rattling, clattering, rumbling. 
skramme (en -r)  (rift, ridse) scratch,  (efter slag, stød) bruise. 
skramme vb scratch; bruise. 
skrammel (et) rubbish,  T junk;  (om større ting) lumber. 
skrammellegeplads adventure (el. junk) playground. 
skrammet adj  (med rifter) scratched,  (forslået) bruised, battered,  (arret) scarred. 
skranke (en -r)  (spærring, også fig) bar, barrier;  (jur) bar;  (alterskranke) altar rail;  (disk) counter; [skranker]  (grænser) bounds;  [sætte skranker for] set bounds to;  [træde i skranken for] take up the cudgels for, champion. 
skrankepave (omtr) petty official, jack-in-office. 
skrante vb be sickly, be in poor health,  (glds) be ailing. 
skrantende adj  (også fig) sickly ( fx the country's sickly economy). 
skrap adj  (streng, hård) hard ( fx discipline, father, master),  (stærkere) severe ( fx criticism, father, laws, measures, rules),  (skrap og ufølsom) harsh ( fx critic, discipline, father, judge),  F rigorous ( fx discipline, peace terms);  (i ord) sharp ( fx rebuke) (over for with,  fx don't be so sharp with him),  (hvas i munden) sharp-tongued;  (vanskelig, ubehagelig) severe ( fx test),  T tough ( fx job), stiff ( fx examination, letter, penalty), sticky  ( fx job);  (urimelig) stiff ( fx demand, price);  (vovet) risky, spicy ( fx stories);  (kraftig, stærk) stiff ( fx dose),  (kraftigt virkende) drastic ( fx remedy);  (om kulde) sharp, hard,  (stærkere) severe;  (dygtig) sharp, smart (til at); [skrap farve] harsh (el. garish) colour. 
skratte vb  (skralde) rattle;  (om skydevåben) rattle, crack;  (om blæseinstrument) blare;  (om pen) scratch;  (skurre) grate ( fx a grating voice);  (om fugl) chatter;  (le) roar with laughter, guffaw. 
skratten (en) rattle, rattling; cracking; blare; scratching; grating; chatter; guffaw. 
skravere vb hatch. 
skravering (en -er) hatching;  (højdeangivelse på kort) hachures pl. 
skravl (et -) weakling. 
skred (et -)  (lavine) avalanche;  (jordskred og fig) landslide,  (mindre) land slip,  (sammenstyrtning) subsidence;  (prisfald) slump; [komme i skred]  (om sne etc) go into a slide,  (om bil) go into a skid,  (fig) begin to move; get going, get off the ground;  [være i skred]  (fremgang) make progress. 
skredet præt og perf part af skride. 
skreget præt og perf part af skrige. 
skrevet præt og perf part af skrive. 
skribent (en -er) writer, author,  F man of letters. 
skribentvirksomhed literary activity. 
skrible vb scribble. 
skribler (en -e) scribbler. 
skride vb (skred, skredet)  (gå) stalk,  (hurtigere) stride;  (glide) slip,  (om bil) skid;  (om tid) pass,  (langsomt) wear on;  (sætte aks) ear;  T (gå sin vej) make oneself scarce, clear out;  (dumpe til eksamen) be ploughed,  (am) be flunked;  (gå fallit) go bust; [nu skrider det]  (fig) now we are getting somewhere;  [skride frem(ad)] proceed,  (gøre fremskridt) progress;  [arbejdet skrider rask fremad] the work is making rapid progress;  [skride ind] take measures (el. action) (mod against), step in,  F intervene;  [skride hårdt ind mod] crack (el. clamp) down on;  [skride sammen] fall in,  (også fig) collapse;  [skride til] proceed to ( fx they proceeded to divide the money);  (ty til) resort to ( fx other measures);  [skride til handling] take action;  [skride til værket] set to work;  [skride ud]  (om stof) give way,  (om bilhjul) skid. 
skridsikker adj non-skid ( fx tyre). 
skridt (et -) step,  F pace,  (stort) stride;  (anat og i benklæder) crutch, crotch;  (lysken) groin ( fx a kick in the groin);  (foranstaltning) step, measure, move; [skridt for skridt] step by step;  [foretage de nødvendige skridt] take the necessary steps (el. measures);  [være (, holde sig) et skridt foran]  (fig) be (, stay) one jump ahead (of);  [gøre et skridt] take a step;  [gøre skridt til at] take steps to;  [i skridt]  (skridtgang) at a walking pace;  [med raske skridt] at a brisk pace;  [retslige skridt] legal proceedings;  [tage skridtet fuldt ud]  (fig) go the whole length,  T go the whole hog;  [tage det første skridt]  (fig) take the first step;  [tage skridt til at]  (fig) take steps to;  [tre skridt fra livet], se liv. 
skridte vb: [skridte af]  (afmåle) pace out;  [skridte fronten af]  (mil.) walk down the front;  [skridte ud] step out. 
skridtgang : [i skridtgang] at a walking pace. 
skridttæller pedometer. 
skridtvis adv step by step. 
skrift (en)  (håndskrift) (hand)writing;  (skriftform) script ( fx Russian script);  (typ) type,  (se også skrifttype);  (mods tale) writing; [skriften, den hellige skrift] (Holy) Scripture, Holy Writ;  [have en god skrift] write a good hand. 
skrift (et -er) book, publication;  (afhandling) paper,  (længere) treatise;  (pjece) pamphlet; [skrifter]  (også) writings;  [samlede skrifter] (complete el. collected) works. 
skriftbillede (typ) type face. 
skrifte (et) confession; [gå til skrifte] go to confession (hos with);  [tage en i skrifte] hear somebody's confession, confess somebody. 
skrifte vb confess (for to). 
skriftebarn penitent. 
skriftefader (father) confessor. 
skriftekspert handwriting expert, graphologist. 
skriftemål (et -) confession; [privat skriftemål] auricular confession;  [modtage ens skriftemål] hear somebody's confession. 
skriftestol confessional. 
skriftform script. 
skriftfortolkning exegesis. 
skriftkasse (typ) type case. 
skriftklog (en -e)  (bibelsk) scribe. 
skriftlig adj written, in writing; [skriftlig eksamen] written examination;  [skriftlig opgave] exercise, paper. 
skriftligt adv in writing, in black and white ( fx I want your promise in writing (el. in black and white));  (pr. brev) by letter ( fx inform him by letter). 
skriftlinie (skreven) written line,  (typ) alignment (of type). 
skriftprøve (en -r) specimen of handwriting (, of type). 
skriftrulle scroll. 
skriftsprog written (el. literary) language. 
skriftsted text. 
skriftstøber type founder. 
skriftstøberi (fabrikken) type foundry. 
skriftstøbning type founding. 
skriftstørrelse size of type. 
skrifttegn character. 
skrifttræk (et -) stroke. 
skrifttype (kursiv etc) type;  (Caslon etc) fount,  (am) font. 
skrig (et -)  (råb) cry;  (højt, uartikuleret) scream,  (højere) shriek,  (skingrende) screech;  (skrål) squall, bawl;  (hyl) yell;  (hvin) squeal;  (protestskrig) outcry;  (af dyr) cry, call,  (af krage) caw(ing),  (af papegøje) screech,  (af ravn) croak(ing),  (af påfugl) scream,  (af ugle) hoot(ing); [et skrig af] a cry of ( fx joy, horror, pain), a scream (, shriek etc) of ( fx a shriek of terror);  [give et skrig (fra sig)] give (el. utter) a cry, cry out, scream, shriek;  [det sidste skrig]  (nyeste ny) the last word (i hatte in hats), the latest craze. 
skrige vb (skreg, skreget)  (råbe) cry, shout,  (stærkere) scream ( fx 'No,' she screamed),  (højere) yell,  (brøle) bawl ( fx a command); [skrige sig hæs] shout oneself hoarse;  (uartikuleret) cry (out),  (højere) scream, shriek ( fx with pain),  (skingrende) screech,  (brøle) bawl,  (hyle) yell,  (skråle) squall,  (hvine) squeal; [skrige og skabe sig] kick and scream;  (om dyr) cry, call, scream;  (om krage) caw,  (om papegøje) screech,  (om ravn) croak,  (om påfugl) scream,  (om ugle) hoot,  (om svin) squeal;  (knirke) squeak, creak; [ med præp & adv:]  [skrige af glæde] shout with joy;  [skrige af latter] shriek with laughter;  [skrige op] cry out,  (højere) scream,  (skråle) squall;  [skrige op om] raise an outcry about;  [skrige på] bawl for ( fx the waiter); scream for ( fx the baby was screaming for food); clamour for ( fx revenge);  (se også råbe). 
skrigeballon squeaking balloon. 
skrigedukke squeaking doll;  (om person) squaller,  (især om barn) cry-baby. 
skrigen (en) screaming (etc, se skrige). 
skrigende adj screaming (etc, se skrige);  (fig) glaring ( fx contrast);  F flagrant ( fx injustice);  (om farve) loud,  (stærkere) glaring, garish. 
skrigeri (et) screaming (etc, se skrige). 
skrighals squaller;  (især barn) cry-baby. 
skrin (et -)  (mindre) box, case ( fx a jewel box (el. case)),  (større) chest ( fx a money (, treasure, sea) chest);  (relikvieskrin) reliquary,  (helgenskrin) shrine; [stikke ham en på skrinet]  T sock him, give him a knuckle sandwich. 
skrinlægge vb  (opgive) abandon, shelve;  (i helgenskrin) enshrine. 
skrive vb (skrev, skrevet) write ( fx learn to write; write well; write one's name (, a letter, a book); she writes for a living),  (i hast) scribble;  (på maskine) type;  (udfærdige) write (out) ( fx a cheque, a report), make out ( fx an application, a list, a report), draw up ( fx a contract, a list);  (føre på ‚ns regning) put down to somebody ( fx put it down to me),  (mere F) charge to somebody's account ( fx she ordered it to be charged to her account); [skrive ‚n]  (dvs om politiet) book somebody, take somebody's name and address;  [hvad skriver vi i dag?] what date is it (today)?  [den der skriver disse linier] the present writer;  [hvorledes skrives Deres navn?] how do you spell your name?  [det skrevne ord] the written word;  [skrive rent], se rent;  [som skrevet står] as it says in Holy Writ;  [ med sig:]  [skrive sig noget bag øret] make a mental note of something;  [skrive sig for $10] put oneself down for $10,  (mere F) subscribe $10;  [skrive sig fra] be derived from,  (fra person) originate with,  (datere sig fra) date from;  [skrive sig fri af det]  (om forfatter) get it out of one's system;  [ med præp & adv:]  [skrive `af] copy out, make a copy of, transcribe ( fx a text);  (snyde) crib (efter from);  (på regnskab) write off;  [skrive bag på en check] endorse a cheque;  [`skrive efter]  (dvs rekvirere) write for;  [skrive ens håndskrift `efter] imitate somebody's handwriting;  [skrive ens underskrift `efter]  (dvs ved bedrageri) forge somebody's signature;  (se også I. diktat);  [skrive ham for det]  (dvs debitere) put it down to him,  (mere F) charge it to his account;  [skrive ham for $5]  (om bidrag) put him down for $5;  [skrive i et blad] contribute to a paper, write for a paper;  [skrevet i hånden] written by hand, hand-written;  [det stod skrevet i hans ansigt] it was written all over his face;  [skrive ind]  (i en bog) enter,  (renskrive fx en stil) make a fair copy of;  (se også indskrive);  [skrive med]  (om redskab) write with ( fx a pen, a pencil, a piece of chalk),  (om resultat) write in ( fx write your essay in ink and not in  pencil; written in capital letters (, ink));  (om stavning) spell (el. write) with ( fx the name is spelt (el.  written) with an h);  [ordet skrives med stort (, lille el. småt)] the word is spelt (el.  written) with a capital (, small letter);  [skrive med stort]  (også) capitalize;  [skrive ned]  (notere) write down,  (især efter diktat) take down;  (i værdi) write down,  (om vare i butik) mark down;  [skrive `om]  (igen) rewrite;  [`skrive om]  (berette om) write about ( fx one's childhood),  (behandle) write on ( fx the history of printing);  [skrive op]  (notere) write down,  (ordinere) prescribe;  (forhøje prisen på) write up,  (om vare i butik) mark up;  [skrive på en bog] be working on (el. at) a book, be writing a book;  [skrive på maskine] type;  [skrive til en] write to somebody; write somebody ( fx she writes me every day);  [skrive noget `til]  (= tilføje) add something;  [det skal skrives til Mr Jones] put it down to Mr Jones, please;  (mere F) charge it to Mr Jones' account, please;  [skrive ud]  (afskrive) copy (out),  (fylde med skrift) write full;  [skrive ordet helt ud] write the word in full;  [skrive uden på et brev] address a letter;  [skrive (noget) under] sign (something);  [skrive under på]  (fig) endorse;  [det navn (dvs pseudonym) han skriver under] his pen name;  [skrevet under et falsk navn] written under a false name. 
skriveblok writing pad. 
skriveblæk writing ink. 
skrivebog exercise book, copybook. 
skrivebord (writing) desk;  (stort) writing table. 
skrivebords- desk;  (fig: teoretisk) armchair ( fx strategist). 
skrivebordsstol desk chair. 
skrivefast adj: [skrivefast papir] sized paper. 
skrivefejl slip of the pen. 
skrivegarniture writing set. 
skrivehjul (på elektrisk skrivemaskine) daisy wheel. 
skrivehæfte se skrivebog. 
skrivekløe itch to write. 
skrivekrampe writer's cramp. 
skrivekridt white chalk. 
skrivelse (en -r) letter ( fx in reply to your letter of 25th April). 
skrivelærer writing master. 
skrivemaskindame typist. 
skrivemaskine typewriter; [skrive på skrivemaskine] type, typewrite. 
skrivemaskinepapir typing paper. 
skrivematerialer pl, se skrivesager. 
skrivemåde (stil) style (of writing);  (stavemåde) spelling. 
skrivepapir writing paper, notepaper. 
skrivepult (writing) desk. 
skriver (en -e)  (kontorist) clerk;  (hist.) scribe. 
skriveri (et -er)  (neds) scribbling; [der har været meget skriveri i aviserne om det] the papers have written  (, printed) a lot about it. 
skrivesager pl writing materials,  (papir) stationery. 
skrivetavle (writing) slate. 
skrivetime writing lesson. 
skrivetøj writing set, inkstand. 
skriveunderlag blotting pad. 
skrivning (en) writing. 
skrofulose (en) scrofula. 
skrofuløs adj scrofulous. 
skrog (et -)  (af skib) hull,  (af fly) fuselage;  (af dyr) carcass;  (af æble) core; [et (stakkels) skrog] a poor wretch, a weakling,  T a crock ( fx an old crock);  [et skikkeligt skrog] a poor harmless fellow. 
skroget adj miserable; sickly. 
skrot (en el. et)  (kasseret metal) scrap. 
skrotbunke scrapheap,  (gammel bil) wreck, crate, old crock. 
skrotte vb scrap. 
skrub (et): [tage skrubbet]  (dvs det ubehagelige) do the dirty work,  (dvs det tunge) do the donkey work. 
skrubbe (en -r)  (børste) scrubber, scrubbing brush. 
skrubbe (en -r)  (fisk) flounder. 
skrubbe vb scrub; [skrub af!] clear out! hop it!  (vulg) bugger off!  (am) scram!  [skrub i seng med dig!] go to bed and be quick about it!  [skrubbe ud] clear out;  (se også skrubhøvle). 
skrubbet adj  (ru; også fig) rough. 
skrubhøvl (en) roughing plane, rough-plane. 
skrubhøvle vb rough-plane. 
skrubtudse zo toad;  (fyrværkeri) jumping Jack;  (ed etc) swearword, coarse word; [have en skrubtudse i halsen] have a frog in the (el. one's) throat. 
skrud (et -) robes pl; [mit fineste skrud]  T my best bib and tucker. 
skrue (en -r) screw;  (mar) screw, propeller;  (på violin etc) peg; [have en skrue løs]  (fig) have a screw loose;  [skrue uden ende] endless screw;  (fig) vicious spiral. 
skrue vb screw;  (isen) press together ( fx the wind pressed the ice together),  (om is) pack ( fx the ice packs round the ship); be packed together;  (i sport) screw ( fx a ball); [skrue af] unscrew, screw off;  [skrue fast] screw up, fasten with screws;  [skrue fra] unscrew, screw off;  [skrue i] screw in;  [skrue i bund] screw home;  [skrue i vejret], se skrue op;  [skrue løs] unscrew, loosen;  [skrue ned (for)] turn down ( fx the gas, the radio);  [skibet blev skruet ned af isen] the ship was pressed down by the ice;  [skrue op]  (skrue i vejret) screw up ( fx the rents), force up, drive up,  (åbne, skrue løs) unscrew;  [skrue op for] turn up ( fx the gas, the radio),  (lukke op for) turn on ( fx the water);  [skrue på]  (= dreje) screw, turn;  [skrue noget `på] screw something on, fasten something with screws;  [skrue noget `til]  (lukke med skruer) screw something down;  [skrue tiden (el. udviklingen) tilbage] put the clock back (til to);  [skrue ud] screw out, unscrew. 
skrueaksel propeller shaft. 
skruebakterier pl spirilla. 
skrueblad (mar) propeller blade. 
skrueblyant propelling pencil. 
skruebrækker (en -e) blackleg, scab. 
skruegænge (screw) thread. 
skruehoved screw head. 
skrueis pack ice. 
skruelåg screw cap, screw top. 
skruenøgle spanner, wrench;  (se også svensknøgle). 
skrueskib screwship. 
skruestik (en) vice,  (am oftest) vise; [holde noget fast som i en skruestik] hold something like a vice. 
skruestol swivel chair. 
skruet adj  (affekteret) affected;  (højstemt) high-flown, bombastic;  (søgt) strained, far-fetched. 
skruetrækker (en -e) screwdriver. 
skruetvinge (en -r) cramp, clamp. 
skruk adj  (liggesyg) broody. 
skrukhøne (liggesyg høne) broody hen,  (rugende) brooding hen,  (med kyllinger) hen with chickens. 
skrumle vb rumble. 
skrumlekasse = skramlekasse. 
skrummel (et) big unwieldy thing, monstrosity,  (vogn) lumbering vehicle;  (person) big lump of a man (, woman). 
skrumpe vb: [skrumpe ind, skrumpe sammen] shrink,  (blive rynket, sammenkrøllet) shrivel (up);  (fig) shrink. 
skrumpelever cirrhosis of the liver. 
skrumpenyre cirrhosis of the kidney. 
skrumple vb jolt,  (kraftigere) bump. 
skruning (en -er) screwing;  (pres af is) packing,  (samling af is) ice pack. 
skrupel (en, skrupler): [jeg gør mig ingen skrupler ved at gøre det] I have no scruples about doing it, I don't scruple to do it. 
skrupelløs adj unscrupulous. 
skrupforelsket adj: [skrupforelsket i hende] completely gone on her. 
skrupforkert adj all wrong. 
skrupforvirret adj  T (om egenskab) scatterbrained;  (øjeblikkeligt) in a flutter. 
skrupgal adj crazy, mad as a hatter, stark staring mad;  (skrupforkert) all wrong. 
skrupgrine vb guffaw. 
skrupkedelig adj deadly dull. 
skrupskør se skrupgal. 
skrupsulten adj famished, ravenous; [jeg er skrupsulten]  (også) I could eat a horse. 
skruptosset se skrupgal. 
skruptude vb  T howl one's head off. 
skrut : [få noget i skrutten] have a good tuck-in (el. feed). 
skrutrygget adj round-shouldered. 
skryde vb  (om æsel) bray;  (prale) brag (af of). 
skryden (en) bray(ing);  (pralen) bragging. 
skryder (en -e) braggart. 
skrædder (en -e) tailor;  (skrog) weakling;  (kujon) coward; [det forslår som en skrædder i helvede] it is like a snowball in hell. 
skrædderbutik tailor's shop. 
skrædderere vb tailor. 
skrædderi (et -er)  (håndværket) tailor's trade, tailoring;  (det udførte arbejde) tailoring;  (butik) tailor's shop. 
skrædderkridt tailor's chalk. 
skrædderlære : [blive sat i skrædderlære] be apprenticed to a tailor. 
skræddermester (master) tailor. 
skrædderregning tailor's bill. 
skræddersaks tailor's shears pl. 
skrædderstilling : [sidde i skrædderstilling] sit cross-legged. 
skræddersvend journeyman tailor. 
skræddersy vb  (også fig) tailor. 
skræddersyet adj tailored,  F bespoke,  (især am) custom-made;  (fig) tailored, tailormade ( fx cargo ships are tailormade to suit their particular buyers), custom-built ( fx the job is custom-built for you). 
skræddersyning dressmaking;  (om herretøj) bespoke tailoring,  (am) custom tailoring. 
skrædderværksted tailor's workshop. 
skræk (en)  (frygt) fear,  (stærkere) terror;  (pludselig) fright,  (stærkere) scare,  (svagere, F) alarm;  (noget skrækindjagende) terror; [han er min skræk] he is my pet aversion;  [skræk og rædsel] fear and dread;  [panisk skræk] panic terror, panic;  [ med præp:]  [være ved at dø af skræk] be frightened to death,  T be scared stiff;  [ryste af skræk] tremble with fear;  [af skræk for] for fear of;  [have en skræk for] be mortally afraid of,  (uvilje) have a violent aversion to;  [få en skræk i livet] get frightened, get a fright (, scare);  [jage ‚n en skræk i livet] give somebody a fright (, scare);  [slippe med skrækken] be more frightened than hurt;  [til skræk og advarsel] as a deterrent (to others);  [straffe en til skræk og advarsel] make an example of somebody. 
skrækfilm horror film. 
skrækindjagende adj terrifying. 
skrækkampagne scare-mongering; [drive skrækkampagne] be scare-mongering. 
skrækkelig adj awful, terrible,  (dårlig også) frightful,  (stærkere) ghastly;  adv awfully, terribly, frightfully. 
skrækslagen adj terror-stricken. 
skræl (en -ler) peel;  (fx bananskræl) skin. 
skrælle vb peel,  F pare; [skrælle af] peel off, remove;  (flå af) rip off;  [skrællet for]  (fig) stripped of. 
skrællekniv paring knife. 
skrælling (en -er)  (person) weakling. 
skræmme * frighten,  (stærkere) scare;  (ved trusler, til at makke ret, F) intimidate ( fx I am not going to be intimidated); [skræmme livet af en] frighten somebody to death,  T scare somebody stiff;  [skræmme en fra at gøre noget] frighten somebody out of doing something;  [skræmme en agerhøne op] start a partridge;  [skræmme en til at gøre noget] frighten (, intimidate) somebody into doing something;  (se også I. vid). 
skræmmebillede bogey. 
skræmmepistol dummy pistol. 
skræmmeskud warning shot. 
skræmmetaktik scare tactics. 
skrænt (en -er) (steep) slope, (face of a) cliff. 
skræntvind slope lift. 
skræppe (en -r)  (bot) dock. 
skræppe vb  (om ænder) quack;  (om gæs) cackle;  (om skader) chatter; [(om person) = skræppe op] chatter, cackle. 
skræv (et)  (legemsparti; på benklæder) crutch, crotch. 
skræve vb straddle; [skræve mere end bukserne kan holde]  (omtr) bite off more than one can chew;  [skræve over]  (dvs stå, sidde over) straddle,  (passere) stride over;  [med skrævende ben] with legs far apart. 
skrøbelig adj  (skør) fragile ( fx bones, glass, teacup, chair),  (og hård) brittle ( fx bones, china, glass);  (usolid) frail,  (neds) flimsy ( fx canoe, chair, hut);  (om person: spinkel, svagelig) frail,  (stærkere ord) fragile ( fx health, old lady),  (svag også) weak,  (stærkere ord) feeble;  (om karakteren) frail, weak. 
skrøbelighed (en -er) (se skrøbelig)  fragility, brittleness; frailty, weakness, feebleness;  (svagt punkt) weakness, weak point; [menneskelig skrøbelighed] human frailty (, weakness). 
skrømt sb: [gøre noget på skrømt] pretend to do something, make a show (el. a pretence) of doing something;  [gøre modstand på skrømt] make a show of resistance. 
skrøne (en -r) cock-and-bull story, tall story. 
skrå (en)  (tobak) chewing tobacco;  vb chew tobacco; [en skrå] a quid, a plug;  [en rulle skrå] a twist of chewing tobacco. 
skrå (en)  (korn) crushed corn, grits pl;  vb crush. 
skrå vb  (gå i skrå retning) slant; [skrå over gaden] cross the street diagonally. 
IV. skrå adj slanting ( fx roof, handwriting),  (ofte blidere) sloping ( fx line, roof, shoulders),  (mere F) inclined ( fx plane, roof),  F oblique ( fx line, rays);  T (om noget der skal rettes op) cock-eyed ( fx the picture on the wall is cock-eyed),  (spøg.) skew-whiff; [de skrå brædder] the stage, the boards;  [optræde på de skrå brædder]  (spøg.) tread the boards;  [skrå kant] chamfered edge, bevel;  [i skrå stilling] sloping, slanting;  [på skrå, skråt]  (adv) obliquely, on the slant, slantingly;  [klippe stof på skrå] cut material on the bias;  [lægge hovedet på skrå] lean one's head on one side;  [skråt over for] diagonally opposite;  [du kan stikke det skråt op]  (vulg) you can stuff (el. shove) it (up your arse);  [skråt op!] shove it! stuff it! 
skråbjælke diagonal brace;  (her.) bend. 
skråbånd (i håndarbejde) bias binding. 
skråhue forage cap,  (am) garrison cap. 
skrål (et -) bawl,  (hyl) yell,  (babys) squall. 
skråle vb bawl,  (hyle) yell,  (om baby) squall;  (græde) howl; [skråle en ordre] bawl out an order;  [skråle op] = skråle,  (i protest) clamour. 
skrålhals bawler;  (om barn) cry-baby. 
skråne vb slant,  (især blidere) slope,  (om terræn: skråne let) shelve; [skrånende] sloping, shelving. 
skråning (en -er) slope;  (hævning også) rise,  (sænkning også) declivity;  (stejlhedsgrad) gradient;  (bakke, skrænt) slope, hillside. 
skråparkering angle parking. 
skråplan (et) inclined plane;  (fig) downward path ( fx be on the downward path), slippery slope ( fx  get on the (, a) slippery slope; the country is going down the slippery slope); [det er et skråplan at komme ind på]  (også) it is the thin end of the wedge. 
skråpude wedge-shaped bolster. 
skrårem (mil.) crossbelt. 
skrås adv: [skrås over for] diagonally opposite. 
skråskrift (en) italics pl. 
skråstreg slanted (el. oblique) stroke, oblique, slash (mark). 
skråstrimmel (i håndarbejde) bias strip. 
skråtobak chewing tobacco. 
skråtstillet adj oblique. 
skråvæg sloping wall. 
skub (et -) push,  (kraftigt) thrust,  T shove; [der er skub i ham] he has plenty of go;  [sætte skub i noget] push something on, hurry up something;  [sætte skub på] hurry up, get a move on. 
skubbe vb push,  (voldsomt) thrust,  T shove; [skubbe og mase] push and shove;  [skubbe bag på] push;  [skubbe bag på noget] push something forward;  [skubbe ansvaret (, pligterne) fra sig] shirk one's responsibility (, one's duties);  [skubbe noget over på en anden] push something on to somebody else;  [skubbe til ‚n] push somebody, give somebody a push,  (i trængsel) jostle (against) somebody,  (fig: tilskynde) push somebody on;  [skubbe til den hældende vogn]  (omtr =) make bad worse; hit a man when he is down;  [skubbe til side] push (, thrust) aside;  (fig) brush ( fx his objections) aside. 
skubber (en -e) pusher. 
skud (et -)  (med skydevåben og i fodbold) shot;  (T: indsprøjtning) jab,  (med angivelse af stoffet også) shot ( fx give him a shot of  morphine);  (ladning, patron) round;  (signalskud) gun;  (af plante) shoot;  (efterkommer) scion;  (se også II. skod); [der faldt et skud] a shot was fired;  [et skud for boven], se bov;  [stå for skud]  (dvs være udsat for beskydning) be under fire,  (fig: kritik etc) come under fire;  [kunne stå for skud]  (være skudvant) be steady under fire;  [få et skud i armen] be shot in the arm;  [skuddet gik af] the gun (, pistol etc) went off;  [jeg er ikke rigtig i skuddet] I am (just) not in the mood;  [løst skud] blank shot;  [på skud]  (inden for skudvidde) within range;  [skarpt skud] round;  (se også krudt, tåge). 
skudbane trajectory. 
skuddag intercalary day. 
skuddermudder : [gå i skuddermudder]  (blive rodet) get into a muddle;  (blive spoleret) be ruined,  T go to pot. 
skude (en -r) (small) craft, ship ( fx desert the sinking ship),  (neds) old tub;  (kvinde) big lump of a woman. 
skudefuld : [en skudefuld suppe] a big helping of soup. 
skudhastighed rate of fire. 
skudhold : [på skudhold af] within range of. 
skudklar adj ready to fire; [med skudklare geværer] with rifles at the ready. 
skudlinie (kuglebane) trajectory;  (sigtelinie) line of sight;  (skudfelt) field of fire; [være i skudlinien]  (fig) be in the line of fire (el. the firing line). 
skudrigel tower bolt. 
skudsikker adj bulletproof; [et skudsikkert alibi] a watertight (el. cast-iron) alibi;  [skudsikkert rum] bombproof shelter;  [skudsikker vest] bulletproof waistcoat. 
skudsmål character. 
skudsmålsbog (glds) servant's conduct book. 
skudsår bullet wound; gunshot wound. 
skudt perf part af skyde: [være skudt i ‚n]  (forelsket i) be sweet on somebody, have a crush on somebody. 
skudveksling exchange of shots (el. of fire). 
skudvidde range; [inden for skudvidde] within range;  [uden for skudvidde] out of range. 
skudvinkel (mil.) angle of fire. 
skudår leap year. 
skue (et)  (syn) sight,  F spectacle ( fx it was a magnificent sight (el. spectacle));  (udstilling) show; [bære til skue] make a display of;  [bære sine følelser til skue] wear one's heart on one's sleeve;  [stille til skue] display,  (med stolthed) show off, make a display of;  (frækt) flaunt ( fx one's vices). 
skue vb see,  F behold; [det er pragtfuldt at skue] it is a magnificent sight;  [man skal ikke skue hunden på hårene] you can't tell a book by its cover; appearances are deceitful. 
skuebrød shewbread. 
skueplads (teater) theatre;  (scene) scene ( fx the police arrived on the scene). 
skueproces show trial. 
skueret show dish. 
skuespil play;  (optrin) scene, spectacle;  (fig: tomt skuespil) charade. 
skuespilforfatter playwright,  (dramatiker) dramatist. 
skuespilkunst dramatic art;  (det at spille) acting ( fx acting of the very first rank). 
skuespiller (en -e) actor. 
skuespillerfaget the theatrical profession. 
skuespillerfoyer greenroom. 
skuespillerinde (en -r) actress. 
skuespillertrup theatrical company, troupe (of actors). 
skuffe (en -r)  (i møbel etc) drawer,  (pengeskuffe også) till;  (askeskuffe) ash pan;  (skovl) scoop ( fx coal scoop);  (S: mund) trap; [af første skuffe]  (fig)  out-and-out ( fx scoundrel);  [af samme skuffe]  (fig) of the same kind. 
skuffe vb  (skovle) shovel;  (med skuffejern) hoe, weed. 
skuffe vb  (ikke opfylde forventning) disappoint; [skuffet kærlighed] disappointed love;  [skuffet i kærlighed] disappointed (el. crossed) in love;  [skuffet over en] disappointed with somebody;  [skuffet over noget] disappointed at (, in, over) something;  [skuffet over at] disappointed to (, that) ( fx to see it; that he did not come);  [skuffe ens tillid] let somebody down;  (se også skuffende). 
skuffedarium (et, skuffedarier), se skuffemøbel. 
skuffejern Dutch hoe. 
skuffelse (en -r) disappointment (over ‚n with somebody) (over noget at something, in something, over something);  T letdown. 
skuffemøbel (kommode) chest of drawers;  (kartotek) card-index (cabinet). 
skuffende adj disappointing;  (om lighed) deceptive,  (slående) striking ( fx likeness); [ligne noget (, ‚n) skuffende] be remarkably like something (, somebody);  [det ligner skuffende] it is true to the life. 
skulder (en, skuldre) shoulder; [have brede skuldre]  (også fig) have broad shoulders;  (se også kold, skæv);  [ med præp:]  [lægge armen om skulderen på en] put one's arm round somebody's shoulder;  [bære noget på skulderen] carry something on one's shoulder;  [der hviler en tung byrde på hans skuldre] he has a heavy burden on his shoulders,  F a heavy burden rests on his shoulders;  [tage noget på skulderen] shoulder something;  [trække på skuldrene] shrug one's shoulders;  [trække på skuldrene ad noget] shrug something off;  (se også II. klap, klappe);  [A når ikke B til skuldrene] A does not come up to B's shoulders,  (fig) B is head and shoulders above A;  [skulder ved skulder] shoulder to shoulder;  (se også græde). 
skulderblad shoulder blade,  (anat) scapula. 
skulderbred adj broad-shouldered. 
skulderklap (et) pat on the shoulder;  (fig) pat on the back. 
skulderlang adj: [skulderlangt hår] shoulder-length hair. 
skulderled (et -) shoulder joint. 
skulderstrop shoulder strap. 
skuldersøm (en -me) shoulder seam. 
skuldertaske shoulder bag. 
skuldertræk (et -) shrug (of the shoulders); [affærdige med et skuldertræk] shrug off. 
skuldre vb shoulder; [godt skuldret]  (fig) well done. 
skule vb scowl; [skule til] scowl at;  [skulende blik] scowl. 
skulen (en) scowl. 
skulke vb shirk (one's duty),  S skive;  (fra skolen) play truant,  (am også) play hooky; [skulke fra en forelæsning] cut a lecture. 
skulkeri (et) shirking;  (i skole) truancy. 
skulle vb (skal, skulle, skullet)  a) (befaling: skal) must,  (især F) shall;  (i direkte ordre) will, is (, are) to ( fx you will (el. are to)  report at headquarters at once; you must (el. shall el. are to) do what you are told);  b) (om nødvendighed) have (got) to,  (skal: også om personlig opfattelse) must ( fx I have (got) to buy a new car, I smashed up the old one; I must buy a new car soon);    [du `skal ikke gøre det] you don't have to do it; you need not do it;  [han skulle bruge $1000] he needed $1000;  c) (om pligt: burde) should, ought to ( fx I should (el. ought to) have been more careful; should I open the door? you ought to know better; it ought not to be allowed; you should not speak so loud; you should have seen him);  d) (løfte: skal) (i 1. person) will,  (i 2. og 3. person) will,  F shall;    [hvis du er artig skal du få bogen] if you are a good boy, I'll give you the book (, F: you shall have the book);  e) (om bestemmelse, besked, aftale) be to ( fx I am to inform you that ...; we are to meet at 5 o'clock);  f) (om hensigt) be meant to ( fx this was meant to make it easier for you);  g) (om bestemmelsessted) be going ( fx I am going home; he is going to London (, to school));  (være på vej til) be bound (for) ( fx he (, the ship) is bound for England);  h) (om det umiddelbart forestående) be about to, be going to ( fx I was just about to (el. going to) begin), be on the point of -ing ( fx he was on the point of leaving);  i) (om forlydende: siges at) be said to, be supposed to ( fx he is said  (el. supposed) to be rich); be reported to; [du skal altid kritisere] you are always criticizing; you have always got to criticize;  [hvorfor skal du altid kritisere?] why must you always criticize?  [det skulle gøre mig ondt hvis] I should be sorry if;  [skal jeg gøre det?] shall I do it? would you like me to do it?  [skulle have], se II. have;  [hvad skal jeg gøre?] what am I to (el. shall I) do?  T what do I do (now)?  [hvad vil du have jeg skal gøre?] what do you want me to do?  [jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre] I did not know what to do;  [hvis jeg skulle forklare hvad det er] if I was (, F: were) asked to explain what it is;  [hvis vi skulle tabe (el. skulle vi tabe)] if we should be defeated,  F should we be defeated;  [for at hun ikke skulle høre det] in order that she should not hear it;  [det skal du ikke være sikker på] don't be too sure of that;  [skal du noget i aften?] are you doing anything (el. have you anything on) this evening? are you going out tonight?  [det skal jeg ikke kunne sige] I couldn't tell (el. say);  [alt gik som det skulle] everything went right;  [så skulle da også!] oh bother!  [skulle tro], se II. tro;  [du skulle vel ikke have (, vide etc)] do you by any chance have (, know etc);  [hvordan skulle jeg (kunne) vide] how was I to (el. should I) know ( fx  that he would turn up);  [hvad det skal være] anything;  [hvad skal det være?]  (i butik) what can I do for you, sir (, madam)? yes please?  [hvis det skal være] if necessary; if need be;  [hvor det skal være] anywhere;  [nu skal jeg være der!] coming!  [`når det skal være] any time;  [det skulle ikke så være] it was not to be;  [det skulle da være i Kina] except perhaps in China;  [skulle det være en anden gang] any other time you like;  [det skulle være en vittighed] it was meant for a joke;  [ med præp & adv:]  [jeg skal af her] I want to get off here, this is where I get off;  [hvad skal jeg der?] what am I to do there?  [hvor skal du hen?] where are you going? where are you off to?  [hvad skal du her?] what are you doing here?  [jeg skal med] I am going with them (, him etc);  [jeg skal med toget] I am going by train,  (om bestemt tog) I am going on that train (, on the 8.15 etc);  [hvad skal du med det?] what do you want with that?  [hvad skal jeg med det?] what am I to do with that? what do you want me to do with that?  [skulle op til], se op;  [skulle `til]  (behøves) be required, be necessary;  [det er lige hvad der skal til!]  T that is just what the doctor ordered!  [hvad skal det til?]  (hvad nytter det?) what is the good of that?  (hvad skal det gøre godt for) what's the idea?  T what's that in aid of?  [skulle (lige) til at], se h;  [der skal så lidt til at glæde et barn] it takes so little to make a child happy;  [der skulle 4 mand til at holde ham] it took 4 men to hold him;  [jeg skal ud i aften] I'm going out tonight;  [jeg skal ud at gå en tur] I am going out for a walk. 
skulpe (en -r)  (bot) silique. 
skulptur (en -er) sculpture. 
skulpturel adj sculptural. 
skum (et)  (på vand; også til brandslukning) foam;  (skumsprøjt) spray;  (om munden) foam, froth,  (hos hest også) lather;  (sæbeskum) foam,  (med vand) lather;  (på øl) froth, foam,  T head;  (urenheder på saft, på kogende suppe) scum;  (champagne) T bubbly ( fx a bottle of bubbly). 
skumbedækket adj covered with foam,  (om hest også) (all) in a lather. 
skumgummi foam rubber. 
skumkam = skumtop. 
skumle vb grumble (over about); [der skumles om at] it is whispered that. 
skumler (en -e) grumbler. 
skumleri (et -er) grumbling. 
skumme vb  (om havet, om øl) foam, froth;  (om sæbe) foam, lather;  (om vin etc) sparkle,  F effervesce,  (om sodavand) fizz;  (om hest) foam, be in a lather;  (af raseri) foam (with rage),  T fume (with rage);  (se også skummende). 
skumme vb  (mælk etc) skim; [skumme fløden]  (af mælken) skim the cream off the milk;  (fig: tage det bedste) cream off the best part ( fx the grammar schools creamed off the best pupils). 
skummel adj sinister ( fx face, house, look); sinister-looking;  (uhyggelig, F) forbidding ( fx place, face);  (mørk) gloomy ( fx house, room, prospects),  F sombre; [skummel fyr] ugly(-looking) customer;  [skummel hensigt] sinister purpose;  [have skumle hensigter]  (også, T) be up to no good;  [omgås med skumle planer om at] harbour sinister designs to (el. of -ing). 
skummende adj foaming, frothy;  (om hest) foaming; lathered;  (om vin) sparkling,  F effervescent;  (af raseri) fuming. 
skummetmælk skimmed milk. 
skumpelskud (et -) outcast,  (syndebuk) scapegoat. 
skumple vb jolt,  (stærkere) bump. 
skumre vb: [det skumrer] night is falling, it is getting dark. 
skumring (en) twilight,  (mørkere, F) dusk,  (poet.) gloaming; [holde skumring] sit in the twilight. 
skumske (en -er) skimmer. 
skumslukker (en -e) foam extinguisher. 
skumsprøjt (et) spray. 
skumsprøjte (en -r) foam fire-engine. 
skumstribe foam streak. 
skumsved (på hest) lather. 
skumtop (på bølge) foam crest; [bølge med skumtop] white horse. 
skunk (en -s)  zo skunk. 
skur (et -e) shed;  (med halvtag) lean-to;  (læskur) shelter;  (primitiv hytte) shack,  (især i by) shanty. 
skure (en -r)  (rille) groove; [i den gamle skure]  (fig) in the old groove. 
skure vb  (for at rense etc) scour, scrub,  (dæk, med skuresten) holystone;  (gnide hårdt (mod)) rub (mod against),  (hårdere, også om lyd) grate, scrape (mod against);  (ridse etc) score. 
skurebørste scrubbing brush. 
skurekone charwoman. 
skurepulver scouring powder. 
skuresten (til at skure dæk med) holystone;  (geol) striated stone. 
skurestriber pl  (geol) glacial striae. 
skurk (en -e) villain, scoundrel;  T baddy;  (i drama, roman) villain;  (spøg.) villain, rascal ( fx you little villain (el. rascal)!). 
skurkagtig adj villainous, scoundrelly. 
skurkagtighed (en) villainy. 
skurkefjæs hang-dog face. 
skurkestreg piece of villainy,  T dirty trick. 
skurpenge [shelter money]. 
skurre vb grate, jar; [skurre i ørerne] grate (el. jar) on the ear. 
skurren (en) grating, jarring. 
skurv (en)  (med.) favus;  (bot) common scab. 
skurvogn workmen's hut (on wheels). 
skutte vb: [skutte sig] shake oneself. 
skvadder (et) cackle, prattle. 
skvadderhoved ass, twit, twerp. 
skvadre vb cackle, prattle. 
skvadronere vb bluster. 
skvadronør (en -er) blusterer. 
skvalder (en) cackle. 
skvalderkål (bot) goutweed. 
skvaldre vb = skvadre. 
skvat (et) spineless individual,  T wet, wimp; [han er et skvat] he has got no guts;  (se også skvæt). 
skvatte vb: [skvatte ned] fall down,  (tungt) tumble down;  [skvatte om] keel over,  (besvime) flake out;  [skvatte over] fall over;  [skvatte sammen] collapse. 
skvattet adj weak-kneed;  T wet. 
skvulp (et)  (lyd) splash,  (bevægelse) lapping, ripple. 
skvulpe vb  (om bølger) lap;  (plaske, sprøjte) splash;  (om væske i beholder) slop (el. slosh) around; [ligge og skvulpe] be soaking ( fx in a bath),  (plaske) be splashing about;  (om båd) be rocking gently;  [skvulpe over] splash over. 
skvulpen (en) lapping;  (sprøjten) splashing. 
skvæt (et -) splash ( fx a splash of soda water),  (lille portion også) spot ( fx a spot of whisky (, of coffee)). 
sky (en)  (kødsaft) gravy;  (kraftsuppe) stock;  (stivnet) jelly. 
sky (en -er) cloud; [i vilden sky] at the top of one's voice;  [svæve oppe i skyerne]  (fig: være virkelighedsfjern) have one's head in the clouds;  [svæve på en lyserød sky]  (fig: være lykkelig) be up in the air ( fx she was completely up in the air because he had kissed her);  [hæve til skyerne]  (fig: rose) praise to the skies. 
sky adj shy (for of); [blive sky for]  (om hest) shy at. 
IV. sky vb avoid ( fx avoid him like the plague),  F shun; [ikke sky nogen anstrengelse] spare no pains;  [han skyr ingen midler for at] he will stick (el. stop) at nothing to;  [sky vand] repel water;  (se også brændt). 
skybanke (en -r) mass of clouds. 
skybrud (et -) cloudburst. 
skyde vb (skød, skudt)  (puffe) push,  T shove;  (om planter) put out, send out ( fx leaves),  (= vokse) shoot, grow;  (om muldvarp) throw up earth;  (om og med skydevåben; i fodbold) shoot ( fx with a gun, with a bow and arrows);  (stjæle) pinch; scrump ( fx apples);  (typ) lead (out); [skyd!] fire!  (i fodbold) shoot!  [desertøren blev skudt på stedet] the deserter was shot out of hand;  [skyde en god fart] make good headway;  [skyde ham]  (om slange) cast off the slough, slough (the skin);  [hans øjne skød lyn] his eyes flashed;  [katten skyder ryg] the cat arches its back;  [skyde et skud] fire a shot;  (se også nærved);  [ med præp & adv:]  [skyde `af]  (fjerne ved skud) shoot off,  (affyre) fire, let off,  F discharge;  (pil) shoot;  [skyde efter] shoot at;  [skyde for], se kugle, I. slå;  [skyde forbi]  (fejl) miss (the mark);  [skyde ansvaret fra sig]  (dvs krybe uden om) shirk one's responsibility;  (opgive) abdicate one's responsibility;  [skyde fra hoften] shoot from the hip;  [skyde tanken fra sig] dismiss the idea;  (se også I. slå);  [skyde noget frem] push something forward;  [skyde brystet frem] expand one's chest,  (af stolthed) puff out one's chest;  [skyde frem]  (rage frem) jut (out),  F project,  (gro frem) shoot;  (se også skyde op);  [skyde i], se sænk, vejr;  [skyde ind], se indskyde & nytår;  [skyde sig ind under]  (undskylde sig med) plead;  [skyde sig ind]  (mil.) find the range (by straddling the target);  [hun skød med mig]  T she winked at med, she made eyes at me, she gave me the glad eye;  [skyde ned (dræbe)] shoot (dead),  (om forsvarsløs) gun down;  (i luften) bring down ( fx a bird, an aeroplane),  (om fly, pilot også) shoot down;  [skyde op]  (vokse) shoot up,  (vokse frem) sprout up,  (brede sig hastigt) mushroom;  [skyde ammunitionen op] use up (el. expend) the ammunition;  [skyde en dør op] push open a door;  [skyde en ende op]  (mar) coil a rope;  (se også hjerte);  [skyde over], se I. mål;  [skyde `på]  (skubbe) push;  [`skyde på en] shoot at somebody;  [jeg skyder (dvs gætter) på at] my guess is that;  (se også skyld);  [skyde sammen]  (dvs skillinge sammen til en gave) club together ( fx club together to buy a present);  [skyde `til]  (bidrage) contribute;  [`skyde til en], se ovf: skyde med;  [skyde døren `til] push the door to;  [skyde til skive] shoot at a target;  (se også I. mål);  [skyde ud]  (skubbe ud) push out,  (opsætte) put off,  (affyre) fire,  F discharge,  (fare ud) shoot out, dart out. 
skydebane shooting range,  (mil.) rifle (el. firing) range;  (overdækket) shooting gallery. 
skydebomuld guncotton. 
skydedør sliding door. 
skydefærdighed marksmanship. 
skydeglad adj trigger-happy. 
skydehul loophole. 
skydelære (måleværktøj) Vernier (calliper) gauge. 
skydelåg slide, sliding lid. 
skydemodstand variable resistor, rheostat. 
skydepram shooting punt. 
skyder (en -e)  (på instrument) slide;  (skydevåben) T shooting iron;  (slå) sliding bolt. 
skyderi (et -er) (aimless) firing (el. shooting);  (ildkamp) shooting incident;  T shoot-out. 
skyderigel sliding bolt. 
skydeskive target;  (fig) butt, Aunt Sally. 
skydeskår (smal åbning) gun slit,  (i borgmur) arrow slit (el. loop), loophole,  (til kanon, i brystværn) embrasure. 
skydespænde hair slide,  (am) barrette. 
skydestilling firing position. 
skydetelt shooting booth. 
skydeterræn target range. 
skydevindue (op og ned) sash window,  (til siden) sliding window. 
skydevold stop butt. 
skydevåben firearm. 
skydeøvelse target practice;  (fægtningsskydning) musketry practice;  (artilleri-) gunnery practice. 
skydning (en -er) shooting, firing, fire;  (typ) leading; [begynde skydningen] open fire;  [holde inde med skydningen] cease fire. 
skydække (et) cloud (ceiling); cloud cover. 
skyet adj cloudy, clouded. 
skyformation cloud formation. 
skyfri adj cloudless, unclouded. 
skygge (en -r)  (mods sollys) shade ( fx keep in the shade; sit in the shade of a tree  (, wall));  (område med skygge) shadow ( fx his face was in deep shadow; if you stand in the shadow of the wall nobody will see you);  (omrids) shadow ( fx be afraid of one's own shadow; long shadows);  (på hat) brim;  (på kasket) peak;  (genfærd) shade, ghost;  (antydning) shadow ( fx if there is a shadow of doubt (, suspicion)), ghost ( fx the ghost of a smile); [ikke skygge af] not a shadow of ( fx doubt, suspicion), not a ghost of  ( fx a chance, an idea),  F not a particle of ( fx truth);  [han så ikke skyggen af et menneske]  (dvs slet intet) he saw no trace of a human being;  [han er kun en skygge af sig selv] he is a mere shadow of himself, he is only the shadow of his former self;  [jeg har ikke set skyggen af ham]  T I have seen neither hide nor hair of him;  [15 grader i skyggen] 15 degrees in the shade;  [stille en i skygge]  (fig) throw somebody into the shade, outshine somebody;  [stå i skyggen af]  (fig) be overshadowed by;  [kaste skygge] throw (, F: cast) a shadow;  [kaste en skygge over]  (fig) cast a shadow (el. cloud) over;  [følge en som en skygge] follow somebody like his shadow;  [have skygger under øjnene] have shadows under one's eyes. 
skygge vb shade;  (yde skygge) afford shade;  (udspionere) shadow,  T tail; [skygge for ‚n] stand in somebody's light;  [træet skygger for huset] the tree shades the house;  [skygge med hånden for øjnene] shade one's eyes with one's hand. 
skyggeagtig adj shadowy. 
skyggebillede shadow figure (el. picture). 
skyggeboksning shadow boxing. 
skyggefuld adj shady, shadowy. 
skyggekabinet shadow Cabinet. 
skyggekomedie galanty show. 
skyggekonge puppet king. 
skyggeløs adj (se I. skygge)  shadeless; shadowless; brimless. 
skyggeside shady side, shade;  (mangel) drawback; [de der lever på livets skyggeside] the outcasts of fortune. 
skyggetilværelse : [føre en skyggetilværelse]  (dvs upåagtet) live in obscurity,  (dvs trist) drag on a miserable existence. 
skyggeverden (indbildt) shadowy (el. imaginary) world;  (beboet af skygger) world of shades. 
skyhed (en) shyness. 
skyhøj adj sky-high; [skyhøje priser] soaring prices. 
skyhøjde height of cloud, cloud base. 
skyklapper pl  (også fig) blinkers; [med skyklapper på] in blinkers, blinkered. 
skylag (layer of) cloud. 
skyld (en)  (forseelse, fejl) fault ( fx it is not my fault);  (ansvar) blame (for for,  fx I am ready to take the blame for it),  (også = det at være skyldig) guilt ( fx find out where the guilt (el.  blame) lies; prove his guilt); [ med vb:]  [bære skylden] be responsible;  [forlad os vor skyld]  (i fadervor) forgive us our trespasses;  [få skylden] get the blame;  [give ‚n skylden for noget] put (el. lay) the blame for something on somebody, hold somebody responsible for something, blame somebody for something,  T blame something on somebody;  [hvis er skylden? hvis skyld er det? hvor ligger skylden?] whose fault is it? who is to blame?  [skylden ligger hos ham] he is to blame, the blame is his,  F the guilt lies with him;  [påtage sig skylden] take (el. bear) the blame, accept the blame;  [skyde skylden på ‚n] put (el. lay) the blame on somebody;  [tage skylden], se ovf: påtage sig skylden;  [være skyld i] be the cause of, cause;  [det er hans skyld, han er skyld i det] he is to blame (for it), it is his fault;  [han er selv skyld i det] he has only himself to blame, it is his own fault;  [han er selv skyld i sine vanskeligheder]  (også) he has brought his troubles on himself;  [ med præp:]  [for ens skyld] for somebody's sake, for the sake of somebody;  [for nogets skyld]  (af hensyn til) for the sake of something ( fx of the rhyme),  (på grund af) for ( fx marry somebody for his money);  [for begges skyld] for both their sakes;  [for min skyld] for my sake ( fx do it for my sake),  (dvs jeg er da ligeglad) for all I care ( fx he can go hang for  all I care);  [for min skyld gerne] I don't mind;  (se også form, gang, gud, morskab, nemhed, orden, sag, selskab, sikkerhed,  skam, syn, tilfælde);  [uden skyld] blameless;  [han var uden skyld i ulykken] he did not cause the accident, he was in no way to blame for the accident;  T the accident wasn't his fault;  [uden egen skyld] through no fault of one's own. 
skyldbetynget adj conscience-stricken, guilty. 
skyldbevidst adj conscious of guilt, guilty. 
skyldbevidsthed guilty conscience, consciousness of guilt. 
skylde * owe;  (være i gæld) owe money ( fx he owes money all round); [skylde ‚n noget] owe somebody something, owe something to somebody,  (kunne takke ‚n for) owe something to somebody, owe somebody something ( fx I owe him my life);  [du skylder dig selv at] you owe it to yourself to;  [skylde for kost og logi] owe for one's board and lodging;  [hvad skylder jeg fornøjelsen]  (af Deres besøg) to what do I owe this pleasure?  [hvad jeg skylder mine lærere] my indebtedness to (el. what I owe to) my teachers. 
skyldes vb  (være forårsaget af) be due to ( fx the difficulty is due to our ignorance), be caused by ( fx the delay was caused by an accident), be because of ( fx it was because of an accident that we were  delayed); be the result of;  (stamme fra) stem from ( fx the pain stems from a tumour);  (være skabt af) be the work of ( fx the bust is the work of  Thorvaldsen);  (være ubetalt) be owing ( fx a large sum is still owing), be due, be outstanding. 
skyldfri adj guiltless, blameless, innocent. 
skyldfølelse sense of guilt. 
skyldig adj guilty;  (tilbørlig) due ( fx with due respect);  (som skyldes bort) owed; [den skyldige] the culprit, the offender;  [det skyldige beløb] the amount owing;  [han blev hende svar skyldig] he could not think of an answer;  [han blev aldrig nogen svar skyldig] he was never at a loss for an answer;  [dømme ‚n skyldig] find somebody guilty;  [gøre sig skyldig i] be (, render oneself) guilty of, commit;  [med skyldigt hensyn til] with due regard to;  [ikke skyldig] not guilty;  [nægte sig skyldig] deny the charge,  (i retten) plead not guilty;  [være ‚n noget skyldig], se skylde (en noget);  [være ‚n tak skyldig], se II. tak. 
skyldighed (en) duty. 
skyldner (en -e) debtor. 
skyldspørgsmål question of guilt. 
skylight (et -er) skylight. 
skylle (en -r)  (regnbyge) (heavy) shower, downpour,  T soaker, drencher; [give ‚n en skylle]  (dvs røffel) give somebody a good dressing-down (el. ticking-off). 
skylle vb  (strømme) pour,  (stærkere) rush;  (for at rense) rinse ( fx one's hands, clothes; after washing your hair rinse it with clean warm water), rinse out ( fx one's mouth, a cup, a glass),  (rør, wc, motordele) flush; [værsgo' at skylle!] rinse your mouth, please;  [ med præp, adv:]  [skylle af]  (rense) rinse out,  (motordele) flush (out),  (= bortskylle) rinse away;  [skylle bort] rinse away,  (om strøm etc: fjerne) wash away,  (voldsomt) sweep away ( fx a bridge);  (blive skyllet bort) be washed (, swept) away;  [skylle efter]  (efter vask) rinse;  [skylle efter med øl] wash it down with beer,  (om spiritus) drink beer as a chaser;  [skylle i land] be washed ashore;  [skylle i sig] gulp down;  [skylle ned]  (øsregne) pour (down),  (drikke) gulp down,  (få til at glide ned) wash down;  [skylle op] rinse through ( fx stockings);  (dvs på stranden) wash ashore, wash up,  (blive skyllet op) be washed ashore (el. up);  [skylle en (, noget) over bord] wash somebody (, something) overboard;  [bølgerne skyllede over dækket] the waves washed over the deck;  [skylle ud] rinse out ( fx a bottle); flush (out) ( fx a w.c., a  drain). 
skyllemiddel (til hårfarvning) rinse;  (til vaskemaskine) rinse aid. 
skylleskål finger bowl. 
skyllevand rinsing water. 
skyllevæske rinsing fluid. 
skylning (en) (se II. skylle)  rinsing, flushing. 
skylregn (en) downpour. 
skylregne vb: [det skylregner] it is pouring (down). 
skynde *: [skynde på en] urge somebody on (el. along),  (jage med en) hurry somebody;  [skynde sig] hurry,  F make haste;  [skynd dig!] hurry up!  T get a move on!  [skynde sig at] hasten to, lose no time in -ing;  [jeg skal skynde mig] I am in a hurry,  (T: jeg må af sted) I have to rush;  [skynde sig af sted (, op, ud etc)] hurry along (, up, out, etc);  [skynde sig langsomt] hasten (el. make haste) slowly. 
skynding (en): [i skyndingen] in one's hurry. 
skyndsomst adv with all possible speed. 
skypumpe (en -r) waterspout. 
skyskraber (højt hus) skyscraper;  (sejl) skysail. 
skysovs gravy. 
skyts (et) guns pl, artillery; [køre op med skytset]  (også fig) bring one's guns into position;  [svært skyts] heavy guns. 
skytsengel guardian angel. 
skytsgud(inde) tutelary deity. 
skytshelgen patron saint. 
skytsånd guardian (el. tutelary) spirit. 
skytte (en -r)  (herregårdsskytte) gamekeeper;  (soldat) rifleman; [Skytten]  (stjernebillede) Sagittarius, the Archer;  [en dygtig skytte] a good shot, a marksman;  [en dårlig skytte] a poor shot;  (se også skyttel). 
skytteforening rifle club. 
skyttegrav trench. 
skyttegravskrig trench warfare. 
skyttekorps rifle corps. 
skyttekæde line of skirmishers. 
skyttel (en, skytler) shuttle. 
skæbne (en -r)  (livsskæbne etc) lot ( fx his lot has been a hard one), fate ( fx a hard fate; that decided his fate; leave him to his fate; a fate worse than death; nothing is known about their fate),  (F: om større begivenheder, personer) destiny ( fx no man can escape his destiny; it was his destiny to conquer half the world); [skæbnen] fate ( fx fate had decided otherwise),  F destiny ( fx no one can fight against destiny);  (skiftende skæbne) fortune ( fx those favoured by fortune);  (tilfældet) chance ( fx chance brought them together);  [ved skæbnens ugunst] by ill-luck, as ill-luck would have it;  [hun blev hans skæbne] she was to be his fate;  [friste skæbnen] tempt Providence,  T push one's luck;  [få (el. lide) samme skæbne] suffer the same fate;  [få en sørgelig skæbne] suffer a sad fate;  [tak skæbne!] oh dear! oh Heavens!  [en ublid skæbne] an unkind (el. a hard) fate;  (se også dele (med), finde (sig i), ironi, II. møde, overlade (til),  tilskikkelse). 
skæbnebestemt fated, destined. 
skæbnegudinderne the Fates. 
skæbnesvanger adj fateful;  (ødelæggende) fatal;  (ulykkelig) disastrous, ill-fated. 
skæbnetime fateful hour, hour of destiny. 
skæbnetro (en) fatalism. 
skæbnetung adj fateful, momentous. 
skæfte (et -r)  (på gevær) stock. 
skæfte vb  (forsyne med skaft) haft, helve;  (forsyne med skæfte) stock. 
skæg (et -)  (også hos ged, østers)  beard;  (overskæg) moustache;  (kindskæg; også om knurhår) whiskers pl;  (mar) cutwater;  (sjov) fun, a lark; [skæg og ballade] fun and games; high jinks;  [le i skægget] laugh in one's sleeve;  [mumle i skægget] mumble (under one's breath);  [tage en i skægget]  (dvs snyde en) have somebody on, lead somebody up the garden path;  (se også kejser). 
skæg adj funny; [det er vældig skægt at] it is great fun to (el. -ing). 
skægabe (en -r)  zo lion-tailed macaque;  (skægget person) beaver. 
skægget adj bearded;  (ubarberet) unshaven. 
skægløs adj beardless. 
skægmejse zo bearded tit. 
skægpest barber's itch,  (med.) sycosis. 
skægstubbe pl stubble. 
skægvækst growth of beard. 
skægværling zo rock bunting. 
skæl (et -) scale;  (skæl i håret) dandruff, scurf,  (et skæl) a grain of scurf; [der faldt som skæl fra hans øjne] the scales fell from his eyes. 
skældannelse squamation. 
skældannet adj scaly. 
skælde * scold; [skælde og smælde] storm and rage, rant and rave,  (stadig småskænde) nag;  [skælde ‚n huden fuld, skælde ‚n hæder og ære fra] blow somebody up, curse somebody up and down, give somebody a jolly good telling-off;  [skælde ‚n ud]  (bruge skældsord) call somebody names;  (irettesætte) scold somebody,  T tell (el. tick) somebody off ( fx for being lazy);  [skælde ‚n ud for en tyv] call somebody a thief;  [skælde ud over] grumble about ( fx the food),  (T: tvært) grouse about. 
skælden : [skælden og smælden] scolding, storming and raging,  (stadig) nagging. 
skældsord term of abuse,  F invective;  pl abuse. 
skældud (en -) dressing-down, telling-off, scolding. 
skældyr zo pangolin. 
skællet adj scaly,  (fagligt) squamous. 
skælm (en -e) rogue; [have en skælm i øjet] have a (roguish) twinkle in one's eye. 
skælmeri (et) roguishness, roguery. 
skælmsk adj roguish. 
skælve vb (skælvede el. skjalv, skælvet) tremble (af with,  fx anger, cold, excitement, fear, rage; his lips trembled; the leaves trembled);  (ryste) shake (af with,  fx fear, nervousness),  (voldsomt, F) quake ( fx the earth shook (, quaked) under us);  (dirre, F) quiver (af with,  fx delight, fear; his lips quivered);  (især af kulde, frygt) shiver,  (stærkere) shudder; [ med præp:]  [skælve for en]  (af angst) tremble before somebody;  [jeg skælver for at møde ham] I tremble at the thought of meeting him;  [skælve over hele kroppen] tremble in every limb, tremble all over. 
skælven (en) (se skælve)  tremble, shake, quake, shiver; shudder; trembling, shaking, quaking, shivering;  (nervøsitet, angst også, F) trepidation. 
skæmme vb deface ( fx a wall defaced by inscriptions), blemish ( fx a face blemished by pimples);  (stærkere) disfigure ( fx a face disfigured by scars; the building disfigured the landscape), mar ( fx a book marred by numerous misprints; this mars but does not spoil the work); [skæmme sig] lose one's looks,  (blive mager) lose flesh, grow thin. 
skæmt (en) jest; [for skæmt] in jest. 
skæmte vb jest. 
skænd a scolding, a sound rating,  T a talking-to, a ticking-off; [få skænd] be reprimanded,  T be told (el. ticked) off;  [jeg fik ordentlig skænd] I got told (el. ticked) off properly;  [du får (dvs vil få) skænd]  T you'll catch it. 
skænde *  (skælde ud) scold; [skænde på] scold. 
skænde vb  (vanære) dishonour,  (voldtage) violate,  (vanhellige) desecrate,  (ødelægge) ravage. 
skænderi (et -er) argument,  T quarrel,  (voldsomt) row,  (neds) wrangle; [komme i skænderi med] start quarrelling with;  [ligge i skænderi med] be quarrelling with, have a quarrel with, be at loggerheads with. 
skændes vb argue,  (stærkere, T) quarrel (med with, om over, about),  (voldsomt) row,  (neds) wrangle (med with, om over, about),  (mundhugges) squabble,  (småskændes) bicker (med with, om over, about); [komme op at skændes med] start arguing (etc) with;  [der skal to til at skændes] it takes two to make a quarrel;  [skændes så det ryger om ørerne] be (el. go) at it hammer and tongs. 
skændig adj disgraceful, scandalous ( fx behaviour, treatment),  (stærkere) outrageous ( fx lie),  F nefarious ( fx activities, criminal, plan). 
skændsel (en, skændsler) disgrace ( fx you are a disgrace to your school),  F dishonour,  (stærkere) infamy. 
skændselsgerning infamous action (el. deed), outrage, infamy. 
skænk (en -e)  (møbel) sideboard,  (med overbygning) dresser;  (i restaurant) bar counter, buffet. 
skænk (en)  (drik) drink;  (gave) gift. 
skænke vb  (give) give; grant;  (om højere magt) grant ( fx God granted him a long life), bless with (  fx God blessed them with many children); [skænke ‚n noget] present somebody with something, make somebody a present of something;  [hun skænkede ham et barn] she bore him a child;  [skænke noget bort] give something away;  [skænke ‚n sin fortrolighed] take somebody into one's confidence;  [skænke ‚n livet]  (dvs lade ‚n leve) spare somebody;  [jeg skænkede det ingen opmærksomhed] I paid no attention to it;  [resten skænker jeg dig] never mind the rest;  [hans skældsord skænker jeg ham] as for his abuse I shall ignore it;  [jeg havde aldrig skænket ham (, det) en tanke] I had never given him (, it) a thought. 
skænke vb  (hælde) pour (out); [skænke te] pour out the tea;  [skænke af flasken] pour out of the bottle;  [skænke for ‚n] pour out a drink for somebody, help somebody to a drink,  (som opvarter) serve somebody;  [skænke fuld] fill;  [skænke i glasset] fill the glass, pour wine (etc) into the glass;  [skænke op] pour out. 
skænkeprop pourer. 
skænkestue (i kro) taproom;  (ofte =) (public) bar. 
skæppe (en -r): [sætte sit lys under en skæppe] hide one's light under a bushel. 
skæppe vb  (om jord: give udbytte) yield;  (give fortjeneste) pay, be profitable; [det skæpper i kassen] it pays;  [det skæpper ikke] there is no money in it. 
skær (et -)  (på kniv) cutting edge;  (på bor) bit;  (plovskær) ploughshare. 
skær (et -)  (svagt lysskær) gleam,  (flakkende, F) glimmer ( fx of a candle);  (glød) glow ( fx of the coal in the fire; the soft glow from the oil lamp; a red glow in the sky);  (stærkt, ubehageligt) glare;  (farvetone, F) tinge ( fx her hair has a grey tinge);  (fig: anstrøg) touch, note,  F tinge ( fx of irony, of melancholy);  (fig: belysning) light ( fx see it in a romantic light). 
skær (et -)  (klippe) rock, skerry;  (fig) rock; [blindt skær] sunken rock;  [klare skærene]  (fig) pull through. 
IV. skær adj pure;  (sart) tender;  (klar) clear, bright; [skært kød] meat without bones, fat, etc,  (ofte =) fillet;  (se også II. ren). 
skære vb (skar, skåret) cut;  (forme i træ etc) carve; [skære ansigt] make (el. pull) faces (ad at),  (tegn på væmmelse) make a wry face;  [skære hinanden]  (mat.) intersect;  [skære sig] cut oneself (på on);  [skære tænder] grind one's teeth;  [ med præp, adv:]  [skære `af] cut off,  (afbryde brat) cut short;  [skære en skive af stegen] carve a slice off the joint;  [skære `for] carve;  [lyset skærer mig i øjnene] the light hurts my eyes;  [skære sig i fingeren] cut one's finger;  [det skærer mig i hjertet] it breaks (, F: wrings) my heart;  [skære igennem] cut through,  (trænge igennem, også) penetrate;  (dvs skære igennem det uvæsentlige) come to the point; get to the heart of the matter;  [skære ned] cut down,  (roser etc) cut back, prune;  (reducere) reduce,  (mere T) cut down, cut back ( fx public expenditure, production)  (med by,  fx 6 per cent),  (T: voldsomt) slash ( fx prices);  [skære ham ned]  (T: ydmyge etc) put him down, take him down a peg or two,  (stærkere: til sokkeholderne) cut him down to size;  [skære ned på] cut down on, cut back on;  [skære op]  (åbne) cut open,  (skære i stykker) cut up;  [skære en bog op] cut the pages of a book;  [skære over] cut (through);  [skære halsen over på en] cut somebody's throat;  (se også kam);  [skære til]  (tøj etc) cut out;  (træ) cut up; cut into shape,  (tildanne, forme) carve;  [skære tilbage]  (om planter) cut back, prune;  [skære ud] cut out,  (afskære) cut off;  (skære i stykker) cut up ( fx a cake),  (tildanne, forme) carve;  (se også pap, skærende). 
skærebrænder (en -e) blowtorch, cutting blowpipe. 
skærebræt carving board,  (til brød) breadboard. 
skærekasse (med savsnit) mitre box (el. block). 
skærende adj cutting;  (grel) glaring ( fx contrast);  (om lyd, stemme) strident,  (skinger) shrill; [skærende ironi] scathing irony;  [skærende lys] glaring light, glare;  [i skærende modstrid med] in sharp conflict with. 
skæreolie cutting oil, soluble oil. 
skærf (et -) sash. 
skærgård skerries pl,  F archipelago. 
skæring (en -er) (se skære)  cutting; carving;  (liniers) intersection. 
skæringsdag (om salg) day for completion (of a sale),  (ved hussalg) completion date;  (om overtagelse og fig) terminal date, appointed day, deadline. 
skæringspunkt (point of) intersection. 
skærm (en -e)  (skærmbræt, radarskærm, røntgenskærm, TV) screen;  (dataskærm) (visual) display unit, videoscreen;  (for øjnene, lampeskærm) shade;  (på cykel) mudguard,  (på bil) mudguard, wing,  (am) fender;  (bot) umbel;  (for plantning) shelter, cover;  (værn, beskyttelse) protection,  F shield;  (mod radioaktiv stråling) shield; [på skærmen]  (dvs TV) on the (small) screen;  [sort skærm]  (TV) blackout. 
skærmbevoksning nurse crop. 
skærmblomstret adj  (bot) umbelliflorous. 
skærmbræt (folding) screen. 
skærme vb protect,  (stærkere; F el. fagligt) shield (imod from, against,  fx radiation). 
skærmgitter (radio) screen grid. 
skærmplante (bot) umbellifer, umbelliferous plant. 
skærmterminal (i edb) visual display terminal. 
skærmtrold television personality. 
skærmydsel (en, skærmydsler)  (skænderi) tiff,  (stærkere) quarrel;  (se også sammenstød). 
skærpe (en -r)  (æg) edge. 
skærpe vb sharpen ( fx an axe);  (gøre strengere) tighten ( fx the control, the rules), tighten up ( fx  security measures, the rules; the police have been tightening up on security),  F make ( fx the terms) more rigorous, intensify ( fx a blockade, the control);  (forværre) deepen,  F aggravate ( fx the crisis); [skærpe appetitten] sharpen (el. whet) one's appetite;  [skærpe sine krav] stiffen (, F: intensify) one's demands;  [skærpe en straf] increase a sentence;  [skærpende omstændigheder] aggravating circumstances. 
skærpelse (en) sharpening;  (det at gøre strengere) tightening ( fx of the rules, of the control),  F intensification ( fx of the blockade, of the control); [skærpelse af dommen] increase of the sentence. 
skærpning (en) sharpening. 
skærsild (en) purgatory;  (fig) ordeal; [i skærsilden] in purgatory. 
skærslipper (en -e) knife-grinder. 
skærsommer midsummer; [En Skærsommernatsdrøm] A Midsummer-night's Dream. 
skærtorsdag Maundy Thursday. 
skærv (en) mite ( fx give (el. contribute) one's mite to something); [enkens skærv] the widow's mite. 
skærveballast ballast of broken stone. 
skærveknuser (en -e)  (maskine) stonebreaker;  (cykel) T boneshaker. 
skærver pl broken stones; [slå skærver] break stones. 
skærveslager (en -e) stonebreaker. 
skærvevej metalled road. 
skætning (en) scutching. 
skætte vb scutch. 
skættemaskine scutching machine. 
skætteri (et -er) scutching mill. 
skæv (en -e): [slå skæve]  (i keglespil) roll the ball(s) wide. 
skæv adj  (skrå) oblique ( fx angle, pyramid; glance), slanting;  (ikke regelmæssig) wry ( fx face, neck, nose), crooked ( fx legs, nose), lopsided ( fx chair, window), skew ( fx teeth),  T cock-eyed;  (om skohæl) worn down on one side;  (fig) (ensidig) one-sided,  (forkert) wrong, distorted ( fx account, view), lopsided ( fx give a lopsided impression of something);  (ulige) unequal ( fx distribution);  (S: af hash etc) stoned;  (se også skævt); [lade tingene gå deres skæve gang] let things slide (el. ride);  [skæve helligdage] [holidays as distinct from Sundays];  [skæv kegle] oblique cone;  [stille en i et skævt lys] place somebody in a false light;  [skæv opfattelse] distorted view;  [skæv ryg] curvature of the spine;  [han har skæve skuldre] he is crooked-shouldered;  [skævt smil] wry smile;  [skæv stilling]  (fig) false position;  [gå sine støvler skæve] wear one's boots down on one side;  [det skæve tårn i Pisa] the Leaning Tower of Pisa;  [skæve øjne] slanted eyes. 
skævbenet adj crooked-legged. 
skævbider (en -e) cutting nippers pl. 
skævdeling imbalance. 
skæve : [skæven i din broders øje] the mote that is in thy brother's eye. 
skæve vb: [skæve til] cast a sidelong glance at, look at (somebody) out of the corner of one's eye;  (skule til) scowl at;  (fig: skele til) have an eye to. 
skævhalset adj wry-necked. 
skævhed (en -er) (se II. skæv)  obliquity; wryness, crookedness, lopsidedness;  (rygskævhed) curvature of the spine;  (fig) crookedness, falseness;  (fejl) fault;  (ulighed) inequality; imbalance ( fx social imbalance in school attainment); [rette op på skævheden] rectify the imbalance. 
skævt adv awry, askew ( fx wear one's hat awry (el. askew)),  T cock-eyed;  (på skrå) aslant ( fx wear one's hat aslant), slantwise ( fx cut it slantwise), obliquely;  (forkert) wrongly, one-sidedly;  (ulige) unequally ( fx distributed); [gå skævt] go awry ( fx our plans went awry), go wrong;  (gå dårligt) go badly;  [billedet hænger skævt] the picture is hanging askew,  T the picture is cock-eyed,  F the picture is on the skew;  [komme skævt ind på det] get off on the wrong foot;  [se skævt til]  (dvs med uvilje) frown on (el. at),  F look askance at;  [din hat sidder skævt] your hat is awry (el. askew);  [smile skævt] give a wry smile. 
skævøjet adj slant-eyed. 
skød (et -er)  (frakkeskød) tail, skirt;  (på damedragt) basque. 
skød (et -)  (del af legemet) lap, knee ( fx sit on her lap (el. knee));  (moderskød) womb;  (fig) bosom ( fx in the bosom of one's family); [hvad fremtiden bærer i sit skød] what the future holds in store;  [lægge hænderne i skødet]  (fig) fold one's arms, sit back;  [sidde med hænderne i skødet] twiddle one's thumbs,  (fig: være passiv) sit back. 
skød præt af skyde. 
skøde (et -r)  (jur) deed (of conveyance); [få skøde på et hus] receive the deed(s) of a house;  [skrive skøde] complete. 
skøde (et -r)  (mar) sheet. 
skøde vb  (overdrage) convey, deed. 
skødebarn baby,  F infant;  (som ikke optager plads i bus etc) baby in arms. 
skødefrakke frock coat. 
skødehund lap dog. 
skødesløs adj  (om person) careless (med in, of,  fx in one's work, of one's person),  (forsømmelig, F) negligent (med in, of,  fx in one's work, of one's duties);  (for rask på den) slapdash;  (om ytring) careless, casual;  (om arbejde) sloppy; slapdash; [med skødesløs elegance] with careless elegance. 
skødesløshed (en) carelessness, negligence; sloppiness. 
skødesynd (en -er) besetting sin. 
skødskind leather apron. 
skøge (en -r) prostitute,  (glds & bibelsk) whore ( fx the great whore), harlot ( fx Babylon, the mother of harlots). 
skøjte (en -r)  (transportfartøj) schuit. 
skøjte (en -r) skate; [løbe på skøjter] skate;  [skøjte hen over]  (fig) skate over, slide over. 
skøjtebane ice rink. 
skøjteløb skating. 
skøjteløber skater. 
skøjtenøgle skate key. 
skøjtestøvler pl skating boots. 
skøn (et -)  (mening) opinion, judgement ( fx in (efter) my opinion (el. judgement) it would be too late);  (vurdering) estimate (over of,  fx the cost, his chances),  F assessment (over of);  (forgodtbefindende) discretion ( fx I leave it to your discretion); [syn og skøn], se syn;  [danne sig et skøn over] form an estimate (el. opinion) of, gauge,  (hurtigt, T) size up ( fx the situation, the chances);  [efter mit bedste skøn] to the best of my judgement;  [handle efter bedste skøn] act to the best of one's judgement;  [efter et løst skøn] on a rough estimate,  T at a rough guess;  [sagkyndigt skøn] expert opinion. 
skøn adj beautiful, lovely;  (ophøjet, ædel) beautiful, noble; [den skønne] the fair one;  [det skønne] the beautiful;  [en skønne dag]  (fortidigt) one day,  (fremtidigt) one (fine) day, some day, one of these (fine) days;  [i skøn forening] in brotherly (el. perfect) harmony;  [de skønne kunster] the fine arts;  [i den skønneste orden] in perfect order. 
skønhed (en -er) beauty. 
skønhedsdronning beauty queen. 
skønhedsdyrkelse worship of beauty. 
skønhedsekspert = skønhedsspecialist. 
skønhedselskende adj beauty-loving. 
skønhedsfejl (slight) blemish. 
skønhedsforladt adj devoid of beauty. 
skønhedsgudinde goddess of beauty. 
skønhedsklinik beauty parlour. 
skønhedskonkurrence beauty competition (el. contest). 
skønhedsmiddel cosmetic. 
skønhedspleje (en) beauty culture; [salon for skønhedspleje] beauty parlour. 
skønhedsplet mole,  (kunstig) beauty spot;  (skønhedsfejl) (slight) blemish. 
skønhedspræparat beauty preparation, cosmetic. 
skønhedssalon beauty parlour; beauty salon. 
skønhedssans sense of beauty. 
skønhedsspecialist beauty specialist, beautician. 
skønhedssøvn beauty sleep ( fx have (el. take) one's beauty sleep). 
skønhedsåbenbaring marvel of beauty; [han er ikke nogen skønhedsåbenbaring] he is no oil painting. 
skønjomfru fair maiden. 
skønlitteratur [fiction, poetry and drama], imaginative literature. 
skønlitterær adj  (omtr =) fictional; [skønlitterær forfatter] writer of fiction, fiction writer. 
skønmaleri (false) idealisation. 
skønne vb  (mene) judge ( fx they judged it necessary to begin at once), think, consider;  (bedømme) estimate ( fx I estimate that the job will take a week),  (som skønsmand) find ( fx the experts found that ...);  (om spædbørn) take notice ( fx baby is beginning to take notice); [tabene skønnes at beløbe sig til $1000] the losses are estimated at $1000;  [så vidt jeg kan skønne] as far as I can see, in my opinion;  [så vidt man kan skønne] to all appearances, as far as can be seen;  [skønne om (el. over)] estimate ( fx the distance, the number), form an estimate of ( fx you have formed a wrong estimate of the amount),  (mere præcist, F) assess;  (danne sig en mening om) judge ( fx whether he was right or wrong);  [skønne på] appreciate. 
skønskrift (en)  (omtr =) copybook writing;  (kalligrafisk) calligraphy. 
skønsmand expert, valuer. 
skønsmæssig adj estimated ( fx estimated price); [skønsmæssigt adv] on a rough estimate. 
skønsom adj judicious ( fx selection, mixture),  (om person også) discriminating ( fx reader). 
skønsomhed (en) discretion, judiciousness, discrimination. 
skønssag matter of opinion. 
skønsvis adv on a rough estimate. 
skønt conj  (endskønt) though, although;  (og dog) (but) still ( fx he seems very nice, (but) still, I don't think we can trust him), (but) no ( fx come tomorrow, (but) no, better wait till Sunday). 
skønånd bel-esprit (pl beaux-esprits); aesthete. 
skør adj  (skrøbelig) fragile,  (og hård) brittle ( fx bones, glass, china);  (let smuldrende) friable ( fx sandstone);  (T: forrykt) crazy, daft,  S (kun efter vb) bonkers,  (især am) nuts; [skør efter, skør med] crazy about; nuts on;  [blive skør] go crazy;  (se også I. rad). 
skørbug (en) scurvy; [lidende af skørbug] scorbutic;  [middel mod skørbug] anti-scorbutic. 
skørhed (en) (se skør)  brittleness, fragility; friability; craziness. 
skørne vb  (gøre skør) make brittle (etc, se skør);  (blive skør) become brittle, crumble (etc, se skør). 
skørt (et -er)  (underskørt) petticoat; underskirt,  (let) waist slip;  (nederdel) skirt;  (højskottes) kilt ( fx he wears the kilt);  (fig: kvinde) skirt; [hænge i sin moders skørter]  (fig) be tied to one's mother's apron strings. 
skørtejæger skirt-chaser, womanizer. 
skørteregimente petticoat government (el. rule). 
skøtte vb: [ikke skøtte om at] not be anxious to (, that);  [skøtte sig selv] shift for oneself;  [lade det skøtte sig selv] leave it to look after itself;  [lade ham skøtte sig selv] leave him to his own devices. 
skål (en -e) bowl ( fx fruit bowl, mixing bowl),  (især fladere) basin;  (især drikkeskål) cup;  (grødtallerken etc, til barn) porringer;  (skålfuld) bowlful;  (vægtskål) scale;  (udbragt) toast,  (for person også) health; [skål!]  F your (very good) health!  T cheers!  [en bitter skål]  (fig) a bitter cup;  [skål for ...]  T here's to ( fx John; your new job);  [en skål for hr NN!]  F let us drink to Mr X!  [drikke en skål for hr NN] drink the health of Mr X;  [udbringe en skål for] propose a toast to ( fx Mr Jones, the future), propose the health of ( fx Mr Jones);  [udgyde sin vredes skåler] pour out the vials of one's wrath. 
skåle vb  (klinke) touch glasses; [skåle med] drink with,  F take wine with;  (klinke med) touch glasses with;  [lad os skåle for ...]  F let us drink to ...,  T here's to ... 
skålformet adj bowl-shaped, cup-shaped. 
skålfuld (en) bowlful. 
skålpund : [et skålpund kød] a pound of flesh. 
skåltale toast; [holde en skåltale] propose a toast. 
skålvægt (pair of) scales. 
Skåne (geogr) Scania. 
skåne vb spare ( fx death spares nobody; spare my life! he does not spare himself; spare her feelings!);  (behandle forsigtigt) take care of ( fx one's health), be careful of  (el. about) ( fx one's new clothes); [skåne en for noget] spare somebody something. 
skånekost light diet, protective diet. 
skåning (en -er) Scanian. 
skånsel (en) mercy,  (mildhed, F) leniency; [uden skånsel]  (adverbielt) mercilessly, without mercy,  (stærkere) ruthlessly. 
skånselsløs adj merciless (over for to, towards),  (stærkere) ruthless (over for to, towards); [skånselsløst adv] mercilessly, ruthlessly, without mercy. 
skånsk adj Scanian. 
skånsom adj  (ikke streng) gentle,  F lenient,  (overbærende) forbearing;  (varsom) careful; [meddele det skånsomt] break it gently. 
skånsomhed (en) gentleness; leniency; care. 
skår (et -)  (glasskår etc) broken piece, broken fragment,  (am) shard;  (potteskår) potsherd;  (hak) chip,  (i metal også) jag;  (en række afmejet korn) swath; [gøre skår i]  (fig) F detract from, impair;  (spolere) mar;  [det var et skår i glæden (for ham)]  F it marred his pleasure;  T it was a fly in the ointment. 
skåret perf part af skære. 
skåret adj  (med skår i) chipped ( fx cup), jagged ( fx knife). 
slacks pl slacks. 
sladder (en)  (løs) gossip ( fx don't pay any attention to that, it is only gossip),  (ondsindet også) scandal; [få en sladder med] have a chat with;  (se også II. rende, sludder). 
sladderagtig adj gossiping;  (om barn) sneaky, blabbing. 
sladderhank (skoleudtryk) sneak, tell-tale. 
sladderhistorie piece of gossip (, scandal). 
sladderkælling gossip, scandalmonger. 
sladre vb  (snakke) chatter, gossip;  (løbe med sladder) gossip, talk scandal;  (være angiver) tell tales,  (især børnesprog) sneak; [sladre af skole] tell tales out of school;  [sladre om ‚n] tell (el. sneak, split, peach) on somebody;  [sladre til ‚n] tell somebody, peach to somebody. 
slag (et -)  (med hånd, våben etc) blow, stroke,  (hårdt) knock;  (med flad hånd) slap ( fx a slap in the face);  (hurtigt, hårdt) rap ( fx a rap over the knuckles);  (let) tap;  (med pisk) cut,  (især som straf) lash ( fx receive twenty lashes);  (med boldtræ, golfkølle, ketcher etc) stroke;  (taktslag, trommeslag) beat;  (hjertets, pulsens) beat;  (dvs banken) beating, pulsation;  (af klokke, ur; stempelslag etc) stroke;  (af bølger, vind etc) beating;  (drejning, vending) turn;  (dueslag) dovecot;  (overraskelse) blow, shock ( fx it was a hard blow (, a shock) to them);  (mil.) battle;  (klædningsstykke) cape;  (okseslag) flank,  (svineslag) belly of pork;  (spil) game ( fx of cards); [ikke et slag] not a bit;  [han har ikke bestilt et slag] he has not done a stroke (of work);  [slå et slag for] strike a blow for;  [små slag!]  (fig) steady (on)! gently!  [ med præp:]  [falde i slag] prepare to strike;  [klokken er faldet i slag]  (fig) the hour has struck;  [komme (el. gå) slag i slag] follow (each other) in rapid succession;  [et slag i ansigtet]  (også fig) a slap in the face;  [et slag i hovedet] a blow (, knock) on the head;  [et slag i luften]  (fig) an ineffectual gesture;  [stor i slaget]  (dvs vigtig) high and mighty;  [han er stor i slaget]  (dvs flot) he likes to do things in style;  [med ‚t slag] with one stroke,  (fig) at a stroke, at a blow,  (i et nu) all at once;  [et slag med halen] a flick of the tail;  [slaget om England] the Battle of Britain;  [lige på slaget]  (dvs præcis) on the stroke;  [være der på slaget 9] be there on the stroke of 9,  T be there at 9 o'clock on the dot;  [slaget ved]  (fx Hastings, Waterloo) the battle of ( fx Hastings, Waterloo). 
slagbas (mus.) (string)bass. 
slagbor hammer drill. 
slagbænk [bench which can be used for sleeping],  (omtr =) settle. 
slagen (glds & poet. perf part af slå) (overvunden) beaten, defeated; [den slagne landevej], se landevej;  [slagen af rædsel] horror-stricken;  [slagen med blindhed] struck blind. 
slagfast adj impact strengthened. 
slagfejl (i maskinskrivning) typist's error,  (am) typo. 
slagfærdig adj quick at repartee, quick-witted. 
slagfærdighed (en) quickness at repartee, ready wit. 
slaggebane cinder track. 
slaggebelagt adj surfaced with cinders. 
slaggedynge slag heap. 
slaggefri adj slagless. 
slagger pl  (af metaller) slag;  (af kul etc: mindre) cinders,  (sammenhængende masse) clinker;  (fig) dross. 
slaginstrument (mus.) percussion instrument. 
slagkraft striking power, effectiveness;  (om argument etc) trenchancy, cogency. 
slagkraftig adj effective;  (om argument etc) trenchant ( fx speech, argument), cogent ( fx  argument). 
slagkrydser battle cruiser. 
slaglodning brazing, hard-soldering. 
slaglængde (length of) stroke. 
slagmark battlefield; [på slagmarken] on the battlefield. 
slagord catchword,  (fyndord, også) watchword, slogan. 
slagorden battle order,  (poet.) battle array. 
slagplan (en -er) plan of action;  (fig også) scenario. 
slags (en) kind, sort ( fx all kinds (el. sorts) of people (, things); she was wearing a sort of cloak; people of your kind (el. sort)), type,  T description ( fx people of that (, every) description (, type); a gun of some description);  (præg) stamp ( fx people of your stamp; he is of a different stamp);  (kvalitet) quality; [han er af den slags mænd som] he is the kind of man that;  [nå han er af den slags!] so that is the sort of man he is! so he is that sort, is he!  [noget af den slags] something of the kind;  [den slags (ting)] that sort of thing; something like that;  [den slags bøger] that kind (el. sort) of book, books of that kind (el.  sort),  T those kind (el. sort) of books,  F such books;  [hvad slags]  (om art) what kind of, what sort of ( fx what kind of tree is it?  what kind (el. sort) of car has he got? a sportscar);  (om kvalitet) what kind (el. sort) of a ( fx what kind (el. sort) of a car has he got? an old banger);  (se også vejr). 
slagsang (kampsang) battle song;  (kendingssang) (distinctive) song. 
slagsbroder rowdy. 
slagside (mar) a list;  (om konstruktionsfejl) lopsidedness; [få slagside] take a list;  [have slagside] have a list;  (fig) be out of proportion;  [styrbords slagside] a list to starboard;  [et skib der er bygget med slagside] a lopsider. 
slagskib battleship. 
slagskygge (en -r) shadow. 
slagsmål (et -) fight ( fx a street fight, a dog fight);  (mindre) scuffle, scrap;  (larmende, voldsomt) brawl;  (for at få fat i noget) scramble (om for,  fx oil, the best seats); [de kom i slagsmål] they began fighting, they came to blows. 
slagstyrke (mil.) striking force. 
slagsværd broadsword. 
slagte vb kill, slaughter;  (slå ned for fode) slaughter, massacre,  (mere brutalt) butcher; [slagtet vægt] slaughter weight. 
slagteaffald offal. 
slagtebænk : [føre ‚n til slagtebænken] lead somebody to the slaughter. 
slagtehus slaughterhouse, abattoir. 
slagtekvæg fat stock. 
slagtekylling broiler. 
slagter (en -e) butcher;  (fig) hatchet man. 
slagterbutik butcher's (shop). 
slagterdreng butcher's boy. 
slagterforretning butcher's shop. 
slagterhund : [fræk som en slagterhund] (as) bold as brass. 
slagteri (et -er) slaughterhouse, abattoir,  (svineslagteri) bacon factory;  (slagtning) slaughtering,  (fig) slaughter, massacre,  (brutalt) butchery. 
slagteriarbejder slaughterhouse worker. 
slagterkniv butcher's knife. 
slagtermester butcher. 
slagtersvend butcher's assistant. 
slagtertrug butcher's tray. 
slagterøkse pole axe. 
slagtesvin porker. 
slagtetid killing season. 
slagtilbud special offer. 
slagtilfælde stroke, apoplectic stroke. 
slagtning (en) killing, slaughtering. 
slagtoffer (et, slagtofre) sacrifice,  (fig) victim. 
slagtøj (et)  (mus.) percussion. 
slagtøjspiller percussionist. 
slagvand (mar) bilge water. 
slagvolumen stroke volume. 
slagværk striking train ( fx of a clock), striking mechanism. 
slalom sb  (skiløb) slalom ( fx win the slalom). 
slam (et)  (dynd) mud,  (tyndt, i flod) ooze;  (kloakslam, olieslam) sludge;  (krudtslam) fouling. 
slambad mud bath. 
slambert (en -er) scoundrel, lout. 
slang (et) slang; [bruge slang] talk (el. use) slang. 
slangagtig adj slangy. 
slange (en -r)  zo snake,  (litterært, bibelsk) serpent;  (træsk kvinde) cat;  (gummislange) rubber tubing, tube;  (cykelslange, bilslange) (inner) tube;  (sprøjteslange, haveslange) hose(pipe); [slangen]  (valutaslangen) "the snake";  (se også barm). 
slange vb: [slange sig]  (dase) sprawl. 
slangeagtig adj snake-like. 
slangebid (et -) snakebite. 
slangebugtninger pl windings, twists and turns;  (om flod) meandering. 
slangebøsse catapult,  (am) slingshot. 
slangegift snake poison (el. venom). 
slangeklemme hose clip. 
slangekrølle corkscrew curl. 
slangeløs adj: [slangeløst dæk] tubeless tyre. 
slangemenneske contortionist. 
slangeskind snakeskin. 
slangetromle hose reel. 
slangetæmmer (en -e) snake charmer. 
slangevogn (til haveslange) hose reel cart. 
slank adj slim ( fx figure),  (slank og spinkel) slender ( fx figure; fingers, legs, waist),  (om kvinde også, F) svelte; [holde sig slank, bevare den slanke linie] keep one's figure, keep one's waistline down. 
slanke vb  (om tøj) have a slimming effect,  (am) slenderize; [slanke sig]  (dvs blive slankere) grow thinner,  (gå på slankekur) slim,  T reduce,  (am) slenderize;  [slankende] slimming ( fx exercises);  [virke slankende]  (om tøj) have a slimming (, am: slenderizing) effect. 
slankekost slimming diet. 
slankekur , se afmagringskur. 
slankhed (en) (se slank)  slimness, slenderness. 
slap præt af slippe. 
slap adj  (mods stram, spændt) slack ( fx hold, muscles, rope; spring fjeder), loose ( fx hold, joint, skin, spring);  (kraftløs, hængende) limp ( fx body, hand),  F flaccid ( fx cheeks, muscles);  (slap og fedladen) flabby ( fx breasts, cheeks, features, muscles, skin);  (fig) slack,  F lax ( fx discipline, morals, principles); [slap fyr] spineless individual (el. creature);  [hænge slapt ned] hang slack (el. limp);  [optræde på slap line] perform on the slackrope;  (fig) make an exhibition of oneself;  (se også knæ, II. kode, I. tøjle). 
slaphed (en) (se slap)  slackness, looseness, limpness, flabbiness; laxity. 
slappe vb slacken, loosen ( fx a rope, one's hold, one's grip),  (også fig) relax ( fx the muscles; discipline); [slappe af] relax,  T unwind;  [slappes] slacken, relax,  (om disciplin, moral) grow lax,  (om interesse) fall off, flag,  F abate;  (om muskel) relax. 
slappelse (en) (se slappe)  slackening, relaxation; flagging. 
slapper (en -e)  (pol.) compromiser, dove,  (neds) wet. 
slapsvans (en -e) spineless individual, slacker. 
slaraffenland land of milk and honey, El Dorado,  (mere litterært) Cockaigne. 
slaraffenliv life of luxury; [leve et slaraffenliv] live on the fat of the land. 
slaske vb  (hænge løst) flap, flop. 
slasket adj flappy. 
slat (en -ter), se sjat. 
slatten adj limp ( fx handshake),  (slatten og fed) flabby ( fx breasts); [slatten i benene, slatten i knæene] wobbly at the knees. 
slave (en -r) slave;  (straffefange) convict;  (fyr) beggar ( fx that cheeky beggar!); [være en slave af]  (fig) be a slave to ( fx fashion, one's passions, one's work);  [gøre til slaver] reduce to slavery, make slaves of. 
slave vb slave. 
slavearbejde slave work,  (fig) drudgery. 
slavebinde vb reduce to slavery. 
slavehandel slave trade (el. traffic); [hvid slavehandel] white-slave trade. 
slavehandler (en -e) slave dealer, slave trader. 
slavejæger slave hunter. 
slavelænke (en -r) slave chain. 
slavemarked slave market. 
slavepisker slave driver. 
slaver (en -)  (folkenavn) Slav. 
slaveri (et) slavery. 
slavesjæl slavish (el. servile) mind; slave. 
slaveskib slaver, slave ship. 
slavetilværelse (fig) dog's life, (life of) drudgery. 
slavinde (en -r) (female) slave, slave woman, slave girl. 
slavisk adj  (nøje) slavish ( fx imitation). 
slavisk adj  (også om sprog) Slavonic, Slavic. 
sleb præt af slibe. 
sleben adj (se slibe)  (skarp) sharp-set, sharp-edged;  (poleret) polished;  (om glas, ædelstene) cut;  (om væsen) polished,  (neds) smooth; [karaffel af slebet glas] cut-glass decanter. 
sled præt af slide. 
slem (en, pl - el. -mer)  (i kortspil) slam; [blive lille (, store) slem] get (el. make) a little (, grand) slam. 
slem adj bad,  (stærkere) nasty;  (om sygdom, smerte) bad,  (stærkere) severe;  (uartig) naughty ( fx you naughty boy!), bad; [en slem fejltagelse] a bad (el. sad) mistake;  [en slem forskrækkelse] a nasty shock;  [have det slemt] have a bad time of it;  [det er en slem historie] it's a bad business;  [der går slemme historier om ham] there are some nasty stories about him;  [han mener det ikke så slemt] his bark is worse than his bite;  [ med præp:]  [være slem imod (el. ved)] be hard on;  (uartig) be naughty to;  [være slem til at prale] be given to boasting, have a weakness for boasting;  [være slem til at drikke] be given to drink;  [komme slemt til skade] be badly hurt;  (se også medfart). 
slendrian (en): [alting går i den gamle slendrian] things are (stuck) in a rut (el.  groove);  [komme ud af den gamle slendrian] get out of the (, one's) rut. 
slentre vb stroll ( fx stroll down to the harbour, stroll through the town); 
slentren (en) strolling, sauntering. 
slentretur stroll, saunter. 
slesk adj  (indsmigrende) wheedling, insinuating,  T smarmy;  (underdanig) oily,  F obsequious,  (krybende) fawning. 
sleske vb: [sleske for] toady to,  T make up to,  F fawn on;  [sleske sig ind hos en] insinuate oneself into somebody's favour. 
sleskhed (en) obsequiousness. 
Slesvig Slesvig, Schleswig. 
slesviger (en -e) Slesviger, Schleswiger. 
slesvigsk (of) Slesvig, (of) Schleswig. 
slet adj  (dårlig) bad,  (svagere) poor;  (ond) bad,  (stærkere) wicked,  F evil;  adv badly,  F ill,  (ondt) wickedly; [slet skjult tilfredshed] ill-concealed satisfaction;  [slet og ret]  (adv) (purely and) simply ( fx it is simply a lie),  (kun, F) merely ( fx he is merely a servant);  (adj) pure and simple ( fx it is envy pure and simple), sheer ( fx  it was sheer luck);  [slet ikke] not at all;  [slet ingen] none (, nobody) at all;  [slet ingen grund] no reason whatever;  [slet intet] nothing at all;  [ikke slet så stor (, morsom etc)] not quite so big (, amusing etc). 
sletfil (en -e) smooth file. 
slethed (en) (se slet)  badness, wickedness. 
slethugge cut smooth. 
slethvarre (en)  zo brill. 
slet-og-ret tast correcting key. 
slette (en -r)  (fladt land) plain; [på sletten] in the plain. 
slette (en -r)  zo dab. 
slette vb strike out,  F delete;  (med svamp) sponge out,  (med viskelæder) rub out,  F erase;  (på båndoptager & edb) erase;  (annullere) cancel ( fx an order); [blive slettet af landkortet] be wiped off the map;  [slette et navn på (el. af) en liste] strike a name off a list;  (se også spor). 
slettehoved (på båndoptager) erase head. 
sletteland level country; plains pl. 
slev (en -e) ladle. 
slibe vb (sleb, slebet)  (skærpe) sharpen, grind ( fx a knife, an axe),  (på hvæssesten) hone;  (tildanne, polere) grind ( fx a lens),  (marmor etc) polish,  (ædelstene, glas) cut; [slibe af] grind,  (fjerne) grind off;  (polere, også fig) polish;  [få kanterne slebet af]  (fig) have one's corners rubbed off;  [slibe `til] grind (in) ( fx grind in a glass stopper);  (se også sleben). 
slibemaskine grinding machine;  (til barberblade) hone. 
slibepulver polishing powder. 
slibeskive sanding disc. 
slibesten (roterende) grindstone;  (hvæssesten) whetstone, hone. 
slibning (en) (se slibe)  sharpening; grinding; honing; polishing; cutting. 
slibrig adj  (uanstændig) obscene,  T smutty,  F salacious. 
slibrighed (en -er) obscenity,  T smuttiness,  F salaciousness; [en slibrighed] an obscenity,  T a smutty joke (, story etc). 
slid (et)  (hårdt arbejde) hard work,  F toil;  (kedsommeligt) drudgery ( fx washing all the floors was drudgery; machines now do the drudgery; the daily drudgery),  T fag ( fx it was a real fag to do it), grind ( fx it was a  terrible grind; the daily grind);  (på ting ved brug) wear (and tear);  (geol) attrition; [slid på (bil)dæk] tyre wear;  [der går slid på maskinen] the engine gets worn. 
slidbane (på bil- og cykeldæk) tread. 
slide vb (sled, slidt)  (arbejde hårdt) work hard,  F toil;  (med kedeligt arbejde) drudge,  (sejt og langsomt) plod;  (ved brug) wear,  (slide ned) wear out;  (trække, rive) pull,  (stærkere) tear (fra hinanden apart); [slides] wear, be worn,  (helt) wear out;  (se også slidt);  [ med præp & sig:]  [slide af, slides af] wear off;  [slide (hårdt) i det] = slide;  (T: med lektier) swot;  [rive og slide i] tear at;  [slide ned] wear down;  [slide op] wear out;  [slide på] wear;  [det slider på nerverne] it tells on one's nerves;  [slide sig ihjel] work oneself to death;  [slide sig løs fra]  (også fig) tear oneself away from;  [slide røven ud af bukserne]  (fig, S) work one's arse off;  (se også pukkel). 
slider (en -e) hard worker;  (i skolen, neds) swot. 
slidflade wearing surface. 
slidgigt (osteo)arthrosis. 
slids (en -er)  (i tøj) slit, slash,  (i jakke) vent. 
slidse vb slit, slash. 
slidske (en -r) skids pl. 
slidsom adj  (besværlig) laborious, toilsome. 
slidstyrke (en) wearing qualities pl. 
slidstærk adj hard-wearing,  (ofte =) durable; [være slidstærk]  (også) wear well. 
slidt adj worn, the worse for wear;  (luvslidt) threadbare, shabby;  (om reb) frayed;  (banal) hackneyed, stale. 
slig (sådan) such; [og sligt] and the like. 
slik (et)  (godter) sweets pl,  (am) candy;  (i skolesprog, let glds) tuck. 
slik (en)  (slam) silt. 
slik : [købe noget for en slik] buy something for a (el. an old) song. 
slikasparges choice asparagus. 
slikbutik sweet shop;  (i skolesprog, let glds) tuck shop. 
slikke vb lick ( fx lick stamps);  (spise slik) eat sweets (, am: candy); [slikke sig om munden]  (også fig) lick one's lips;  [slikke solskin] sun oneself, bask in the sun;  [slikke sine penge op] spend all one's money on sweets (, candy);  [slikke op ad]  (om flammer) lick,  (om bølger) lap;  [slikke på] lick;  [slikke sine sår]  (fig) lick one's wounds. 
slikken adj fond of sweets, sweet-toothed; [han er slikken]  (også) he has a sweet tooth;  [jeg er ikke slikken efter det] I am not very keen on it. 
slikkepind lollipop. 
slikkepot (en) first finger. 
slikkeri (et -er)  (godter) = I. slik. 
slikket adj  (fig) (med for mange detaljer) finicky,  (glat) sleek;  (om hår) plastered down. 
slikmund : [han er en slikmund] he has a sweet tooth. 
slikmundet adj sweet-toothed; [være slikmundet]  (også) have a sweet tooth. 
slim (en)  (slimet substans) slime;  (afsondret af slimhinde) mucus;  (ophostet) phlegm;  (af planter) mucilage;  (på snegle, fisk) slime, mucus. 
slimafsondring mucous secretion. 
slimet adj slimy. 
slimhinde mucous membrane. 
slimkirtel mucous gland. 
slinger : [der er slinger i valsen] there is a hitch somewhere;  [uden slinger i valsen] without a hitch. 
slingre vb  (fx om beruset person) reel,  (tungt, klodset) lurch;  (om hjul, cyklist) wobble;  (om køretøj) sway, rock,  (i stærk fart, am) careen;  (mar) roll. 
slingrebremse trailer brake. 
slingrebræt (mar) fiddle. 
slingrekøl (mar) bilge keel. 
slingren (en) (se slingre)  reeling, reel, lurching, lurch; wobbling, wobble; swaying, rocking; rolling. 
slip : [give slip] let go (one's hold);  [give slip på noget] let go one's hold of something, let go of something. 
slip (et)  (ophold) lull;  (afbrydelse) break;  (fagligt: tab af hastighed etc) slip. 
slipover (en -e el. -s)  (slags trøje) sleeveless pullover. 
slippe vb (slap, sluppet)  (med objekt) let go (one's hold) of,  F release (one's hold on);  (tabe) drop ( fx he dropped the bottle), let fall;  (opgive) give up ( fx the hope of something);  T (betale) fork out; [kagen vil ikke slippe formen] the cake sticks to the tin;  (se også I. tag, I. tøjle, vind);  (uden objekt) (give slip) let go;  (glide, smutte) slip ( fx it slipped out of my hand);  (blive fri for noget) be let off, get off;  (holde op) leave off ( fx where did we leave off last time?); [ med præp & adv:]  [slippe af med] get rid of;  (se også syn);  [slippe billigt (fra det)] get off (el. be let off) cheap(ly);  [slippe bort] get away, escape;  [slippe for noget] escape something,  T get out of something;  [slippe for at gøre noget] escape doing something, be let off (doing) something;  [slippe forbi] get past;  [slippe fra en] get away from somebody, escape from somebody;  [slippe godt fra det]  (dvs et forehavende) succeed,  (mht noget frækt) get away with it,  (mht ulykke) escape unhurt, have a lucky escape,  (mht et arbejde) acquit oneself well;  [slippe heldigt fra det] = slippe godt fra det;  (om ulykke) have a lucky escape;  [slippe levende fra det, slippe fra det med livet] escape with one's life, survive;  [slippe nemt fra det]  (om arbejde) have an easy job of it;  [prøve at slippe nemt fra det] cut corners;  [slippe igennem] manage to get through,  (til eksamen) pass,  (knebent) squeeze (el. scrape) through;  (smutte igennem) slip through ( fx a net);  [slippe ind] get in,  (med objekt) let in, admit;  [slippe løs] break loose,  (med objekt) let loose, turn loose ( fx let (el. turn) the dogs (, the prisoner) loose; på on),  (om fange også) set free, let out;  [slippe med] be let off with, get off with ( fx a fine, a warning);  [lade ham slippe med] let him off with ( fx a fine, a warning);  [slippe med en brækket arm] escape with a broken arm;  (se også skræk);  [slippe nemt om ved det], se ovf: slippe nemt fra det;  [slippe op] give out, run out, come to an end;  [mine penge (etc) er sluppet op] I have run out of money (etc);  [slippe ud] get out,  (om hemmelighed) leak out,  (ved en fortalelse) slip out,  (flygte) escape;  [slippe ‚n ud] let somebody out,  (af fængsel) release somebody;  [slippe damp ud] let off steam;  [nå, d‚r slap det ud!] so that's it!  [slippe ud af] get out of ( fx the burning building),  (smutte) slip out of ( fx the net);  [slippe uden om] get round ( fx the obstacle, the question),  T dodge;  [slippe væk] get away (fra from). 
slippers pl  (morgensko) slippers. 
slips (et -) (neck)tie. 
slipsnål tie pin. 
slipstrøm slipstream. 
slitage (en) wear and tear. 
slof (en -fer) room mate, chum. 
slog præt af slå. 
slogan (et -s) slogan. 
sloges præt af slås. 
slot (et -te) palace,  (især befæstet) castle;  (herregård) manor house, country mansion. 
slotsforvalter (på kgl slot) palace steward,  (på herregård) land steward;  (hist.) castellan. 
slotsgrav (castle) moat. 
slotsgård palace yard, castle yard. 
slotshave palace garden. 
slotskirke chapel (of a palace el. castle). 
slotsplads (foran slot) palace square. 
slotspræst (court) chaplain. 
slotsruin ruined castle, ruined palace. 
slotstrappe palace steps pl. 
slovak (en -ker) Slovak. 
Slovakiet Slovakia. 
slovakisk (et & adj) Slovak, Slovakian. 
slovener (en -e) Slovene. 
slovensk (et & adj) Slovene, Slovenian. 
slubbert (en -er) scoundrel. 
slubbertagtig adj scoundrelly. 
slubre vb  (drikke el. spise støjende) feed (, drink) noisily, slurp;  (om fodtøj) be loose, flop about; [slubre i sig] gulp down, slurp. 
slud (et) sleet. 
sludder (en el. et) nonsense, rubbish;  (samtale) chat, talk; [give ham en sludder for en sladder] put him off with a lot of talk;  [sige en masse sludder] talk a lot of nonsense;  [slå en sludder af med] have a chat with;  [det slår sludder for ham] he trips over his words;  [benene slog sludder under ham] his legs gave way;  [sludder og vrøvl] (stuff and) nonsense, rubbish. 
sludfuld adj sleety. 
sludre vb  (snakke) talk,  T chat;  (vrøvle) talk nonsense; [sludre løs] chat away,  (neds) rattle on ( fx he rattled on for hours). 
sludrechatol chatterbox. 
sludrehoved twaddler, gasbag. 
sludrevorn adj  (snakkesalig) chatty;  (vrøvlet) twaddling. 
sluge * swallow ( fx a pill, a syllable; it was a bitter pill to swallow);  (i hast, utygget) bolt ( fx one's dinner);  (spise el. drikke grådigt) gulp (down) ( fx don't gulp your food (down)! he gulped down the cake (, the coffee)),  (spise grådigt også, T) wolf (down);  (æde, fortære) eat up,  (F el. spøg.) devour ( fx he was devoured by a lion);  (fig: tro på) swallow ( fx he will swallow anything you tell him);  (lytte opmærksomt til) drink in ( fx his every word);  (læse hurtigt) devour ( fx a book);  (finde sig i) swallow ( fx an insult);  (opsluge, lægge beslag på) swallow up ( fx he was swallowed up by the crowd; the house swallows up his whole income), eat up;  (forbruge) consume ( fx this stove consumes a lot of coal); [det var svært for dem at sluge]  (dvs acceptere) it stuck in their throat;  [sluge med øjnene] devour with one's eyes;  (se også kamel, III. rå). 
slughals (en -e) glutton. 
slugt (en -er) ravine,  (med flod) gorge. 
slugvorn adj greedy. 
slukke vb  (om ild) put out,  F extinguish ( fx the candle, a cigarette, the fire);  (ved kontakt, hane) turn off,  (elekt også) switch off, put off; [slukkes] go out,  (om lidenskab) die out;  [slukke sin tørst] quench one's thirst;  [slukke for] turn off ( fx the gas, the light, the radio, the water),  (elekt også) switch off, put off ( fx the light, the radio). 
slukket adj out ( fx the lights are out); [lukket og slukket] dark and deserted;  [med slukkede lanterner] without lights;  [så er den sorg slukket] so that is all right. 
slukning (en) putting out,  F extinguishing, extinction;  (brandvæsens) fire-fighting. 
slukningsapparat extinguisher. 
slukningsforsøg attempt to extinguish a fire. 
slukningsmiddel extinguishing agent. 
slukningsøvelse fire drill. 
slukøret adj  (nedslået) downcast;  (skuffet) crestfallen;  (skamfuld) shamefaced; [gå slukøret bort]  (også) go away with a flea in one's ear. 
slum (en -s) slum. 
slumkvarter slum, slum area, slum district. 
slummer (en) slumber,  (lur) nap, doze. 
slump : [på slump] at random, at haphazard,  (efter løst skøn) at a rough estimate. 
slumpe vb: [slumpe til] chance (el. stumble) on;  [slumpe til at gøre noget] chance to do something. 
slumpetræf chance, stroke of luck,  T fluke; [ved et rent slumpetræf] by the merest chance, by a mere fluke. 
slump(e)skud random shot,  T potshot. 
slumre vb slumber;  (fig) lie dormant; [slumre hen, slumre ind] fall into a slumber, doze off,  (dø stille) pass away quietly;  [slumrende lidenskaber] dormant passions. 
slumretæppe rug. 
slumstormer (en -e) squatter. 
slumsøster slum sister. 
slunken adj: [en slunken mave] an empty stomach;  [en slunken pung] a slender purse. 
slup (en -per)  (skib) sloop;  (båd) pinnace. 
sluppet perf part af slippe. 
slurk (en -e) swallow ( fx take a swallow from the glass; drink it at one swallow), gulp ( fx take a gulp of the tea; drink it at (el. in) one gulp);  (lang) pull ( fx take a pull at the bottle);  T swig ( fx take a swig from the bottle); [en lille slurk] a drop, a spot. 
sluse (en -r)  (til vandstandsregulering) sluice, floodgate ( fx in a dam);  (til gennemsejling; lydsluse, lyssluse, etc) lock; [åbne for sluserne]  (fig) open the floodgates ( fx of one's anger). 
sluse vb: [sluse igennem] get through, take through;  [sluse ind] let in (gradually);  (hjælpe) settle in ( fx settle the new students in);  [sluse ind i] let into, release (into);  (hjælpe) ease into ( fx ease young offenders into society);  (optage) absorb into ( fx absorb immigrants into the country), assimilate into. 
slusekammer (i sluse) lock chamber;  (i undervandsbåd) escape lock. 
slusemester lock keeper. 
slusepasser (en -e) locksman. 
slusepenge lockage. 
sluseport lock gate. 
slusepris (fig) sluice-gate price. 
sluseventil sluice valve. 
sluseværk (system of) locks (, sluices). 
slut sb end; [til slut], se sidst: til sidst;  [nu må det være slut] this cannot go on, this has got to stop;  [det er slut med krigen] the war is at an end. 
slut adj  (forbi) over,  (afsluttet) at an end,  (gjort færdig) finished ( fx the war was over but not finished); [nu må det være slut], se I. slut. 
slutafregning final settlement. 
slutakkord (mus.) final chord. 
slutblik striking plate. 
slutfase final phase. 
slutkamp (i sport) final; [deltager i slutkamp] finalist. 
slutkurs closing price. 
slutløn terminal salary (, pay). 
slutning (en -er)  (ende, ophør) end ( fx at the end of the day (, his life); the end of a journey),  F close;  (afslutning) conclusion ( fx the meeting ebbed towards, not a conclusion, but an end);  (måde hvorpå bog etc ender) ending ( fx a humorous (, happy) ending);  (af elekt strøm) closing; [i (, ved) slutningen af] at the end (, close) of;  [han er i slutningen af trediverne] he is in his late thirties;  [mod slutningen af] towards the end (, close) of. 
slutning (en -er)  (logisk) conclusion,  F inference,  (i logik) deduction; [drage en slutning] draw a conclusion, conclude;  [drage forhastede slutninger] jump to conclusions;  [komme til en slutning] come to (el. arrive at) a conclusion. 
slutningseffekt final effect. 
slutningsscene final scene. 
slutopgørelse final settlement. 
slutpris closing price. 
slutresultat final result. 
slutseddel contract note,  (ved køb) bought note,  (ved salg) sold note. 
slutspil (i bridge) end play;  (i skak) end game. 
slutspille vb end-play. 
slutspurt final spurt;  (fig) run-up ( fx the run-up to the election). 
slutsten keystone;  (fig) copestone ( fx of his career). 
slutsum (sum) total. 
slutte vb  (afslutte) end ( fx a conference, a journey; he ended his letter with best wishes),  F close ( fx one's career, a meeting), conclude ( fx one's speech, a meeting, a concert with an encore),  T wind up ( fx a debate, one's speech, a story, the evening with a song);  (fuldføre, gøre helt færdig) finish ( fx the investigation, one's preparations; I have to end my letter here though it is not finished; the war was over but not finished);  (indgå) enter into,  F conclude ( fx an alliance),  (se også forlig, fred, kontrakt, overenskomst, venskab etc);  (uden objekt) end,  F close, come to an end ( fx the meeting came to an end);  (blive færdig) finish ( fx when does the film finish?); [ med sb & adj:]  [slutte fast]  (om børs) close firm;  [slutte geledderne] close the ranks;  [slutte kreds], se kreds;  [slutte optoget] bring up the rear;  [slutte regnskabet] close the accounts;  [slutte strømmen]  (elekt) close the circuit, switch on the current;  [slutte tæt]  (om tøj) fit tightly (el. closely);  (om vindue) shut tight;  [ med præp & adv:]  [slutte af] = slutte;  [slutte bøgerne `af] close the books;  [slutte af med] end (up) with ( fx we ended (the dinner) (up) with fruit and coffee), finish with,  F conclude with;  [slutte en i sine arme] clasp somebody in one's arms;  [slutte op] close up;  [vi må slutte op om ham] we must rally round him;  [slutte sammen], se sammenslutte;  [slutte sig sammen] unite, join hands, combine (forces), join forces;  (om firmaer) become merged, merge;  [slutte sig til]  (person) join,  (knytte sig til) become attached to,  (holde med) side with,  (være enig med) agree with,  T go along with,  (parti, skare etc) join (up with),  (erklæring, optræden) associate oneself with, join in,  T go along with;  (en tro, lære) adopt,  F embrace, espouse ( fx Christianity),  (en mening) subscribe to, endorse,  T go along with. 
slutte vb  (drage slutning) conclude,  F infer (af from, at that),  (i logik) deduce (af from, at that);  (uden objekt) draw a conclusion (, conclusions); [slutte fra virkning til årsag] infer the cause from the effect;  [slutte fra sig selv til andre] judge others by oneself;  [slutte sig til] conclude, infer, deduce. 
sluttelig adv finally, in conclusion. 
sluttet adj  (i tæt formation) close;  (endt) closed, concluded;  (eksklusiv) select, exclusive; [sluttet selskab] private party;  [i sluttet trop] in close order, in a body. 
slynge (en -r)  (våben) sling;  (til arm) sling ( fx have one's arm in a sling);  (bugtet del af organ fx tarm) loop. 
slynge vb fling ( fx stones at somebody, somebody against a wall),  T sling ( fx stones);  (voldsommere) hurl ( fx stones (, a spear) at somebody);  (fig) fling, hurl,  (se også udslynge);  (honning) extract; [slynge ham sandheden i ansigtet] tell him the truth to his face;  [slynge armene om en] fling one's arms round somebody;  [slynge sig] wind,  (om vandløb også, F) meander,  (om plante også) twine;  [han blev slynget ud af vognen] he was thrown (el. flung) out of the car;  (se også slynget). 
slyngel (en, slyngler) scoundrel. 
slyngelagtig adj scoundrelly. 
slyngelagtighed (en) scoundrelism. 
slyngelstreg dirty (el. mean) trick. 
slynget adj  (som slynger sig) winding ( fx road);  (sammenslynget) interlaced ( fx pattern). 
slyngning (en -er)  (bugtning) winding. 
slyngplante twiner, twining plant. 
slyngrose (bot) rambler (rose). 
slyngtråd (bot) tendril. 
slæb (et -)  (på kjole) train;  (hårdt arbejde) hard work,  F toil,  T grind,  (se slid); [jeg havde et farligt slæb med at få ham hjem] I had an awful job getting him home;  [tage slæbet]  (dvs det hårde arbejde) do the donkey work;  [de måtte tage al slæbet]  (også) they got the dirty end of the stick;  [have (, tage) på slæb] have (, take) in tow. 
slæbe *  (trække møjsommeligt) drag,  T lug ( fx drag (, lug) a heavy trunk along; we had to drag him to  the dentist's),  (i ryk) tug ( fx we tugged the drunk man to a bench);  (slæbe efter sig) drag, trail;  (bugsere) tow;  (bære) lug;  (uden objekt) (arbejde hårdt) work hard,  F toil,  (med kedeligt arbejde) drudge;  (hænge ned, blive slæbt bagefter) drag, trail ( fx the bottom of her dress dragged (el. trailed) on the ground); [ med præp, adv & sig:]  [det kan lige slæbe af] it will just do, it is only so so;  [slæbe af sted med noget] drag (, lug) something along;  [bilen blev slæbt bort]  (fx af politiet) the car was towed away;  [slæbe noget efter sig] trail something after one;  [slæbe fødderne efter sig, slæbe på fødderne] drag one's feet;  [slæbe `på] drag ( fx the wheel drags);  [slæbe rundt på noget] drag (, lug) something about with one;  [slæbe sig] drag oneself, crawl ( fx to bed);  [slæbe sig af sted] drag oneself along,  (om tid, møde etc) drag on. 
slæbebåd tug(boat). 
slæbegrejer pl towing gear. 
slæbende adj dragging,  (om gang) shambling, shuffling,  (om stemme) drawling. 
slæber (en -e)  (slæbebåd) tug;  (trosse) towing hawser;  (godstog) goods train,  (bumletog) slow train. 
slæber pl  (tøfler) slippers, mules; [smide slæberne ind]  (T, fig) get one's foot in the door. 
slæbetov (til ballon) trail rope; [tage på slæbetov] take in tow. 
slæbevod trawl. 
slæde (en -r) sledge,  (især am) sled,  (kælk) toboggan;  (på affutage, drejebænk) slide;  (på skrivemaskine) carriage; [køre i slæde] sledge, sled, toboggan, go sledging;  [der kom en mand med en slæde i vejen] there was a hitch. 
slædeføre (et) sledging ( fx hard sledging). 
slædehund sledge dog. 
slædekørsel sledging, sledding;  (tur) sledge ride. 
slægt (en -er) family;  (afstamning) stock ( fx of German (, noble) stock),  (F: især fornem) lineage ( fx of aristocratic lineage);  (generation) generation, age;  (biol) genus (pl genera); [være i slægt med] be related to;  [kommende slægter] future generations;  [den opvoksende slægt] the rising generation;  [den sidste af sin slægt] the last of his race;  [slægt og venner] friends and relations. 
slægte vb: [slægte ‚n på] take after somebody. 
slægtled (et -) generation. 
slægtning (en -e) relative ( fx a distant (, close el. near) relative; elderly relatives), relation ( fx rich (, poor) relations),  (glds) kinsman (, kinswoman); [slægtninge]  (også, F) kith and kin. 
slægtsforsker genealogist. 
slægtsforskning genealogy. 
slægtsgård family farm. 
slægtshistorie genealogy; family history. 
slægtshistoriker (en -e) genealogist; family historian. 
slægtskab (et -er) relationship (med with),  (F el. fagligt) kinship (med with,  fx he claimed kinship with them; kinship terms),  (forbindelse også) (family) connection (med with,  fx his connection with a noble family);  (ved ægteskab) relationship by marriage;  (afstamning) descent;  (biol, sprogligt, åndeligt) affinity (med with, to);  (samfølelse) affinity, kinship; [åndeligt slægtskab] congeniality. 
slægtskabsbånd pl ties of kinship. 
slægtskabsforhold relationship. 
slægtsnavn family name, surname;  (dyrs og planters) generic name. 
slægtsregister genealogical table, genealogy. 
slægtsstolthed family pride, pride of race. 
slægtstavle genealogical table, table of descent. 
slægtsvåben family arms pl, family crest. 
slække vb slacken ( fx a rope); [slække på]  (fig: lempe) loosen, relax ( fx discipline, the rules);  [slække på reglerne]  (også) stretch a point;  [slække på sine fordringer] reduce one's demands. 
slæmme vb  (væde planterødder med dynd) puddle;  (rense) wash;  (se også opslæmme). 
slæmmekridt precipitated chalk. 
slæng (et) gang, set, crowd;  (mindre neds) train. 
slænge * throw ( fx a cloak over one's shoulders);  (overlegent) toss ( fx a coin to a beggar), pitch;  (voldsomt) fling ( fx he flung the book on the floor), hurl; [slænge sig på en sofa] fling oneself down on a sofa;  [ligge og slænge sig] sprawl. 
slængkappe cloak; (Inverness) cape. 
sløj adj  (dårlig, ringe) poor ( fx a poor performance);  (om handel) slack,  (om marked) dull;  (ikke rask) unwell ( fx feel unwell),  T seedy, under the weather,  (lettere sløj) out of sorts. 
sløjd (en) woodwork. 
sløjdlokale woodwork room. 
sløje vb: [sløje af] get slack;  (om en syg) get worse. 
sløjfe (en -r)  (bundet) bow;  (krum linie, sporvognssløjfe etc) loop;  (mus.) slur; [binde sløjfe på sine snørebånd] tie one's shoelaces in a bow. 
sløjfe vb  (jævne med jorden) demolish;  (udelade) leave out, omit;  (afskaffe) discontinue, abolish. 
sløjfefilm cineloop. 
sløjfning (en) (se II. sløjfe)  demolition; omission; discontinuance, abolition;  (mus.) slur. 
slør (et -)  (også fig) veil;  (fot: ved falsk lys) fog;  (i lejer) play,  (ratslør) play ( fx there was a considerable play in the steering wheel),  (mellem tandhjul) backlash,  (i hjul) wobble; [kaste et slør over]  (fig) draw a veil over;  [løfte sløret] raise one's veil;  [løfte sløret for]  (fig) reveal, disclose,  T take the wraps off ( fx one's plans). 
sløre vb  (gøre uklar) blur, dim ( fx tears blurred (el. dimmed) her eyes; a blurred photo);  (dæmpe lys) dim;  (dæmpe lyd) muffle;  (fot: ved falsk lys) fog;  (om hjul) wobble, be loose;  (mil.) camouflage; [sløret stemme] husky voice;  [sløret tale]  (hos beruset) slurred speech. 
slørhale zo veil-tail(ed goldfish). 
slørugle zo barn owl. 
sløse vb  (sjuske) scamp one's work;  (smøle) dawdle;  (ødsle) waste, squander; [sløse sin tid bort] fritter one's time away;  [sløse med sit arbejde] scamp one's work;  [sløse med sine penge]  (dvs ødsle med) squander one's money,  (klatte væk) fritter away one's money;  [sløset]  (om person) sloppy, slovenly,  (om arbejde også) scamped. 
sløseri (et)  (sjuskeri) sloppiness, slovenliness;  (sjusket arbejde) mess, scamped work;  (ødslen) waste. 
sløv adj  (ikke skarp) blunt ( fx knife);  (åndeligt) dull ( fx child, glance; feel dull),  (lad) listless ( fx the heat made them listless),  F torpid, lethargic,  (uinteresseret) apathetic. 
sløve vb blunt;  (fig) dull, blunt ( fx one's senses, one's appetite);  (uden objekt: være passiv) vegetate; [sløve tiden bort] idle (el. loaf) away one's time. 
sløvende adj deadening ( fx effect);  (om arbejde) soul-destroying. 
sløvhed (en) (se sløv)  bluntness;  (fig) dullness, lethargy, torpor, apathy. 
sløvhedstilstand torpor,  (omtågethed) stupor. 
slå (en -er) bolt; [skyde slåen for døren] bolt the door;  [skyde slåen fra døren] unbolt the door;  (se også lås). 
slå vb (slog, slået)  (med objekt) (banke, ramme etc) beat ( fx he beats his wife),  (om enkelt slag) hit ( fx never hit a child in anger; has somebody hit you? hit below the belt),  (hårdt) knock ( fx knock him on the head; knock him unconscious),  F strike ( fx he struck (, hit) me in the face with his fist);  (med flad hånd) slap ( fx slap him in the face (, on the cheek, on the back)),  T thwack;  (støde (en legemsdel) så det gør ondt) hurt ( fx one's finger, one's back),  (hårdt) bump, knock ( fx one's head); [slå ham bevidstløs]  (også) stun him;  [det slog mig at]  (fig) it struck me that;  (besejre) beat,  (mere F) defeat,  T lick;  (i skak) capture ( fx a pawn);  (overgå) beat ( fx that beats everything);  (eng, græs) mow ( fx the lawn), cut ( fx grass);  (tegne) draw ( fx a circle);  (præge) strike ( fx a medal);  (spille på et instrument) strike ( fx the lyre), play ( fx the harp);  (i terningspil) throw ( fx he threw 5);  (uden objekt) (om ur) strike;  (om fugl) warble, sing;  (om hjertet) beat,  (hurtigt, F) throb;  (om sejl) flap;  (om alkohol) be heady,  T kick, have a kick in it;  (om gevær) kick;  (se også slående, slås, slagen);  (forb med sb, se sb, fx flue, fold, gnist, I. hul, klik, I. klokke, knude,  kolbøtte, kreds, lejr, mønt, rekord, I. rod, skærver, slag, streg,  takt); [ forb med sig:]  [slå sig] hurt oneself ( fx did you hurt yourself?), be hurt ( fx are you hurt?);  (om træ) warp,  (om skinne etc) buckle;  [slå sig for brystet] beat one's breast;  [slå sig igennem] fight one's way through,  (klare sig) manage, rub along,  (økonomisk) make both ends meet, scrape by;  [slå sig ihjel] be killed,  F lose one's life;  [slå sig løs] break away,  (more sig) let oneself go, have one's fling,  T let one's hair down;  [slå sig ned]  (bosætte sig) settle;  [slå sig ned i]  (også) make one's home in;  [slå sig op]  (fig) prosper (på by), rise in the world;  [slå sig på]  (om sygdom) attack, affect ( fx the lungs);  [slå sig på noget]  (fig) go in for something, take up something ( fx a sport);  [slå sig på ‚n]  (tilslutte sig ‚n) attach oneself to somebody;  [slå sig på flasken] take to (el. go on) the bottle, take to drink;  [slå sig på låret] slap one's thigh;  [slå sig sammen] join forces (med with, imod against),  (dvs skyde penge sammen) club together;  [slå sig sammen om at] join together to; club together to ( fx buy him a present);  [slå sig til], se ridder, I. ro;  [ forb med præp & adv:]  [slå `af]  (fjerne ved slag) knock off, strike off,  (i pris) knock off, take off;  (om dirigent) break off;  [han var ikke til at slå et ord af] I (, they etc) couldn't get a single word out of him;  (se også handel, hånd, sludder);  [slå af på]  (fig) reduce ( fx the price, one's demands);  [slå an]  (tangent, tone) strike;  (begynde at spille) strike up;  (blive populær, gøre lykke) catch on, take on, make a hit; become popular (hos with);  (om vare) find favour (hos with), take on;  (om vaccination) take;  [slå bagud] kick up;  [slå bak]  (mar) reverse the engines,  (fig) reverse one's policy;  [slå efter ‚n] strike at somebody, aim a blow at somebody;  [slå noget `efter]  (i en bog etc) look up something;  [slå `efter i en ordbog] consult a dictionary;  [slå med sten efter] throw stones at;  [slå fast] fix, nail down,  (fig) establish, prove ( fx his innocence), demonstrate;  [jeg vil gerne slå fast at] I want to make it absolutely clear that;  [slå fejl] go wrong; fail ( fx the crops failed);  [slå en for penge] touch (el. tap) somebody for money;  am hit somebody for money;  [slå `fra]  (slå løs) knock off,  (maskindel, fx bremse) release,  (slukke for) switch off;  (uden objekt: slukkes) cut out ( fx the heater cuts out when the temperature reaches 20ø C);  [slå fra sig] defend oneself, fight back;  [slå det hen] pass it off,  T shrug it off,  (bagatellisere det) make light of it,  T pooh-pooh it;  [slå noget hen i spøg] laugh something off, pass something off with a laugh;  [slå i bordet] thump the table,  (fig) put one's foot down;  [slå bremserne `i] put (, voldsomt: jam el. slam) the brakes on,  (fig) put the brakes on;  [slå døren `i] slam the door;  [slå en klo i], se klo;  [et brøl slog os i møde] we were met (el. greeted) by a roar;  [lugten slog os i møde] we were met by the smell;  [slå i stykker], se I. stykke;  [slå et søm i] drive (el. knock el. hammer) in a nail;  [slå et søm i væggen] drive (el. knock) a nail into the wall;  [slå `igen] hit back;  [slå `igennem]  (trænge igennem) strike through, come through,  (om ideer etc) become generally accepted, penetrate,  (om bog) make a hit,  (om kunstner) make a name for oneself, come to the front, become recognized;  (blive effektiv) work (its way) through ( fx the price rises will take two months to work (their way) through (to the shops));  [slå ihjel] kill,  F put to death;  [slå tiden ihjel] kill time;  [slå imod] strike (against),  (om bølger, regn) beat against;  [slå ind] knock in,  (med hammer) hammer in,  (knuse) break, smash (in) ( fx a window, a door),  (tøndestaver, skibsside) stave in;  (i gartneri) heel in;  (blive opsuget) soak in;  (om sygdom) strike inwards;  [det slog ind med regn] rain set in;  [slå ind på]  (fx en vej) strike into, turn into, take ( fx a path, a road);  (en bane, levevej) take up,  F enter upon;  [slå itu] break, smash, dash to pieces;  [slå en halvtredskroneseddel itu] break into a 50-kroner note;  [han slog løs]  (dvs hamrede) he hammered away;  [slå kvæget løs] let the cattle loose;  [slå løs på en] pitch into somebody;  [slå med døren] slam the door;  [slå med nakken] toss one's head;  [slå med sten] throw stones (efter at);  [fuglen slår med vingerne] the bird flaps its wings;  [slå `ned]  (dvs få til at falde ned) knock down ( fx the vase);  (sænke) let down ( fx the blind), lower ( fx one's visor), pull down;  (folde sammen) put down ( fx an umbrella, a hood (kaleche));  (slå til jorden, slå i gulvet) knock down;  (dyr) slaughter, kill, destroy;  (afgrøde etc) put down, flatten;  (i gartneri) heel in;  (undertrykke) put down ( fx a rebellion, riots),  (stærkere) crush (down),  F suppress;  (bringe til tavshed) silence ( fx criticism, protests);  (falde) fall ( fx bullets fell among the crowd), drop;  (om lyn) strike;  [slå feberen ned] get the temperature down;  [slå kraven ned] turn down one's collar;  [blæsten får røgen til at slå ned] the wind beats down the smoke;  [slå termometret ned] shake down the thermometer;  [slå øjnene ned] cast down one's eyes; drop one's eyes;  [det slog ned i ham] it suddenly occurred to him (el. struck him);  (se også lyn);  [slå ned på]  (om fugl: sætte sig) perch on ( fx a branch);  (om rovfugl) swoop down on ( fx its prey), pounce on;  (fig: vælge, især til noget ubehageligt) pick on ( fx the teacher picked on me), fasten on,  (begærligt) pounce on ( fx a mistake);  [slå hårdt ned på] clamp (el. crack) down on ( fx tax evasion);  [slå om]  (vikle om) wrap round ( fx wrap a shawl round somebody), pass round  ( fx pass a rope round something);  (uden objekt) (om vejret) change;  (om vinden) shift;  (skifte mening) change one's mind;  (skifte tone) change one's tune;  (skifte emne) change the subject (of conversation);  (skifte taktik) shift one's ground; reverse one's policy;  [slå armene om en] throw one's arms round somebody;  [slå om sig] hit out (in all directions),  (med stok etc) lay about (one);  [slå om sig med citater, eder etc] lard one's conversation (, one's writings) with quotations, oaths, etc;  [slå om sig med penge] throw (el. chuck el. splash) one's money about, spend lavishly;  [det er slået om til tø] a thaw has set in;  [hans kærlighed slog om til had] his love turned to hatred;  [slå op]  (åbne) open ( fx a book);  (en plakat) put up, stick (up);  (i strikning) cast on;  (ord etc i bog) look up;  (smøge op) turn up ( fx one's collar);  (rejse, opstille) put up, pitch ( fx a tent);  (opreklamere) boost;  (om flammer) leap up;  (om lyd etc) surge up;  [slå en kaleche (, en paraply) op] put up a hood (, an umbrella);  [slå en latter op] burst into a laugh;  [slå en stilling op] advertise a post;  [slå æg op] break eggs (i into);  [slå øjnene op] open one's eyes;  (se også I. brød);  [slå noget stort op]  (i avis) splash something;  [slå forretningen (etc) stort op] start in a grand style;  [slå op i en ordbog] consult a dictionary;  [slå det op i en ordbog] look it up in a dictionary;  [slå op med hende] break off the engagement (with her);  [slå op på side 7!] open your book(s) on page 7! turn to page 7!  [slå over]  (om stemme) break;  [blive slået over bord (af bølgerne)] be washed overboard;  [bølgerne slog over dækket] the waves washed over the deck;  (se også bro);  [slå over i] change into ( fx English),  (bevægelse) break into ( fx a gallop);  [slå over i en anden tone]  (fig) change one's tune;  [slå på] beat (on), strike (on),  (let) tap (on) ( fx tap somebody on the shoulder);  (fig: antyde) hint at,  (nævne) mention,  (fremhæve) stress;  (se også flugt, I. tromme);  [slå sig på] take to ( fx drink, gardening),  (om sygdom) affect;  [slå sammen]  (folde sammen) fold up ( fx a screen);  (forene) combine, pool,  T knock into one;  (merk) merge, amalgamate ( fx two companies);  (sammenfatte) lump (together), bracket (together);  (lukke sig) close;  (ramme hinanden) knock together;  [slå hælene sammen] click one's heels;  [slå hænderne sammen] clap one's hands,  (i forfærdelse) throw up one's hands in horror;  [`slå til] strike;  [slå `til]  (slå løs) hammer away,  (slå hårdt til bolden) hit out,  (fig) strike ( fx the Government decided to strike);  (være nok) suffice,  ("strække") last;  (gå i opfyldelse) prove correct, come true ( fx his prediction came true), turn out to be true;  (sige ja) accept, accept the terms (, the offer);  [det slår ikke til]  (dvs rækker ikke langt) it does not go far;  [han syntes ikke han slog til] he felt inadequate,  (i sit arbejde) he did not feel equal to the job;  [få indtægterne (, pengene) til at slå til] make (both) ends meet;  (se også jord, lyd, ridder, skagle, Søren);  [slå tilbage] throw back, push back;  (angreb) beat off,  F repel, repulse;  (springe tilbage) rebound;  (genlyde) be thrown back,  F resound;  (om fjeder etc) recoil;  [slå ud]  (med slag) knock out;  (knuse, fx rude) break, smash;  (folde ud) spread ( fx the bird spread its wings),  (om hår) let down;  (hælde ud) pour out,  (en spand) empty;  (i boksning og fig) knock out;  (rival, konkurrent) cut out;  (fortrænge, erstatte) supplant, supersede;  (om flammer og røg) burst out, pour out;  (om sygdom) break out;  (få udslæt) break (el. come) out in spots (, in a rash);  [slå glasset ud af hånden på ‚n] knock the glass out of somebody's hand;  [han var helt slået ud]  (fig) he was quite finished;  [slå ørerne ud]  (fig: lytte) prick up one's ears;  [slå det ud af hovedet] put it out of one's head;  [slå ud efter] hit out at;  [slå ud i lys lue], se I. lue;  [slå ud med armene] gesticulate,  (ubehersket) fling one's arms about;  [slå øjet ud på ‚n] knock out somebody's eye. 
slåbrok (en) dressing gown, robe. 
slåen (en -)  (bot) sloe, blackthorn;  (frugt) sloe. 
slående adj  (påfaldende) striking ( fx likeness);  (overbevisende) convincing ( fx argument). 
slåer (en -e)  (i kricket) batsman,  (i baseball) batter. 
slået adj  (mejet) mown;  (overvunden) defeated. 
slåfejl (i maskinskrivning) typist's error,  (am) typo. 
slåmaskine mower,  (til havebrug) lawn mower. 
slå-om : [slå-om frakke (, kjole, nederdel)] wraparound;  [slå-om nederdel]  (også) wrap(around) skirt. 
slås vb  (præt: sloges) fight,  (T: mindre alvorligt) scrap ( fx the boys were scrapping); [slås med en] fight (, scrap) with somebody;  [slås med noget] struggle with something,  F contend with something ( fx difficulties, problems);  [han har meget at slås med] he has many difficulties to contend with,  T he has got a lot to put up with;  [slås om] fight (, scrap) over ( fx the money),  (om langvarig kamp) struggle for ( fx power);  [komme op at slås] come to blows; start a fight;  [være oppe at slås] be fighting, have a fight. 
smadder : [gå i smadder]  T be smashed;  [slå i smadder]  T smash up. 
smadderfuld adj chock-full. 
smaddergod super, smashing. 
smadderkasse (vogn) banger, old crock, crate;  (hus) old barn. 
smadre vb smash (up),  T bust, bash. 
smag (en) taste;  (især velsmag) flavour ( fx a flavour of orange; this will give the sauce more flavour);  (stil, man‚r) manner, style, taste; [smag og behag er forskellig] tastes differ; there is no accounting for tastes;  [dårlig smag], se dårlig;  [enhver sin smag] every man to his taste;  [hun er ikke min smag] she does not appeal to me,  T she is not my cup of tea;  [ med præp:]  [efter min smag] according to my taste ( fx it is a bad picture  according to my taste),  (som jeg kan lide det) to my taste ( fx this is to my taste), to  my liking;  [få smag for] acquire a taste for;  [falde i ‚ns smag] please somebody, be to somebody's taste (el. liking), appeal to somebody;  [være besk i smagen] have a bitter taste;  [noget i den smag] something of that sort;  [noget i smag med] something along the lines of, something like;  [en mand med smag] a man of taste. 
smage * taste; [det smager godt] it tastes nice;  [smager middagsmaden dig?] do you like (el. are you enjoying) your dinner?  [det smager mig ikke] I do not like it;  [ med præp & adv:]  [smage af] taste of,  (fig) savour of, smack of ( fx this smacks of bribery);  [det smager ikke af noget] it does not taste of anything, there is no taste in (el. to) it;  [hvad skal det smage af?] what's the big idea?  [smage på] taste, try;  [smage på det]  (dvs nyde at sige det) roll it on one's tongue;  [smages til med sukker]  (i opskrift) add sugar to taste. 
smagfuld adj tasteful, in good taste; [ikke særlig smagfuld] not in the best of taste. 
smagfuldhed (en) good taste, tastefulness. 
smagløs adj tasteless, in bad taste. 
smagløshed (en) bad taste, vulgarity. 
smagsdommer arbiter of taste. 
smagsløg (anat) taste bud. 
smagsorgan organ of taste. 
smagsprøve (en -r) taste, sample. 
smagssag matter of taste (el. opinion). 
smagssans sense of taste. 
smagsstof (som tilsættes) flavouring ( fx artificial flavourings). 
smakke (en -r) smack. 
smal adj narrow;  (slank) slender, slim; [det er en smal sag] that is quite easy;  [der var ingen smalle steder] there was enough and to spare, no expense had been spared,  (om traktement) everything was on a lavish scale. 
smalben small of the leg. 
smalfilm substandard film. 
smalfilmskamera cine camera. 
smalhans poverty, want,  (knaphed) scarcity. 
smalkost short commons; [på smalkost] on short commons. 
smalskuldret adj narrow-shouldered. 
smalskygget adj narrow-brimmed. 
smalsporet adj narrow-gauge;  (åndeligt) narrow-minded, shallow-brained. 
smalstribet adj narrow-striped. 
smaragd (en -er) emerald. 
smart adj smart,  (neds om metode etc) slick. 
smask (et)  (smasken) noisy chewing;  (kys) smack; [smask!] smack ( fx it hit him smack in the face). 
smaske vb chew (el. eat) noisily, champ one's food;  (smække med læberne) smack one's lips. 
smasken (en) noisy chewing. 
smattet adj  (glat) slippery, greasy,  (våd og snavset) sloppy ( fx road). 
smed (en -e) smith,  (grovsmed) blacksmith,  (klejnsmed) locksmith; [enhver er sin egen lykkes smed] everyone is the architect of his own fortune;  [passe på som en smed] keep a sharp look-out,  T keep one's eyes peeled (el. skinned). 
smed præt af smide. 
smede vb forge; [smede mens jernet er varmt] make hay while the sun shines, strike while the iron is hot;  (se også rænke). 
smedearbejde (et -r) smith's work, forging. 
smededreng smith's apprentice. 
smedejern wrought iron. 
smedejernsgitter wrought-iron lattice. 
smedelære : [gå (, stå) i smedelære] become (, be) apprenticed to a smith. 
smedemester (master) smith. 
smedesvend journeyman smith. 
smedje (en -r) forge, smithy. 
smedning (en) forging. 
smelte vb melt,  (metal også) fuse;  (erts) smelt;  (fig) melt; [ med præp & adv:]  [smelte af]  (afsmelte, fx fedt) render, melt down;  [smelte bort]  (også fig) melt away;  [smelte hen i tårer] dissolve in(to) tears, melt into tears;  [smelte i munden]  (om mad) melt in one's mouth;  [smelte om] melt down ( fx melt the gold coins down into bars); remelt;  [smelte noget sammen] fuse something (together);  [smelte sammen]  (uden objekt) fuse,  (fig) become fused ( fx the tribes became fused into a single  nation), melt into each other ( fx the colours melt into each  other);  [smelte sammen med] melt into, merge into;  (se også smeltende, smeltet). 
smeltedigel crucible,  (også fig) melting pot. 
smeltelig adj fusible. 
smeltende adj melting; [smeltende stemme] melting voice;  [smeltende hed] baking hot;  T sweltering ( fx day);  [smeltende hede (el. varme)] baking heat. 
smelteost processed cheese. 
smelteovn melting furnace. 
smeltepunkt melting point. 
smeltesikring fuse. 
smeltet adj melted ( fx butter, chocolate, snow);  (F: om noget der kan støbes) molten ( fx glass, gold, iron, lead, wax). 
smeltetemperatur temperature of fusion. 
smeltevand melt water. 
smeltevandsflod glacial stream. 
smeltevarme (en) heat of fusion. 
smeltning (en) (se smelte)  melting; smelting; fusion. 
smergel (en) emery. 
smergellærred emery cloth. 
smergelpapir emery paper. 
smergelpind emery stick. 
smerling (en -er)  zo loach. 
smerte (en -r) pain;  (lidelse) suffering;  (sorg) grief; [have smerter] be in pain ( fx is he in pain?); have a pain ( fx in the leg);  [jagende smerte(r)] a shooting pain;  [smerter i maven (, knæet etc)] a pain in the stomach (, the knee, etc);  [have stærke smerter] suffer great pain;  [med smerte skal du føde børn] in sorrow thou shalt bring forth children;  [sidde tilbage med smerten], se sidde. 
smerte vb  (bedrøve) grieve ( fx it grieved me deeply),  (berøre ubehageligt) pain ( fx it pains me to say (, admit) it);  (legemligt: gøre ondt) ache; [et smertende sår] an aching wound. 
smertefri adj painless ( fx treatment); without pain ( fx he is never without pain); [smertefrit adv] painlessly;  (fig) without any (, too much) trouble. 
smertefuld adj painful. 
smertegrænse , se smertetærskel. 
smertelig adj  (sørgelig) sad ( fx loss);  (ubehagelig) painful ( fx duty). 
smertensbarn (om barn) child of pain;  (fig, omtr =) problem child ( fx the club is our problem child). 
smertensleje (et): [ligge på sit smertensleje] toss and turn on a bed of pain. 
smertestillende adj pain-relieving,  (med.) analgesic; [smertestillende middel] pain-killing drug,  T painkiller,  (med.) analgesic. 
smertetærskel (hvor smerte begynder) pain (perception) threshold;  (hvor man ikke kan tåle mere) pain tolerance (level). 
smide vb (smed, smidt) throw,  T chuck, bung ( fx a brick through a window);  (især: opad el. let, overlegent) toss ( fx a ball into the air, a few coins to a beggar),  (sigte og kaste; foragteligt) pitch ( fx something out of the window),  (voldsommere) fling ( fx a book on the table), hurl ( fx stones at somebody, a bomb at a shop window);  (med et bump) plonk ( fx he plonked his books (down) on the table);  (fra fly) drop ( fx bombs on a town);  (tage af) take off ( fx one's clothes); [smide (alt) tøjet] strip (to the skin);  [ med præp & adv:]  [smide af]  (i kortspil) throw off;  [hesten smed ham af] the horse threw him;  [smide med] throw, chuck, hurl ( fx empty bottles);  [smide sig ned] throw (, voldsomt: hurl) oneself down;  [smide om sig med penge] throw (, T: chuck) one's money about;  [smide ‚n ud] throw (, T: chuck, kick) somebody out;  [smide en dreng ud af skolen] expel a boy from the school;  [smide pengene ud af vinduet] throw the money out of the window;  [smide noget væk] throw something away. 
smidig adj supple ( fx body, movements),  F lithe ( fx as lithe as a cat);  (plastisk, som kan formes) plastic, soft;  (fig: snild, behændig) adroit;  (som kan tilpasses efter omstændighederne) elastic, flexible ( fx  person, plans, rules); [en smidig forhandler] a skilful negotiator. 
smidiggøre vb make supple,  (om læder også) soften. 
smidighed (en) (se smidig)  suppleness, litheness; plasticity, softness; adroitness; elasticity, flexibility. 
smidt perf part af smide. 
smig (en -e) bevel. 
smiger (en) flattery,  F adulation. 
smigre vb flatter; [smigre for] flatter;  [smigre sig med det håb at] indulge in the hope that;  [føle sig smigret] feel flattered. 
smigrende adj flattering; [lidet smigrende] unflattering. 
smigrer (en -e) flatterer,  (stærkere, neds, F) sycophant. 
smil (et -) smile; [affekteret smil] simper;  [sende en et smil] give somebody a smile. 
smile vb smile; [smile ad] smile at;  [smile til en] smile at somebody, give somebody a smile ( fx he gave her an encouraging (, ironic) smile);  [lykken har altid smilet til ham] fortune has always smiled on him;  (se også ansigt). 
smilebånd : [trække på smilebåndet] smile. 
smilehul dimple. 
smilende adj smiling ( fx face, landscape);  adv smilingly, with a smile. 
sminke (en) make-up;  (teat også) grease paint. 
sminke vb make up, paint; [sminke sig] make up;  [stærkt sminket] heavily made up. 
sminkekrukke make-up pot. 
sminkning (en) making-up. 
sminkør (en -er) maker-up, make-up man. 
smiske vb smirk; [smiske for] make up to,  F fawn on. 
smitsom adj infectious,  (især ved direkte kontakt) contagious;  T catching. 
smitsomhed (en) infectiousness; contagiousness. 
smitstof infectious matter; (disease) germs pl. 
smitte (en) infection. 
smitte vb infect;  (uden objekt, også fig) be infectious, be contagious; [blive smittet af en sygdom] catch a disease;  [jeg blev smittet af ham]  (dvs om sygdom) I caught it off him; he gave it me;  [smitte `af på] come off on,  (også fig) rub off onto ( fx his openness may rub off onto the  others), infect ( fx her high spirits infected all the others);  (se også smittende). 
smittebefængt adj infected. 
smittebærer (en -e) (disease) carrier. 
smittefare danger of infection. 
smittefarlig adj infectious. 
smittefri adj non-infectious. 
smittekilde source of infection. 
smittende adj infectious, contagious,  T catching ( fx laughter, gaiety); [virke smittende på] infect. 
smittespreder (en -e) (disease) carrier. 
smocksyning smocking. 
smoking (en) dinner jacket,  T black tie,  (am også) tuxedo. 
smovse vb have a blow-out; [smovse i noget] regale oneself with something. 
smuds (et) dirt; [drage ens navn i smudset] drag somebody's name in the mud;  [kaste smuds på]  (fig) fling mud at. 
smudsblad (neds om avis) gutter paper;  (typ) half-title page. 
smudse vb: [smudse til] soil,  (stærkere) dirty;  (fig, F) sully ( fx his reputation), defile ( fx the mind);  [smudse sig til] get dirty. 
smudsig adj dirty,  (lettere, især ved brug) soiled;  (sjofel) dirty, smutty;  (lav) sordid ( fx business, affair);  (om farve) dirty, dingy. 
smudske vb: [smudske til] soil. 
smudslitteratur pornography. 
smudsomslag dust cover, jacket. 
smudspresse gutter press, yellow press. 
smudstillæg dirt(y) money. 
smudstitel half title. 
smug : [i smug] secretly,  F clandestinely,  T on the sly. 
smugdrikker secret drinker, closet drinker. 
smughandel illicit traffic. 
smugkro illicit drink-shop,  (am) speakeasy. 
smugle vb smuggle (ind in, ud out),  (til et andet land også, især om våben etc) run ( fx run guns (,  drugs) across the border (, (in)to Germany)); [smugle ind]  (fig) slip (el. sneak) in ( fx a remark about something; I can slip  (el. sneak) you in after closing time). 
smugler (en -e) smuggler. 
smuglerbande gang of smugglers. 
smuglerbåd smuggling boat. 
smuglergods (et) smuggled goods. 
smugleri (et -er) smuggling; [smuglerier] smuggling;  [grebet i smugleri] caught smuggling. 
smuglervarer pl smuggled goods. 
smuk adj beautiful ( fx face, poem, rose, voice, weather, woman),  (især om mænd: statelig) handsome ( fx boy, building, man, woman);  (prægtig, flot etc) fine ( fx building, weather, result);  (F: rigelig, flot) handsome ( fx reward, offer),  (ædel) nobel ( fx endeavour, purpose);  (køn) pretty ( fx face);  (NB pretty har ofte en neds klang: "glansbilledagtig" etc);  (køn, om person også) good-looking; [smukt adv] beautifully ( fx dance (, write, dress) beautifully), finely;  F handsomely ( fx behave (, reward) handsomely); nobly;  [det var smukt af ham] that was very nice (, F: handsome) of him;  [det var smukt af Dem at komme] how nice of you to come;  [en smuk gestus]  (fig) a handsome gesture;  [det smukke køn] the fair sex;  [smukt]  (på barometer) Fair. 
smukkesere vb: [smukkesere sig] smarten oneself up, titivate oneself. 
smuld (et) dust;  (af kul) coal dust;  (tørvesmuld) peat litter;  (savsmuld) sawdust. 
smuldre vb crumble; [smuldre bort (el. hen el. væk)] crumble away ( fx the walls (, the opposition) crumbled away),  F disintegrate,  (litt) moulder. 
smule (en -r) bit, scrap,  (af væske) drop;  (brødkrumme) crumb ( fx the crumbs which fell from the rich man's table); [smuler er også brød] half a loaf is better than no bread;  [den smule] that bit,  F that trifle;  [den smule penge] that tiny amount, that trifling (, T: piffling) sum;  [den smule som] what little ( fx I lost what little (money) I had; what little light a December day could offer);  [en smule] a little, a bit,  (af væske) a drop,  (adv) a little, a bit,  F somewhat ( fx tired, difficult);  [bare en lille smule] just a little bit (, drop);  [ikke en smule]  (substantivisk) nothing at all,  (adjektivisk) not a bit of ( fx bread), not a drop of ( fx  whisky);  (adverbielt) not at all ( fx I am not at all surprised), not a bit. 
smult adj: [smult vande] a smooth sea;  [nu er vi i smult vande]  (fig) we have turned the corner. 
smurt perf part af smøre. 
smurte præt af smøre. 
smut (et)  (sviptur) flying visit, trip; [slå smut] play ducks and drakes; skim (stones);  [slå smut med øjnene] make eyes. 
smuthul hiding place, hide-out,  (tilflugtssted) shelter,  F refuge;  (fig) loophole ( fx in the law). 
smutte vb  (hurtigt) nip, pop ( fx down, into town, off, out, over to see them),  (ubemærket) slip ( fx away, into the room, off, out of the room);  (vimse) scurry, scud; [den smuttede]  (dvs det var en fejl) that was a slip;  [han smuttede]  (dvs stak af) he slipped off;  [jeg smutter!] I'm off!  [det smuttede for mig]  (dvs jeg gik glip af det) I missed it;  [smutte i]  (om tøj) slip into ( fx a nightdress);  [smutte mandler] blanch almonds;  [smutte fra ham] slip out of his hands,  (om person) give him the slip;  [smutte med øjnene] make eyes (til at);  [smutte udenom] dodge;  [smutte uden om noget] get round something, dodge something. 
smutter (en -e)  (fejl) slip. 
smuttur flying visit, trip. 
smutvej short cut. 
smyge vb (smøg, smøget): [smyge noget af sig], se II. smøge;  [smyge sig ind til] nestle close up to;  [smyge sig om noget] cling round something ( fx the dress clung round her forms);  [katten smøg sig om benene på ham] the cat rubbed itself against his legs;  [smyge sig ud af stuen] slip out of the room;  [smyge (sig) udenom], se smutte. 
smykke (et -r) ornament,  (juvelsmykke) piece of jewellery,  (mindre kostbart) trinket; [smykker] jewellery,  (am) jewelry ( fx all her jewellery was stolen). 
smykke vb decorate (med with,  fx the street was decorated with flags),  (især mere varigt) ornament (med with,  fx the bridle was ornamented with silver bells),  (også om person, F) adorn (med with,  fx the house was adorned with valuable paintings; the women were adorned with fine clothes and jewels); [smykke med]  (også, = pynte) deck with. 
smykkeskrin jewel case. 
smykkesten jewel, precious stone;  (halvædelsten) semiprecious stone. 
smæde vb defame,  (skriftligt) libel,  (mundtligt) slander. 
smædedigt pasquinade. 
smædekampagne smear campaign. 
smædeord invective, term of abuse. 
smædeskrift (et -er) libel, lampoon. 
smædeskriver libeller, lampoonist. 
smædevers pasquinade. 
smægte vb languish, pine; [smægte efter] pine for;  [smægtende] languishing;  [smægtende toner] languorous (el. melting) notes. 
smæk (et -)  (lyd) snap, click,  (stærkere) slam, bang;  (slag) smack, slap;  (tab, knæk) loss, blow; [få smæk] get a spanking, be spanked;  [give smæk] give a spanking, spank;  [smæk med tungen] click of the tongue;  (se også flue). 
smæk (en -ke)  (hagesmæk; smæk på overall) bib;  (bagsmæk) tailboard. 
smækbevidstløs adj: [han var smækbevidstløs]  T he had passed out cold; he was dead to the world. 
smækbukser pl bib(-and-brace) overalls,  (kraftige også) dungarees. 
smækfed adj fat,  F obese. 
smækfornærmet adj mortally offended,  T in a huff. 
smækfuld adj chock-full;  (beruset) dead drunk. 
smække vb  (om svag lyd) click, snap,  (om stærkere lyd) bang, slam;  (ramme med slag) smack, slap ( fx a child),  (give endefuld) spank, give a spanking;  (flue) swat;  (anbringe med en hurtig bevægelse) clap ( fx clap one's hat on);  (anbringe med et smæk el. bump) slap (el. plank) (down) ( fx she slapped  (el. planked) the plate (down) on the table);  (se også lussing); [ med præp & adv:]  [smække en bog i] shut a book with a snap, snap a book shut;  [smække en dør i] swing a door to,  (voldsomt) slam a door (shut);  (så at låsen fanger) latch a door;  [døren smækkede i] the door swung to (, slammed shut),  (mindre voldsomt) the door clicked shut,  (med et brag) the door closed with a bang;  [låget smækkede i] the lid snapped shut;  (se også I. fælde);  [smække ham i enden] smack his bottom;  [smække en inde] lock somebody in;  [smække med døren] slam the door;  [smække med tungen] click one's tongue;  [smække døren op] throw (, voldsomt: fling) the door open;  [smække et hus op]  (dvs bygge hurtigt) run (el. knock) up a house;  [smække en plakat op] stick (up) a bill;  [smække sædet op] tip up the seat;  [smække ‚n over fingrene] rap somebody on (el. over) the knuckles, give somebody a rap on the knuckles;  [smække hælene sammen] click one's heels;  [smække kæberne sammen] snap one's teeth together;  [smække en ude] lock somebody out;  [ med sig:]  [smække sig inde] lock oneself in;  [smække sig ned i en stol] flop down in a chair;  [smække sig ude] lock oneself out. 
smækker adj slender, slim. 
smækkys smack,  T smacker. 
smæklås latch. 
smæld (et -) click ( fx of the tongue), snap ( fx the lid closed with a snap; he turned over the cards with sharp snaps),  (om stærkere lyd) crack ( fx of a whip, of a rifle), bang ( fx of a door); [slå smæld med] click ( fx one's tongue), snap ( fx one's fingers), crack ( fx a whip). 
smælde (en -r)  (bot) bladder campion. 
smælde vb crack ( fx the whip cracked),  (svagere) snap ( fx the whip snapped), flap ( fx the sail flapped in the wind); [smælde i]  (dvs lukke sig) close with a snap, snap shut;  (om dør) slam (shut);  [smælde døren i, smælde med døren] slam the door shut;  [smælde med en pisk] crack (, snap) a whip;  [skælde og smælde], se skælde;  [smælde en march ud (med hornmusik)] blare out a march. 
smælden (en) cracking; banging, slamming ( fx of doors); flapping; [skælden og smælden], se skælden. 
smælder (en -e)  zo click beetle. 
smældfed = smækfed. 
smøg (en -er)  (cigaret) fag; [få en smøg] have a smoke. 
smøge (en -r) narrow passage, alley. 
smøge vb: [smøge af (sig)] slip off,  (om dyr) slip ( fx the dog slipped its collar);  (fig: unddrage sig) shirk ( fx one's duties);  [smøge op] turn up,  (ærmer, bukseben) tuck up;  [smøge ærmerne op]  (også fig) roll up one's sleeves. 
smøge vb  (ryge) smoke. 
smøl (et -) slowcoach, dawdler,  (am) slowpoke. 
smøle vb dawdle (med over, bort away,  fx dawdle away one's time), dally. 
smøleri (et) dawdling. 
smør (et) butter; [det kommer ikke det smør ved] that is quite another kettle of fish (el.  another story). 
smørbjerg butter mountain. 
smørblomst (bot) buttercup. 
smørbøtte butter tub. 
smørdrittel butter cask. 
smøre (en -r)  (lang kedelig (skriftlig) beretning) screed ( fx he wrote me a screed about it);  (forvirret, kompliceret; mundtlig) rigmarole; [hele smøren] the whole lot. 
smøre vb (smurte, smurt) smear ( fx smear vaseline (, mud) on one's face; smear jam (, blood) on one's shirt),  (tykt) daub ( fx the child had daubed jam (, chocolate) all over its blouse);  (indgnide) rub ( fx cream on one's face; oil into one's skin);  (dække med et lag) coat ( fx coat the cake with chocolate; the car was coated with mud),  (med et tykt, ujævnt lag) daub ( fx paint on the wall, mud all over one);  (om brød) spread ( fx margarine on the bread),  (smøre smør på) butter; [smøre maden] make the sandwiches;  (med smøreolie) oil,  (maskineri) lubricate;  (med fedt) grease;  (fig: bestikke) grease, oil (somebody's palm); [det gik som det var smurt] it went on oiled wheels; it went like clockwork;  (se også II. hase);  (skrive sjusket) scribble;  (male dårligt) daub; [ med præp & adv:]  [smøre sig i ansigtet med noget] smear one's face with something,  (gnide) rub something on one's face;  [smøre ind (, over) med] smear with,  (fedtstof) grease with ( fx grease the tin with butter before baking the cake),  (gnide) rub with;  (med tykt lag) daub with;  [smøre en om munden]  (fig) butter somebody up;  [smøre lim (, maling) på] spread (el. put) glue (, paint) on,  (om maling: tykt) daub paint on,  (sjusket) slap paint on;  [smøre to lag maling på] give it (, F: apply) two coats of paint;  [smøre smør på brødet] butter the bread, spread butter on the bread;  [smøre tykt på]  (fig) lay it on thick, pile it on. 
smøreapparat lubricator. 
smørebræt trencher, platter. 
smøregrav grease pit. 
smørehul oil hole. 
smørekande oil can. 
smørekniv spreading knife. 
smørekop oil cup. 
smørelse (en) lubricant. 
smøreolie lubricating oil. 
smøreost cheese spread. 
smører (en -e) oiler, greaser;  (apparat) lubricator;  (forfatter) scribbler, penny-a-liner;  (maler) dauber. 
smøreri (et -er)  (skriveri) scribbling,  (litterært makværk) (piece of) trash;  (maleri) daubing,  (det malte) daub. 
smørfarve (en) butter colour. 
smørfedt butter fat. 
smørgrosserer butter merchant. 
smørhandel butter trade. 
smørhandler (en -e) butter retailer;  (se også smørgrosserer). 
smørhul (fig) cosy little corner. 
smøring (en)  (af maskine) lubrication. 
smørkniv butter knife. 
smørkrukke butter jar. 
smørkærne (en -r) churn. 
smørkøler (en -e) butter cooler. 
smørnotering butter quotation. 
smørrebrød open sandwiches pl; [et stykke smørrebrød] an open sandwich. 
smørrebrødsjomfru (omtr =) sandwich maker. 
smørrebrødspapir greaseproof paper. 
smørret adj pawky; [smile smørret] grin. 
smørsiden the buttered side. 
smørske butter pat. 
smørskål butter dish. 
smørsmager (en -e) butter taster. 
smørsovs melted butter; [skål til smørsovs] butter boat. 
smørsyre butyric acid. 
smørtenor lush tenor. 
smørtønde butter tub. 
smørælter (en -e) butter worker. 
små adj  (pl af lille) small;  (mere følelsesbetonet) little;  (knap) just (, something) under ( fx it cost something under $200);  (se også små-); [småt]  (adv, dvs så det bliver småt) small, fine ( fx cut something small  (el. fine));  [småt begavet] not very bright;  [have det småt, sidde småt i det] be badly off,  (stærkere) be hard up;  [så småt], se ndf;  (se også kørende);  [ forskellige forb:]  [de små] the little ones;  [de små i samfundet] the humbler members of the community;  [for småt fodtøj] tight shoes;  (se også sko);  [gå ganske småt] walk quite slowly;  [det går meget småt (fremad)] we (etc) are not making much headway (med  with);  [i det små] in a small way, on a small scale;  [begynde i det små] make a small beginning;  [det er småt med] we (etc) are low on ( fx supplies, fruit, enthusiasm);  [det er småt med frugt]  (også) fruit is scarce;  [det er småt med (el. står småt til med) hans flid] he is not  over-industrious;  [det står småt til med hans begavelse] he is not very bright;  [det står småt til med ham] he is in a bad way;  [så småt]  (gradvis) little by little, gradually ( fx he was gradually  improving);  (lidt) a little ( fx it began to annoy me a little), in a small way  ( fx I was able to help him in a small way);  [jeg har så småt lyst til at] I have half a mind to;  [jeg begyndte så småt at mistænke ham] I began to suspect him;  [vore tab var små]  (mil.) our losses were light;  (se også kår, profet, stor, time, tryk). 
små- small ( fx bushes, houses, tables, farmers, groups),  (mere følelsesbetonet) little ( fx houses, rivers, birds, verses, boys, girls);  (ofte neds) petty ( fx fees, expenses, troubles, states, princes);  (relativt små) minor ( fx authors, poets, expenses);  (ved verber) a little ( fx complain a little). 
småaks spikelet. 
småarbejder pl  (skribents etc) minor works,  (om alm arbejde) small jobs. 
småartikler pl  (i forretning) smallwares,  (især am) notions;  (syartikler) haberdashery. 
småblad (bot) leaflet. 
småbladet adj  (bot) parvifolious. 
småblomstret adj  (bot) small-flowered,  (om tøj) sprigged. 
småblunde vb doze. 
småborgerlig adj (lower) middle-class,  (især i marxistisk sprogbrug) petit bourgeois ( fx their petit bourgeois prejudices). 
småborgerskab lower middle class; petite bourgeoisie. 
småbørn babies, infants. 
småbørnslærerinde (omtr =) infant school teacher. 
smådele pl particles. 
småfed adj on the plump side. 
småfisk pl small fishes;  (fig) small fry, minnows. 
småfolk (børn) little ones;  (se også småkårsfolk). 
småforseelser pl peccadilloes. 
småfryse vb feel chilly, feel shivery. 
småfyre pl kids,  (drenge også) nippers. 
smågader pl by-streets. 
småhandlende pl small tradespeople (el. shopkeepers). 
småhoste vb cough slightly. 
småkage (svarer til) (sweet) biscuit,  (am også) cookie. 
småkoge * simmer. 
småkornet adj small-grained. 
småkravl small fry;  (børn) tiny tots. 
småkævl bickerings pl. 
småkød diced meat. 
småkårsfolk pl people of humble means, humble folk. 
småle vb chuckle. 
smålig adj  (snæversynet) petty(-minded), small-minded;  (påholdende) stingy;  (for spidsfindig) carping ( fx criticism), captious ( fx critics);  (for nøjeregnende) over-particular, fussy; [uden småligt hensyn til] regardless of;  [smålig kritik]  (også) cavilling. 
smålighed (en) (se smålig)  pettiness, petty-mindedness; stinginess; captiousness; fussiness. 
småmønt small coins pl, (small) change. 
småord particle. 
småpartier : [i småpartier] in small lots. 
småpenge (small) change; [det er kun småpenge]  (fig) that is mere chickenfeed, that is peanuts;  [det er ikke småpenge] that is quite a lot of money. 
småpillerier pl small jobs;  (se også småting). 
småregne vb drizzle. 
småroller small (el. minor) parts,  T bit parts. 
småskillinger , se småpenge. 
småskænde grumble,  (til stadighed) nag. 
småskændes vb bicker. 
småsløjd (omtr =) handwork. 
småsnakke vb chat. 
småsten pl pebbles. 
småstykker small pieces (el. bits); fragments. 
småsynder pl peccadilloes. 
småt , se små. 
småternet adj small-checked. 
småting pl small things,  (uvæsentlige) little things, trivial things,  F trifles;  (i varehus) smallwares,  (især am) notions;  (syartikler etc) haberdashery; [det er ikke småting] that is quite a lot, it is not to be sneezed at;  (om penge) it is quite a respectable sum;  [det er kun småting] that is nothing to speak of,  F that is a mere trifle,  (om beløb) that is mere chickenfeed, that is peanuts;  (se også hænge). 
småtingsafdeling (i varehus) smallware (el. notions) department,  (med syartikler etc) haberdashery counter. 
småtosset adj a bit dotty, not all there. 
småtrolde pl  (om børn) kiddies, (tiny) tots. 
småtskåren adj cut small,  (fig) small-minded, petty. 
småtskårenhed (en) small-mindedness, pettiness. 
småtterier pl, se småting. 
småttærende adj: [være småttærende] be a poor eater. 
småøer pl small islands,  F islets. 
snabel (en, snabler)  (elefants) trunk,  (fagligt, også om insekters) proboscis;  (= næse) nose,  T conk;  (på romersk krigsskib) rostrum (pl rostra), beak; [dyppe snablen]  (T: drikke) booze. 
snadde (en -r) short pipe,  T nose-warmer. 
snadre vb  (om and) grub,  (= rappe) quack;  (snakke) chatter,  (mere neds) jabber. 
snage vb: [snage i] pry into, nose into; nose about among. 
snak (en)  (samtale) talk,  T chat;  (snakken op) chatter;  (vås) nonsense, rubbish;  (sladder) gossip; [det er en anden snak] that is another kettle of fish,  (det lader sig høre) now you are talking;  [falde i snak med] get into conversation with;  [løs snak] idle talk, (idle) gossip;  [der er noget om snakken] there is something in it;  [det er den rene snak] it is all nonsense;  [sikke noget snak!] what nonsense! rubbish!  [det blev ved snakken] nothing ever came (out) of it. 
snakke vb talk,  T chat,  (pjatte) chatter,  (barnligt) prattle;  (vrøvle) talk nonsense; [snakke engelsk] talk English;  [snakke politik] talk politics;  [ med præp & adv:]  [han snakker fanden et øre af] he would talk the hind leg off a donkey;  [snakke bagvendt], se bagvendt;  [snakke godt for en] coax somebody, wheedle somebody;  [snakke ham (, sig) fra det] talk him (, oneself) out of it;  [de snakkede frem og tilbage om det] they discussed it at great length; there was a lot of to-ing and fro-ing;  [snakke med en] talk to (el. with) somebody,  (for at få råd el. irettesætte også) have a word with somebody;  [snakke `med] join in the talk,  (afbryde, T) chip in;  [snakke om noget] talk about (el. of) something,  (drøfte også) talk something over;  [det er ikke noget at snakke om] that is nothing much; it is not worth mentioning;  [du skulle nødig snakke om nogen!] you're a fine one to talk!  [snakke over sig] give oneself away,  (røbe hemmeligheden) let the cat out of the bag,  S blab. 
snakkebutik talking shop. 
snakkehjørnet : [være i snakkehjørnet] be in a talkative mood. 
snakkesalig adj talkative, chatty,  T gabby,  (F, neds) garrulous. 
snakkesalighed (en) talkativeness, chattiness,  (F, neds) garrulousness, garrulity. 
snakketøj : [have et godt snakketøj] have the gift of the gab. 
snaksom adj talkative, chatty,  T gabby,  F loquacious. 
snalret adj  (T: fuld) fuddled. 
snappe vb snatch,  (med næb el. tænder) snap (up);  (uden objekt) snap; [snappe efter]  (gribe) snatch at,  (bide) snap at ( fx the dog snapped at a fly);  [snappe efter vejret] gasp for breath,  (en enkelt gang: af overraskelse, smerte) catch one's breath. 
snaps (en -e) snaps, schnap(p)s; [en snaps] a glass of snaps,  (ofte =) a dram. 
snapseglas (omtr =) liqueur glass. 
snapshot (et -s) snapshot, snap. 
snare (en -r) snare ( fx set a snare for rabbits);  (fig) snare, trap; [lægge en snare for ‚n] set a snare (el. trap) for somebody. 
snarere adv  (i højere grad) rather ( fx it is grey rather than white);  (nærmest, tværtimod) if anything ( fx it is not getting warmer; it is colder, if anything);  (hurtigere) sooner ( fx the more you work, the sooner you will get it finished); [snarere end] rather than;  [han vil snarere hjælpe dig] he is more likely to help you. 
snarest adv  (nærmest; tværtimod) if anything ( fx it is not getting warmer; it is colder, if anything); [snarest (muligt)] as soon as possible; as soon as may be;  [han vil snarest opgive det]  (dvs mest sandsynligt) he is most likely to give it up;  (se også belejligt). 
snarlig adj early,  (hurtig) speedy ( fx wish him a speedy recovery);  (nær forestående) approaching,  F impending ( fx his impending dismissal);  adv soon, shortly; [imødese et snarligt svar] await an early reply;  [på snarligt gensyn] I hope we shall meet again soon,  T see you again soon. 
snarrådig adj  (opfindsom) resourceful,  (hurtig) quick-witted,  (beslutsom) resolute. 
snarrådighed (en) resourcefulness, resource; resolution;  (åndsnærværelse) presence of mind. 
snart adv soon, shortly, presently;  (kort efter) soon, shortly after(wards);  (snart sagt, næsten) almost, nearly, practically; [snart ... snart] sometimes ... sometimes, now ... now (fx now on one side, now on the other);  [jeg ved snart ikke] well, I don't know;  [det er snart ti år siden han rejste] it will soon be ten years since he left;  [i snart ti år] for nearly ten years;  [nu kan det snart være nok!] really, this is the limit!  [det er snart på tide] it is about time;  [snart sagt]  (dvs så godt som) pretty well ( fx pretty well every country);  [så snart (som)] as soon as;  [så snart han hørte det]  (også) directly he heard it;  [ikke (el. aldrig) så snart ... før] no sooner ... than. 
snask (en -er)  (knejpe) joint, dive. 
snask (et)  (griseri) mess. 
snaske vb: [snaske i] mess about with. 
snavs (et) dirt,  (stærkere) filth,  (gadesnavs) mud;  (sort snavs, fx i ansigt og på hænder) grime. 
snavse vb: [snavse til] dirty,  (F: tilsmudse, fx med afføring) soil ( fx the little boy soiled his trousers);  [snavse sig til] get dirty. 
snavset adj dirty ( fx hands; water; clothes, linen; streets, windows),  (stærkere) filthy,  (F: let tilsmudset; snavset ved brug) soiled ( fx goods; shirt, collar, linen);  (snusket) dingy ( fx window, room, house);  (dækket af indgroet sort snavs) grimy ( fx house, windows, clothes; cheeks, hands),  (stærkere: ulækker, T) grubby ( fx banknotes, clothes; face, hands); [være snavset om (el. på) fingrene] have dirty fingers. 
snavsetøj washing, soiled linen. 
sne (en) snow; [hvor er den sne der faldt i fjor?] where are the snows of yester-year?  [høj sne] deep snow;  [kaste med sne] throw snowballs;  [slås med sne] have a snowball fight;  [være ude i den kolde sne]  (fig) be (left) out in the cold;  (se også kaste). 
sne vb snow; [sne inde] be snowed up, be snowbound,  (om bil, tog) be stuck in the snow;  [sne `til] be covered with snow. 
snebil snow mobile. 
sneblind adj snow-blind. 
snebold snowball; [kaste med snebolde] throw snowballs, snowball;  [slås med snebolde] have a snowball fight;  [vokse som en snebold] snowball. 
sneboldkamp snowball fight. 
snebolletræ (bot) guelder rose. 
snebriller snow goggles. 
snebyge snow shower,  (let) snow flurry,  (kraftig) snow squall. 
snebær (bot) snowberry. 
sned : [på sned] aslant, on one side;  [med hatten på sned] with one's hat cocked over one ear. 
snedig adj cunning ( fx plot, trick, method; person);  (især: snedig og kløgtig) crafty ( fx politician, tactician; trick), artful,  (mere neds: snu, listig) sly,  F wily;  (snild) clever,  (stærkere, mere F) ingenious ( fx solution). 
snedighed (en) (se snedig)  cunning, craftiness, artfulness, slyness, wiliness, cleverness, ingenuity. 
snedker (en -e)  (møbelsnedker) cabinetmaker;  (bygningssnedker) joiner,  (tømrer) carpenter. 
snedkerarbejde cabinetmaking; joinery. 
snedkerere vb carpenter; do carpentering;  (lave) put together; knock together. 
snedkeri (et -er) (se snedker)  (håndværk) cabinetmaker's (, joiner's) trade;  (værksted) cabinetmaker's (, joiner's) workshop. 
snedkerlim joiner's glue. 
snedkerlære : [være i snedkerlære] be apprenticed to a cabinetmaker (, joiner). 
snedkermester master cabinetmaker (, joiner). 
snedkersvend journeyman cabinetmaker (, joiner). 
snedkerværksted cabinetmaker's (, joiner's) (work)shop. 
snedrive (en -r) snowdrift. 
snedække (et) cover (el. blanket) of snow. 
snefald snowfall. 
snefnug snowflake. 
snefog (et) snowdrift,  (med snefald) snowstorm. 
sneget præt og perf part af snige. 
snegl (en -e)  zo (med skal) snail,  (uden skal) slug;  (anat: i øret) cochlea;  (teknisk) worm,  (vandsnegl) Archimedean screw;  (øresnegl) earpiece; [en gammel snegl] an old buffer;  [en sær snegl] an odd fish. 
sneglat adj slippery with snow. 
snegle vb: [snegle sig af sted] go (el. crawl) along at snail's pace,  (tage urimelig lang tid) drag on. 
sneglebor auger bit. 
sneglebælg (bot) medic. 
sneglefart : [med sneglefart] at a snail's pace. 
sneglegang spiral staircase, winding (el. corkscrew) stairs pl;  (anat) cochlear duct. 
sneglehus snail shell. 
snegrænse snow line. 
snehare (en -r)  zo mountain hare. 
snehvid adj snow-white, snowy. 
Snehvide Snow White. 
snehytte snow hut;  (eskimoisk) igloo. 
snekaster (en -e) snow shoveller. 
snekastning (en -er) snow shovelling, snow clearing. 
snekke (en -r)  (mar) ship. 
snekke (en -r)  (teknisk) worm; screw. 
snekkedrev worm drive. 
snekkehjul worm wheel. 
sneklædt adj snow-clad, snow-covered. 
snekæde anti-skid chain; snow chain. 
snelandskab snow-covered landscape,  (maleri) snowscape. 
snelinie snow line. 
snemand snowman. 
snemark snow field. 
snemasse mass of snow. 
sneplov snow plough,  (am) snowplow. 
sneppe (en -)  zo snipe. 
sneppejagt snipe shooting. 
snerle (en -r)  (bot) bindweed. 
snerpe (en -r) prude. 
snerpe vb: [snerpe sammen] contract, draw together;  [snerpe munden sammen] purse (up) one's lips;  (om sure ting) be astringent. 
snerpende adj astringent. 
snerperi (et) prudery, prudishness. 
snerpet adj prudish,  (sippet, pertentlig) prim. 
snerre (en -)  (bot) bedstraw. 
snerre vb snarl (ad at). 
snerren (en) snarl. 
snert (en -e(r))  (piskeslag) whiplash,  (lettere) flick (of a whip);  (hib) gibe,  (stærkere) taunt;  (antydning) touch ( fx a touch of cold in the air; a touch of envy (, malice)). 
snerte vb: [snerte ‚n] gibe at somebody. 
snerydning snow clearing. 
snes (en -e) score; [en halv snes] half a score,  (mindre præcist) some ten, about a dozen;  [5 snese æg] 5 score of eggs;  [snese af gange] scores of times. 
snesevis : [i snesevis] in scores;  [i snesevis af] scores of. 
snesjap slush. 
snesko pl snowshoes. 
sneskraber snow scraper. 
sneskred (et) avalanche. 
sneskuffe (en -r) snow pusher. 
sneskærm snow shield,  (stakit) snow fence. 
sneslynge snow thrower. 
snespurv zo snow bunting. 
snestorm snowstorm,  (voldsom) blizzard. 
sneugle zo snowy owl. 
snevejr snowy weather, snow. 
snevejrsdag snowy day. 
snevinter snowy winter. 
sniffe vb sniff. 
snige vb (sneg, sneget): [snige sig]  (liste) steal, creep (ind på up on),  (lumskt) sneak ( fx sneak up on somebody, sneak away);  [han sneg sig lige igennem]  (dvs ved eksamen) he only scraped (el. squeezed) through;  [snige sig til at gøre noget] do something on the sly. 
snigende adj sneaking;  (fig) creeping ( fx fear),  F insidious ( fx disease, illness). 
snigløbe vb attack insidiously, stab in the back. 
snigmord assassination. 
snigmorder assassin. 
snigmyrde vb assassinate. 
snigskytte (en -r) sniper. 
sniksnak nonsense, rubbish. 
snild adj clever,  (stærkere, mere F) ingenious; [være snild til noget] be clever at something,  T be a dab at something;  [snild på fingrene] handy,  F deft. 
snilde (et) ingenuity; [have teknisk snilde] be technically gifted. 
snildhed (en) (se snild)  cleverness; ingenuity. 
snip (en -per) corner ( fx of a handkerchief), end ( fx of a scarf);  (spids) point. 
snirkel (en, snirkler)  (ornament) scroll,  (i skrift, udtryksform) flourish. 
snirklet adj scrolled,  (bugtet, fx om vej) tortuous;  (om udtryksmåde etc) ornate, tortuous. 
snit (et -) cut,  (med.) incision;  (på bog) edge;  (facon i tøj) cut;  (præg) style, stamp;  (tværsnit etc) section; sectional view; [i snit]  (T: gennemsnit) on an average;  [se sit snit til at] see one's chance to. 
snitmønster pattern. 
snitsår cut. 
snitte (en -r)  (skive) slice;  (i skiver) (smørrebrød, omtr =) canap‚. 
snitte vb  (skære spåner af) whittle ( fx he was whittling at a piece of wood);  (tildanne) carve ( fx a head out of wood);  (skære i stykker) cut up, slice,  (skære i strimler) shred ( fx cabbage);  (i boldspil) cut;  (i billard) fine; [snitte af] cut off, slice off ( fx a piece of meat),  (spåner) whittle away;  [snitte sig i fingeren] cut one's finger;  [snitte `til] cut into shape, carve;  (gøre mindre) whittle down ( fx a piece of wood). 
snittebønne (bot) kidney bean, French bean. 
snive (en)  (hestesygdom) glanders. 
sno vb twist,  F twine; [sno sit overskæg] twirl one's moustache;  [sno sig] twist (oneself),  (om vej, flod) wind,  F meander,  (om ranker) twine;  (i trafik etc) weave ( fx through the traffic; in and out between the cars; through the crowd);  (fig) thread one's way through difficulties, be dexterous;  [sno sig fra] wriggle out of, dodge;  (se også snoet). 
snob (en -ber) snob. 
snobbe vb be a snob; [snobbe for] make up to;  [snobbe nedad] be an inverted snob. 
snobberi (et) snobbery, snobbishness. 
snobbet adj snobbish. 
snobrød twistbread. 
snoet adj twisted;  (bugtet, fx om vej) winding,  F meandering ( fx path),  (stærkt snoet) tortuous ( fx path). 
snog (en -e)  zo grass snake. 
snohale (en -r)  zo prehensile tail. 
snolde vb buy sweets,  (let glds) buy tuck. 
snoldet adj piffling ( fx sum); measly ( fx salary);  (for kort) skimpy ( fx dress); [snoldet by] one-horse town. 
snoning (en -er)  (det at sno) twisting, twining;  (bugtning) winding, bend ( fx of a river), coil;  (riffelgangs) twist. 
snor (en -e) string;  (elekt) flex, cord;  (telefonsnor, gardinsnor) cord;  (tøjsnor) (clothes-)line;  (wcsnor) chain;  (målsnor, ved kapløb etc) tape;  (til perler) string;  (til at snøre) lace;  (om livet) girdle, cord;  (pyntesnor på uniform, møbelbesætningssnor) braid;  (til hund) lead, leash; [binde en snor om en pakke] tie a parcel up with string;  [det går som efter en snor] things are going like clockwork;  [føre en hund i snor] have (el. take) a dog on a leash (el. lead);  [sprænge (el. bryde) snoren]  (ved kapløb) breast the tape;  [trække perler på en snor] string beads (, pearls). 
snorebesat adj braided ( fx uniform). 
snorebesætning braiding. 
snoreloft (i teater) rigging loft. 
snorke vb snore. 
snorkel (en, snorkler) snorkel. 
snorken (en) snoring, snore. 
snorksove vb sleep like a log. 
snorlige adj straight as an arrow, ruler-straight. 
snot (et) snot. 
snotdum adj oafish, bone-headed, thick. 
snotklud (en -e) snotrag. 
snotnæse snotty nose;  (barn) snotty brat. 
snottet adj snotty;  (snoldet), se snoldet. 
snu adj sly,  F wily. 
snubbe vb: [snubbe ‚n af] cut somebody short;  [snubbe ordene af] clip one's words. 
snuble vb stumble, trip (up); [snuble over] stumble (el. trip) over ( fx a stone),  (fig) stumble over ( fx one's words), trip over ( fx a difficult word),  (finde tilfældigt) stumble across (el. on) ( fx an old letter);  [det ligger snublende nær] it is obvious,  T it stares you in the face. 
snubletråd tripwire. 
snude (en -r)  (dyrs) nose,  (længere) snout;  (menneskes, neds) snout;  (på skotøj) toe; [få en over snuden]  (fig) be snubbed, get a rap over the knuckles;  [give ham en på snuden] sock him in the face;  [stikke sin snude i noget] poke one's nose into something. 
snudebille zo weevil. 
snue (en) a cold in the head, a head cold. 
snue vb  (T: sove) snooze. 
snuhed (en) slyness. 
snuppe vb snatch;  (stjæle) pinch;  (anholde) nab; [jeg kan ikke snuppe ham]  (T: holde ud) I can't stick him. 
snuptag quick pull;  (vrid) wrench; [i et snuptag] in a jiffy. 
snur : [på snur] aslant, on one side;  [sætte hatten på snur] cock one's hat;  [med hatten kækt på snur] with one's hat at a jaunty angle. 
snurre (en -r) gyroscope. 
snurre vb  (om lyd) whirr ( fx whirring insects, machines),  (dybere) hum,  (mere snerrende) buzz;  (om kedel) sing,  (om kat: spinde; om motors jævne gang) purr;  (småkoge) simmer;  (om bevægelse), se ndf: snurre rundt; [ med præp & adv:]  [det snurrer i mine fingre] my fingers are tingling;  [snurre på r'erne] roll one's r's;  [snurre rundt] spin ( fx the wheels were spinning),  (voldsommere) whirl ( fx a whirling merry-go-round),  (om elegant bevægelse) twirl ( fx the dancers twirled),  (om person etc: vende sig pludseligt) spin (, whirl, whip) round (  fx he spun (etc) round; the car spun round on the slippery road);  (med objekt) spin ( fx a top), whirl ( fx a potter's wheel), twirl  ( fx the drum major twirled his baton);  [snurre rundt på hælen] turn on one's heel. 
snurreben (albuespids) funny-bone. 
snurren (en) (se II. snurre)  hum, whirr, whirring, buzz, buzzing; singing; purr, purring; spinning, whirling; tingling; rolling. 
snurrepiberier pl curiosities,  (nips også) knick-knacks. 
snurretop top. 
snurrevod Danish seine. 
snurrig adj  (pudsig) droll,  (mærkelig) funny, odd, queer. 
snurrighed (en -er) oddity, queerness. 
snus (en) snuff; [ikke en snus] not a scrap. 
snuse vb sniff;  (tobak) take snuff; [snuse efter] nose about for;  [snuse i] pry into,  T nose into,  (mere neds) snoop into;  [snuse omkring] nose about,  (mere neds) snoop around;  [snuse op]  (i næsen) sniff up,  (opspore) sniff out, nose out;  [snuse til] sniff at. 
snusfornuft matter-of-fact outlook, stolidity. 
snusfornuftig adj matter-of-fact, stolid. 
snushane nosy parker. 
snusket adj  (snavset og uordentlig) scruffy ( fx hotel, person),  (snavset og mørk) dingy ( fx room, house),  (sjusket) slovenly, untidy;  (fig) sordid,  (stærkere) unsavoury ( fx affair). 
snustobak snuff. 
snustobaksdåse snuffbox. 
snut (en)  T ducky; [min snut!] ducky! 
snyd (et) = snyderi. 
snyde vb (snød, snydt)  (narre) cheat, take in,  T do;  (uden objekt) cheat ( fx cheat at cards; you are cheating!),  (i skole: skrive af) crib; [snyde lyset] snuff the candle;  [snyde næsen] blow one's nose;  [ med præp & sig:]  [snyde ham for] cheat (, T: do) him out of;  [blive snydt for] be cheated (, done) out of ( fx money; a chance);  [snyde for en time]  (= udeblive) cut a lesson;  [snyde i skat]  (dvs fuske med opgørelsen) fiddle one's income tax,  (prøve at undgå) dodge income tax;  [den bil er du ikke snydt med] you've got your money's worth with that car; you won't regret having bought that car;  [snyde med regnskaberne] fiddle the accounts;  [snyde sig fra] shirk ( fx one's duty, the responsibility),  T dodge ( fx the washing-up);  [snyde sig til at gøre noget] do something on the sly;  [han er som snydt ud af næsen på sin far] he is the living image (, T: the spit and image) of his father;  [snyde ved eksamen] cheat at an examination. 
snydebluse dickey. 
snydedum adj bone-headed, thick. 
snydefuld adj  (beruset) blind drunk,  S pissed. 
snydekontakt (en -er) two-way adaptor. 
snydeprop lampholder plug. 
snyder (en -e) cheat, swindler. 
snyderi (et -er)  (det at snyde) cheating;  (enkelt tilfælde) dishonest trick, swindle,  (fx med regnskab) fiddle; [det er noget snyderi] it is a cheat (, swindle, fiddle). 
snydeseddel (i skolen) crib. 
snylte vb be parasitic, be a parasite (på on),  (om menneske) sponge (på on). 
snyltedyr parasite. 
snyltegæst parasite, hanger-on,  T sponger. 
snyltehveps zo ichneumon fly. 
snylteplante (bot) parasitic plant, parasite. 
snylter (en -e) parasite;  (se også snyltegæst). 
snylteri (et) parasitism,  T sponging. 
snyltesvamp (bot) parasitic fungus. 
snære vb be too tight ( fx the collar is too tight); [snære sig ind i] cut into;  [snærende bånd]  (fig) trammels. 
snæver adj narrow;  (om klæder etc) tight, close-fitting;  (intim, nøje) close, intimate ( fx connection); [i snævrere forstand] in a more restricted sense;  [inden for snævre grænser] within narrow limits (, F: bounds);  [den snævre port]  (bibelsk) the strait gate;  [i en snæver vending] at a pinch. 
snæverhed (en) narrowness; tightness. 
snæversind narrow-mindedness. 
snæversyn narrow-mindedness, narrow outlook. 
snæversynet adj narrow(-minded). 
snævre vb: [snævre sig ind] narrow, grow narrow(er). 
snævring (en -er) narrow passage (, part),  (bjergpas) narrow (pass);  (af vej, gade også) bottleneck. 
snøbel (en, snøbler) cub, pup. 
snød præt af snyde. 
snøft (et -) (se snøfte)  snuffle, sniffle; sniff; snort. 
snøfte vb  (af snue) snuffle, sniffle;  (af gråd) sniffle, snuffle,  (ynkeligt) snivel,  (sige snøftende) sniff ( fx 'She started it,' he sniffed);  (af harme) snort (with rage),  (af foragt) sniff;  (om dyr: snuse) sniff (til at),  (pruste) snort. 
snøften (en) (se snøfte)  snuffling, snuffle; snivelling; sniffing; snorting. 
snøre (en -r) cord, line;  (fiskesnøre) line; [være ude med snøren]  (T, fig) be fishing for something. 
snøre vb lace (up);  (T: narre), se narre; [snøre op] unlace;  [snøre sammen] lace up, cord up,  (trække sammen) draw together;  [snøre sig] lace oneself (in);  [snøre sig sammen] contract ( fx his throat contracted). 
snørebånd lace. 
snørefiskeri angling. 
snørehul (et -ler) eyelet. 
snørelidse (en -r) lace. 
snøresko laced (el. tie) shoe. 
snørestøvle laced boot. 
snørklet adj tortuous ( fx path, style);  (om stil også) involved ( fx sentence). 
snørliv stays pl; [et snørliv] a pair of stays;  [hendes snørliv] her stays. 
snøvl (et -)  (smøl) slowcoach, dawdler,  (am) slowpoke. 
snøvle vb speak through one's nose, snuffle;  (smøle) dawdle. 
snøvlen (en) snuffling, nasal twang. 
snøvlende adj snuffling ( fx person), nasal ( fx sound), adenoidal ( fx  voice). 
snøvleri (et) dawdling. 
snøvs : [gå fra snøvsen] lose one's head. 
so (en, søer) sow;  (om kvinde) slattern, slut. 
sobel(skind) sable. 
sober adj sober, sober-minded. 
soberhed (en) sober-mindedness. 
social adj social; [social taber] social loser;  (se også ydelse). 
socialarbejder social worker. 
socialbedrager social security fiddler (el. scrounger),  (am) welfare chiseller. 
socialbedrageri social (security) benefit fraud. 
socialbegivenhed (omtr =) life event. 
socialdemokrat Social Democrat. 
socialdemokrati social democracy;  (politisk parti) Social Democratic Party. 
socialdemokratisk adj Social Democratic. 
socialforsorg social services pl. 
socialforvaltning social services department. 
socialhjælp public assistance;  (i England nu) supplementary benefit,  (am) relief. 
socialhjælper social worker. 
socialinspektør director of social services. 
socialisere vb socialize,  (nationalisere også) nationalize. 
socialisering (en) socialization, nationalization. 
socialisme (en) socialism. 
socialist (en -er) socialist. 
socialistisk adj socialistic, socialist. 
socialkontor social security office. 
sociallov social law. 
sociallovgivning social legislation. 
socialmedicin community medicine. 
socialminister Minister for Social Affairs. 
socialministerium Ministry for Social Affairs. 
socialpolitik social policy. 
socialpædagog [social worker helping and advising physically, mentally and socially handicapped persons]. 
socialrealisme socialist realism. 
socialreform social reform. 
socialrådgiver social worker. 
socialudvalg (svarer til) social services committee. 
societet (et -er) society. 
sociolog (en -er) sociologist. 
sociologi (en) sociology. 
sociologisk adj sociological. 
socionom (en -er)  (omtr) social worker. 
socioøkonomisk adj socioeconomic. 
sod (en) soot;  (i motor) carbon. 
soda (en) soda;  (se også sodavand). 
sodalud soda lye. 
sodapastil soda mint. 
sodavand (hvid) soda water;  (kulørt, svarer til) mineral (water), fizzy lemonade,  T pop; [whisky og sodavand] whisky-and-soda. 
sodavandsis ice lolly. 
sode vb, [sode `til] soot. 
sodet adj sooty; sooted ( fx a heavily sooted plug tændrør). 
Sodoma Sodom. 
sofa (en -er) settee,  (større) sofa. 
sofabord coffee table. 
sofagruppe (sofa og to lænestole) three-piece suite. 
sofapude settee (el. sofa) cushion. 
sofavælger abstainer (at elections), non-voter. 
soffitter pl  (på teater) borders. 
sofisme (en -r) sophism. 
sofist (en -er) sophist. 
sofisteri (et) sophistry. 
sofistisk adj sophistic(al). 
sogn (et -e) parish. 
sognebarn parishioner. 
sognefoged [official performing certain judicial functions in the parish]. 
sognegrænse parish boundary. 
sognegård parish community centre. 
sognekald living, incumbency. 
sognekirke parish church. 
sognekommune rural district. 
sognepræst rector, vicar, parson,  F incumbent;  (kat.) parish priest;  (presbyteriansk, metodistisk etc) minister. 
sogneråd parish council. 
sognerådsformand chairman of a parish council. 
sognerådsmedlem parish councillor. 
soignere vb trim, tidy (up); [soignere sig] tidy oneself (up). 
soigneret adj  (ordentlig) neat, trim,  (velplejet) well-groomed. 
soigneringsanstalt clean towel supply; linen supply service. 
soir‚ (en, soireer) soir‚e. 
soja (en) soy,  (sovs) soy(a) sauce. 
sojabønne soya bean,  (am) soybean. 
sojakage soya-bean cake. 
sojamel soy flour. 
sojaolie soya-bean oil. 
sok (en -ker) sock;  (fjerbeklædning) stocking; [få en (våd) sok] get wet feet;  [mat i sokkerne]  (sløj) seedy,  (træt) run down. 
sokkeholder (en -e) (sock) suspender,  (am) garter. 
sokkel (en, sokler)  (for statue, mur, møbel) plinth;  (for søjle) base;  (hvori noget er fastgjort) socket;  (til lyspære) holder. 
soklet (en -ter) anklet. 
Sokrates Socrates. 
sokratisk adj Socratic. 
sol (en -e) sun;  (fyrværkeri) Catherine wheel; [solen står op (, går ned)] the sun rises (, sets);  [når man taler om solen så skinner den] talk of the devil (and he is sure to appear); talk of angels (and you will hear the flutter of their wings);  [en plads i solen]  (også fig) a place in the sun;  [intet nyt under solen] nothing new under the sun;  [skifte sol og vind lige] be fair. 
solar- solar ( fx microscope, oil). 
solarium (et, solarier) solarium. 
solaveksel sola bill (of exchange);  (egenveksel) promissory note. 
solbad sun bath; [tage solbad] sun-bathe; take a sun bath. 
solbane ecliptic. 
solbatteri solar battery. 
solbeskinnet adj sunlit, sunny. 
solbleget adj sunbleached. 
solbriller sun glasses,  T shades. 
solbrændt adj (sun)tanned. 
solbrændthed (en) (sun)tan. 
solbær (bot) black currant. 
solbærrom (crŠme de) cassis. 
solcreme suntan lotion. 
sold (en)  (lønning) pay; [syndens sold er døden] the wages of sin is death;  [i en fremmed magts sold] in the pay of a foreign power. 
sold (et -)  (drikkegilde) blow-out, binge. 
sold (et -)  (sigte) sieve,  (grovere) riddle. 
soldat (en -er) soldier; [da jeg var soldat] when I was in the Army;  [Tordenskjolds soldater] the usual crowd; the mixture as before;  (se også ligge (inde), ukendt). 
soldaterbog (omtr =) service record. 
soldaterbreve pl soldiers' letters. 
soldaterhjem soldiers' institute. 
soldaterlivet soldiering. 
soldatermæssig adj soldierly; [lidet soldatermæssig] unsoldierly. 
soldaterpapirer pl service record. 
soldaterråd soldiers' council. 
soldatertid : [hans soldatertid] the time he was a soldier (el. was in the Army). 
solde vb be on the spree,  (svire) be drinking,  T booze;  (om skoledrenge) buy sweets,  (let glds) buy tuck; [solde pengene op] spend the money on sweets,  (ved drikkeri) spend the money on drink. 
soldebroder T boozer,  (glds) toper; [hans soldebrødre] his drinking companions. 
solderi (et)  T boozing;  (ødslen) waste. 
soldetur , se druktur. 
soldug (bot) sundew. 
soldyrkelse sun worship. 
soldyrker sun worshipper. 
sole vb sun; [sole sig] sun oneself, bask in the sun;  [sole sig i]  (fig) sun oneself in ( fx their admiration), bask in ( fx their approval). 
soleklar adj obvious, as clear as daylight; crystal-clear; [det er soleklart]  (også) it stands to reason. 
soleksem summer rash. 
solemærker pl: [efter alle solemærker at dømme] in all probability;  [efter alle solemærker at dømme vil det lykkes]  (også) the signs are that it will be a success. 
solenergi solar energy. 
solfanger sunlight collector, solar collector. 
solfattig not very sunny. 
solformørkelse eclipse of the sun, solar eclipse. 
solgte perf part og præt af sælge. 
solgud sun god. 
solgård (ved hus) patio. 
solhat sunhat. 
solhed adj sun-baked, hot. 
solhede (en) heat of the sun. 
solhjelm sun helmet, topee, topi. 
solhverv (et) solstice. 
solhvervs- solstitial. 
solhøjde altitude of the sun;  (toppunkt) acme. 
solid adj  (svær) solid, strong ( fx furniture, foundation, worker, majority),  (holdbar også) robust ( fx bicycle, camera), sturdy ( fx  furniture), substantial ( fx table);  (om måltid) hearty, substantial;  (merk) solid, well-established, sound;  (pålidelig) steady; reliable;  (velbegrundet) sound; [solidt bygget] solidly (el. firmly) built;  [solide kundskaber i et fag] a thorough knowledge of a subject. 
solidarisere vb: [solidarisere sig med] make common cause with. 
solidarisk adv  (jur) jointly; [solidarisk ansvar] joint and several liability;  [stille sig (, være) solidarisk med] make common cause with;  [stå solidarisk med] stand shoulder to shoulder with. 
solidaritet (en) solidarity. 
solidaritetsfølelse feeling of solidarity. 
soliditet (en) solidity. 
solidum : [in solidum] jointly. 
solist (en -er) soloist;  (enkelt ting, fx på udsalg) single item. 
sollys (et) sunlight;  adj sunny, sunlit. 
solnedgang sunset. 
solo (en -er) solo (pl solos). 
solo adj: [synge solo] sing solo. 
solo- solo ( fx dance, flight, motor cycle, singer). 
solodanser male lead dancer, principal dancer, premier danseur. 
solodanserinde prima ballerina. 
sololie suntan oil. 
solopgang sunrise. 
solpanel solar panel. 
solplet sunspot. 
solrig adj sunny. 
solsejl (mar) awning. 
solside sunny side. 
solsikke (en -r)  (bot) sunflower. 
solskin sunshine;  (sollys) sunlight ( fx take the photograph in bright sunlight). 
solskinsbarn : [hun er et solskinsbarn] she has a cheerful disposition. 
solskinsdag sunny day. 
solskinshumør sunny mood. 
solskinstag (på bil) sun roof, sunshine roof. 
solskinsvejr sunshine. 
solskive disc of the sun;  (solur) sundial;  (arkæologisk) sun disc. 
solskoldet adj sun-scorched, sunburnt. 
solskærm (øjenskærm) eyeshade;  (parasol) sunshade;  (i bil) sun visor. 
solsort (en -er)  zo blackbird. 
solspektrum solar spectrum. 
solstik sunstroke. 
solstråle sunbeam,  (fagligt) ray of the sun;  (fig) ray of sunshine. 
solsystem solar system. 
soltag (i bil) sunroof, sunshine roof. 
soltilbedelse sun worship. 
soltørret adj sun-dried. 
solur sundial. 
solution (en) rubber solution. 
solvarme (en) heat of the sun, solar heat. 
solvens (en) solvency. 
solvent adj solvent. 
solægte adj fadeless, sunproof. 
solår solar year. 
som pron  (om person: som subjekt) who,  (som objekt) whom,  T who,  (efter præp) whom;  (om alt andet) which;  (i bestemmende relativsætninger også) that;  (efter such el. the same) as; [denne mand, som var her i går, og som du bad om at hjælpe os] this man, who was here yesterday, and whom you asked to help us;  [den pige som jeg mødte] the girl whom (el. that) I met;  [penge som ikke tilhørte ham] money that (el. which) did not belong to him;  [de samme som jeg så i går] the same as I saw yesterday. 
som conj  (sætningsindledende, samt = i egenskab af, fungerende som) as ( fx as I had expected, he came home early; do as you are told; he was famous as a composer; he served as a captain during the war);  (lige som, i lighed med) like ( fx he climbed the tree like a cat; she was like a mother to me; they were behaving like children);  (= for eksempel) such as ( fx metals such as gold and silver), like (  fx animals like the horse and the cow; words like "piano");  (ved stavning fx i telefon) for ( fx E for Ellen); [klog som han var prøvede han ikke at] being wise he did not try to;  [det er ikke for folk som dig og mig]  T it is not for the likes of us;  [som han dog snorker!] how he snores!  [han døde som en fattig mand] he died (as) a poor man;  [han stod som (om han var) forstenet] he stood as if petrified;  [med en mine som en hertuginde] with the air of a duchess;  [som svar] by way of answer;  [ med conj & adv:]  [som før] as before;  [som om] as if, as though;  [så (el. ligeså) ... som] as ... as;  [(så) ren som sne] (as) pure as snow;  [ikke så stor som] not so big as;  [så meget (mere) som], se II. meget f;  (se også III. så);  [som sådan]  (dvs i sin helhed) as such;  (se også sådan);  [som ... således] as ... so ( fx as you treat them, so will they treat you);  [som ved et mirakel] as (if) by a miracle. 
somikkel (en, somikler) pig. 
somme pron some; [somme tider] sometimes, at times,  (nu og da) now and then. 
sommer (en, somre) summer; [i sommer] this summer,  (dvs sidste sommer) last summer;  [i sommeren 1976] in the summer of 1976;  [om sommeren] in summer;  [til sommer] next summer;  (se også I. svale). 
sommer- summer ( fx morning, evening, month, season, dress, pleasures, visitor, heat, rain, weather). 
sommerbolig summer residence. 
sommerbrug : [til sommerbrug] for summer use,  (om tøj) for summer wear. 
sommerdag summer('s) day. 
sommerferie summer holidays pl,  (am oftest) summer vacation;  (ved universitet) long vacation. 
sommerforkølelse summer cold. 
sommerfrakke summer coat, light coat. 
sommerfugl zo butterfly; [have sommerfugle i maven] have butterflies in one's stomach. 
sommerfuglelarve caterpillar. 
sommerfuglenet butterfly net. 
sommerhus summer cottage, weekend cottage. 
sommerkursus summer school, vacation course. 
sommerland holiday cottage area. 
sommerlastelinie (mar) summer load line. 
sommerlejlighed summer residence. 
sommerlejr summer (el. holiday) camp. 
sommerlig adj summer-like, summery. 
sommernat summer night. 
sommerpensionat (svarer til) seaside boarding-house;  (uden for Engl) summer pension. 
sommerpære summer pear, early pear. 
sommersolhverv summer solstice. 
sommertid (sæsonen) summertime, summer season;  (forskudt tid) summer time,  (am) daylight-saving time, fk D.S.T. 
sommertøj summer clothes pl. 
sommervilla summer cottage,  (større) summer villa. 
sommeræble summer apple, early apple. 
sommetider , se somme. 
somnambulisme (en) somnambulism. 
sonate (en -r) sonata. 
sonatine (en -r) sonatina. 
sonde (en -r) sound, probe;  (mavesonde) stomach pump;  (tandlæges) explorer. 
sondere vb sound, probe; [sondere terrænet] reconnoitre,  (fig) see how the land lies. 
sonderingsfase (i forhandlinger) exploratory stage. 
sondre vb  (skelne) distinguish, make a distinction (mellem between). 
sondring (en) distinction. 
sone vb atone for ( fx one's sins),  (især: ved straf) pay the penalty of ( fx a crime),  F expiate ( fx a crime, one's sins). 
sonet (en -ter) sonnet. 
soning (en) (se sone)  atonement, expiation; [til soning af] in atonement for; in expiation of. 
sonoffer propitiatory sacrifice. 
sonor adj sonorous. 
soppe vb paddle. 
soppebassin paddling pool,  (am) wading pool. 
sopran (en -er) soprano. 
sopranstemme (parti) soprano part. 
sordin (en -er) mute, sordine. 
sorg (en -er) sorrow,  (stærkere, F) grief (over at, for);  (beklagelse) regret (over about, for,  fx what one has (not) done);  (bekymring) worry ( fx financial worries), care,  (stærkere, F) distress ( fx it caused them a great deal of distress);  (sørgedragt) mourning; [dø af sorg] die of grief;  [anlægge sorg] go into mourning;  [bære sorg] wear (el. be in) mourning (for for);  [han har sorg af sin søn] his son causes him many worries,  (svagere) his son is a problem to him;  [huslige sorger] domestic worries;  [den tid den sorg, du skal ikke tage sorgerne på forskud] don't cross your bridges before you get (el. come) to them; (it is) no use meeting trouble half-way; (it is) no good looking ahead for trouble;  [til min store sorg] to my great sorrow,  (svagere) much to my regret. 
sorgbetynget adj care-laden, careworn. 
sorgfri adj carefree,  (økonomisk) comfortable ( fx old age); [leve sorgfrit] be comfortably off. 
sorgfuld adj sad,  (mere F) sorrowful. 
sorgløs adj carefree, careless. 
sorgløshed (en) freedom from care(s). 
sort (en -er)  (slags) sort, kind;  (kvalitet) quality ( fx of the best quality);  (mærke) brand. 
sort adj black;  (her.) sable; [de sorte] the blacks;  [ med sb:]  [familiens sorte får] the black sheep of the family;  [Det sorte Hav] the Black Sea;  [sort humor] black humour;  [sort kaffe] black coffee;  [den sorte kunst]  (dvs magi) black magic;  (se også sortkunst);  [den sorte liste] the black list;  [komme på den sorte liste] be black-listed;  [sorte penge] black money;  (se også vaske);  [sort plet]  (også fig) black spot,  (mht trafikulykker også) accident blackspot;  [sort sjæl] black soul;  (se også pølse);  [ forskellige forb:]  [gaden var sort af mennesker] the street was black with people;  [arbejde sort] moonlight;  [gøre sort til hvidt] prove that black is white;  [give ham sort på hvidt for det] show it him in black and white;  [købe sort] buy on the black market;  [være sort på næsen] have a smudge (el.  a smut) on one's nose;  [se sort på tingene] look on the dark side of things;  [det ser sort ud] things look black; the outlook is black;  [snakke sort] talk nonsense;  [være sort under øjnene] be black under one's eyes; have dark rings round one's eyes. 
sortbroget adj piebald. 
sortbørs black market ( fx buy it on the black market). 
sortbørsgrosserer black-marketeer. 
sorteblå adj blackish blue. 
sortebroder Black Friar, Dominican. 
sortebær (bot) crowberry. 
Sortehavet the Black Sea. 
sortekunst , se sortkunst. 
sorteper Black Man; [blive sorteper]  (fig) T be left carrying the can; be left holding the baby;  [lade sorteper gå videre]  (fig) pass the buck (el. the can). 
sortere vb sort,  (efter kvalitet) grade; [sortere fra] sort out;  [sortere under] be responsible to, be under the orders of,  (om sag) belong under,  F be within the competence (el. purview) of. 
sorterer (en -e) sorter, grader;  (maskine) separator, grader. 
sortering (en -er) sorting,  (efter kvalitet) grading;  (udvælgelse) selection;  (klasse) sort, quality, grade. 
sorternål (til hulkort) sorting needle. 
sortfarvet adj black(-coloured). 
sorthvid adj black and white; [i sorthvid] in black and white;  [sorthvidt fjernsyn] black-and-white television. 
sorthåret adj black-haired. 
sortie (en) exit. 
sortiment (et -er) assortment. 
sortklædt adj (dressed) in black. 
sortkridt black crayon, black chalk. 
sortkridtstegning black-crayon drawing. 
sortkunst mezzotint. 
sortliste (en -r) black list;  vb blacklist. 
sortmalet adj painted black. 
sortmejse (en -r)  zo coal tit. 
sortmund zo (en fisk) blue whiting. 
sortne vb darken, grow dark; [det sortnede for mine øjne] everything went black. 
sortrandet adj black-edged; [have sortrandede øjne] have dark rings round one's eyes. 
sortseer pessimist;  (T: om fjernsyn) licence dodger. 
sortskjorte (fascist) Blackshirt. 
sortsmudsket adj swarthy;  (snavset) sooty. 
sortstribet adj black-streaked;  (om tøj) black-striped. 
sortsyn pessimism. 
sortøjet adj black-eyed. 
S.O.S. (nødsignal) S.O.S, Mayday. 
sot (en) disease;  (epidemi) epidemic. 
souper (en -er) supper. 
souschef deputy head;  (i politiet) deputy commissioner. 
soutenør (en -er) pimp. 
souvenir (en -s) souvenir. 
sove vb (sov, sovet) sleep, be asleep; [min fod sover] I have pins and needles in my foot, my foot is asleep;  [sove middagssøvn] take a nap after dinner, take an after-dinner nap;  [ med præp & adv:]  [sove fast (el. trygt)] be sound (el. fast) asleep;  (vanemæssigt) be a sound sleeper;  [sov godt] sleep well,  T sleep tight;  [sove hen]  (dø) pass away;  [sove hos ‚n] sleep at somebody's house,  (seksuelt) sleep with somebody;  [sove ind] fall asleep;  (dø) pass away;  [sove let] sleep lightly;  (vanemæssigt) be a light sleeper;  [sove længe] sleep late, lie in;  [sove over sig] oversleep (oneself);  [jeg vil sove på det] I'll sleep on it;  [tage noget at sove på] take something to make one sleep;  [komme sovende til noget] get something without any effort of one's own;  [sove til middag], se ovf: sove middagssøvn;  [lægge sig til at sove] settle down to sleep,  (dvs gå i seng) go to bed, turn in;  [sove ud]  (få udsovet) have one's sleep out, get a good (night's) sleep;  [sove rusen ud] sleep it off;  (se også sød). 
sovebriks plank bed. 
soveby dormitory town (el. suburb). 
sovedrik sleeping draught. 
sovehjerte : [have et godt sovehjerte] be a good (el. sound) sleeper. 
sovekammer bedroom. 
sovekammerat bedfellow. 
sovemiddel sleeping medicine. 
sovepille sleeping pill. 
soveplads , se sovested. 
sovepose sleeping bag. 
sovepude (fig) pretext for doing nothing. 
sovepulver sleeping powder. 
sovesal dormitory. 
sovesofa bed-settee; sofa bed, sofa sleeper. 
sovested : [finde et godt sovested] find good sleeping accommodation;  [tre sovesteder] sleeping accommodation for three;  [der er tre sovesteder i værelset]  (også) the room can sleep three. 
sovesyge (en)  (afrikansk) sleeping sickness,  (australsk) sleepy sickness. 
sovetablet sleeping tablet. 
sovetryne sleepy-head. 
sovevogn sleeping car, sleeper. 
sovevognskonduktør sleeping-car attendant. 
soveværelse bedroom. 
soveværelsemøblement bedroom suite. 
sovjet (en -ter) soviet. 
Sovjet Soviet Russia. 
sovjet- Soviet ( fx government, press, republic). 
Sovjetrusland Soviet Russia. 
Sovjetunionen the Soviet Union, the Union of Soviet Socialist Republics, the USSR. 
sovs (en -er) sauce,  (af kødsaft) gravy;  (tobakssovs) tobacco juice. 
sovse vb  (om tobak) be juicy; [sovset ind i] smothered in. 
sovseskål (cf sovs) sauceboat; gravy boat. 
soya se soja. 
spade (en -r) spade;  (mil.) entrenching tool; [kalde en spade (for) en spade] call a spade a spade. 
spadeblad blade of a spade. 
spadefuld (en) spadeful. 
spadeskaft handle of a spade. 
spadestik spit ( fx dig it two spits deep). 
spadsere vb walk,  (mageligt, kort) stroll; [gå ud at spadsere] go for a walk (, stroll). 
spadseredragt (tailor-made) suit. 
spadseresti footpath. 
spadserestok walking stick. 
spadseretur walk. 
spag adj mild ( fx protest);  (om person) meek,  F submissive. 
spagat the splits pl; [gå ned i spagat] do the splits. 
spage (en -r)  (svær stang) handspike. 
spagfærdig adj mild ( fx objection, protest),  (om person) meek, quiet,  F subdued. 
spagfærdighed (en) mildness; meekness; quietness. 
spaghetti (en) spaghetti;  (en -er) (S: neds) wog. 
spaghettiwestern (en -s) spaghetti western. 
spalier (et -er) lane ( fx of police, of troops); [danne spalier] form a lane,  (til beskyttelse) line the streets (, the route). 
spalt (en)  (tyndt stykke hud) split. 
spalte (en -r)  (revne) crack,  F fissure;  (større) cleft ( fx in the rocks);  (sprække) chink;  (i tøj, redskab etc) slit;  (gletscherspalte) crevasse;  (typ) column. 
spalte vb split (up),  F cleave,  (kem) decompose;  (uden objekt) split; [spalte atomer] split atoms;  [spalte sig] split (up) (i, ud i into),  (kem) decompose. 
spaltefrugt (bot) schizocarp. 
spaltekorrektur galley proof(s). 
spaltelig adj fissile. 
spaltepodning cleft grafting. 
spaltet -column ( fx tospaltet two-column, in two columns). 
spalteåbning (bot) stoma (pl stomata). 
spaltning (en -er) splitting (up);  (biol) fission ( fx of cells);  (atomspaltning) splitting, fission;  (kem) decomposition;  (deling i partier) split, splitting up (into factions),  F schism;  (en spalte) split,  F fissure; [formering ved spaltning] schizogenesis, reproduction by fission. 
spand (en -e) pail,  (især større el. tekn) bucket;  (til mælk altid) pail;  (spandfuld) pailful, bucketful;  (dårlig bil) crate, banger; [være på spanden]  (dvs i forlegenhed) be in a fix, be in the soup, be in a tight spot,  (økonomisk) be broke, be on the rocks. 
spand (et -)  (af trækdyr) team,  (2 også) pair; [gå godt i spand sammen]  (fig) pull well together. 
spand (et)  (af tid) span; [et spand af år] a number (el. span) of years. 
spandevis adv: [i spandevis] in buckets;  [det regner spandevis] it is coming down in buckets,  T it is bucketing down. 
spandfuld (en)  (cf spand) pailful; bucketful. 
spandgardin brise-bise. 
spandt præt af spinde. 
Spanien Spain. 
spaniol (en -er) Spaniard. 
spankulere vb strut. 
spanner (en -e)  (vindueskigger) peeping Tom. 
spansk (et & adj) Spanish; [spansk flue]  zo Spanish fly,  (lægemiddel) cantharides;  [spansk peber] Guinea pepper, red pepper;  [spanske ryttere]  (mil.) chevaux-de-frise;  [spansk syge] the (Spanish) flu;  [den spanske trappe]  (i Rom) the Spanish Steps pl. 
spanskgrønt verdigris. 
spanskrør (rattan) cane; [give ‚n af spanskrøret] cane somebody, give somebody a caning. 
spanskrørs- cane ( fx furniture). 
spant (et -er)  (mar) frame;  (i træskib) timber, rib;  (i fly) rib. 
spar (i kort) spades; [en spar] a spade;  [spar es (, konge, tre etc)] the ace (, king, three, etc) of spades;  [sige spar to til] beat. 
spare vb  (spare op, ikke bruge) save ( fx money; time, energy);  (være sparsommelig med), se ndf: spare på;  (skåne, ikke dræbe etc, F) spare ( fx spare my life!); [ikke spare] spare no ( fx he spared no expense (, trouble));  [ikke spare nogen møje for at]  F spare no pains to;  (uden objekt) (være sparsommelig) economize, practise economy,  (lægge penge til side) save (up); [hvad der er sparet er fortjent] a penny saved is a penny gained;  [ med præp & adv:]  [spare for] save ( fx save him the trouble; I phoned, that saved me a trip (, saved me going there)),  (også = forskåne for) spare ( fx spare him the trouble; spare me the details; you might have spared me that);  [spar mig (for) dine bemærkninger] I'll thank you to keep your remarks to yourself;  [spar mig (for) dine næsvisheder!] none of your cheek!  [spare op] save (up) (til for),  (med objekt også) lay up, put by;  [spare på] economize on ( fx fuel);  T go easy with (el. on) ( fx the sugar);  (fig) go easy with (el. on) ( fx go easy on all those swearwords!),  F be sparing of ( fx praise);  [spare på energien]  (dvs brændsel etc) save (, F: conserve) energy,  (dvs kræfterne) save (, F conserve) one's energy,  T go easy, take it easy;  [spare på kræfterne]  (også) save (, F: husband) one's strength;  (se også krudt, skilling);  [ikke spare på], se ovf: ikke spare;  [spare sammen] se ovf: spare op;  [spare sammen til en bil] save up for (el. to buy) a car;  [spare en time ved at cykle] save an hour by cycling;  [spare væk] cut ( fx 230 teachers' jobs have been cut because of falling rolls),  F abolish as an economy measure;  [ med sig:]  [han sparer ikke sig selv] he does not spare himself;  [spare sig selv for ulejlighed] save oneself trouble;  [du kan godt spare dig ulejligheden] you may save your pains. 
sparebande economy committee. 
sparebuket package of savings, savings packet. 
sparebøsse savings box, money box (el. bank). 
spareforanstaltning economy measure. 
sparegris piggy bank. 
sparekampagne economy campaign (el. drive). 
sparekasse savings bank. 
sparekassebog savings bank book. 
sparekniven the axe ( fx the Government intends to use the axe); [blive ramt af sparekniven] get the axe. 
sparemærke savings stamp. 
sparepenge savings. 
sparer (en -e) saver, depositor. 
spareskillinger pl (modest) savings. 
spark (et -) kick; [et spark bagi] a kick in the pants (, vulg: in the arse);  [få et spark]  (fig: blive smidt ud) get kicked out,  T get the boot. 
sparke vb kick; [sparke af sig] kick one's bedclothes off;  [sparke bagud] lash out;  [sparke efter] kick at;  [sparke en i enden] kick somebody in the pants, kick somebody's behind;  [sparke en over skinnebenet] kick somebody's shin;  [sparke til] kick ( fx him; the ball),  (fig: angribe) lash (out) at;  [sparke ud]  (i fodbold) kick out,  (fig) kick out,  T boot out;  [blive sparket ud]  (også, T) get the boot;  [sparke ud efter]  (om hest) kick (el. lash) out at,  (fig) lash out at. 
sparkedragt rompers pl; [en sparkedragt] a pair of rompers, a romper suit. 
sparre (en -r) chevron. 
sparsom adj  (karrig) sparing (med of,  fx praise);  (spredt) scattered,  (mere F) sparse ( fx vegetation),  (tynd) thin ( fx hair);  (ringe, F) slender ( fx income, means),  (utilstrækkelig) scanty ( fx clothing, supplies),  (stærkere, F) meagre ( fx income, resources, salary); [i hans sparsomme fritid] in the limited free time he had;  [sparsomt befolket] sparsely populated. 
sparsommelig adj economical (med with),  F thrifty. 
sparsommelighed (en) economy,  F thrift; [vise sparsommelighed] practise economy. 
spartansk adj Spartan. 
spartel (en, spartler)  (til kit) putty knife,  (malers) filling knife,  (skraber) scraper. 
spartelmasse stopping. 
spartle vb fill, stop,  (med kit) putty. 
sparto : [sige sparto til] beat. 
spas (en) joke,  (glds) jest; [drive spas med] make fun of, play tricks on;  [det er ingen spas at gøre dette] it is no joke doing this. 
spasmager (en -e) wag. 
spasme (en -r)  (med.) spasm. 
spastiker (en -e) spastic. 
spastisk adj spastic; [spastisk lammelse] spastic paralysis. 
spat (en)  (mineral) spar. 
spat (en)  (hos heste) spavin; [det er til at få spat af]  (T: fig) it's enough to drive (el. send) you up the wall. 
spatel (en, spatler)  (læges, kemikers, kunstmalers) spatula;  (se også spartel). 
spatie (en -r) space. 
spatiere vb space. 
spattet adj spavined ( fx horse). 
spe (en), se spot. 
spe : [in spe] future, to be ( fx a future minister; his wife to be). 
speake vb  (i radio, TV) be the (, an) announcer;  (på film) speak the commentary. 
speaker (en -e)  (radio, TV) announcer. 
special- special ( fx library, correspondent, steel), specialist ( fx  firm, treatment); specialized ( fx knowledge, job). 
specialarbejde , se speciale. 
specialarbejder (en -e) semi-skilled worker. 
specialbygget adj custom-built, purpose-built. 
speciale (et -r) speciality,  (am) specialty;  (afhandling) extended essay,  (større) dissertation;  (i skole) term paper. 
specialfremstillet adj made to order; custom-made, purpose-made. 
specialisere vb specialize; [specialisere sig] specialize. 
specialisering (en) specialization. 
specialist (en -er) specialist (i in), expert (i on). 
specialitet (en -er) speciality,  (am) specialty; ["Dagens specialitet"]  (på menukort) today's special. 
speciallæge (en -r) specialist. 
specialopgave special task;  (i skole), se speciale. 
specialskole special school. 
specialslalom special slalom. 
specialundervisning special education. 
speciel adj  (mods generel) particular ( fx in this particular case; on this particular occasion; of particular interest; the general and the particular);  (ganske speciel) special ( fx this is a special case; on special occasions; my special friend; a special price; special instructions);  (sær) peculiar ( fx he is a bit peculiar; it has a peculiar taste); [et meget specielt emne] a highly specialized subject. 
specielt adv  (især) (more) especially ( fx the British people, more especially the Scots; I like it here, especially in winter), particularly;  (udtrykkelig) specially ( fx I came specially to see him; it was made specially for you; it was specially made for the occasion); [specielt i den hensigt] for that special purpose. 
specificere vb specify, detail; [specificeret regning] itemized account. 
specifik adj specific. 
specifikation (en -er) specification, detailed statement; [specifikationer] specifications. 
spedalsk adj leprous; [en spedalsk] a leper. 
spedalskhed (en) leprosy. 
spedition (en -er) forwarding of goods. 
speditionsforretning forwarding agency, shipping business. 
speditør (en -er) forwarding (el. shipping) agent. 
speed (en) speed; [for fuld speed] at full speed. 
speedbåd speedboat. 
speede vb: [speede op]  (dvs sætte fart i) speed up ( fx production),  (gasse op), se III. gasse. 
speeder (en -e)  (i bil) accelerator; [træde på speederen] press down the accelerator,  T put one's foot down (on the accelerator),  (am) step on the gas. 
speedometer (et, speedometre) speedometer. 
spege vb cure in salt, salt. 
spegepølse salami. 
spegesild salt herring. 
speget adj: [spegede tråde] tangled threads. 
spejde vb watch, be on the look-out (efter for);  (mil.) scout, reconnoitre; [spejde efter] look for, be on the look-out for, watch for. 
spejder (en -e)  (spejderdreng) (boy) scout;  (spejderpige) girl guide,  (am) girl scout;  (mil.) scout; [gå til spejder]  T (dvs gå til møde) go to a scout (, girl guide) meeting;  (være spejder) be a scout (, girl guide). 
spejderbevægelsen the Boy Scout (, Girl Guide) movement. 
spejderbukser pl shorts. 
spejderchef Chief Scout. 
spejderdreng boy scout. 
spejderfører , se spejderleder. 
spejderhytte scout (, girl guide) hut. 
spejderkorps Boy Scout (, Girl Guide) Association. 
spejderleder scout (, girl guide) leader. 
spejderlov scout law. 
spejderløfte scout promise. 
spejdermøde scout (, girl guide) meeting. 
spejderpige girl guide,  (am) girl scout. 
spejl (et -e) mirror, glass,  F looking glass;  (håndspejl) (hand) mirror;  (i bil) driving mirror;  (med. & fig) mirror;  (mar) stern;  (på fuglevinge) speculum, wingbay;  (på råvildt) escutcheon; [blank som et spejl], se spejlblank;  [se sig i spejlet] look into the glass (el. mirror), look at oneself in the glass (el. mirror). 
spejlbelægning silvering. 
spejlbillede (et -r) reflected image, reflection;  (fig) mirror image ( fx the two houses are built in such a way that one is the mirror image of the other). 
spejlblank adj smooth as a mirror;  (om vand) as smooth as a millpond, glassy ( fx a glassy sea);  (om metal, gulv) shiny. 
spejle vb  (æg) fry; [spejle sig] be reflected (el. mirrored) (i in);  (se sig i et spejl) look at oneself in a glass (el. mirror). 
spejlfabrikant looking-glass maker. 
spejlgalleri gallery of mirrors. 
spejlglas plate glass. 
spejlglasvindue plate-glass window. 
spejlglat adj slippery; smooth (as a mirror). 
spejling (en -er) reflection;  (luftspejling) mirage. 
spejlkabinet mirror room. 
spejlklar adj glassy, mirror-like. 
spejlreflekskamera reflex camera. 
spejlskrift (en) mirror writing. 
spejlvendt adj laterally reversed; [spejlvendt billede] mirror image. 
spejlæg (et -) fried egg. 
spektakel (et, spektakler)  (støj) noise,  (voldsommere) din;  (klammeri) row; [spektakler]  (optøjer) a riot, riots;  [et langt spektakel] a tall lanky fellow;  [lave spektakel]  (støj) make a noise;  [lave spektakler]  T kick up a row,  (optøjer) create a riot, make a disturbance. 
spektakelmager (en -e) noisy person;  (urostifter) troublemaker; rioter. 
spektakelmøde tumultuous meeting. 
spektralanalyse spectrum analysis. 
spektralfarver pl spectral colours. 
spektroskop (et -er) spectroscope. 
spektrum (et, spektrer) spectrum (pl spectra),  (fig) spectrum ( fx a broad spectrum of political views; the whole spectrum of emotions). 
spekulant (en -er) speculator. 
spekulation (en -er) speculation; [på spekulation] on speculation,  T on spec. 
spekulations- speculative ( fx enterprise, transaction). 
spekulationshensigt : [i spekulationshensigt] on speculation,  T on spec. 
spekulationspapirer pl gambling stocks. 
spekulativ adj speculative. 
spekulere vb think (over, på about),  F speculate (over, på on, about);  (prøve at finde en løsning) puzzle (over, på about,  fx I have puzzled my brain all day about it; puzzle about the best way to do it);  (gøre sig bekymringer) worry (over, på about,  fx don't worry about the future (, the expense));  (på børsen) speculate (i in; på børsen on the stock exchange); [ med præp & adv:]  [spekulere på]  (dvs omgås med tanker om) think of,  F meditate ( fx a change, revenge),  (alvorligt) contemplate ( fx a trip to America, suicide);  [spekulere på at gøre noget] think of (, meditate, contemplate) doing something;  [spekulere på hvordan (, hvorfor etc)] wonder how (, why, etc);  [spekulere ud] puzzle out ( fx a solution),  (opfinde) invent, make up ( fx an excuse). 
spelt (en)  (bot) spelt. 
spencerkjole (en -r) pinafore dress. 
spendabel adj free with one's money. 
spendere vb  (give ud) spend ( fx spend five pounds on cigarettes); [spendere noget på en] stand somebody something ( fx stand him a dinner), treat somebody to something ( fx treat them to champagne, to a dinner);  [spendere noget på sig selv] treat oneself to something;  [spendere mange penge på]  T lash out on;  [han spenderede en taxa] he treated himself (, them etc) to a taxi. 
spergel (en)  (bot) spurrey. 
sperling (en -er)  zo (Norway) pout. 
spermacet (en) spermaceti. 
spermacethval sperm whale. 
spermacetolie sperm oil. 
spid (et -) spit; [stege på spid] roast on a spit;  [sætte på spid] spit ( fx spit a chicken). 
spidde vb  (gennembore) pierce;  F transfix,  (og holde fast) impale ( fx a butterfly impaled on a pin); [han spiddede ham på sin bajonet] he ran him through (el. spiked him) with his bayonet. 
spids (en -er)  (skarp, stikkende) point ( fx of a knife, a pin, a pencil, a spear);  (yderste ende) tip ( fx of a finger, a nose, a tongue, a wing), end (  fx cut the end of a cigar),  (af mole) head;  (af pen) nib;  (øverste ende) top ( fx the top of a mountain);  (lungespids) apex;  (på gitter etc) spike;  (pibespids) mouthpiece;  (på gaffel) prong, tine;  (gren af hjortegevir) prong, tine, point;  (hunderace) spitz;  (mat.: på kurve) cusp; [spidserne pl]  (om personer) the bigwigs;  [en spids]  (T: en drink til at styrke sig på) a quick one;  [i spidsen for] at the head of, leading;  [ med vb + præp:]  [gå i spidsen] lead the way;  [gå i spidsen for optoget] head the procession;  [gå op i en spids]  T (om person: blive hysterisk) go off the deep end;  (blive rasende) blow one's top; hit the ceiling;  (om sag: tilspidse sig) come to a head;  (gå i hårdknude) come to a deadlock;  [løbe ud i en spids] taper off to a point ( fx the upper part tapers  (el. is tapered) off to a point);  [stille ‚n i spidsen for] put somebody at the head of;  [stille sig i spidsen for] place oneself at the head of, take charge of;  [stå i spidsen for noget] be at the head of something ( fx a party);  [sætte det på spidsen]  (fig) push it to extremes. 
spids adj pointed ( fx beard, chin, nose, gable), sharp ( fx pencil, needle, thorn);  (løbende ud i en spids) tapering;  (om ansigt: mager) pinched;  (spydig) pointed, cutting ( fx remark), tart ( fx answer), dry ( fx  smile); [spids pen] fine nib,  (fig) caustic pen;  [spids vinkel] acute angle. 
spidsartikel leading article, editorial,  (am) editorial. 
spidsborger philistine. 
spidsborgerlig adj philistine. 
spidsborgerlighed philistinism. 
spidsbue pointed (el. Gothic) arch, ogive. 
spidsbuestil Gothic style. 
spidsbukser pl breeches. 
spidse vb  (gøre spids) point, sharpen, put a fresh point to ( fx a pencil); [spidse `til]  (blive spidsere) taper;  [situationen spidsede (sig) til] the situation became critical;  [spidse munden] purse one's lips; pucker up one's lips ( fx for a kiss);  [spidse ører] prick up (el. cock) one's ears. 
spidsfindig adj quibbling, hairsplitting. 
spidsfindighed (en -er) quibbling, hairsplitting; [en spidsfindighed] a quibble;  [komme med spidsfindigheder] quibble, split hairs. 
spidskommen cumin. 
spidskål oxheart cabbage. 
spidsmus (en -)  zo shrew (mouse). 
spidsnæset adj sharp-nosed;  (fodtøj) pointed. 
spidspuldet adj steeple-crowned. 
spidsrod : [løbe spidsrod]  (også fig) run the gauntlet. 
spidsvinklet adj acute-angled. 
spiger (et -e) nail,  (større) spike. 
spigre vb spike. 
spil (et -) play ( fx rain interfered with the play; the play of sunlight on water);  (underholdningsspil) game ( fx bridge is an amusing game);  (hasard) gambling;  (parti, omgang) game ( fx a game of cards, chess, cricket);  (samling kortblade) pack,  (am) deck;  (teaterstykke) play;  (se også I. kort, kegle, hund);  (måde at spille på) (skuespillers) acting,  (musikers) playing,  F execution,  (boldspillers) play ( fx rough play); [ med adj:]  [falsk spil] cheating;  [de spiller falsk spil], se næste afsnit;  [give ham frit spil] give (el. allow) him a free rein;  [give sin fantasi frit spil] give a free rein to one's imagination;  [højt spil] high play, (play for) high stakes,  (fig) a dangerous game;  [have let spil] have the game all to oneself;  [de havde let spil med ham] he was no match for them, he was an easy prey;  (se også aftalt, klingende, ærlig);  [ med vb:]  [drive sit spil med en] play tricks on somebody;  [spille et spil skak (, billard)] play a game of chess (, billiards);  [spille deres spil]  (fig) play into their hands;  [de spiller falsk spil] they are not playing straight;  [tabe (, vinde) spillet] lose (, win) the game;  [spillet er tabt]  (fig) the game is up;  [vælte spillet] upset the applecart;  [ med præp, adv:]  [uheldig i spil] unlucky at cards;  [have en finger med i spillet] have a hand in it;  [være med i spillet]  (fig), se spille (ind);  [der var fup med i spillet] there was foul play;  [sætte på spil] stake, risk,  F hazard ( fx one's life);  [være på spil] be at work;  [de har været på spil igen] they have been at it again;  [gå til spil] take music lessons;  [sætte en ud af spillet]  (fig) put somebody out of the running, eliminate somebody ( fx a competitor);  [spillet er ude] the game is up. 
spil (et -)  (mar) (med lodret aksel) capstan;  (med vandret aksel) windlass, winch. 
spilbom (mar) capstan bar. 
spild (et)  (ødslen) waste ( fx it is a waste of time and money), loss;  (affald) refuse; [gå til spilde] run to waste;  [lade noget gå til spilde] waste something. 
spilde *  (hælde, tabe) spill ( fx salt; soup on one's shirt),  (voldsomt) slop ( fx milk all over the table),  (let) drop ( fx pour wine without dropping any);  (dråbevis) dribble; [spildt mælk] spilt milk ( fx it is no use crying over spilt milk);  (bortødsle) waste ( fx one's energy, one's words, one's time (på on)),  (om tid også) lose ( fx lose an hour waiting); [der ingen tid at spilde] there is no time to be lost;  [det er spildt på ham] it is lost (el. wasted) on him;  (se også krudt, ulejlighed). 
spildedamp exhaust steam. 
spildevand waste water, discharge water;  (kloakvand) sewage. 
spildindsamling refuse salvage campaign. 
spildolie wasted oil. 
spildprocent wastage rate. 
spildprodukt waste product. 
spildtid wasted time;  (for arbejder) dead time,  (mens maskinen er i stå) down time. 
spildvarme waste heat. 
spile vb: [spile ud] stretch ( fx a skin),  (F el. fagligt) distend ( fx one's cheeks, the stomach);  (se også udspile);  [spile øjnene op] open one's eyes wide. 
spilfægteri (et) humbug, pretence. 
spilkoge * boil furiously. 
spille vb play ( fx a sonata, the piano, the violin, billiards, cards, football, half-back);  (opføre) act, perform,  (udføre (en rolle)) play, act ( fx a part), do ( fx Hamlet);  (give sig ud for at være) pretend to be ( fx a doctor), act ( fx the hero); [hvad spiller de?]  (i teater, biograf) what is on?  (uden objekt) play ( fx he plays well; the organ is playing),  (optræde) play, appear ( fx in Hamlet),  (fig) pretend to be ( fx angry, ill, stupid);  (spille hasard) gamble ( fx he gambles);  (om lys) play ( fx the sunlight played on the water),  (om flammer) play, flicker;  (funkle) sparkle; [ med sb:]  [spille en film] show a film;  [spille en grammofonplade] play a record;  [spille herre] play the master, lord it;  [spille hovedrollen] take the principal part, play the lead;  [spille klovn] play the clown;  (se også bold, komedie, I. kort, puds, rolle);  [ med præp & adv:]  [spille noget bort] gamble something away;  [spille fallit] go bankrupt, fail;  [spille falsk]  (i musik) play out of tune,  (i kortspil) cheat (at cards);  [spille for ‚n] play for (el. to) somebody;  [spille ind]  (spille en rolle) enter into it ( fx I think jealousy enters into it), play a part;  (gøre sig gældende) make itself felt;  (indbringe) bring in,  (se også indspille);  [spille `med]  (deltage) join in the game,  (i kortspil) take a hand;  [spille med ‚n] play with somebody;  [spille med musklerne] ripple one's muscles;  (fig) flex one's muscles;  [spille mod] play (against) ( fx Denmark is to play (against) Norway);  [spille om noget] play for something;  [der spillede et smil om hans mund] a smile played (el. hovered) on his lips;  [spille op]  (om orkester) strike up;  (om børn: lave ballade) play up;  [spille en formue op] gamble away a fortune;  [spille sig op] warm up, get into one's stride;  [spille op til]  (om skuespiller) play up to;  (flirte etc) make up to;  (om musik) strike up ( fx a waltz);  [spille over i]  (om farver) shade into ( fx green shading into blue);  [spille på]  (generelt) play ( fx the flute, the piano),  (om bestemt instrument) play on ( fx it is the best piano I ever played on; he was playing on a drum);  (fig) play on ( fx their fear);  [spille ud]  (i kortspil) lead;  (fig) make the first move;  [du spiller ud!] (it is) your lead!  [spille ud med et forslag]  (fig) come up with a proposal;  [spille den ene stat ud mod den anden] play off one state against another. 
spilleautomat gambling machine; fruit machine, slot machine;  T one-armed bandit. 
spillebord card table;  (i spillekasino) gaming table;  (del af orgel) console. 
spillebule gambling den. 
spilledåse musical box. 
spillefilm feature film. 
spillefugl gambler. 
spillegæld gambling debt(s). 
spillehal amusement arcade. 
spillekasino gambling casino. 
spillekort (et -) playing card. 
spillelidenskab gambling mania. 
spillelærer(inde) music teacher. 
spillemand (violinspillemand) fiddler,  (musiker) musician. 
spillemønt counter, token. 
spiller (en -e) player;  (hasardspiller) gambler. 
spillerum (for maskindele) clearance, play;  (handlefrihed) freedom to act;  (udfoldelsesmulighed) scope (for for,  fx one's abilities); [frit spillerum] a free rein. 
spilletid playing time;  (films) running time. 
spilletime music lesson. 
spillevende adj full of life, alive and kicking. 
spilopmager (en -e) wag; [en lille spilopmager] a little mischief. 
spilopper pl fun, merry tricks,  (glds) pranks; [lave spilopper] make fun, play tricks. 
spilteori game theory. 
spiltosset adj (stark) raving (el. stark staring) mad;  (rasende) hopping mad. 
spilvågen adj wide awake. 
spin (et)  (flyv.) spin; [gå i spin] go down in a spin. 
spinalvæske (en) spinal fluid. 
spinat (en) spinach; [træde i spinaten]  (fig) put one's foot in it, drop a brick (el. a clanger). 
spinatgrøn spinach-green. 
spind (et -) web. 
spinde vb (spandt, spundet) spin;  (om kat) purr; [spinde en ende] spin a yarn;  [spinde rænker] plot, scheme. 
spindel (en, spindler) spindle. 
spindelvæv (et -) cobweb, spider's web. 
spindelvævstynd adj cobwebby, gossamer. 
spindemaskine spinning machine. 
spinder (en -e) spinner;  zo bombycid. 
spinderi (et -er) spinning mill. 
spinderok spinning wheel. 
spindesiden the distaff side. 
spinet (et -ter) spinet. 
spinke vb: [spinke og spare] scrimp (el. pinch) and scrape. 
spinkel adj  (om ting) slight ( fx construction),  (slank) slender ( fx column, vase),  (fin, skrøbelig) delicate ( fx chain, pattern, vase),  (usolid) frail,  (neds) flimsy ( fx canoe, chair, hut);  (fig: ikke meget) slender ( fx chance, evidence, foundation, hope),  (mere positivt) slight ( fx chance, hope; argument, plot),  (mere negativt) flimsy ( fx argument, pretext). 
spinner (en -e)  (i fiskeri) spinner. 
spion (en -er) spy. 
spionaffære spy affair. 
spionage (en) espionage. 
spionchef espionage chief. 
spionere vb spy. 
spionering (en) espionage. 
spionrede nest of spies. 
spionring spy ring. 
spionroman spy novel, spy story. 
spionsatellit spy satellite. 
spir (et -) spire;  (mar) spar; [langt spir] tall lanky fellow. 
spiral (en -er) spiral;  (svangerskabshindrende) coil, loop,  (med.) IUD (fk intrauterine device). 
spiralbind spiral binding. 
spiralbor twist drill. 
spiralfjeder spiral spring. 
spiralformet adj spiral, helical. 
spiralmadras spring mattress. 
spirant (en -er)  (fon) spirant, fricative. 
spire (en -r) sprout, shoot;  (fig) germ; seeds, beginnings pl;  (ætling) scion; [kvæle noget i spiren] kill something in the germ, nip something in the bud;  [gå med spiren i sig til noget] carry the seeds of something. 
spire vb  (om frø) germinate,  (om plante, kartoffel, løg) sprout,  (komme op) sprout, come up;  (fig) begin to grow,  F germinate; [spire frem] come up;  [spirende] germinating, sprouting;  (fig) budding ( fx genius),  (ikke om person, F) incipient ( fx love, rebellion). 
spiredygtig adj capable of germinating. 
spireevne germination capacity. 
spiril (en -ler) spirillum (pl spirilla). 
spiring (en) germination, sprouting. 
spiritisme (en) spiritualism. 
spiritist (en -er) spiritualist. 
spiritistisk adj spiritualistic. 
spiritualisme (en) spiritualism. 
spiritualist (en -er) spiritualist. 
spiritualistisk adj spiritualistic. 
spirituel adj witty. 
spirituosa pl spirits; alcoholic beverages. 
spiritus (en) alcohol, spirits pl;  (drikke) spirits, alcoholic beverages pl,  (am) liquor,  T booze; [påvirket af spiritus] under the influence of alcohol;  [sætte i spiritus] preserve in spirits;  [drukne sine sorger i spiritus] drown one's sorrows in drink. 
spiritusafgift duty on spirits. 
spiritusbeskatning taxation of spirits. 
spiritusbevilling licence to sell beer, wines and spirits. 
spiritusforbud prohibition. 
spiritusindhold alcohol content. 
spirituskørsel drunken driving, drunk driving. 
spiritusproblem : [have et spiritusproblem] have a drink problem. 
spirituspromille , se promille. 
spiritusprøve (en -r) sobriety test;  (med spritballon) breath test;  (blodprøve) blood alcohol test;  (fig: svært ord etc) tongue twister. 
spiritusprøve vb subject to a sobriety test;  (med spritballon) breath-test;  (tage blodprøve) subject to a blood alcohol test. 
spirituspåvirket adj under the influence of alcohol. 
spirituøs adj spirituous, alcoholic; [spirituøse drikke] alcoholic beverages, spirits. 
spirrevip (en -per) whipper-snapper. 
spiræa (en, spiræer)  (bot) spiraea. 
spis (en -er)  (typ) pick. 
spise (en -r) food;  (ret) dish. 
spise * eat ( fx bread, meat; there was nothing to eat),  (om måltid, ret, især) have ( fx breakfast, dinner, lunch; an egg; chicken);  (uden objekt oftest) have breakfast (, dinner etc) ( fx we have dinner at eight), have a meal ( fx have a meal at a restaurant),  (især am) eat;  (tage næring til sig) eat ( fx he was too ill to eat),  F take nourishment ( fx the prisoner refused to take nourishment);  (være på kost) have one's meals (hos with), board (hos with); [en restaurant hvor man spiser godt] a restaurant where the food is good;  [hvornår skal vi spise?] what time are we eating (, having dinner etc)?  [hvornår spiser I?] when do you have your meals (, dinner etc)?  [når vi spiser] at mealtimes;  [skal vi snart spise?] is dinner (etc) nearly ready?  [han spiser meget] he eats a lot, he is a great eater;  [spise sig mæt] have enough to eat, eat one's fill;  [ med præp, adv:]  [spise af en tallerken] eat off (el. out of) a plate;  [spise af hånden]  (fig) be eating out of his (, her etc) hand;  [spise en af med] fob (el. palm) somebody off with ( fx promises);  [spise hos en]  (enkelt måltid) have a meal with somebody ( fx come and have a meal with us), have dinner (etc) with somebody, dine (etc) with somebody;  (være på kost), se ovf;  [spise op] eat up;  [spise noget op] eat something up;  [spise pengene op]  (dvs bruge dem på mad) spend all the money on food;  [spise en formue op]  (dvs bruge den) run through a fortune;  [spise til aften (, middag)] have (one's) supper (, dinner);  [spise kylling til aften (, middag)] have chicken for supper (, dinner);  [spise en ud af huset] eat somebody out of house and home;  [spise ude]  (dvs ikke hjemme) eat out, dine out. 
spisebestik (kollektivt) cutlery,  (am) flatware, silverware; [et spisebestik] a knife, fork and spoon. 
spisebillet meals (, lunch, dinner) voucher. 
spisebord dining table. 
spisefrikvarter lunch interval. 
spisegrejer pl eating utensils,  (mil.) mess kit. 
spisekammer larder,  (også til service) pantry. 
spisekort menu. 
spisekrog dining alcove,  (i køkken) dinette. 
spisekøkken kitchen-dining room. 
spiselig adj  (ikke giftig etc) edible ( fx mushrooms);  (værd at spise) eatable. 
spiseolie salad oil. 
spisepind chopstick. 
spiserør (anat) gullet,  (fagligt) oesophagus. 
spisesal dining hall. 
spisesalon dining saloon. 
spiseseddel menu;  (for avis) contents bill. 
spiseske tablespoon. 
spiseskefuld (en -e) tablespoonful. 
spisested eating place; [et godt spisested] a place where the food is good. 
spisestel dinner service (el. set). 
spisestue dining room. 
spisestuemøblement dining-room suite. 
spisetid mealtime. 
spisevogn restaurant car, dining car. 
spisevægring refusal to eat;  (med.) sitophobia;  (sygdom) anorexia. 
spiseæble eating apple, dessert apple. 
spisning (en -er) eating;  (lettere måltid) refreshments pl ( fx refreshments will be served after the meeting);  (festmåltid) banquet. 
spjæld (et -)  (på ovn) damper, register;  (i dampmaskine) throttle-valve;  (i skjorte etc) gusset; [sidde i spjældet]  (T: i fængsel) be in jug (el. clink), do time. 
spjæt (et -) start; [det gav et spjæt i ham] he gave a start. 
spjætte vb twitch,  (med benene) kick. 
splat interj splat. 
splattet adj: [splattet ud]  (dvs mast) squashed. 
spleen (en) spleen; [have spleen] have the spleen. 
splejs (en -e) shrimp (of a man, boy), weed. 
splejse vb  (reb) splice ( fx two ropes);  (T: vie) splice (up);  (skyde penge sammen) club together (til noget to buy something). 
splejset adj  (spinkel) weedy. 
splejsning (en -er) splicing;  (det splejsede) splice. 
splendid adj sumptuous ( fx repast). 
splid (en)  (uenighed) discord, dissension;  (kamp) strife ( fx internal strife); [et hus som er i splid med sig selv] a house divided against itself;  [så splid] make mischief, make trouble,  F sow discord;  [så splid mellem dem] make bad blood between them, set them by the ears. 
splidagtig adj quarrelsome. 
splidagtighed (en) quarrelsomeness;  (se også splid). 
splidsning (en -er) se splejse, splejsning. 
splint (en -er)  (spids, lang, tynd) splinter ( fx of wood, of bone, of glass, of a shell; get a splinter in one's finger);  (flis) chip ( fx of wood, of glass, of stone); [der går ingen splinter af dig af den grund] that won't do you any harm. 
splint (en)  (bot) sapwood. 
splinterny adj brand-new. 
splintfri adj: [splintfrit glas] safety glass; splinterless glass. 
splintre vb splinter,  (i små bitte stykker) shatter; [splintres] be shattered;  [splintret brud]  (på knogle) comminuted fracture. 
split (en -ter)  (slids) slit,  (i pen) slit,  (i flag) cleft end;  (til sikring af bolt) split pin;  (til papir) paper fastener, paper binder. 
splitflag swallow-tailed flag. 
splitte vb  (gøre uenige, dele) divide, split ( fx it divided (el. split) the party), break up;  (sprede) scatter,  F disperse ( fx a crowd, the enemy); [splittes]  (dvs spredes) scatter,  F disperse,  (dele sig) divide, split, break up;  (se også splittet);  [ med adv:]  [splitte ad]  (dvs sprede) scatter,  F disperse,  (opdele) split up,  (tage fra hinanden) take to pieces,  (ødelægge) break ( fx a new toy);  [splitte op] divide, split up ( fx into groups). 
splittelse (en -r)  (uenighed) split ( fx a split in the party), division;  (opløsning) split-up,  F disruption. 
splittelsesparti splinter party. 
splittelsespolitik divisive policy. 
splittergal adj (stark) raving (el. stark staring) mad;  (forkert) all wrong. 
splitternøgen adj stark naked,  T starkers. 
splittet adj divided;  (opdelt) split up; [en splittet personlighed] an unintegrated personality; a divided mind;  [partiet står splittet i dette spørgsmål] the party is divided (el. split) on this issue. 
spoiler (en -e) spoiler. 
spole (en -r)  (til garn, tråd) spool, reel ( fx three spools (el. reels) of thread),  (i sy- el. spindemaskine) bobbin;  (filmrulle til kamera) spool,  (til forevisning) reel;  (til båndoptager) reel;  (elekt, radio) coil. 
spole vb  (garn) spool, reel, wind;  (film.) reel;  (på båndoptager) wind; [spole frem] wind on;  [spole tilbage] wind back, rewind. 
spoleapparat bobbin winder. 
spoleben (anat) radius. 
spolebåndoptager reel-to-reel tape recorder. 
spolere vb spoil ( fx one's looks, one's appetite, the fun, one's pleasure),  (stærkere) ruin ( fx one's health, pleasure), wreck ( fx his  career, happiness). 
spolorm zo roundworm. 
spondæ (en -er) spondee. 
spondæisk adj spondaic. 
spontan adj spontaneous ( fx movement, demonstration). 
spontaneitet (en) spontaneity. 
spor (et -)  (fodspor) footprint(s), footmark(s), track,  (lang række) trail;  (af vildt etc) track ( fx they found tracks in the snow of a bear),  (lang række) trail ( fx a trail of blood),  (fært) scent ( fx the dogs lost the scent);  (hjulspor) wheel track,  (dybt) rut;  (jernbaneskinne) rail,  (skinnepar) track ( fx a double track; follow the track), line;  (på lydbånd, plade) track;  (efterladt mærke, rest) trace ( fx traces of a struggle (, of poison in the coffee); disappear without a trace),  F vestige,  (mærke også) mark ( fx leave a mark);  (til opklaring af forbrydelse) lead, clue;  (i skole, kan gengives) form; [en skole med tre spor] a three-form entry school;  [ikke spor] nothing at all,  (= slet ikke) not at all,  (mere F) not in the least,  T not a bit;  [ikke spor af] not a trace of ( fx fear), not the slightest ( fx  doubt);  [ med vb & præp:]  [bære spor af] bear (el. show) traces (el. marks) of;  [følge et spor] follow a track (, trail, scent, lead, clue) ( fx they followed the tracks of the tiger into the jungle; the trail was easy to follow; the dogs followed the scent; the police are following (up) several leads (el. clues));  [følge i ens spor] follow in somebody's footsteps;  [løbe af sporet] leave (el. go off) the rails,  (fagligt) be derailed;  [på sporet af] on the track of,  (fig, T også) on the scent of ( fx an important discovery);  [komme (, lede el. bringe) på sporet af] get (, put) on the track of;  [lede en på sporet], se II. lede;  [sætte hundene på sporet] put the dogs on the scent;  [være på rette spor] be on the right track;  [skifte spor] change the points,  (am) throw the switches;  [skjule (el. slette) sine spor]  (også fig) cover up one's tracks;  [de har sat deres spor] they have left their mark;  [tabe sporet]  (også fig) be thrown off the scent, lose the scent. 
sporadisk adj sporadic;  adv -ally. 
spore (en -r)  (rytters, ridders, hanes) spur;  (kagespore) jagger;  (fig) stimulus, incentive,  (mere F) spur;  (bot: formeringsorgan) spore; [give hesten sporerne] spur one's horse;  [vinde sine sporer] win one's spurs. 
spore vb  (en hest) spur;  (fig) spur on, incite. 
spore vb  (følge sporet af) track;  (vejre) scent;  (opspore) track down;  (mærke) notice, feel,  F perceive;  (kem) trace; [kunne spores]  (også) be perceptible;  [spore ind på]  (fig) direct to, turn on to;  [det kan spores tilbage til] it can be traced back to. 
sporedannelse (bot) spore formation. 
sporehjul rowel. 
sporehus (bot) sporangium. 
sporenstrengs adv  (straks) at once, immediately, without delay,  F forthwith;  (med stor hast) with all possible speed,  F post-haste. 
sporeplante (bot) spore plant. 
sporet (jernb etc) -track ( fx single-track);  (om skole) -form entry ( fx two-form entry school). 
sporhund tracker dog,  (især fig) sleuthhound. 
sporingsisotop tracer. 
sporløst adv without leaving a trace; [forsvinde sporløst] disappear (, pludseligt: vanish) without (a) trace;  [tiden er gået sporløst hen over det] time has left no trace on it. 
sporsans (hunds) scent,  (persons) flair. 
sporskifte (et) points pl,  (am) switch;  (det at skifte spor) switching. 
sporskifter (en -e) pointsman,  (am) switchman. 
sporstoffer pl trace elements. 
sport (en) sports pl, sport;  (fri idræt) athletics;  (boldspil) game ( fx cricket is a splendid game; he is good at games); [drive (el. dyrke) sport] go in for sports,  T do a lot of sport;  [der er gået sport i det] it has become a sport. 
sportler pl perquisites. 
sportsanmelder sporting journalist. 
sportsbedrift (athletic) feat. 
sportsbegivenhed sporting event. 
sportsdykker non-professional diver,  (med let udstyr) skin diver. 
sportsflyvemaskine sports plane. 
sportsfodtøj athletic (el. sports) footwear. 
sportsfolk pl athletes. 
sportsforretning sports goods shop. 
sportsgren sport. 
sportshal sports centre. 
sportshelt (en -e) sports star, ace. 
sportsinteresseret adj interested in sports. 
sportskamp match. 
sportsklub sports club. 
sportsklædt adj dressed in sports clothes. 
sportslig adj sporting, athletic ( fx feat); sportsmanlike ( fx  behaviour). 
sportsmagasin sports goods shop. 
sportsmand athlete; [han er en god sportsmand]  (dvs fair etc) he is a good sportsman. 
sportsmedarbejder sports reporter. 
sportsmæssig adj, se sportslig. 
sportsplads sports ground,  (skoles: til boldspil) playing field. 
sportspræstation (athletic) feat. 
sportsredaktør sports editor. 
sportsside (i avis) sporting page. 
sportsstrømpe (omtr =) half-sock. 
sportsstævne sports meeting. 
sportstrænet adj athletic. 
sportstøj sports clothes pl,  (merk) sportswear. 
sportsudstyr sports equipment. 
sportsudtryk sporting term. 
sportsvogn (bil) sports car. 
sportsånd sporting spirit, sportsmanship. 
sportunge (jernb) switch blade;  (ved sporvogn) tongue. 
sporvej tramway (line),  T tramline,  (am) trolley line. 
sporvejsfunktionær tramway (, am: streetcar) employee. 
sporvejslinie tramline,  (am) trolley line. 
sporvejsselskab tramway company,  (am) streetcar corporation. 
sporvidde gauge. 
sporvogn tram(car),  (am) streetcar; [tage med sporvognen] go by tram (, streetcar). 
sporvogns- se også sporvejs-. 
sporvognsbillet tram ticket. 
sporvognskonduktør tram conductor. 
sporvognspenge tram fare. 
sporvognsremise tram depot,  (am) carbarn. 
sporvognsskinne tram rail,  (am) trolley rail. 
sporvognsstandsning tram breakdown. 
sporvognsstoppested tram stop. 
spot (en) mockery ( fx there was a note of mockery in his remarks),  (F: skarpere) derision ( fx the proposal was greeted with derision),  (latterliggørelse) ridicule ( fx pour (el. heap) ridicule on the proposal (, on his efforts); he ignored their ridicule);  (sarkasme) sarcasm ( fx say something with biting sarcasm);  (spottende bemærkninger) sneers ( fx the proposal was greeted with sneers; he ignored their sneers);  (bidende bemærkning) gibe, taunt; [drive spot med], se spotte;  [blive (, være) til spot (og spe)] be (, become) a laughing stock,  F be (, become) an object of derision (, ridicule);  [være til spot for hele byen] be the laughing stock of the whole town;  [føje spot til skade] add insult to injury. 
spotpris absurdly low price;  (stærkt nedsat) slashed price; [til spotpris] dirt cheap, for a (mere) song. 
spotsk adj mocking,  (skarpere, F) derisive ( fx smile); sneering ( fx remark). 
spotte vb mock (at),  (skarpere, F) deride,  (latterliggøre) ridicule;  (komme med hånlige bemærkninger) scoff at,  (skarpere) sneer at;  (føre ugudelig tale) blaspheme;  (trodse) defy ( fx the door defied all my efforts to open it); [Gud lader sig ikke spotte] God is not mocked;  [spotte over] mock at, scorn at;  (se også spottende). 
spottefugl (person) mocker. 
spotteglose taunt, gibe. 
spottende adj mocking,  (skarpere, F) derisive;  adv -ly. 
spotter (en -e) mocker. 
spove (en -r)  zo curlew. 
spradebasse (en -r) fop, coxcomb. 
spraglet adj  (med stærke farver) gaily coloured,  (neds) gaudy;  (broget) multicoloured, particoloured,  (se også broget). 
sprak præt af II. sprække. 
sprang sb plaiting on stretched threads, sprang. 
sprang præt af springe. 
spraydåse (aerosol) spray. 
sprechstallmeister (en -e) ringmaster. 
sprede * spread ( fx manure over a field, payments over a longer period, terror, knowledge, sunshine about one, disease, one's fingers);  (til forskellige sider, splitte) scatter ( fx he scattered the books all over the floor; the storm scattered the ships; scatter seed),  F disperse ( fx the police dispersed the crowd; disperse the troops; the examination scores are dispersed over a range from 3 to 11);  (fordrive, fx tungsind, F) dispel, dissipate;  (udsende, fx lys) give out ( fx heat, light);  (fys) diffuse ( fx light); [sprede sig, spredes] spread; scatter,  F disperse ( fx the crowd scattered (, dispersed));  (se også spredt, vind). 
spredelinse concave lens. 
spredning (en) (se sprede)  spreading; scattering, dispersal; dispelling, dissipation; diffusion;  (i statistik) dispersion ( fx of examination scores); [spredning af atomvåben] spread of nuclear weapons, nuclear proliferation;  [der er stor spredning i karaktererne] there is wide variation in the marks. 
spredt adj scattered ( fx troops, villages, showers, instances),  (spredt og tilfældig) stray ( fx examples, remarks),  (F: spredt og fåtallig) sparse ( fx population, vegetation),  (usystematisk) desultory ( fx reading, remarks);  (ikke epidemisk) sporadic; [spredt orden]  (mil.) extended order. 
spring (et -) (se springe)  jump, leap, spring, bound,  (let) skip;  (med støtte for hænder) vault(ing);  (udspring) dive, plunge;  (geol) fault;  (mar: krumning i skibs dæk) sheer; [det store spring fremad]  (i Kina) the great leap forward;  [vove springet] take the plunge;  [ med præp:]  [i spring]  (dvs springvis) in (el. by) jumps (el. leaps);  [i store spring] by leaps and bounds;  [på spring] (poised) ready to jump,  (om rovdyr også) crouching for a spring;  [sidde (, stå) på spring til at] be ready to;  [et spring ud i det uvisse] a leap in the dark. 
springavancement promotion over the heads of others. 
springbalsamin (bot) touch-me-not. 
springbind spring binder. 
springbræt springboard;  (fig: udgangspunkt) jumping-off ground ( fx for a career); springboard  ( fx for military operations),  (trin på vejen) stepping stone ( fx his present job is only a  stepping stone to something else). 
springe vb (sprang, sprunget) jump,  (især om større spring) leap ( fx he leapt over the fence; he leapt at me),  (pludseligt, rask, F) spring ( fx spring out of bed, spring  upstairs),  (i sæt) bound ( fx the dog bounded down the road),  (let og dansende) skip ( fx the little girl skipped over the floor),  (om bold) bounce;  (springe omkring) jump about,  (litt) frisk;  (løbe) run,  T pop,  (flygte fra fængsel etc, S) scarper;  (springe `fra) back out;  (om gnister) fly;  (om væske) gush (out),  (i tynd stråle) spurt;  (om kilde) well up;  (om springvand) play;  (briste) burst,  (om snor, streng etc) snap;  (eksplodere) explode, burst; [der er sprunget en sikring (, pære)] a fuse (, bulb) has blown (el.  gone);  [ med sb:]  [springe buk] play leapfrog;  [springe højdespring] do the high jump;  [ med præp & adv:]  [springe `af]  (af tog etc) jump off,  (om knap) come off;  [(hoppe og) springe for en] wait on somebody hand and foot;  [springe andre forbi]  (ved forfremmelse) be promoted over the heads of others;  [springe `fra] back out (of it), jib;  [springe frem] jump out,  (om sved) start out,  (rage frem) project, jut out;  [springe i luften] blow up, explode;  [springe i vandet] jump into the water;  [springe i øjnene] leap to the eye;  [du kan lige så godt springe som krybe i det] you may as well get it over with at once;  [springe `om]  (om vinden) shift,  (dvs med uret) veer round;  [springe op] jump up, spring (el. leap) to one's feet;  [døren sprang op] the door flew open;  [hunden sprang op ad mig] the dog jumped up at me;  [såret sprang op at bløde] the wound began to bleed;  [springe op og falde ned på det]  (T: være ligeglad) let it go hang;  [springe over noget] leap (over) something, jump (over) something; clear something;  (se også gærde);  [springe noget over] skip something ( fx a page, a meal),  (glemme) miss out something,  (udelade) leave out something, omit something;  [springe en over]  (i en række) skip somebody,  (ikke medtage) leave out somebody ( fx you can leave me out),  (gå uden om) bypass somebody ( fx he bypassed his daughter and left the money to his granddaughter),  (ved forfremmelse) pass somebody over;  [springe på toget] jump on to the train;  [springe på en bus i farten] jump on a bus when it is moving;  [springe løs på] fly at, go for;  [springe til]  (dvs sige ja) jump (el. leap) at the offer (, chance);  (melde sig) jump (el. leap) in ( fx with an offer);  [springe ud] jump out,  (i vandet) jump in, dive in;  (om træ) come into leaf,  (om knop) burst,  (om blomst) come out;  (S: om homoseksuel) come out;  [springe ud af] jump out of;  [springe ud i] jump into, dive into ( fx the river);  [springe ud i vandet]  (også) jump in, dive in;  [springe ud i det]  (fig) take the plunge;  [springe ud på det dybe]  (fig) jump in at the deep end;  (se også hoved). 
springende adj  (usammenhængende) disconnected, incoherent ( fx account); [have en springende tankegang] have a grasshopper mind;  [det springende punkt] the decisive factor,  F the crux of the matter. 
springer (en -e)  (gymnast) jumper;  (i skak) knight;  (delfin) dolphin. 
springfjeder spiral spring. 
springflod spring tide. 
springfyr (en -e) whippersnapper;  (laps) fop; [springfyrene]  (hos H.C. Andersen) the Jumpers. 
springgås skipjack. 
springkilde spring. 
springkniv flick knife,  (am) switchblade knife. 
springmadras spring mattress;  (til gymnastik) mat. 
springmelding (i bridge) jump bid. 
springsk adj  (kåd) frisky;  (gejl, om handyr) rutting,  (om hundyr) in heat. 
springsko jumping (el. spiked) shoe. 
springstang (vaulting) pole. 
springstøtte (en -r) jumping post. 
springtid (mar) spring tide. 
springvand fountain. 
sprinkelværk (usolidt kram) gimcrack (furniture, ornaments etc). 
sprinkle vb sprinkle. 
sprinkler (en -e) sprinkler;  (i bil) windscreen washer. 
sprinkleranlæg (til brandslukning) sprinkler system. 
sprinte vb sprint. 
sprinter (en -e) sprinter. 
sprit (en) spirit, alcohol,  (kogesprit) methylated spirits pl,  (spirituosa) spirits pl,  (am) liquor,  T booze; [sætte noget i sprit] preserve something in spirits. 
spritapparat spirit stove. 
spritballon breathalyzer,  (am) drunkometer. 
spritbilist drunk driver. 
spritdom drunk driving conviction. 
spritduplikator spirit duplicator. 
spritfabrik distillery. 
spritfabrikant distiller. 
spritholdig adj spirituous, alcoholic. 
spritkompas liquid compass. 
spritkørsel drunk driving. 
spritlampe spirit lamp. 
spritsmugler liquor smuggler,  (am) bootlegger. 
spritte vb wash with spirit. 
spritter (en -e) methylated-spirit drinker; meths drinker. 
sprog (et -) language;  (talesprog, måde at tale på) speech ( fx used in English speech; the fluency of his speech);  (stil) diction, style; [hjertets sprog] the language of the heart;  [klart sprog], se klar;  [et levende (, dødt) sprog] a living (, dead) language;  [lære sprog] learn languages;  [ud med sproget!] out with it!  [på et fremmed sprog] in a foreign language. 
sprogbarriere language barrier. 
sprogbehandling diction. 
sprogblomst (sprogfejl) idiomatic blunder. 
sprogbrug (en) usage. 
sprogbruger user of a language. 
sprogbygning linguistic structure. 
sprogejendommelighed idiom. 
sproget (endelse) (-talende) -speaking ( fx a German-speaking minority);  (skrevet på ...) -language ( fx the English-language Press in South Africa). 
sprogforsker linguist. 
sprogforskning linguistics. 
sprogforvirring confusion of languages; [en babylonisk sprogforvirring] a Babel of tongues. 
sprogfællesskab community of language. 
sprogfærdighed command of (el. proficiency in) a language; [mundtlig (, skriftlig) sprogfærdighed] command of the spoken (, written) language, proficiency in speaking (, writing) English (, German etc);  [prøve deres sprogfærdighed i engelsk] test their proficiency in English. 
sprogfølelse feeling for language, sprachgefhl,  (ofte =) intuition ( fx rely on a native speaker's intuition). 
sproggeni linguistic genius. 
sproggruppe group of languages. 
sproggrænse language boundary. 
sproghistorie the history of (a) language; [engelsk sproghistorie] the history of the English language. 
sproghistoriker philologist. 
sprogkløft language barrier. 
sprogkort (et -) language map. 
sprogkundskaber pl knowledge of languages (, of a language); language skills; [have gode sprogkundskaber] be a good linguist. 
sprogkursus language course. 
sprogkyndig adj with a knowledge of foreign languages;  sb linguist. 
sprogkyndighed linguistic proficiency. 
sproglaboratorium language laboratory. 
sproglig adj linguistic; [sproglig retning]  (i gymnasiet) modern side,  (= klassisk-sproglig) classical side;  [sprogligt begavet] a good linguist. 
sproglyd speech sound. 
sproglære (en) grammar. 
sproglærer language teacher. 
sprogmand linguist. 
sprognemme aptitude for languages. 
sprognævn (omtr =) language advisory committee. 
sprogområde speech area, language area. 
sprogprøve : [engelske sprogprøver] specimens of English. 
sprogrenser (en -e) purist. 
sprogrigtig adj correct, idiomatic. 
sprogrigtighed linguistic correctness. 
sprogsamfund speech community. 
sprogsans linguistic instinct; feeling for language. 
sprogstamme (en -r) family of languages. 
sprogstudium study of languages (, of a language); [sprogstudier] linguistic studies. 
sprogtalent (a) talent for language(s). 
sprogtilegnelse language acquisition. 
sprogtime language lesson. 
sprogundervisning language teaching (, lessons). 
sprogvidenskab linguistics; [sammenlignende sprogvidenskab] comparative linguistics. 
sprogæt family of languages. 
sprogøre linguistic instinct. 
sprogøvelse linguistic exercise. 
sprosse (en -r) bar ( fx window bar);  (på stige) rung;  (i gelænder) baluster. 
sprude vb  (udsende, F) emit ( fx sparks),  (om vulkan) vomit ( fx fire);  (om drage) breathe ( fx the dragon breathed fire). 
sprudle vb  (om væske) bubble,  (kraftigere) well,  (pludseligt) gush;  (= moussere; også fig) bubble, sparkle; [sprudle af] bubble over with ( fx high spirits, vitality), sparkle with  ( fx wit);  [sprudle frem] bubble up; well out; gush out. 
sprudlende adj (se sprudle)  bubbling ( fx brook), gushing ( fx spring); sparkling ( fx wine, wit), bubbling ( fx laughter, spirits). 
sprukken adj cracked ( fx bell, voice, wall);  (om hud) chapped ( fx lips);  (i glasuren) crackled;  (se også sprække). 
sprunget perf part af springe. 
sprut (et)  (spiritus) T booze. 
sprut (et)  (sprøjt) squirt. 
sprutrød adj scarlet ( fx his face went scarlet); [sprutrød af raseri] purple with rage. 
sprutte vb sputter, splutter ( fx with laughter, with rage);  (om noget der steges) sizzle, sputter; [sprutte ud i latter] explode with laughter. 
sprække (en -r)  (naturlig sprække, revne) crack,  (større, fx i klippe, mur) crevice ( fx plants were growing in the crevices in the cliff (, wall)),  F fissure;  (lille) chink ( fx he peered through a chink in the wall (, fence));  (skåret) slit, slot,  (brevsprække) slot;  (dørsprække) chink, crack;  (i hud) crack. 
sprække vb (sprak el. sprækkede, sprækket) crack, burst; [mine hænder sprækker] my hands get chapped;  [være ved at sprække af latter] nearly split one's sides with laughter;  (se også sprukken; II. revne). 
spræl (et): [lave spræl] have fun;  [der er spræl i ham]  T he is full of beans. 
sprælle vb  (med arme og ben) fling one's arms and legs about, kick about,  (i vandet) splash about;  (hjælpeløst, for ikke at synke i) flounder ( fx in the mud, in the snow, in the water);  (med kroppen) wriggle,  (hjælpeløst) flounder ( fx the fish wriggled (, floundered); don't wriggle),  (sno sig) squirm ( fx the eel squirmed); [sprælle sengetøjet af sig] kick off one's bedclothes. 
sprællemand jumping jack. 
sprællevende adj full of life, alive and kicking. 
sprælsk adj lively ( fx imagination),  (om person også) frisky,  (lidt for sprælsk) skittish,  (ustyrlig) unruly. 
sprængbombe high-explosive (bomb);  (med splintvirkning) fragmentation bomb. 
sprænge * burst ( fx a blood vessel, a waterpipe, a boiler),  (fagligt) rupture;  (ved eksplosive midler) blow up ( fx a house),  (en klippe etc) blast,  (bombe etc) explode;  (atomer) split;  (åbne med magt) break open, force open ( fx a door);  (opløse) break up ( fx a meeting, a coalition),  F disrupt ( fx a union);  (ulovlig organisation, om politiet) break, crack ( fx a drug-smuggling ring);  (farve, bogsnit) sprinkle;  (ride i stærk fart) ride at full speed;  (se også sprængt); [sprænges] burst;  (dele sig) split ( fx the Cabinet split);  [mit hoved er ved at sprænges] my head is splitting;  [ med sb:]  [sprænge banken] break the bank;  [sprænge sine handsker] split one's gloves;  [sprænge huset i luften] blow up the house;  [sprænge en tunnel gennem klippen] blast (el. drive) a tunnel through the rock;  (se også I. ramme, snor, I. stump, trommehinde). 
sprængfarlig adj  (også fig) explosive ( fx issue, situation). 
sprængfyldt adj chock-full (af with); [han var sprængfuld af ideer] he was brimming over with ideas. 
sprængkraft explosive force.
Visszatérés a(z) „Társalgó/dán6” projektlaphoz.